Det danske ID-kort — officielt kaldet legitimationskort — koster 150 kr. i 2026 og udstedes ved personligt fremmøde i din kommunes borgerservice efter forudgående tidsbestilling. Kortet er gyldigt som rejsedokument i hele Schengenområdet, men ikke uden for det, og er derfor et billigere og hurtigere alternativ til pas for danskere, der primært rejser i Europa.
ID-kortet henvender sig især til danskere uden pas — typisk unge, der endnu ikke har haft brug for at rejse langt, eller ældre borgere, der sjældent forlader Schengenområdet, men stadig har brug for gyldig legitimation i hverdagen.
Hvad er det danske ID-kort, og hvem har brug for det?
ID-kortet er et officielt identitetsdokument udstedt af kommunen, der ligner et kreditkort i størrelse og indeholder foto, navn, fødselsdato og en sikkerhedschip. Det fungerer som legitimation i Danmark på linje med kørekort og pas, men adskiller sig ved, at det også er godkendt som rejsedokument i Schengenområdet — noget hverken kørekort eller sundhedskort er. Kortet er særligt relevant for personer, der ikke har kørekort og derfor mangler et officielt foto-ID til dagligt brug, fx ved hentning af pakker, alkoholkøb eller bankbesøg.
Sådan ansøger du om ID-kort
- Book tid hos din kommunes borgerservice — de fleste kommuner kræver forudgående bestilling online eller telefonisk.
- Medbring eksisterende legitimation, fx dåbsattest, gammelt pas eller kørekort, som dokumentation for din identitet.
- Bliv fotograferet på stedet, hvis kommunen tilbyder det, ellers medbring et godkendt pasfoto.
- Betal gebyret på 150 kr. samt et eventuelt fotogebyr på cirka 145 kr., hvis billedet tages i borgerservice.
- Modtag kortet med posten inden for kommunens normale leveringstid, medmindre kommunen tilbyder kort med det samme.
Priser og gyldighed
| Detalje | Information 2026 |
|---|---|
| Gebyr for ID-kort | 150 kr. |
| Fotogebyr (hvis taget i borgerservice) | Ca. 145 kr. |
| Gyldighedsområde | Schengenområdet (ikke globalt) |
| Udstedelsessted | Kommunens borgerservice |
| Krav | Personligt fremmøde og forudgående tidsbestilling |
ID-kort vs. pas — hvad passer bedst til dig?
Rejser du udelukkende inden for Schengenområdet — fx til Tyskland, Frankrig, Spanien eller Italien — dækker ID-kortet dit behov fuldt ud og er billigere end et pas. Skal du derimod til lande uden for Schengen, som Storbritannien, USA, Thailand eller Tyrkiet, skal du have et pas, uanset om du allerede har et ID-kort. Mange danskere vælger derfor at have begge dokumenter: ID-kortet til daglig brug og korte europæiske ferier, og passet klar til rejser længere væk.
Et pas koster typisk væsentligt mere end ID-kortet og kræver desuden fornyelse med kortere mellemrum for børn end for voksne, hvilket gør ID-kortet til en attraktiv løsning for familier, der primært holder ferie inden for Europa og ikke ønsker den ekstra udgift til pas til hvert familiemedlem, når det ikke er strengt nødvendigt.
Regneeksempel: studerende uden pas
Mikkel er 19 år, har aldrig haft pas og skal på en weekendtur til Berlin med studiekammerater. Han bestiller tid i borgerservice, medbringer sit gamle sundhedskort og dåbsattest som dokumentation, får taget billede for 145 kr. og betaler gebyret på 150 kr. — i alt 295 kr. Kortet er klar til afhentning inden for kommunens normale leveringstid, og Mikkel kan rejse til Berlin med det som eneste legitimation, uden at skulle betale de højere omkostninger for et fuldt pas, som han alligevel ikke ville få brug for på denne tur.
Havde Mikkel i stedet booket en tur til Prag med et enkelt stop i Storbritannien for at besøge en ven, ville ID-kortet ikke have været tilstrækkeligt for hele rejsen — han ville skulle have et pas klar til den del af turen, der involverer et land uden for Schengenområdet, selvom resten af rejsen udelukkende foregår inden for Schengen.
Baggrund: hvorfor har Danmark et separat ID-kort?
Danmark indførte det nationale ID-kort som en løsning på et praktisk problem: mange danskere uden kørekort manglede et officielt, statsligt udstedt foto-ID til dagligt brug — fx ved hentning af registrerede pakker, alkoholkøb eller identifikation over for banken. Tidligere måtte disse borgere enten skaffe et fuldt pas, selvom de sjældent rejste, eller klare sig uden gyldig fotolegitimation i hverdagen. ID-kortet løser begge problemer på én gang: det er billigere end et pas, kræver ikke de samme sikkerhedskrav som et internationalt rejsedokument, og er samtidig anerkendt som gyldig rejselegitimation inden for Schengenområdets fælles regelsæt.
