Mange danskere opdager først, at de er dækket af funktionærloven, den dag de bliver opsagt og finder ud af, at deres opsigelsesvarsel afhænger af, hvor længe de har været ansat – fra 1 måned under 6 måneders anciennitet til 6 måneder efter 9 år. Loven gælder automatisk for kontor-, lager- og kundeekspeditionsarbejde samt arbejdsledende stillinger, uanset hvad der står i din kontrakt, hvis du opfylder betingelserne.
Funktionærloven er en af de ældste og mest centrale love på det danske arbejdsmarked og beskytter et bredt udsnit af lønmodtagere – langt flere, end mange selv er klar over. Denne guide gennemgår, hvem der er omfattet, hvilke varsler der gælder, og hvornår du kan have krav på fratrædelsesgodtgørelse.
Hvem er funktionær efter loven?
Du er som udgangspunkt funktionær, hvis dit arbejde hovedsageligt består af kontorarbejde, lagerekspedition eller kundebetjening, teknisk eller klinisk bistand af en vis art, eller hvis du har en arbejdsledende stilling – og du arbejder mindst 8 timer om ugen i gennemsnit. Det er ligegyldigt, hvad din stillingsbetegnelse formelt hedder – det er de reelle arbejdsopgaver, der afgør, om du er omfattet. Er du i tvivl, kan din fagforening eller A-kasse hjælpe med at vurdere, om dine konkrete opgaver falder inden for lovens definition. Loven blev oprindeligt vedtaget for at give funktionærer – dengang typisk kontoransatte – en tryggere retsstilling end den, der gjaldt for timelønnede arbejdere, og selvom arbejdsmarkedet har ændret sig markant siden, gælder de grundlæggende principper fortsat uændret i 2026.
Sådan beregnes dit opsigelsesvarsel
Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel stiger med din anciennitet, mens dit eget varsel som medarbejder altid er 1 måned, uanset hvor længe du har været ansat.
| Anciennitet | Arbejdsgiverens varsel |
|---|---|
| Under 6 måneder | 1 måned |
| 6 måneder til 3 år | 3 måneder |
| 3 til 6 år | 4 måneder |
| 6 til 9 år | 5 måneder |
| Over 9 år | 6 måneder |
Alle varsler regnes til udgangen af en kalendermåned. Bliver du opsagt den 10. i en måned med 3 måneders varsel, løber varslet derfor til udgangen af den fjerde måned efter opsigelsen – ikke præcis 3 måneder frem fra opsigelsesdatoen.
120-dages reglen: kortere varsel ved langvarig sygdom
Har du været syg i sammenlagt 120 kalenderdage inden for de seneste 12 måneder, kan din arbejdsgiver opsige dig med kun 1 måneds varsel – uanset din anciennitet – hvis tre betingelser er opfyldt: reglen skal være skriftligt aftalt i din kontrakt, opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og du skal fortsat være syg på opsigelsestidspunktet. Er blot én af de tre betingelser ikke opfyldt, gælder dit almindelige opsigelsesvarsel efter tabellen ovenfor i stedet.
Prøvetid: kort varsel i starten af ansættelsen
Er der aftalt prøvetid i din kontrakt – maksimalt 3 måneder – kan arbejdsgiveren opsige dig med kun 14 dages varsel, forudsat at opsigelsen meddeles, så du når at fratræde, inden prøvetiden udløber. Ønsker du selv at opsige stillingen i prøvetiden, gælder samme korte varsel, medmindre andet er aftalt. Du kan læse mere om de præcise regler i vores guide til prøvetid og fritstilling.
Hvad hvis du ikke er funktionær?
Er du ikke omfattet af funktionærloven – for eksempel fordi du arbejder under 8 timer om ugen, eller fordi dine arbejdsopgaver falder uden for lovens definition – afhænger dine opsigelsesvarsler i stedet af en eventuel kollektiv overenskomst eller af, hvad der konkret er aftalt i din ansættelseskontrakt. Mange overenskomster inden for industri, byggeri og transport har egne varselsregler, der kan være både kortere og længere end funktionærlovens. Er du hverken funktionær eller dækket af en overenskomst, gælder som udgangspunkt det varsel, der er aftalt i kontrakten – hvilket understreger, hvor vigtigt det er at kende sin egen status, før man underskriver.
Barsel og funktionærloven
Funktionærloven giver også ret til halv løn under en del af barselsorloven for kvindelige funktionærer, medmindre andet og bedre er aftalt via overenskomst eller kontrakt – i praksis har langt de fleste danske arbejdspladser i dag overenskomster eller personalepolitikker, der giver fuld løn under en længere periode end lovens minimum. Bliver du opsagt, mens du er gravid eller på barsel, gælder desuden en skærpet bevisbyrde efter ligebehandlingsloven – det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at opsigelsen ikke hænger sammen med graviditeten eller barslen, ikke medarbejderen, der skal bevise det modsatte. Denne omvendte bevisbyrde er en af de stærkeste beskyttelser i dansk ansættelsesret og betyder i praksis, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere en helt anden, saglig begrundelse for opsigelsen – for eksempel en dokumenteret nedgang i ordrer eller en større afskedigelsesrunde, der rammer flere medarbejdere uafhængigt af graviditeten.
