Varmepumpe typer i 2026 dækker tre hovedkategorier: luft-luft fra 35.000-85.000 kr. installeret, luft til vand fra 110.000-210.000 kr., og jordvarme fra 150.000-300.000 kr., ifølge sparenergi.dk. Kun luft til vand og jordvarme kan opnå statstilskud på 27.000 kr. i 2026, mens luft-luft ikke er omfattet af Varmepumpepuljen.
Overvejer du at skifte til varmepumpe, står du hurtigt over for et valg mellem tre teknisk forskellige løsninger, der passer til vidt forskellige boligtyper og behov. Denne guide gennemgår forskellene på luft-luft, luft til vand og jordvarme, hvad hver type koster, og hvilken der typisk passer bedst til din bolig.
Husk lige: valget mellem de tre typer handler ikke kun om pris, men også om boligens indretning, grundens størrelse og dit varmebehov – en billig løsning, der ikke dækker behovet, ender ofte dyrere i det lange løb end en lidt større investering fra start.
Sådan vælger installatøren den rigtige størrelse
Uanset hvilken type du vælger, er korrekt dimensionering afgørende for både komfort og økonomi. En for lille varmepumpe kan ikke følge med i de koldeste perioder og vil ofte kræve et supplerende elvarmelegeme, der øger elregningen markant. En for stor varmepumpe koster unødigt meget i etablering og kan i praksis blive mindre effektiv, fordi den starter og stopper hyppigere end nødvendigt. En erfaren installatør bør altid lave en konkret varmetabsberegning for din bolig, baseret på areal, isoleringsstand og antal beboere, i stedet for blot at anbefale en standardstørrelse ud fra boligens kvadratmeter alene.
Overblik: de tre varmepumpetyper sammenlignet
| Type | Pris installeret | Kan opvarme vand | Tilskud 2026 |
|---|---|---|---|
| Luft-luft | 35.000-85.000 kr. | Nej | Nej |
| Luft til vand | 110.000-210.000 kr. | Ja | 27.000 kr. |
| Jordvarme | 150.000-300.000 kr. | Ja | 27.000 kr. |
Luft-luft: billigst, men kan ikke opvarme vand
Luft-luft er den mest udbredte varmepumpetype i danske hjem, primært fordi installationsprisen er markant lavere end de to andre typer. Selve enheden koster typisk 12.000-25.000 kr., og med installation ender totalprisen på 35.000-85.000 kr. Til gengæld kan en luft-luft-varmepumpe kun opvarme luften i det rum, den er placeret i (eller nogle tilstødende rum), og den kan ikke levere varmt brugsvand. Det gør den velegnet som supplement til eksisterende opvarmning, eller som eneste varmekilde i mindre lejligheder og rækkehuse med lavt varmebehov – men sjældent som fuld erstatning for et gasfyr i et helt parcelhus.
Luft til vand: den mest almindelige fulde erstatning
Luft til vand-varmepumper er den type, de fleste boligejere vælger, når de skifter fra gasfyr eller oliefyr. Den opvarmer både boligens radiatorer eller gulvvarme og det varme brugsvand, og fungerer derfor som en fuld erstatning for det gamle fyr. Prisen ligger typisk mellem 110.000 og 210.000 kr. installeret, inklusive afkobling af den gamle varmekilde, og staten giver i 2026 et tilskud på 27.000 kr. gennem Varmepumpepuljen – se den fulde ansøgningsproces i varmepumpe tilskud 2026.
Jordvarme: højest investering, mest stabil drift
Jordvarme henter energi fra jorden via nedgravede slanger (horisontalt jordvarmeanlæg) eller et lodret borehul, og er den dyreste men også den mest stabile løsning, fordi jordens temperatur svinger langt mindre end luftens hen over året. Horisontale anlæg koster typisk 150.000-250.000 kr. installeret, mens lodrette borehuller koster 180.000-300.000 kr., afhængigt af hvor dybt der skal bores. Til gengæld er jordvarme generelt den mest energieffektive løsning og har det laveste støjniveau, da selve varmeproduktionen foregår under jorden.
