Boligstøtte beregnes ud fra din husleje, indkomst, formue og antallet af børn i husstanden, og beløbet udbetales af Udbetaling Danmark til din NemKonto hver måned. Ejer du i stedet din bolig, betaler du realkredit, tinglysningsafgift og løbende ejendomsskat efter helt andre regler. Her får du overblikket over boligstøtte, leje, køb og salg af bolig samt energitilskud i 2026.
Bolig er for de fleste danskere den største udgiftspost i budgettet, uanset om du lejer eller ejer. Reglerne for boligstøtte, depositum, realkredit og energitilskud ændrer sig løbende, og det er sjældent indlysende, hvilken ordning du egentlig hører under. Denne oversigt samler boligstøtte til lejere og pensionister, køb og salg af ejerbolig, andelsboliger og de tilskud, der findes til varme og energiforbedringer.
Trin for trin via borger.dk med MitID
Hvad tæller med, og hvor høj er grænsen i 2026
Sådan regner Udbetaling Danmark den ud
Krav til indkomst, husstand og bolig
Satser og formuegrænser for folkepensionister
Sådan undgår du gæld til Udbetaling Danmark
Gebyr, proces og sagsbehandlingstid
Andelsbolig, lejebolig og ejerbolig
Forskellene på pris, risiko og rettigheder
Regler og frister for lejer og udlejer 2026
Depositum: sådan får du det tilbage
Fraflytningsrapport og klageadgang
Krav til rapporten og dine rettigheder
Almen bolig: sådan skriver du dig op
Gebyrer, ventelister og ventetid
Er du berettiget, og hvordan beregnes det
Køb af bolig 2026: komplet guide
Fra finansiering til nøgleoverdragelse
Tinglysning, advokat og ejerskifteforsikring
Fastforrentet vs. variabel, og hvor meget du kan låne
Er den nødvendig, og hvad koster den
Løbende udgifter som boligejer 2026
Realkredit, ejendomsskat, forsikring og vedligeholdelse
Tegninger, tilstandsrapport og dokumenter ét sted
Sådan går du frem fra vurdering til overtagelse
5-årsreglen, finansiering og skat ved udlejning
Kan du få varmetillæg som pensionist
Varmepumpe og energirenovering – beløb og betingelser
Kommer den igen? Historik og status
Hvad er boligstøtte, og hvem kan få den?
Boligstøtte er et tilskud til huslejen, som du kan søge, hvis du bor til leje i en almindelig lejebolig, andelsbolig eller almen bolig. Ordningen hedder boligsikring, hvis du er under folkepensionsalderen, og boligydelse, hvis du er folkepensionist – reglerne for beregning er lidt forskellige mellem de to. Ejer du selv din bolig, kan du som udgangspunkt ikke få boligstøtte, med undtagelse af visse andelsboliger og enkelte særlige boligformer.
Sådan beregnes din boligstøtte
Beregningen tager udgangspunkt i din husleje, din husstandsindkomst, jeres samlede formue og antallet af børn under 18 år i husstanden. Udbetaling Danmark bruger en formel, hvor en procentdel af huslejen dækkes op til et bestemt loft, samtidig med at der trækkes fra, hvis indkomsten eller formuen overstiger bestemte grænser. Har du eller din husstand meget formue – for eksempel opsparing eller anden ejendom – kan det nedsætte eller helt fjerne din boligstøtte, selvom din indkomst i øvrigt er lav. Den mest præcise beregning får du altid ved at bruge boligstøtteberegneren direkte på borger.dk med dine egne tal. Bemærk desuden, at boligstøtten som udgangspunkt kun dækker en del af huslejen – ikke hele beløbet – så det er sjældent realistisk at forvente, at støtten alene gør en dyr bolig overkommelig, hvis din indkomst i øvrigt er lav.
