Virksomhedsformen, du vælger, når du starter for dig selv, afgør både din skat, dit personlige ansvar og din administrative byrde i årene fremover. I 2026 er det desuden blevet billigere at stifte et ApS, efter kapitalkravet blev sænket til 20.000 kr. Uanset om du er freelancer med et enkelt honorar eller drømmer om et vækstselskab med investorer, er de rigtige valg om CVR, moms, skat og ansættelser afgørende fra allerførste dag.
Guider til virksomhedsformer og stiftelse
De første artikler under virksomhed og selvstændig
Start guide: registrering, skat og personligt ansvar
Stiftelse, kapitalkrav og revisionspligt
Solidarisk hæftelse og skat for partnerskaber
Kapitalkrav, bestyrelse og børsnotering
Gratis ansøgning og aktiv/inaktiv status
50.000 kr. grænsen og frivillig registrering
25% og undtagelser fra standardsatsen
Reverse charge og trekantshandel
0% moms og dokumentationskrav
Firmabil, repræsentation og delvis fradrag
Overgang til ApS og hvad der skete med gamle IVS’er
Komplementar, kommanditist og ejendomsinvestering
Reklamebeskyttelse, P-numre og sådan søger du
Obligatorisk for CVR og reglerne for fritagelse
Skattefordele, salg og risikoafskærmning
Krav, regnskabsklasser og indsendelse via virk.dk
Digital bogføring obligatorisk fra 1. januar 2026
Revisionspligt, fravalg og priser
22% sats, acontoskat og betalingsfrister
Opsparet overskud til 22% i stedet for personskat
Marts- og november-rate, frivillig indbetaling
Forenklet alternativ til VSO
Bagatelgrænse, julegave og skattefrie typer
Sundhedsforsikring via arbejde
Skatteregler og undtagelser 2026
Beskatningsgrundlag og ægtefællerabat
Forretningsplan, selskabsform og CVR-registrering
Matchlån, kaution og statslig finansiering
Typer, Finanstilsynet og skatteregler
Nyt EU-direktiv og krav til indhold
Opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse
Gyldighed, kompensation og undtagelser
Varsler og løn under fritstilling
A- og B-indkomst, ATP og feriepenge
Arbejdsgiverindberetning og frist
Skattegrænse mod erhverv og indberetning
B-indkomst, AM-bidrag og fakturering
Proces, kurator og konsekvens for ejerne
Alternativ til konkurs og akkordforlig
Dækning ved konkurs, loft og ansøgningsfrist
God skik, prisreklame og vildledning
Fortegnelse, databehandleraftale og DPO
EORI-nummer, toldtarif og importmoms
Told, dokumentation og eksportkreditgaranti
Beskyt dit produktnavn og logo hos Patent- og Varemærkestyrelsen
Sådan beskytter du en teknisk opfindelse med patent eller brugsmodel
Automatisk beskyttelse af tekst, design, software og kreativt indhold
Grundbetaling, EU-støtte og skat for landmænd
Fiskerilicens, kvoteandele og den nye ålekvote
Fødevarekontrol og smiley 2026
Sådan fungerer Fødevarestyrelsens uanmeldte kontrolbesøg
Koordinering af arbejdsmiljø når flere entreprenører arbejder samtidig
Sådan vælger du virksomhedsform
Den helt afgørende forskel går på hæftelse: i en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S) hæfter du personligt med hele din formue, mens et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) begrænser din hæftelse til den indskudte kapital. Til gengæld følger der mere administration og krav om årsrapport med selskabsformerne.
| Virksomhedsform | Hæftelse | Krav til kapital |
|---|---|---|
| Enkeltmandsvirksomhed | Personlig, fuld hæftelse | Ingen |
| Interessentskab (I/S) | Personlig, fuld og solidarisk | Ingen |
| Anpartsselskab (ApS) | Begrænset til indskud | 20.000 kr. |
| Aktieselskab (A/S) | Begrænset til indskud | 400.000 kr. |
Vil du senere samle flere selskaber under ét, kan et holdingselskab give skattemæssige fordele ved salg af datterselskaber og bedre beskyttelse af din formue, mens et kommanditselskab (K/S) er en mellemform, hvor nogle ejere hæfter fuldt og andre kun med deres indskud.
5 skridt til at starte din virksomhed
Uanset virksomhedsform er der en fælles grundopskrift for at komme lovligt i gang:
- Registrer CVR-nummer – gøres digitalt hos Erhvervsstyrelsen med MitID
- Opret en erhvervskonto – hold altid privatøkonomi og virksomhedens økonomi adskilt
- Vurder momspligt – registrer dig, hvis omsætningen forventes at overstige 50.000 kr. om året
- Tegn relevante forsikringer – erhvervsansvar er ofte et krav fra kunder og samarbejdspartnere
- Sæt bogføringen op – digital bogføring er lovpligtig for de fleste virksomhedstyper
Momsregistrering og momssats: hvad skal du vide?