Hvilken type passer til din bolig?
- Lille lejlighed eller enkelt rum, hvor du vil supplere eksisterende varme: luft-luft
- Parcelhus eller rækkehus, hvor du skifter helt fra gasfyr eller oliefyr: luft til vand
- Stor grund med plads til nedgravning, hvor du ønsker lavest mulig driftsudgift på lang sigt: jordvarme
- Bolig med meget begrænset udendørs plads: luft-luft eller en kompakt luft til vand-model med indendørs enhed
Hvad hvis du bor i lejet bolig?
Bor du til leje, er det som udgangspunkt udlejeren, der beslutter, om der skal installeres en varmepumpe, da det er en permanent ændring af boligens installationer. Ønsker du selv at få sat en luft-luft-varmepumpe op som supplement, bør du altid indhente skriftlig tilladelse fra udlejeren først, selvom løsningen er relativt let at fjerne igen ved fraflytning. Luft til vand og jordvarme er sjældent relevant at installere i en lejebolig, da investeringen langt overstiger, hvad de fleste lejere ville acceptere at afholde selv.
SCOP-værdi: sådan sammenligner du effektivitet på tværs af typer
SCOP-værdien (Seasonal Coefficient of Performance) fortæller, hvor meget varme en varmepumpe leverer i forhold til den mængde el, den bruger over en hel sæson. Jo højere SCOP-værdi, jo mere effektiv er pumpen, og jo lavere bliver din elregning i praksis. Jordvarme har typisk den højeste SCOP-værdi, fordi jordens temperatur er mere stabil end luftens, efterfulgt af luft til vand, mens luft-luft varierer meget afhængigt af udendørstemperaturen – i kolde perioder falder effektiviteten markant for luft-baserede løsninger, mens jordvarme forbliver mere konstant.
Regneeksempel: familie vælger mellem luft til vand og jordvarme
Familien Berg overvejer at skifte deres oliefyr ud. En luft til vand-varmepumpe koster 150.000 kr. installeret, minus 27.000 kr. i tilskud, hvilket giver en egenbetaling på 123.000 kr. Alternativt koster et horisontalt jordvarmeanlæg 200.000 kr., minus samme tilskud på 27.000 kr., hvilket giver en egenbetaling på 173.000 kr. Jordvarmeanlægget forventes at være omkring 15 procent mere energieffektivt, hvilket giver en ekstra årlig besparelse på cirka 1.800 kr. sammenlignet med luft til vand. Med den ekstra investering på 50.000 kr. tager det derfor over 25 år at hente den ekstra investering hjem alene på energibesparelsen – hvilket illustrerer, at jordvarme typisk kun kan svare sig økonomisk, hvis grunden alligevel egner sig godt, eller hvis boligen har et meget stort varmebehov.
Hvornår er luft-luft IKKE en god idé?
Selvom luft-luft er den billigste løsning, er den ikke egnet som eneste varmekilde i en almindelig helårsbolig, fordi den ikke kan levere varmt brugsvand, og fordi varmefordelingen mellem rum kan være ujaevn i en bolig med flere adskilte rum. Bruger du en luft-luft-varmepumpe som eneste varmekilde i et helt hus, risikerer du kolde soveværelser og badeværelser, mens stuen med selve enheden bliver for varm. Den er derfor bedst egnet som supplement til eksisterende opvarmning eller som løsning i åbne, mindre boliger som étværelseslejligheder.
Plads og støj: praktiske hensyn ved valg af type
Luft-luft og luft til vand kræver begge en udendørsenhed, som støjer typisk 35-60 dB afhængigt af model og belastning, og som skal placeres, så den ikke generer hverken dig selv eller naboerne. Jordvarme har den fordel, at selve varmeproduktionen foregår under jorden, hvilket gør den næsten lydløs udendørs, men til gengæld kræver den enten en stor åben grund til det horisontale slangesystem eller adgang for en boremaskine til det lodrette borehul – begge dele, der kan være vanskelige at få plads til på en mindre grund i tæt bebyggelse.