Regneeksempel: Thomas og fratrædelsesgodtgørelsen
Thomas har arbejdet som lagerchef i samme virksomhed i 13 år, da han bliver opsagt på grund af omstrukturering. Fordi han har mere end 12 års anciennitet, har han krav på fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 måneds løn ud over sit almindelige opsigelsesvarsel på 6 måneder. Havde Thomas i stedet haft 18 års anciennitet, ville godtgørelsen være steget til 3 måneders løn. Er Thomas fyldt 67 år og dermed berettiget til folkepension på opsigelsestidspunktet, bortfalder retten til godtgørelsen derimod helt – uanset anciennitet.
Hvornår har du krav på fratrædelsesgodtgørelse?
- Du skal have mindst 12 års uafbrudt anciennitet hos samme arbejdsgiver
- Du får 1 måneds løn i godtgørelse ved 12 års anciennitet
- Du får 3 måneders løn i godtgørelse ved 17 års anciennitet
- Godtgørelsen bortfalder, hvis du er fyldt 67 år og berettiget til folkepension
- Godtgørelsen udbetales, uanset om du selv finder nyt arbejde med det samme
Er en opsigelse altid saglig?
Funktionærloven kræver ikke i sig selv, at en opsigelse skal være saglig – den regel findes i stedet i den særlige regel om urimelig afskedigelse, som gælder for funktionærer med mindst 1 års anciennitet. Mener du, at opsigelsen reelt skyldes usaglige forhold – for eksempel alder, race, køn eller at du har klaget over arbejdsmiljøet – kan du rejse en sag om godtgørelse ved siden af dit almindelige opsigelsesvarsel. Godtgørelsen for urimelig afskedigelse kommer typisk oveni fratrædelsesgodtgørelsen, hvis begge betingelser er opfyldt, og fastsættes konkret ud fra anciennitet og sagens omstændigheder. Sager om urimelig afskedigelse føres ofte af fagforeningen på medlemmets vegne, og de fleste ender med forlig, før de når frem til en egentlig domsafsigelse – hvilket betyder, at det konkrete godtgørelsesniveau i praksis ofte forhandles frem for at blive fastsat af en dommer.
Hvad hvis din arbejdsgiver ikke overholder varslet?
Overholder arbejdsgiveren ikke dit lovpligtige opsigelsesvarsel, har du krav på løn for den periode, du skulle have haft varsel for – uanset om du finder nyt arbejde i mellemtiden. Er opsigelsen samtidig usaglig efter reglerne om beskyttelse mod urimelig afskedigelse, kan der desuden være krav om godtgørelse for selve den usaglige opsigelse oveni det manglende varsel. Kontakt din fagforening hurtigst muligt, hvis du mener, dit varsel ikke er overholdt – der gælder forældelsesfrister for, hvor længe du kan rejse kravet, typisk efter de almindelige regler i forældelsesloven, medmindre en overenskomst fastsætter kortere frister for at gøre indsigelse.
Husk lige: funktionærloven kan ikke fraviges til ugunst for dig som medarbejder ved individuel aftale – står der et kortere opsigelsesvarsel i din kontrakt end det, loven foreskriver, er det loven, der gælder, ikke kontrakten.
Kan du blive fritstillet, og hvad betyder det?
Bliver du opsagt, kan arbejdsgiveren vælge at fritstille dig i hele eller dele af opsigelsesperioden. Fritstilling betyder, at du beholder din fulde løn og dine goder – firmabil, sundhedsforsikring og lignende – men ikke skal møde på arbejde eller udføre dine sædvanlige opgaver. Til gengæld har arbejdsgiveren som udgangspunkt ret til at modregne løn fra et eventuelt nyt job, du patæger dig i den sidste del af fritstillingsperioden, hvis det er aftalt eller fremgår af kontrakten. Er du i tvivl om, hvorvidt din fritstilling er korrekt håndteret, bør du gennemgå din kontrakts formulering nøje, før du takker ja til nyt arbejde i opsigelsesperioden.
Konkurrenceklausul under en funktionæropsigelse
Har din kontrakt en konkurrence- eller kundeklausul, gælder den som udgangspunkt uafhængigt af, om du selv siger op, eller om du bliver opsagt – med én vigtig undtagelse: bliver du opsagt uden at have givet arbejdsgiveren rimelig grund til det, kan klausulen i visse tilfælde bortfalde eller udløse ekstra kompensation. Reglerne er relativt tekniske og afhænger af den konkrete formulering i din kontrakt – læs mere i vores guide til konkurrenceklausuler, hvis din opsigelse involverer en sådan bestemmelse.
Funktionær eller ikke – hvad hvis du er i tvivl?
