Normalbidraget for børnebidrag udgør 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. plus et tillæg på 192 kr. Har den bidragspligtige forælder en høj indkomst – for ét barn vejledende fra ca. 600.000 kr. om året – kan bidraget forhøjes med et tillæg på 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet, og børn i uddannelse kan derudover være berettiget til uddannelsesbidrag.
Hvem skal betale børnebidrag?
Børnebidrag skal som udgangspunkt betales af den forælder, der ikke bor sammen med barnet til hverdag, uanset om forældrene har været gift, var samlevende uden at være gift, eller aldrig har boet sammen. Bidraget er en økonomisk kompensation for, at den bidragspligtige forælder ikke dagligt bidrager til barnets forsørgelse i naturalier, som mad, tøj og husly, og det gælder derfor bredt for alle situationer, hvor et barn hovedsageligt bor hos den ene forælder.
Satser for børnebidrag 2026
| Bidragstype | Sats 2026 |
|---|---|
| Grundbeløb | 1.483 kr./md. |
| Tillæg | 192 kr./md. |
| Normalbidrag i alt | 1.675 kr./md. |
| Normalbidrag + 100 % af grundbeløbet | 3.158 kr./md. |
| Normalbidrag + 200 % af grundbeløbet | 4.641 kr./md. |
| Normalbidrag + 300 % af grundbeløbet | 6.124 kr./md. |
Hvornår udløses tillægsbidrag?
Tillægsbidrag kan komme på tale ved en høj indkomst. Ifølge Familieretshusets vejledning for 2026 ligger niveauet for normalbidrag + 100 % af grundbeløbet ved ca. 600.000 kr. årligt med ét barn, ca. 690.000 kr. med to børn og ca. 790.000 kr. med tre børn; + 200 % ved ca. 900.000 kr., 1,0 mio. kr. og 1,2 mio. kr. Det er indtægten før skat og arbejdsmarkedsbidrag, minus ATP og rimelige pensionsindbetalinger, der tæller. Jo højere indkomst, jo større er sandsynligheden for, at der fastsættes et tillægsbidrag på 100, 200 eller endda 300 procent oveni normalbidraget, afhængigt af indkomstens størrelse og antallet af børn, den bidragspligtige forsørger. Tillægsbidrag fastsættes af Familieretshuset efter en konkret vurdering og er ikke noget, en forælder kan kræve automatisk – det skal søges særskilt, typisk af den forælder, der modtager bidraget.
Uddannelsesbidrag til børn over 18 år
Er barnet fyldt 18 år og fortsat under uddannelse, kan der fastsættes et uddannelsesbidrag på grundbeløbet, 1.483 kr. om måneden i 2026; har den bidragspligtige en høj indkomst, kan det forhøjes, i praksis normalt højst med 100 procent. Det kommer kun på tale for børn under uddannelse, kan bortfalde, hvis barnet selv tjener væsentligt mere end ca. 7.000 kr. om måneden, og det bortfalder normalt, når barnet afslutter sin uddannelse eller fylder 24 år, alt efter hvad der indtræffer først. Uddannelsesbidrag skal ligesom tillægsbidrag søges særskilt hos Familieretshuset og fastsættes ud fra bidragsbetalerens indkomst og barnets egen indtægt, herunder SU.
Gælder satserne uanset forældrenes tidligere forhold?
Satserne for normalbidrag, tillægsbidrag og uddannelsesbidrag er nøjagtigt de samme, uanset om forældrene var gift og efterfølgende blev skilt, var samlevende uden at være gift, eller aldrig har boet sammen som par. Denne side samler de generelle satser og beregningsregler, som gælder på tværs af alle disse situationer. Er du specifikt interesseret i, hvordan børnebidrag typisk håndteres som en del af selve skilsmisseprocessen, herunder samspillet med bodeling og andre økonomiske forhold, kan du finde en mere kontekstspecifik gennemgang i vores guide om børnebidrag ved skilsmisse.
Hvordan beregnes bidragsevnen?
