Pension og seniorliv

Folkepensionens grundbeløb udgør 7.544 kr. om måneden i 2026, og folkepensionsalderen er 67 år – en grænse, der gradvist stiger mod 70 år i 2040. Oveni grundbeløbet kan du få pensionstillæg, og som pensionist med lav formue kan du søge ældrecheck på op til 26.900 kr. om året før skat. Her får du overblikket over folkepension, ATP, privat pensionsopsparing og efterløn.

De fleste danskere har flere pensionskilder samtidig, uden altid at have overblik over dem: folkepension fra Udbetaling Danmark, ATP Livslang Pension optjent gennem arbejdslivet, en arbejdsgiverpension via overenskomsten og eventuelt en privat ratepension eller aldersopsparing. Jo tidligere du danner dig et overblik – gerne via Pensionsinfo.dk – desto bedre kan du planlægge, hvornår du reelt har råd til at gå på pension. Denne oversigt samler de vigtigste regler for folkepension, efterløn, seniorpension og hjælp til ældre i 2026.

Hvad består folkepensionen af?

Folkepensionen har to dele: et grundbeløb på 7.544 kr. om måneden i 2026, som er ens for enlige og gifte/samlevende, og et pensionstillæg, der er højere for enlige end for par. Har du eller din eventuelle partner indtægt ud over folkepensionen – for eksempel fra en privat pensionsopsparing – kan tillægget blive nedsat. Som enlig bevarer du det fulde tillæg, hvis din øvrige indkomst højst er 35.700 kr. om året i 2026, mens par tilsammen kan have op til 70.600 kr. om året, før tillægget påvirkes. Arbejdsindkomst fra eget arbejde tæller ikke med i denne beregning, så du kan roligt fortsætte med at arbejde ved siden af folkepensionen uden at miste tillægget af den grund.

Folkepensionsalderen stiger frem mod 2040

I 2026 er folkepensionsalderen 67 år. Folketinget har vedtaget, at alderen gradvist skal stige til 70 år i 2040, i takt med at levealderen i befolkningen øges. Din egen folkepensionsalder afhænger af, hvilket år du er født, og du kan altid se den præcise alder for netop din årgang via selvbetjeningen på borger.dk. Det vigtige at vide er, at du ikke automatisk får udbetalt folkepension, den dag du når alderen – du skal selv søge, typisk seks måneder før.

5 typer pension du bør kende

• Folkepension – den offentlige grundpension, udbetalt af Udbetaling Danmark fra folkepensionsalderen
• ATP Livslang Pension – obligatorisk opsparing gennem arbejdslivet, udbetales automatisk sammen med folkepensionen
• Arbejdsgiverpension – indbetales af arbejdsgiveren som en fast procentdel af lønnen efter overenskomst
• Ratepension – privat opsparing udbetalt over en årrække, typisk 10-25 år
• Aldersopsparing og livrente – aldersopsparing udbetales som et engangsbeløb, mens livrenten udbetales resten af livet

Bemærk: beskatningen er forskellig for de tre private opsparingsformer, både ved indbetaling og udbetaling. Det er derfor sjældent en god idé at vælge opsparingsform alene ud fra, hvad naboen eller kollegaen har valgt – din alder, øvrige formue og forventede pensionsalder bør afgøre valget.

Ratepension vs. livrente vs. aldersopsparing

Type	Udbetaling	Beskatning ved udbetaling
Ratepension	Over 10-25 år, faste rater	Beskattes som personlig indkomst
Livrente	Resten af livet	Beskattes som personlig indkomst
Aldersopsparing	Engangsbeløb eller over kort periode	Skattefri udbetaling, da der ikke er fradrag ved indbetaling

Sådan søger du folkepension digitalt

Log på borger.dk med MitID cirka seks måneder, før du når folkepensionsalderen, og udfyld ansøgningen under «Pension og efterløn». Du skal oplyse om eventuel fortsat arbejdsindkomst, formue og civilstand, da det påvirker beregningen af pensionstillæg. Har du boet i udlandet i en periode af dit liv, kan det påvirke størrelsen af din folkepension, da fuld pension normalt kræver mindst 40 års bopæl i Danmark mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Har du boet færre år i landet, nedsættes pensionen forholdsmæssigt.

Ældrecheck: hvem kan få det ekstra tilskud?

Ældrecheck er et skattefrit engangsbeløb til folkepensionister med lav likvid formue, på op til 26.900 kr. om året i 2026 før skat. Udbetaling Danmark beregner automatisk, om du er berettiget, ud fra din likvide formue og indkomstgrundlag pr. 1. januar – du skal derfor som udgangspunkt ikke søge selv. Formuegrænsen inkluderer bankindestående, aktier og obligationer, men ikke friværdien i din bolig eller din pensionsopsparing, som endnu ikke er udbetalt.

Regneeksempel: Enlig folkepensionist med lille privat opsparing

Lise er 68 år, enlig og har netop nået folkepensionsalderen. Hun modtager grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden samt fuldt pensionstillæg, fordi hendes eneste øvrige indtægt er en mindre ATP-udbetaling, som ligger under grænsen på 35.700 kr. om året. Da hendes bankindestående er beskedent, er hun samtidig berettiget til ældrecheck. Havde Lise i stedet en privat ratepension, der udbetalte 60.000 kr. om året, ville hendes pensionstillæg blive gradvist nedsat, fordi indtægten overstiger fribeløbet for enlige – et konkret eksempel på, hvorfor det kan betale sig at kende reglerne, før man vælger udbetalingsform på en privat opsparing.