Er du i tvivl om, hvorvidt du reelt er omfattet af funktionærloven, kan det være afgørende at få afklaret, før en eventuel opsigelse rammer dig. Domstolene har gennem årene taget stilling til en lang række grænsetilfælde – blandt andet sælgere, konsulenter og faglærte håndværkere med administrative opgaver – hvor svaret afhænger af en konkret vurdering af de faktiske arbejdsopgaver, ikke af stillingsbetegnelsen i kontrakten. Er du i en gråzone, anbefales det at få vurderingen lavet af din fagforening eller en advokat, inden en tvist opstår, fordi det har stor praktisk betydning for dine opsigelsesvarsler. En hurtig tommelfingerregel er at spørge sig selv, om ens daglige arbejde minder mest om det, en typisk kontormedarbejder, sælger eller lagermedarbejder laver – er svaret ja, er man med stor sandsynlighed omfattet, selv med en atypisk stillingsbetegnelse på visitkortet.
Funktionærloven og efteruddannelse
Efter ansættelsesbevisloven har alle medarbejdere, herunder funktionærer, ret til at få oplyst, om arbejdsgiveren tilbyder betalt efteruddannelse, og i givet fald hvilken. Dette skal fremgå af ansættelseskontrakten senest 1 måned efter tiltrædelsen. Retten til efteruddannelse er ikke det samme som en garanti for et bestemt antal kursusdage – omfanget afhænger af, hvad der konkret er aftalt eller følger af en eventuel overenskomst, men oplysningspligten sikrer i det mindste, at du ved, hvad du kan forvente, fra du starter i stillingen. Mange overenskomstdækkede funktionærer har desuden ret til kompetenceudviklingsfonde, hvor arbejdsgiveren indbetaler et fast beløb pr. medarbejder, som kan søges til konkrete kurser – en ordning, der typisk fremgår af overenskomsten snæere end af den individuelle kontrakt.
Ofte stillede spørgsmål om funktionærloven
Er jeg funktionær, hvis jeg arbejder deltid?
Kun hvis din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er mindst 8 timer. Arbejder du mindre, er du som udgangspunkt ikke omfattet af funktionærloven, medmindre andet fremgår af en overenskomst.
Kan min arbejdsgiver aftale et kortere varsel med mig?
Nej, ikke til ugunst for dig. Funktionærlovens varsler er ufravigelige minimumsrettigheder – en aftale om et kortere varsel er ugyldig, selvom du har underskrevet den.
Har jeg ret til løn under sygdom som funktionær?
Ja, funktionærer har ret til fuld løn under sygdom, betalt af arbejdsgiveren, i modsætning til visse andre lønmodtagergrupper, der overgår til sygedagpenge tidligere.
Gælder funktionærloven for selvstændige konsulenter?
Nej, loven gælder kun for lønmodtagere i et egentligt ansættelsesforhold. Arbejder du som selvstændig konsulent uden ansættelseskontrakt, er du ikke omfattet, uanset dine arbejdsopgaver.
Kan jeg blive fritstillet i opsigelsesperioden?
Ja, arbejdsgiveren kan vælge at fritstille dig, så du beholder løn og goder, men ikke skal møde på arbejde. Læs mere i vores guide til prøvetid og fritstilling.
Tæller anciennitet fra flere ansættelser hos samme koncern med?
Som udgangspunkt tælles kun anciennitet hos den konkrete juridiske arbejdsgiver, du er ansat hos. Er du overgået til et søsterselskab uden reelt afbrud i ansættelsen, kan anciennitet fra tidligere ansættelse dog i visse tilfælde medregnes – det afhænger af den konkrete virksomhedsoverdragelse.
Skal jeg selv opsige med 1 måneds varsel, hvis jeg finder nyt job?
Ja, dit eget opsigelsesvarsel som funktionær er altid 1 måned til udgangen af en kalendermåned, uanset hvor længe du har været ansat. Vil du fratræde hurtigere, kræver det en aftale med din arbejdsgiver om at blive frigjort fra varslet.
Funktionærloven og ferie
Som funktionær er du samtidig omfattet af ferieloven, der løber sideordnet med funktionærlovens regler om løn og opsigelse. Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds ansaettelse, og ferien afholdes samtidig med optjeningen efter samtidighedsferie-modellen, der blev indført med ferieloven i 2020. Bliver du opsagt, har du krav på at få udbetalt eventuel resterende feriegodtgørelse ved fratræden, uanset om opsigelsen sker med fuldt varsel, i prøvetiden eller efter 120-dages reglen – feriepenge følger dig altså uafhængigt af opsigelsesårsagen.
Har din arbejdsgiver ikke udleveret en korrekt kontrakt med dine opsigelsesvarsler, kan du læse om dine rettigheder i vores guide til ansættelseskontrakter 2026. Har du en klausul om konkurrence eller kunder i din kontrakt, gælder der særlige regler – se vores guide til konkurrenceklausuler. Se også hovedsiden om virksomhed og selvstændig.