Når Familieretshuset vurderer, om der skal fastsættes et tillægsbidrag, ser man på den bidragspligtiges indtægt før skat og arbejdsmarkedsbidrag – inklusive overarbejde, feriepenge, fri bil og renteindtægter, men minus ATP og rimelige pensionsindbetalinger – og på, hvor mange børn vedkommende har forsørgelsespligt over for. Faste udgifter som husleje trækkes ikke fra. Har den bidragspligtige forælder forsørgerpligt over for flere børn fra forskellige forhold, kan det påvirke, hvor stort et tillægsbidrag der fastsættes for hvert enkelt barn, da den samlede økonomiske byrde fordeles mellem alle de børn, personen er forpligtet til at forsørge.
Børnebidrag når man har flere børn med forskellige forældre
Har den bidragspligtige forælder børn med flere forskellige personer, beregnes bidraget for hvert enkelt barn særskilt, men med et øje for den samlede økonomiske belastning. Har personen for eksempel tre børn med tre forskellige tidligere partnere, vil et eventuelt tillægsbidrag typisk blive fastsat mere forsigtigt for hvert barn, end hvis personen kun havde forsørgerpligt over for ét barn, fordi den samlede bidragsevne skal dække alle børnene rimeligt. Det er derfor ikke ualmindeligt, at et højt tillægsbidrag til ét barn nedjusteres, hvis der senere kommer flere børn til, som personen også skal bidrage til.
Kan man aftale et bidrag, der afviger fra normalbidraget?
Ja, forældre kan frit aftale et børnebidrag, der er højere end normalbidraget, hvis begge er enige om det, uden at det kræver en formel afgørelse fra Familieretshuset. En skriftlig aftale giver også betaleren ret til skattefradrag. Vær opmærksom på, at Familieretshuset ikke selv kan fastsætte et bidrag under normalbidraget til et barn i Danmark, og at forskudsvis udbetaling via Udbetaling Danmark kræver en bidragsafgørelse fra Familieretshuset. Er I i tvivl om, hvordan en privat aftale bedst formuleres, kan I i stedet søge Familieretshuset om at fastsætte bidraget, så I har en bidragsafgørelse.
Sådan søger du om fastsættelse af børnebidrag
- Log på Familieretshusets digitale selvbetjening med MitID.
- Udfyld ansøgningen om børnebidrag og angiv oplysninger om barnet og begge forældres økonomi.
- Vedlæg eventuel dokumentation for indkomst, hvis du søger om tillægsbidrag eller uddannelsesbidrag.
- Familieretshuset fastsætter bidraget administrativt, medmindre der er behov for en egentlig retsafgørelse.
- Betaler den anden forælder ikke, kan modtageren med afgørelsen søge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling og opkrævning.
Udbetaling via Udbetaling Danmark eller privat aftale
Bidraget betales som udgangspunkt direkte fra den ene forælder til den anden, fx ved bankoverførsel med teksten ”bidrag” og barnets navn. Er I uenige om betalingen, kan modtageren med en bidragsafgørelse søge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling og opkrævning. Vælger I den private løsning, er det jeres eget ansvar at holde styr på betalingerne og eventuel dokumentation, hvilket for nogle familier fungerer fint, mens andre foretrækker Udbetaling Danmarks sikkerhed for, at bidraget rent faktisk bliver betalt til tiden hver måned.
Historisk udvikling af satserne
Satserne for børnebidrag reguleres én gang årligt, normalt med virkning fra 1. januar, i takt med den generelle løn- og prisudvikling i samfundet. Det betyder, at både grundbeløbet, tillægget og dermed det samlede normalbidrag typisk stiger en smule fra år til år, og det samme gælder grænsen for, hvornår tillægsbidrag kan komme på tale. Betaler du eller modtager du børnebidrag over en længere periode, er det derfor en god idé at holde øje med den årlige regulering, så du ved, hvilket beløb der reelt gælder for det aktuelle år.
Hænger børnebidrag og samvær sammen?
