Statsborgerskab og opholdstilladelse

Indfødsretsprøven fik i 2026 en ny og skærpet udgave, hvor du nu skal svare rigtigt på mindst 36 ud af 45 spørgsmål for at bestå – mod tidligere 32. Uanset om du søger dansk statsborgerskab, opholdstilladelse gennem arbejde eller studie, familiesammenføring eller asyl, er reglerne komplekse og ændrer sig løbende. Denne oversigt giver dig hovedlinjerne, men i udlændingesager bør du altid tjekke den præcise regel på nyidanmark.dk eller søge juridisk rådgivning, da konsekvenserne af en fejl kan være alvorlige.

Sådan bliver du dansk statsborger: krav i 2026

Dansk statsborgerskab opnås som udgangspunkt ved ansøgning, når du har boet lovligt i Danmark i en årrække, kan forsørge dig selv, ikke har begået alvorlig kriminalitet, og du består både sprogtest og indfødsretsprøve. Ansøgningen behandles først administrativt, og de endeligt godkendte ansøgere optages ved lov gennem et lovforslag i Folketinget – først når du har deltaget i en grundlovsceremoni med håndtryk, er statsborgerskabet formelt en realitet.

Danmark har tilladt dobbelt statsborgerskab siden 2015, så du skal som udgangspunkt ikke opgive dit oprindelige statsborgerskab for at blive dansk – men undersøg altid, om dit hjemlands regler tillader det samme, da nogle lande ikke anerkender dobbelt statsborgerskab.

Selve ansøgningen om statsborgerskab sendes digitalt, og sagsbehandlingstiden kan variere betydeligt afhængigt af, hvor mange ansøgninger der samles op til det næste lovforslag om indfødsret – i praksis kan der derfor gå adskillige måneder fra din ansøgning er godkendt administrativt, til du reelt bliver optaget ved lov og kan deltage i en grundlovsceremoni.

Indfødsretsprøven 2026: ny og skærpet udgave

Den nye indfødsretsprøve fra 2026 består af 45 spørgsmål: 35 om dansk historie, samfund og kultur, samt 10 uforberedte spørgsmål om henholdsvis aktuelle begivenheder og danske værdier som ytringsfrihed og ligestilling. Du skal svare rigtigt på mindst 36 ud af de 45 spørgsmål – og samtidig mindst 4 ud af de 5 værdispørgsmål – inden for prøvens 45 minutter uden hjælpemidler.

Skærpelsen betyder i praksis, at grundig forberedelse er endnu vigtigere end tidligere. Mange sprogcentre og biblioteker udbyder øvematerialer og tidligere prøvesæt, og det anbefales at øve sig på flere komplette prøver, før du går op til den rigtige.

5 veje til opholdstilladelse i Danmark

Der findes ikke én model for opholdstilladelse – reglerne afhænger helt af dit formål med opholdet:

• Arbejde – gennem beløbsordningen, positivlisten eller fast-track-ordningen for certificerede virksomheder
• Studie – studieophold, ph.d.-ophold eller Erasmus-udveksling på en godkendt uddannelsesinstitution
• Familiesammenføring – med ægtefælle, samlever eller børn, der allerede bor lovligt i Danmark
• Asyl – hvis du er forfulgt eller i konkret fare for forfølgelse i dit hjemland
• EU/EØS-borgerskab – med lempeligere regler under EU’s regler om fri bevægelighed

Beløbsordningen og positivlisten: arbejdstilladelse

Beløbsordningen giver opholds- og arbejdstilladelse, hvis du har et konkret jobtilbud med en årsløn på mindst 552.000 kr. i 2026. Den supplerende beløbsordning har en lavere grænse på 446.000 kr., men stiller til gengæld yderligere krav til virksomheden, der ansætter dig. Selve ansøgningsgebyret er 6.810 kr., og kun bestemte lønelementer tæller med i beregningen – blandt andet kontantløn og pensionsbidrag, men ikke alle former for personalegoder.

