CPR, folkeregister og adresse

Flytter du, skal du anmelde det til folkeregisteret senest 5 dage efter – overskrider du fristen, risikerer du en bøde på omkring 1.000 kr. Dit CPR-nummer er nøglen til stort set alt, du foretager dig over for det offentlige, og de samme myndigheder holder styr på din adresse, dit navn og dine officielle attester gennem Det Centrale Personregister. Kender du ikke reglerne for flytning, navneændring eller attester, kan selv en simpel opgave ende med unødige forsinkelser eller bøder.

CPR-nummeret: opbygning og hvem har ret til ét

Dit CPR-nummer består af 10 cifre: de første seks angiver din fødselsdato i formatet DDMMÅÅ, mens de sidste fire er et løbenummer, hvor det sidste ciffer fortæller dit registrerede køn – ulige tal til mænd, lige tal til kvinder. Alle med bopæl i Danmark får tildelt et CPR-nummer, og udlændinge, der flytter hertil for at bo eller arbejde, får det typisk udstedt i forbindelse med registrering hos kommunen eller International Citizen Service. Skal du kun opholde dig midlertidigt i landet uden fast bopæl, kan du i visse tilfælde få tildelt et administrativt CPR-nummer i stedet, som ikke giver samme rettigheder som et fuldt personnummer.

I praksis betyder det, at et administrativt CPR-nummer typisk kan bruges til at blive registreret i systemer, hvor et cifferidentifikation er nødvendig – for eksempel hos SKAT i forbindelse med kortvarigt arbejde – uden at give adgang til ydelser, der forudsætter fast bopæl i Danmark, som børnepenge eller boligstøtte.

5 opgaver på din flyttetjekliste

Ud over selve anmeldelsen til folkeregisteret er der flere praktiske opgaver, det er let at glemme ved en flytning:

• Flyt din NemKonto- og postadresse – sørg for, at Digital Post og udbetalinger følger med til den nye adresse
• Giv besked til din læge – flytter du til en anden kommune, skal du ofte finde en ny læge inden for en frist
• Opdater dit barns skole eller dagtilbud – nogle pladser er bopælsafhængige og kan påvirkes af flytningen
• Meld adresændring til forsikringsselskaber – præmien kan ændre sig efter din nye adresses risikoprofil
• Tjek din valgkreds – din stemmeret ved kommunalvalg følger din folkeregisteradresse

Sådan anmelder du flytning – i Danmark, til og fra udlandet

Flytter du inden for Danmark, anmelder du det digitalt med MitID via borger.dk – tidligst 4 uger før flyttedatoen og senest 5 dage efter. Flytter du til udlandet i mere end 6 måneder, skal du anmelde udrejse, hvilket typisk betyder, at du afmeldes det danske folkeregister og mister retten til visse ydelser, herunder gratis sundhedsydelser efter sygesikringsloven. Kommer du til Danmark for at bo eller arbejde, skal du anmelde indrejse og få tildelt CPR-nummer, inden du kan få adgang til langt de fleste offentlige tjenester.

Adressebeskyttelse og c/o-adresse: hvornår giver det mening?

Føler du dig utryg ved, at din adresse er offentligt tilgængelig – for eksempel efter trusler eller et voldeligt forhold – kan du søge om navne- og adressebeskyttelse, som skjuler oplysningen for offentligheden i op til et år ad gangen, med mulighed for forlængelse. Har du ikke selv en fast folkeregisteradresse, men bor midlertidigt hos andre, kan du i stedet registreres med en c/o-adresse, mens borgere helt uden fast bopæl – for eksempel hjemløse – kan registreres på en særlig administrativ adresse hos kommunen for stadig at kunne modtage post og ydelser.

Navneregler: hvad må dit barn hedde?

Fornavne skal som udgangspunkt stå på Familieretshusets liste over godkendte fornavne, før de kan registreres. Står det ønskede navn ikke på listen, kan du søge om at få det godkendt særskilt – Familieretshuset vurderer blandt andet, om navnet kan virke til skade eller ulempe for barnet. Mellemnavne kan frit vælges blandt navne, der i forvejen bruges som efternavne i familien, mens selve efternavnet som regel skal være et af forældrenes efternavne eller et navn, der allerede bæres af en del af familien.

Navneændring som voksen: pris og sagsbehandlingstid

Ønsker du at ændre dit eget for- eller efternavn som voksen, koster det 646,37 kr. i gebyr, medmindre ændringen sker i forbindelse med bryllup eller er en følge af, at en forælder selv ændrer navn for et barn under 18 år – i de tilfælde er det gratis. Almindelige navnesager behandles typisk inden for 4-8 uger, men mere komplicerede sager, hvor Familieretshuset skal vurdere sagen konkret, kan i sjældne tilfælde tage op til et år.

Attester: fødsel, dåb, vielse og død

De fleste officielle attester bestiller du digitalt via personregistrering.dk eller din bopælssogns kirkekontor, uanset om du selv er medlem af folkekirken.

Attest	Bestilles typisk hos
Fødselsattest	Personregistrering.dk / bopælssogn
Dåbsattest	Dåbssognet i folkekirken
Vielsesattest	Vielsessognet eller borgerlig myndighed
Dødsattest	Bopælssognet / dødsstedets myndighed

Er du ikke medlem af folkekirken, opbevares dine attester stadig i det civile personregister, og du kan bestille dem digitalt uden at skulle henvende dig til en kirke.