5 ting der påvirker størrelsen af din boligstøtte
- Huslejens størrelse – jo højere husleje, desto højere støtte, dog kun op til et fastsat loft
- Husstandens samlede indkomst – både din egen og en eventuel samlevers indkomst tæller med
- Formue – overstiger husstandens formue grænsen, nedsættes eller bortfalder støtten
- Antal børn under 18 år – flere børn i husstanden øger typisk boligstøtten
- Boligens areal – er boligen meget stor i forhold til husstandens størrelse, kan det begrænse støtten
Det vigtige at vide er, at boligstøtten genberegnes årligt ud fra din årsopgørelse. Stiger din indkomst markant i løbet af året uden at du oplyser det, risikerer du at skulle betale for meget udbetalt boligstøtte tilbage, når SKAT og Udbetaling Danmark samkører oplysningerne.
Boligsikring vs. boligydelse
| Ordning | Målgruppe | Særligt |
|---|---|---|
| Boligsikring | Under folkepensionsalderen | Del af beløbet kan være et lån, der skal betales tilbage |
| Boligydelse | Folkepensionister | Udbetales normalt som et rent tilskud uden tilbagebetaling |
Andelsbolig, lejebolig og ejerbolig: forskellene
I en almindelig lejebolig betaler du husleje til en udlejer og opbygger ikke selv nogen formue i boligen. En andelsbolig indebærer, at du ejer en andel i en forening, der ejer bygningen samlet – du betaler boligafgift i stedet for husleje, og andelens værdi kan i nogle tilfælde stige eller falde. Ejerbolig betyder, at du ejer boligen direkte og selv står for realkredit, ejendomsskat og vedligeholdelse. Almene boliger administreres af boligorganisationer med opskrivning på venteliste og har typisk en lavere husleje end det private marked, men til gengæld ofte lang ventetid i de store byer.
Sådan søger du boligstøtte digitalt
Log på borger.dk med MitID og find «Søg boligstøtte» under Bolig og flytning. Du skal oplyse husleje, indkomst og boligens størrelse, og systemet beregner automatisk et foreløbigt beløb, mens den endelige bevilling kommer, når Udbetaling Danmark har behandlet ansøgningen. Bevillingen løber typisk et år ad gangen og skal derefter genansøges eller genberegnes automatisk ud fra din seneste årsopgørelse.
Regneeksempel: Hvad koster det at købe en lejlighed til 2 mio. kr.?
Anders vil købe en ejerlejlighed til 2.000.000 kr. Han skal selv lægge mindst 5% ud af egen lomme, svarende til 100.000 kr., mens resten typisk kan finansieres med realkreditlån op til en belåningsgrad på 80% af boligens værdi og et banklån for mellemfinansieringen. Oveni købsprisen kommer tinglysningsafgiften på skødet samt en tinglysningsafgift på selve realkreditlånet, der i 2026 udgør en fast afgift på 1.825 kr. plus 1,25% af lånets hovedstol. Dertil kommer advokatbistand, evt. ejerskifteforsikring og boligeftersyn – samlet set omkostninger, der typisk løber op i et sekscifret beløb ud over selve udbetalingen.
Løbende udgifter som boligejer
Ud over de månedlige ydelser på realkreditlånet skal du som boligejer budgettere med ejendomsværdiskat og grundskyld, forsikring af selve bygningen samt løbende vedligeholdelse. Mange nye boligejere undervurderer især vedligeholdelsesudgifterne, som over tid typisk udgør en fast procentdel af boligens værdi årligt, afhængigt af boligens alder og stand. Boligmappen er en digital tjeneste, hvor du kan samle alle relevante dokumenter om din bolig ét sted – tilstandsrapport, energimærke, forsikringspapirer og tegninger – hvilket gør det langt nemmere den dag, du selv skal sælge.
Sådan sælger du din bolig
Vælger du at sælge selv eller gennem en ejendomsmægler, skal boligen som udgangspunkt have en gyldig tilstandsrapport og et energimærke, før den kan sættes til salg med mulighed for, at køber kan tegne ejerskifteforsikring. Sælger du gennem mægler, forhandles salæret typisk som en procentdel af salgsprisen eller et fast beløb, og det er værd at indhente tilbud fra flere mæglere, før du vælger. Har du planer om at flytte til udlandet eller købe sommerhus, gælder der særlige regler for beskatning af eventuel fortjeneste, hvis boligen ikke udelukkende har tjent som din faste bopæl.
Hvad hvis du ikke kan betale huslejen eller mister din bolig?