Børnebidrag og samvær er juridisk set to adskilte spørgsmål, og et lavt eller manglende samvær giver ikke i sig selv den bidragspligtige ret til at nedsætte eller stoppe betalingen af børnebidrag – ligesom manglende betaling af børnebidrag ikke giver bopælsforælderen ret til at nægte samvær. De to forhold behandles som separate sager hos Familieretshuset, selvom de i praksis ofte hænger tæt sammen i konfliktfyldte familier. Oplever du problemer med begge dele samtidig, er det som udgangspunkt nødvendigt at rejse dem som to separate spørgsmål over for myndighederne.
Regneeksempel: Peter betaler normalbidrag
Peter har en årsindkomst på 420.000 kr. og betaler normalbidrag for sin søn, som bor hos moren. Fordi hans indkomst ligger under grænsen på 600.000 kr., skal han kun betale det almindelige normalbidrag på 1.675 kr. om måneden, uden tillægsbidrag. Han overfører beløbet til moren hver måned og får skattefradrag for 1.483 kr. om måneden – bidraget minus det faste tillæg på 192 kr.
Regneeksempel: Anders betaler tillægsbidrag
Anders har en årsindkomst på 750.000 kr. og er far til to børn, der bor hos deres mor. Med to børn ligger det vejledende niveau for 100 procents tillæg ved ca. 690.000 kr. og for 200 procent ved ca. 1,0 mio. kr., så Familieretshuset fastsætter normalbidrag + 100 % af grundbeløbet for hvert barn: 1.675 kr. + 1.483 kr. = 3.158 kr. om måneden pr. barn – samlet 6.316 kr. om måneden for begge børn.
Skattemæssig behandling for modtageren
Modtager du børnebidrag, skal du som udgangspunkt ikke betale skat af selve normalbidraget, da det anses for en kompensation for barnets forsørgelse og ikke som almindelig skattepligtig indkomst for dig. Det gælder også et procenttillæg: Den del, der overstiger normalbidraget, beskattes hos barnet – ikke hos dig. Den bidragspligtige får fradrag for hele bidraget minus det faste tillæg på 192 kr. om måneden. Er du i tvivl om den præcise skattemæssige behandling af dit konkrete bidrag, kan du læse mere i vores guide om fradrag for børnebidrag i skat.
Kan børnebidrag ændres senere?
Ja, ændrer den bidragspligtiges indkomst sig væsentligt – enten op eller ned – eller ændrer barnets forhold sig, kan begge forældre anmode Familieretshuset om at få bidraget genberegnet. En stigning i indkomsten kan udløse et nyt eller højere tillægsbidrag, mens et indkomsttab, for eksempel ved ledighed, kan give grundlag for at få et forhøjet bidrag sat ned – dog aldrig under normalbidraget. Det er vigtigt at søge om ændringen aktivt: Bidraget justeres ikke automatisk, en ændring gælder som udgangspunkt fra første betalingsdag efter afgørelsen, og ansøgningen koster normalt et gebyr på 3.100 kr.
Hvad hvis den bidragspligtige er selvstændig?
Er den bidragspligtige forælder selvstændig erhvervsdrivende, kan indkomsten være sværere at fastslå entydigt end for en lønmodtager, fordi den kan svinge betydeligt fra år til år, og fordi virksomhedens overskud ikke altid direkte afspejler personens reelle rådighedsbeløb. Familieretshuset henter selv indkomstoplysningerne hos skattemyndighederne, som udgangspunkt for de seneste 12 måneder, men kan i visse situationer se på en længere periode. Ejer bidragsbetaleren selskaber, kan sagsbehandlingen tage længere tid.
Børnebidrag ved delt bopæl
Har I delt bopæl, hvor barnet reelt bor lige meget hos begge forældre, som ved en 7-7 ordning, bortfalder børnebidraget som udgangspunkt, fordi begge forældre allerede bidrager direkte til barnets daglige forsørgelse i den tid, barnet er hos dem. Ifølge Familieretshusets vejledning lægges der normalt ikke afgørende vægt på forældrenes øvrige økonomi; det afgørende er, om I hver især deltager i den daglige forsørgelse – fx hvem der betaler daginstitution, fritidsaktiviteter, tøj og mobil, og hvem der får børne- og ungeydelse og børnetilskud.
Hvad hvis bidraget ikke bliver betalt?