Positivlisten er et alternativ til beløbsordningen for stillinger, hvor Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft – her kan du få opholdstilladelse uden at opfylde løngrænsen, så længe jobbet og dine kvalifikationer matcher listen. Fast-track-ordningen er forbeholdt virksomheder, der er certificeret til at ansætte udenlandsk arbejdskraft hurtigere og med kortere sagsbehandlingstid.

Familiesammenføring: 24-års reglen og tilknytningskravet

Skal du sammenføres med en ægtefælle eller samlever, skal I begge være fyldt 24 år, når SIRI træffer afgørelse i sagen – ansøgningen kan indsendes, når den yngste af jer er 23 år og 6 måneder. Derudover gælder tilknytningskravet i visse situationer: jeres samlede tilknytning til Danmark skal være stærkere end til noget andet land, medmindre den herboende part har haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år eller opfylder et særligt integrationskrav om mindst 4 ud af 6 delkrav, blandt andet om uddannelse, beskæftigelse og sprogkundskaber.

Krav	Kort forklaring
24-års reglen	Begge parter skal være fyldt 24 år ved afgørelsen
Tilknytningskravet	Samlet tilknytning til DK stærkere end til andet land (kan bortfalde)
Sikkerhedsstillelse	Økonomisk garanti stillet af den herboende part
Selvforsørgelseskrav	Den herboende må ikke have modtaget visse offentlige ydelser

Sagsbehandlingstiden for ægtefællesammenføring er i 2026 typisk 7-10 måneder, men kan variere afhængigt af sagens kompleksitet og eventuel dokumentation, der mangler ved ansøgningen.

Permanent opholdstilladelse: sådan opfylder du kravene

Som hovedregel skal du have haft tidsbegrænset lovligt ophold i Danmark i mindst 8 år, før du kan søge permanent opholdstilladelse. Opfylder du samtidig alle 4 tillægsbetingelser – blandt andet om beståede sprog- og medborgerskabsprøver, beskæftigelse og dokumenteret aktivt medborgerskab – kan kravet nedsættes til 4 år. De fleste ansøgere skal som minimum opfylde alle grundbetingelser plus mindst 2 ud af 4 tillægsbetingelser for overhovedet at komme i betragtning.

Regneeksempel: Marias vej til opholdstilladelse gennem beløbsordningen

Maria får tilbudt en stilling som it-konsulent i København med en årsløn på 580.000 kr. – over løngrænsen for beløbsordningen på 552.000 kr. i 2026. Hun søger opholds- og arbejdstilladelse gennem sin arbejdsgiver, betaler ansøgningsgebyret på 6.810 kr. og venter på SIRIs sagsbehandling. Får hun tilladelsen, kan hun efter en årrække med lovligt ophold og opfyldte tillægsbetingelser søge om permanent opholdstilladelse, og efter yderligere tid eventuelt dansk statsborgerskab, hvis hun ønsker det og opfylder samtlige krav på ansøgningstidspunktet.

Asyl: proces og klageadgang

Søger du asyl i Danmark, fordi du er forfulgt eller i konkret fare i dit hjemland, starter processen med registrering hos politiet, hvorefter Udlændingestyrelsen behandler din sag. Får du afslag, kan du som udgangspunkt klage til Flygtningenævnet, som er uafhængigt af Udlændingestyrelsen og træffer den endelige administrative afgørelse i sagen. Danmark modtager desuden et årligt antal kvoteflygtninge gennem en aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat – en helt separat proces fra den individuelle asylansøgning.

Mens en asylsag behandles, indkvarteres de fleste ansøgere på et asylcenter drevet af Udlændingestyrelsen eller en operatør som Røde Kors, og der gælder særlige regler for, hvornår du må tage arbejde eller flytte i egen bolig, mens sagen står på.

Hvad hvis du får afslag?