Løsningen ligner de nationale ID-kort, som allerede findes i mange andre EU-lande, herunder Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor et nationalt ID-kort traditionelt har været lige så almindeligt som pas til brug ved rejser inden for Europa. Danmark var faktisk et af de sidste EU-lande til at indføre et sådant kort, netop fordi pas historisk har været relativt udbredt blandt danskere sammenlignet med borgere i mange andre europæiske lande.
Kan ID-kortet bruges digitalt sammen med MitID?
Det fysiske ID-kort er et separat dokument fra MitID, som er den digitale identitetsløsning til selvbetjening på borger.dk og hos banker. De to supplerer hinanden, men erstatter ikke hinanden — MitID bruges til digital identifikation online, mens ID-kortet bruges til fysisk legitimation i borgerservice, i butikker og ved grænsekontrol. Har du allerede MitID, betyder det ikke, at du automatisk har et fysisk ID-kort, og omvendt.
I praksis oplever mange unge danskere, at de først ansøger om MitID i forbindelse med bankkonto eller digital post, længe før de nogensinde overvejer et fysisk ID-kort eller pas — hvilket kan skabe forvirring om, hvorvidt de allerede har «et ID» i juridisk forstand. Svaret er nej: MitID beviser din digitale identitet over for hjemmesider og selvbetjeningsløsninger, men kan ikke vises frem som fysisk legitimation i en butik, i borgerservice eller ved en grænse.
Hvad hvis du mister dit ID-kort under en rejse?
Mister du dit ID-kort i udlandet, kan du ikke få et nyt udstedt af en dansk ambassade på samme måde som med et pas — ID-kortet udstedes udelukkende af kommunens borgerservice i Danmark. Er du strandet uden gyldig legitimation, skal du i stedet kontakte den nærmeste danske ambassade eller konsulat, som kan udstede et midlertidigt nødpas, der dækker hjemrejsen. Anmeld altid tabet til politiet i opholdslandet, og spær eventuelt kortet, hvis det også fungerer som betalingskort i din kommune (hvilket det danske ID-kort dog ikke gør).
Kom hjem uden gyldig legitimation efter et tab, skal du efterfølgende bestille et helt nyt ID-kort hos din kommune — der findes ingen hurtig genudstedelse baseret på det gamle kortnummer, og processen er den samme som ved en førstegangsansøgning, inklusive gebyr og eventuelt nyt fotogebyr.
Ofte stillede spørgsmål om det danske ID-kort
Kan jeg bruge ID-kortet til at rejse til Storbritannien?
Nej, ID-kortet er kun gyldigt som rejsedokument inden for Schengenområdet. Storbritannien er ikke med i Schengen, så du skal have et pas for at rejse dertil.
Hvor lang tid tager det at få et ID-kort?
Det varierer fra kommune til kommune — nogle udsteder kortet med det samme ved fremmøde, mens andre sender det med posten inden for få dage til et par uger.
Kan børn få et dansk ID-kort?
Ja, børn kan få udstedt et ID-kort på samme måde som voksne, men skal ledsages af en forælder eller værge ved ansøgningen i borgerservice.
Er ID-kortet det samme som et sundhedskort?
Nej, sundhedskortet (det gule kort) dokumenterer din ret til sundhedsydelser og er ikke et gyldigt rejsedokument. ID-kortet er et separat, officielt identitetsdokument med rejsegyldighed i Schengen.
Skal jeg have både pas og ID-kort?
Det afhænger af dine rejsevaner. Rejser du kun inden for Europa, er ID-kortet ofte nok. Rejser du også længere væk, giver det mening at have begge dokumenter til rådighed.
Er ID-kortet det samme som MitID?
Nej, MitID er en digital identitetsløsning til online selvbetjening, mens ID-kortet er et fysisk dokument til legitimation i den virkelige verden og som rejsedokument i Schengen. De to er uafhængige af hinanden.
Kan jeg søge om ID-kort i en anden kommune end min bopælskommune?
Nej, som udgangspunkt skal du ansøge i din bopælskommunes borgerservice, da ansøgningen kræver adgang til dine folkeregisteroplysninger.
Er du i tvivl om, hvorvidt ID-kortet er tilstrækkeligt til din næste rejse, kan du læse mere om, hvornår kørekort og andre dokumenter IKKE gælder som rejselegitimation. Skal du bruge et pas i stedet, se priser og ansøgningsproces for dansk pas i 2026.