Bliver børnebidraget ikke betalt til tiden, kan modtageren søge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling. Det kræver en bidragsafgørelse fra Familieretshuset, at modtageren først selv har forsøgt at få pengene, og at både modtageren og barnet bor i Danmark. Udbetaling Danmark udbetaler normalbidraget og opkræver bidraget hos den anden forælder; betales det ikke, sendes gælden til Gældsstyrelsen, som inddriver den med renter og gebyrer. Har I kun en privat aftale, må modtageren først få bidraget fastsat ved Familieretshuset, før Udbetaling Danmark kan træde til.
Hvad hvis I bor i forskellige lande?
Bor den bidragspligtige forælder i et andet land end barnet og den anden forælder, gælder danske regler som udgangspunkt stadig, hvis sagen er behandlet af danske myndigheder, men den praktiske inddrivelse kan blive mere kompliceret. Danmark har indgået internationale aftaler med en række lande om gensidig bistand til inddrivelse af børnebidrag på tværs af landegrænser, hvilket i praksis betyder, at danske myndigheder i mange tilfælde kan opkræve og inddrive bidrag fra en bidragsbetaler i udlandet for at sikre, at bidraget rent faktisk bliver betalt. Er jeres situation grænseoverskridende, anbefales det at kontakte Familieretshuset tidligt for at afklare, hvilke regler og procedurer der konkret gælder.
Typiske fejl om børnebidrag
- At tro, at tillægsbidrag fastsættes automatisk, blot fordi indkomsten overstiger grænsen – det skal søges særskilt.
- At glemme at søge om genberegning ved væsentlige indkomstændringer.
- At antage, at børnebidrag altid bortfalder ved delt bopæl – det kræver også, at I deler udgifterne til barnet.
- At overse, at uddannelsesbidrag kun gælder børn i aktiv uddannelse, ikke automatisk alle unge over 18 år.
- At vælge en privat aftale uden at overveje risikoen ved manglende betaling og fraværet af Udbetaling Danmarks inddrivelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget er normalbidrag i 2026?
Normalbidraget udgør 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. plus et tillæg på 192 kr.
Kan man kræve mere end normalbidrag?
Ja, ved høj indkomst – for ét barn vejledende fra ca. 600.000 kr. om året – kan der søges om et tillæg på 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet oveni normalbidraget.
Skal man betale børnebidrag for et barn over 21 år?
Almindeligt børnebidrag ophører normalt ved myndighedsalderen, men uddannelsesbidrag kan fortsætte, hvis barnet er i aktiv uddannelse, typisk indtil senest 24-års alderen.
Kan børnebidrag ændres, hvis min indkomst falder?
Ja, betaler du et forhøjet bidrag, kan du ved et væsentligt indkomstfald søge Familieretshuset om at få det sat ned – men ikke under normalbidraget. Ansøgningen koster normalt et gebyr på 3.100 kr.
Bortfalder børnebidrag automatisk ved delt bopæl?
Som udgangspunkt fastsættes der ikke bidrag, når barnet bor nogenlunde lige meget hos jer begge, og I begge deltager i den daglige forsørgelse. Betaler den ene reelt alle de faste udgifter, kan der stadig blive fastsat bidrag.
Skal jeg betale skat af det børnebidrag, jeg modtager?
Nej. Den forælder, der modtager bidraget, beskattes ikke. Er bidraget højere end normalbidraget, beskattes barnet af den overskydende del.
Kan jeg få mere i bidrag, hvis jeg har flere børn med forskellige forældre?
Bidraget beregnes for hvert barn separat, men den bidragspligtiges samlede bidragsevne fordelt på alle børnene kan påvirke størrelsen af et eventuelt tillægsbidrag.
Hvad sker der, hvis bidraget ikke betales?
Med en bidragsafgørelse kan modtageren søge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling af normalbidraget. Ubetalt bidrag sendes til Gældsstyrelsen, som inddriver det med renter og gebyrer.
Læs også om fradrag for børnebidrag i skat og samvær med barn. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Familieretshuset og borger.dk har opdaterede satser for børnebidrag.