Får du betalingsproblemer, bør du kontakte udlejer og din kommune så tidligt som muligt – flere kommuner tilbyder rådgivning eller et kommunalt boligindskudslån, hvis problemet er akut. Mener du, at din husleje er urimeligt høj i forhold til boligens stand og beliggenhed, kan du klage til huslejenævnet i din kommune, som kan nedsætte huslejen med tilbagevirkende kraft. Bliver du opsagt af udlejer, gælder der lovbestemte opsigelsesfrister, som afhænger af, hvor længe du har boet i lejemålet, og af opsigelsesgrunden.
Energitilskud og varmehjælp: hvad kan du få?
Har du lav indkomst og høje varmeudgifter, kan du under visse betingelser søge varmehjælp eller et el- og varmecheck, når ordningerne er aktive – de har historisk været målrettet husstande med naturgas- eller fjernvarmeopvarmning i perioder med høje energipriser. Skifter du varmekilde til en varmepumpe eller efterisolerer boligen, findes der desuden løbende energitilskudsordninger via Energistyrelsen, som kan dække en del af investeringen. Tjek altid Energistyrelsens hjemmeside for de aktuelt åbne puljer, da mange ordninger har et begrænset budget og lukker, når midlerne er brugt.
Køb af sommerhus: hvad er anderledes?
Køber du sommerhus, gælder der andre lånegrænser end ved en helårsbolig, da realkreditinstitutterne typisk finansierer en lavere andel af købsprisen, og du derfor selv skal stille med en større udbetaling. Sommerhuse i særlige områder kan desuden være omfattet af regler om, hvor mange dage om året du må bo der uden for sommerperioden, medmindre du har bopælspligt-dispensation. Udlejer du sommerhuset som ferielejlighed en del af året, kan lejeindtægten være delvist skattefri op til et bundfradrag, men beskattes derefter som kapitalindkomst.
Ofte stillede spørgsmål om bolig
Kan jeg få boligstøtte, hvis jeg bor i andelsbolig?
Ja, i mange tilfælde kan andelsboliger også udløse boligstøtte, men det afhænger af boligens konkrete godkendelse. Tjek din konkrete sag via beregneren på borger.dk.
Hvor lang tid tager det at få boligstøtte udbetalt?
Udbetaling Danmark behandler som udgangspunkt ansøgningen inden for 30 dage, men den foreløbige beregning ses ofte med det samme digitalt på borger.dk.
Hvad sker der, hvis jeg har fået for meget i boligstøtte?
Har din indkomst været højere end oplyst, opkræver Udbetaling Danmark differencen tilbage, typisk i forbindelse med den årlige efterregulering baseret på din årsopgørelse.
Hvor stort depositum kan udlejer kræve?
Der er en lovbestemt maksimumgrænse for, hvor mange måneders husleje udlejer kan kræve i depositum og forudbetalt husleje tilsammen – reglerne varierer alt efter boligtype og lejekontraktens vilkår.
Skal jeg have ejerskifteforsikring, når jeg køber bolig?
Det er ikke lovpligtigt, men stærkt anbefalet, da forsikringen dækker skjulte fejl og mangler, som ikke fremgår af tilstandsrapporten. Uden forsikringen hæfter du selv for eventuelle skjulte fejl, der opdages senere.
Kan jeg skrive mig op til almen bolig flere steder samtidig?
Ja, du kan og bør skrive dig op hos flere boligorganisationer samtidig, da ventelisterne varierer meget mellem både kommuner og de enkelte afdelinger.
Dette emne dækker blandt andet boligstøtte, boligsikring, boligydelse, lejebolig, andelsbolig, køb og salg af ejerbolig, realkredit og energitilskud. Guiderne tilføjes løbende herunder, efterhånden som de udgives. Er din situation usædvanlig – for eksempel deleboliger, fremleje eller bolig i udlandet – er kommunens boligrådgivning eller borger.dk altid det sikreste sted at få et opdateret svar. Uanset om du lejer eller ejer, kan det betale sig at sætte en fast årlig dato af til at gennemgå din boligøkonomi samlet: er boligstøtten stadig korrekt beregnet, er realkreditlånet stadig konkurrencedygtigt, og er forsikringerne på boligen fortsat tilstrækkelige i forhold til boligens aktuelle værdi og indbo.