Forventer din virksomhed en omsætning over 50.000 kr. inden for 12 måneder, skal du momsregistreres, uanset hvilken virksomhedsform du har valgt. Den almindelige momssats er 25% af salgsprisen på stort set alle varer og ydelser, med enkelte undtagelser som visse sundhedsydelser og persontransport. Sælger du til andre EU-lande eller eksporterer til lande uden for EU, gælder der særlige regler for, om og hvornår du skal opkræve dansk moms – ofte er eksport til tredjelande momsfritaget, mens EU-handel mellem momsregistrerede virksomheder typisk sker uden moms på fakturaen.
Skat som selvstændig: virksomhedsskatteordning vs. personlig indkomst
Driver du enkeltmandsvirksomhed, beskattes overskuddet som udgangspunkt som personlig indkomst sammen med anden løn, hvilket kan give en høj marginalskat i gode år. Virksomhedsskatteordningen (VSO) giver dig i stedet mulighed for at lade overskud blive i virksomheden til en lavere foreløbig skat, indtil du hæver pengene privat – en fordel, hvis din indtjening svinger meget fra år til år. Kapitalafkastordningen (KAO) er en forenklet udgave med færre administrative krav, men også færre skattemæssige fordele end den fulde virksomhedsskatteordning.
Selskabsskat og årsrapport for ApS og A/S
ApS’er og A/S’er betaler selskabsskat på 22% af overskuddet, uanset om overskuddet efterfølgende udbetales som udbytte eller bliver i selskabet. Alle selskaber skal indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen inden for en fastsat frist efter regnskabsårets afslutning, og mange selskaber har desuden pligt til at lade årsrapporten revidere af en godkendt revisor, afhængigt af selskabets størrelse målt på omsætning, balance og antal ansatte.
ApS-kapitalkravet sænket i 2026
Minimumskapitalen for at stifte et ApS er sænket fra 40.000 kr. til 20.000 kr., hvilket gør selskabsformen tilgængelig for langt flere iværksættere. Selve registreringsgebyret hos Erhvervsstyrelsen er 670 kr. for digital stiftelse, og stiftelsesdokumentet skal anmeldes senest 2 uger efter underskrift for at være gyldigt. Har du tidligere overvejet et iværksætterselskab (IVS), skal du være opmærksom på, at selskabsformen blev afskaffet for flere år siden – eksisterende IVS’er er i dag omdannet til ApS, og nye selskaber kan ikke længere stiftes som IVS.
Hobbyvirksomhed, honorarmodtager eller reel virksomhed?
Sælger du kun lejlighedsvist og uden systematisk indtægtserhvervelse for øje, kan SKAT vurdere din aktivitet som hobbyvirksomhed – her beskattes et eventuelt overskud som personlig indkomst, men du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, og du kan ikke trække underskud fra i anden indkomst. Modtager du honorarer uden for et fast ansættelsesforhold, men uden at drive egentlig selvstændig virksomhed, hører du typisk under honorarmodtager-reglerne, hvor du til gengæld skal betale arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindtægten. Overstiger din omsætning 50.000 kr. om året, skal du som hovedregel momsregistreres, hvilket i praksis ofte er skæringspunktet, hvor SKAT begynder at anse aktiviteten for reel erhvervsvirksomhed.
Ansættelse: kontrakt, opsigelse og konkurrenceklausul
Ansætter du medarbejdere, skal de have en skriftlig ansættelseskontrakt, der som minimum indeholder oplysninger om løn, arbejdstid, opsigelsesvarsler og de vigtigste vilkår for ansættelsen. Funktionærloven regulerer opsigelsesvarsler og fritstilling for de fleste funktionæransatte, mens en eventuel prøvetid giver kortere gensidige varsler i ansættelsens indledende måneder. Ønsker du at pålægge en medarbejder en konkurrence- eller kundeklausul, skal den opfylde specifikke lovkrav om kompensation og tidsbegrænsning for overhovedet at være gyldig – en klausul, der ikke lever op til reglerne, kan blive tilsidesat helt, hvis den prøves ved domstolene.
Regneeksempel: Freelanceren Emils vej fra hobby til CVR
Emil designer logoer ved siden af sit fuldtidsjob og tjener 35.000 kr. det første år – under momsgrænsen, så han beskattes som honorarmodtager uden at skulle oprette CVR. Året efter vokser hans kundekreds, og omsætningen rammer 68.000 kr. Nu skal han momsregistreres, oprette en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nummer og begynde at opkræve 25% moms på sine fakturaer. Han vælger virksomhedsskatteordningen, så han kan lade en del af overskuddet blive i virksomheden det år, hvor indtægten er højest, og dermed jævne sin skattebetaling ud over flere år.