Får du afslag på en opholds- eller arbejdstilladelse, har du som udgangspunkt ret til at klage inden for en fastsat frist, som fremgår af selve afgørelsen. Klageinstansen afhænger af sagstypen – nogle sager går til Udlændingenævnet, andre til Flygtningenævnet. Er du i tvivl om, hvorvidt din sag har gode chancer ved en klage, eller om der er grundlag for genoptagelse på baggrund af nye oplysninger, kan det være afgørende at søge hjælp fra en advokat med speciale i udlændingeret, da fristerne ofte er korte og ufravigelige.

Har du fået afslag, men efterfølgende dokumentation eller ændrede omstændigheder taler for en anden vurdering, kan du i visse sager søge om genoptagelse, uden at det tæller som en almindelig klage – men det kræver som regel, at der er kommet noget reelt nyt frem, som ikke allerede indgik i den oprindelige afgørelse.

EU-borgere: lettere regler

Er du EU- eller EØS-borger, gælder EU’s regler om fri bevægelighed i stedet for de almindelige udlændingeregler. Du skal registrere dig og få et EU-opholdsdokument, hvis du opholder dig i Danmark i mere end 3 måneder, men slipper for beløbsgrænser, positivliste og de fleste andre krav, der gælder for borgere fra lande uden for EU. Efter 5 års lovligt og sammenhængende ophold kan du opnå permanent opholdsret som EU-borger, hvilket er en markant kortere periode end de 8 år, der som udgangspunkt kræves for borgere fra tredjelande.

Ofte stillede spørgsmål om statsborgerskab og opholdstilladelse

Kan jeg arbejde, mens min ansøgning behandles?
Det afhænger af sagstypen og din nuværende status. I visse sager har du ret til at arbejde under sagsbehandlingen, mens du i andre sager skal vente på en godkendt tilladelse først. Tjek altid din konkrete situation på nyidanmark.dk.

Skal jeg bestå både sprogtest og indfødsretsprøve for at blive dansk statsborger?
Ja, begge dele er som udgangspunkt et krav, medmindre du er omfattet af en særlig undtagelse, for eksempel på grund af alder eller dokumenteret funktionsnedsættelse.

Mister jeg mit oprindelige statsborgerskab, hvis jeg bliver dansk?
Ikke automatisk efter dansk lov, da Danmark tillader dobbelt statsborgerskab. Men det afhænger også af dit oprindelseslands egne regler, som du bør undersøge separat.

Hvad er meldepligt under en asylsag?
Meldepligt betyder, at du som asylansøger skal møde fysisk op hos politiet eller Udlændingestyrelsen med jævne mellemrum under sagsbehandlingen. Overholder du ikke meldepligten uden gyldig grund, kan det få negativ betydning for din sag.

Kan jeg miste mit danske statsborgerskab igen?
Ja, i sjældne og alvorlige tilfælde, for eksempel ved dømt landsforræderi eller visse former for terrorrelateret kriminalitet, kan statsborgerskabet fratages ved dom. For langt de fleste borgere er dette dog ikke en reel risiko.

Gælder 24-års reglen for alle typer familiesammenføring?
Nej, reglen gælder primært ægtefælle- og samleversammenføring. Familiesammenføring med mindreårige børn følger andre regler og vurderes ud fra barnets forhold og tilknytning, ikke forældrenes alder. Er barnet allerede fyldt 15 år, kan sagen desuden blive underlagt en særlig vurdering af barnets egen tilknytning til Danmark.

---

Får du opholdstilladelse eller statsborgerskab, hænger det tæt sammen med resten af din digitale og økonomiske hverdag i Danmark. Skal du have adgang til digital selvbetjening, kan du starte i vores guide til MitID og digital selvbetjening. Skal du samtidig registreres med CPR-nummer og adresse, finder du relevante regler i vores oversigt over CPR, folkeregister og adresse. Tjek de aktuelle regler og gebyrer på nyidanmark.dk, og find information om indfødsretsprøven på borger.dk.