Straffeattest og børneattest: gratis, men forskellige formål

Begge typer attester er gratis at bestille, men bruges til vidt forskellige ting. En privat straffeattest bestiller du selv digitalt til eget brug eller for en anden person, der har givet samtykke, og den er typisk klar til digital levering samme dag eller dagen efter. En offentlig straffeattest bestilles derimod af en arbejdsgiver eller myndighed, for eksempel ved ansættelse i visse stillinger, og kræver altid dit forudgående samtykke. En børneattest kan du ikke selv bestille som privatperson – den indhentes udelukkende af foreninger, virksomheder og myndigheder, når en person skal have direkte kontakt med børn under 15 år som del af sit arbejde eller virke.

Regneeksempel: Sofias flytning til udlandet

Sofia får job i Tyskland og flytter derned for 2 år. Fordi opholdet varer mere end 6 måneder, skal hun anmelde udrejse til folkeregisteret, hvilket betyder, at hun afmeldes den danske folkeregisteradresse og mister sin ret til gratis behandling under den danske sygesikring i Danmark. Til gengæld bevarer hun sit CPR-nummer, og flytter hun tilbage til Danmark senere, genindmeldes hun blot med samme nummer – hun skal derfor ikke bekymre sig om at få tildelt et helt nyt CPR-nummer ved en eventuel hjemflytning.

Hvad hvis der er en fejl i dit CPR?

Opdager du en fejl i dine CPR-oplysninger – forkert fødselsdato, forkert stavning af navn eller en adresse, der aldrig er blevet opdateret korrekt – skal du henvende dig til din bopælskommunes borgerservice med dokumentation for de korrekte oplysninger. Fejl rettes normalt hurtigt, men mere komplicerede sager, for eksempel hvor din identitet skal verificeres på ny, kan tage længere tid og i sjældne tilfælde kræve inddragelse af CPR-kontoret centralt. Gem altid kvittering eller sagsnummer fra din henvendelse, så du let kan følge op, hvis rettelsen trækker ud.

Apostille: sådan bruges danske dokumenter i udlandet

Skal du bruge et dansk dokument – for eksempel en vielsesattest eller en eksamensbevis – i et andet land, kræver mange lande, at dokumentet legaliseres først. Er landet tilsluttet Haagerkonventionen om apostille, er processen enkel: Udenrigsministeriet påfører en apostille-påtegning, som gør dokumentet gyldigt i alle andre konventionslande uden yderligere godkendelse. Er landet ikke omfattet af konventionen, skal dokumentet i stedet gennem en mere omstændelig legaliseringsproces, ofte med underskrift fra både Udenrigsministeriet og det pågældende lands ambassade i Danmark.

Planlægger du at bruge dokumentet til for eksempel et jobskifte, en vielse eller en boligtransaktion i udlandet, bør du starte processen i god tid – både apostille og fuld legalisering kan tage flere uger, især hvis dokumentet først skal oversættes af en statsautoriseret translatør, før det kan godkendes af modtagerlandet.

Ofte stillede spørgsmål om CPR, folkeregister og adresse

Skal jeg selv anmelde min nyfødtes CPR-nummer?
Nej, CPR-nummeret tildeles automatisk, når fødslen registreres af jordemoderen eller hospitalet. Du skal derimod selv sørge for, at barnet får et navn inden for de gældende frister.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at anmelde flytning i tide?
Du risikerer en bøde, som typisk ligger omkring 1.000 kr. afhængigt af kommunen. Anmeld derfor flytningen så hurtigt som muligt, selv hvis du er kommet over fristen.

Kan jeg vælge et helt frit efternavn til mit barn?
Nej, som udgangspunkt skal efternavnet være et navn, der allerede bæres af en del af familien, medmindre du søger om en særlig godkendelse hos Familieretshuset for et nyt efternavn.

Er navneændring altid gratis ved bryllup?
Ja, tager du din ægtefælles efternavn eller danner et dobbeltnavn i forbindelse med vielsen, er selve navneændringen gratis. Ønsker du senere at ændre navn igen uden tilknytning til en vielse, gælder det almindelige gebyr.

Hvor længe gælder adressebeskyttelse?
Beskyttelsen gives typisk for op til 1 år ad gangen, og du skal selv huske at søge om forlængelse, hvis behovet for beskyttelse fortsat er til stede, når perioden udløber.

Kan jeg bestille en bopælsattest digitalt?
Ja, en bopælsattest, der dokumenterer din registrerede adresse, kan bestilles digitalt med MitID via borger.dk og bruges ofte over for banker, myndigheder eller udenlandske instanser, der kræver dokumentation for din bopæl.

---

Dine CPR- og folkeregisteroplysninger danner grundlag for langt de fleste andre digitale ansøgninger. Skal du opdatere oplysninger i forbindelse med familieforhold, kan du læse mere i vores oversigt over familie, børn og forældre. De fleste anmeldelser og bestillinger foregår digitalt, så har du brug for adgang, kan du starte i vores guide til MitID og digital selvbetjening. Anmeld flytning og bestil attester på borger.dk, og læs mere om CPR-registret på cpr.dk.