Hvad hvis din virksomhed går konkurs?
Kan din virksomhed ikke betale sine forpligtelser, når de forfalder, kan den erklæres konkurs enten af virksomheden selv eller af en kreditor. En kurator overtager herefter boet og afvikler aktiverne til fordel for kreditorerne i en fastsat prioritetsrækkefølge. Er der stadig udsigt til, at virksomheden kan reddes, kan en rekonstruktion i stedet forsøges, hvor virksomheden fortsætter driften under tilsyn, mens gælden omlægges. Som ansat i en virksomhed, der går konkurs, kan du søge dækning for løntilgodehavender gennem Lønmodtagernes Garantifond, som sikrer, at du ikke står helt uden løn, selvom din tidligere arbejdsgiver ikke kan betale.
Beskyttelse af din forretning: varemærke, patent og ophavsret
Har du et navn, logo eller slogan, der er centralt for din forretning, kan du registrere det som varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen for at forhindre konkurrenter i at bruge noget forveksleligt. Har du udviklet en teknisk opfindelse, kan et patent give dig eneret til at udnytte den kommercielt i en årrække, mens ophavsret automatisk opstår, når du skaber et originalt værk som tekst, design eller software – uden at du selv behøver at registrere noget. I praksis er det ofte en kombination af flere beskyttelsesformer, der giver den bedste sikring af en virksomheds værdier.
Markedsfører du dine produkter aktivt, skal du desuden holde dig inden for markedsføringslovens rammer om vildledende reklame og korrekt prisangivelse, og behandler din virksomhed persondata om kunder eller medarbejdere, gælder de samme GDPR-regler for erhvervsdrivende som for offentlige myndigheder – med krav om lovligt grundlag, dataminimering og som udgangspunkt en privatlivspolitik tilgængelig for dine kunder.
Ofte stillede spørgsmål om virksomhed og selvstændig
Skal jeg have et CVR-nummer for at fakturere som freelancer?
Ikke nødvendigvis fra dag ét – tjener du under momsgrænsen på 50.000 kr. om året, kan du i mange tilfælde fakturere som honorarmodtager uden CVR. Vokser din omsætning, skal du dog registrere dig, så snart du forventer at overskride grænsen.
Kan jeg starte enkeltmandsvirksomhed og senere omdanne den til ApS?
Ja, det er en almindelig vej for iværksættere – du starter med lav administration som enkeltmandsvirksomhed og omdanner virksomheden til et ApS, når omsætningen og risikoen vokser, og hæftelsesbegrænsningen bliver relevant.
Skal alle selskaber revideres af en revisor?
Nej, mindre selskaber kan under visse betingelser fravælge revision, men skal stadig udarbejde en årsrapport. Grænserne afhænger af selskabets omsætning, balance og antal ansatte, så tjek de konkrete krav hos Erhvervsstyrelsen.
Hvad sker der med mine ansatte, hvis jeg går konkurs?
Dine ansatte kan søge om dækning af deres løntilgodehavende gennem Lønmodtagernes Garantifond, som dækker inden for visse beløbsgrænser og tidsperioder. Ansættelsesforholdet ophører som udgangspunkt ved konkursen, medmindre kurator vælger at videreføre driften midlertidigt.
Skal jeg betale moms af salg til private i andre EU-lande?
Som hovedregel ja, men reglerne afhænger af omsætningens størrelse og hvilket land, kunden bor i. Sælger du store mængder til forbrugere i andre EU-lande, kan du blive omfattet af særlige EU-momsregler, som kræver ekstra registrering.
Er personalegoder altid skattepligtige for medarbejderen?
Nej, nogle personalegoder som firmabetalt sundhedsforsikring i visse tilfælde eller mindre gaver under en fastsat bagatelgrænse kan være skattefrie. Andre goder som fri telefon og fri bil er som udgangspunkt skattepligtige og skal indberettes til SKAT som en del af medarbejderens løn.
Din virksomhedsøkonomi hænger tæt sammen med din personlige skat og eventuelle ansættelsesforhold. Skal du forstå samspillet med din personlige indkomstskat, kan du læse mere i vores oversigt over skat og personlig økonomi. Går din sag videre til en tvist eller en klage, finder du relevante instanser i vores oversigt over retssystem, klage og forbrugerret. Registrer din virksomhed og find de aktuelle satser på virk.dk, og læs mere om momsregler på skat.dk.