Efterløn: hvad kræver det at gå tidligere på pension?

Efterløn giver mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen, hvis du har indbetalt til efterlønsordningen gennem din A-kasse. For fuldtidsforsikrede kræver retten til efterløn i 2026 en indkomst på 286.632 kr. eller 1.924 arbejdstimer inden for de seneste tre år. For deltidsforsikrede gælder lavere grænser på henholdsvis 191.088 kr. eller 182.340 kr., afhængigt af forsikringstype, eller 1.258 arbejdstimer. Har du fortrudt indbetalingerne til efterlønsordningen, findes der en fortrydelsesordning, hvor du under visse betingelser kan få indbetalingerne udbetalt skattefrit. Du kan beregne din egen efterlønssats med efterlønsberegneren hos STAR.

Hvad hvis du fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen?

Vælger du at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen i stedet for at gå på pension med det samme, kan du optjene en seniorpræmie – en skattefri bonus, der udbetales, når du senere vælger at gå på pension. Arbejder du samtidig med, at du modtager folkepension, påvirker din arbejdsindkomst hverken grundbeløbet eller pensionstillægget, som nævnt ovenfor. Mange vælger derfor en gradvis overgang med nedsat arbejdstid frem for at stoppe brat, både af økonomiske og sociale grunde.

Ældre og hjælp: hjemmehjælp, plejebolig og digital støtte

Får du brug for hjælp i hverdagen, visiterer din kommune til hjemmehjælp efter en konkret vurdering af dit funktionsniveau – det er ikke noget, du automatisk får ret til alene i kraft af alderen. Bliver behovet for pleje større, kan kommunen visitere til en plejebolig eller ældrebolig, ofte med ventetid afhængigt af kommune og boligtype. Flere kommuner og Ældre Sagen tilbyder desuden digital hjælp til ældre, der har svært ved MitID, NemID-historik eller selvbetjeningsløsninger – en voksende problemstilling, i takt med at stadig flere offentlige tjenester kun findes digitalt.

Pensionsopsparing som selvstændig

Er du selvstændig, indbetaler ingen arbejdsgiver automatisk til din pension, så det er alene dit eget ansvar at spare op. Mange selvstændige vælger en kombination af ratepension og aldersopsparing, netop fordi indbetalingerne kan tilpasses virksomhedens svingende overskud fra år til år, i modsætning til en fast lønmodtagerordning. Har du drevet virksomhed gennem mange år uden pensionsopsparing, findes der særlige overgangsregler, der under visse betingelser giver mulighed for at indskyde en større engangssum ved salg af virksomheden med skattemæssig fordel.

Livstestamente: et supplement til den økonomiske planlægning

Sideløbende med den økonomiske pensionsplanlægning vælger flere ældre at oprette et livstestamente, hvor du på forhånd tilkendegiver dine ønsker til behandling, hvis du på et tidspunkt ikke selv kan tage stilling – for eksempel ved fremskreden demens eller alvorlig sygdom. Livstestamentet oprettes digitalt via borger.dk og er juridisk bindende for sundhedspersonalet, som er forpligtet til at indhente det, før der træffes beslutning om livsforlængende behandling. Det er ikke det samme som et almindeligt testamente om arv, men mange vælger at ordne begge dele samtidig som en del af den generelle overgang til seniorlivet.

Ofte stillede spørgsmål om pension

Hvornår skal jeg søge folkepension?
Du bør søge cirka seks måneder, før du når din personlige folkepensionsalder. Ansøger du senere, kan du opnå udskudt pension med en højere sats, men du går glip af de udbetalinger, du kunne have fået i mellemtiden.

Kan jeg få folkepension, hvis jeg bor i udlandet?
Ja, men beløbet afhænger af, hvor mange år du har boet i Danmark mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Bor du i et EU/EØS-land eller et land med social sikringsaftale med Danmark, gælder der særlige regler for udbetaling.

Hvad er forskellen på efterløn og seniorpension?
Efterløn er en frivillig ordning, du selv indbetaler til gennem din A-kasse, og som kræver et vist antal arbejdstimer eller en vis indkomst. Seniorpension bevilges af kommunen til nedslidte borgere tæt på folkepensionsalderen, uafhængigt af, om du har betalt til efterlønsordningen.

Bliver min ATP beskattet?
Ja, ATP Livslang Pension beskattes som personlig indkomst, ligesom folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Beløbet udbetales automatisk sammen med folkepensionen uden, at du behøver at søge separat.

Kan jeg få både folkepension og arbejdsindkomst?
Ja, der er ingen øvre grænse for, hvor meget du må arbejde ved siden af folkepensionen. Din arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløbet eller pensionstillægget, men den tæller med i den almindelige indkomstopgørelse i forhold til andre fradrag.

Hvordan får jeg overblik over alle mine pensioner samlet?
Log på Pensionsinfo.dk med MitID for at se en samlet oversigt over folkepension, ATP, arbejdsgiverpension og private ordninger ét sted, herunder forventet udbetaling ved forskellige pensionsalderscenarier.

---

Dette emne dækker blandt andet folkepension, ATP, arbejdsgiverpension, ratepension, livrente, aldersopsparing, efterløn, seniorpension og hjælp til ældre. Guiderne tilføjes løbende herunder, efterhånden som de udgives. Har du en kompleks situation med bopæl i flere lande eller en usædvanlig opsparingssammensætning, er Pensionsinfo.dk og din kommunes pensionsvejledning altid det sikreste sted at få et opdateret og personligt svar.