Vedligeholdelse: hvad kræver hver type?
Alle tre typer bør have et årligt serviceeftersyn af en autoriseret tekniker, typisk til 800-1.800 kr. pr. besøg afhængigt af anlæggets størrelse og kompleksitet. Luft-luft og luft til vand kræver desuden jævnlig rengøring af udendørsenhedens filter og udluftningsriste, da tilstoppede filtre reducerer effektiviteten markant og kan forkorte enhedens levetid. Jordvarmeanlæggets nedgravede del kræver stort set ingen vedligeholdelse, da den ikke er udsat for vejr og vind på samme måde – til gengæld er selve varmepumpeenheden inde i huset stadig underlagt samme behov for årligt eftersyn som de to andre typer.
| Type | Årlig service | Særlig vedligeholdelse |
|---|---|---|
| Luft-luft | 800-1.200 kr. | Filterrengøring hver 1-3 måneder |
| Luft til vand | 1.000-1.500 kr. | Kontrol af kølemiddel og udendørsenhed |
| Jordvarme | 1.200-1.800 kr. | Minimal, nedgravet del kræver sjældent tilsyn |
CO2-aftryk: er der forskel på klimapåvirkningen?
Alle tre varmepumpetyper er markant grønnere end olie- og gasfyr, da de flytter varme ved hjælp af elektricitet i stedet for at forbrænde et fossilt brændstof lokalt. Jordvarme har typisk det laveste CO2-aftryk pr. produceret varmeenhed, fordi den højere SCOP-værdi betyder, at der skal bruges mindre el for at levere den samme mængde varme. Luft-luft og luft til vand ligger tæt på hinanden i CO2-aftryk, men da luft-luft ofte bruges som supplement frem for fuld erstatning, er den samlede klimaeffekt af at skifte til luft-luft alene mindre markant end ved at erstatte et helt oliefyr med en fuld luft til vand- eller jordvarmeløsning.
Regneeksempel: lejlighed supplerer fjernvarme med luft-luft
Camilla bor i en lejlighed med fjernvarme, men oplever, at soveværelset er koldt om vinteren, fordi radiatoren i rummet er underdimensioneret. Hun installerer en luft-luft-varmepumpe til 45.000 kr. inklusive montering, som både supplerer opvarmningen om vinteren og fungerer som køling om sommeren. Da løsningen ikke erstatter fjernvarmen, men blot supplerer den, får hun ikke noget statstilskud, men den relativt lave investering på 45.000 kr. giver hende alligevel et markant mere behageligt indeklima året rundt, uden at hun behøver at ændre på boligens grundlæggende varmesystem.
Historisk prisudvikling for varmepumper
Priserne på alle tre typer varmepumper har generelt været faldende de seneste år, efterhånden som teknologien er blevet mere udbredt og produktionen skaleret op, mens efterspørgslen samtidig er steget markant i takt med den politiske udfasning af gas og olie. Samtidig er tilskudsordningerne blevet mere generøse – fra lavere og mere komplicerede satser tidligere til den nuværende faste sats på 27.000 kr. for både luft til vand og jordvarme i 2026. Den samlede udvikling betyder, at den reelle egenbetaling for mange boligejere i dag er lavere end for få år siden, selvom listeprisen på selve varmepumpen ikke nødvendigvis er faldet tilsvarende.
Garanti på de tre typer: hvad er normalt?
De fleste producenter giver 5-10 års fabriksgaranti på kompressoren, uanset om det er en luft-luft, luft til vand- eller jordvarmeløsning. Installationsarbejdet er typisk dækket af installatørens egen garanti i 1-2 år. For jordvarmeanlæg bør du derudover sikre dig garanti på selve jordslangerne eller borehullet, da en eventuel fejl her kan være betydeligt dyrere at udbedre end en fejl på selve varmepumpeenheden – nogle leverandører giver op til 25-30 års garanti på den nedgravede del, netop fordi den er så vanskelig at komme til efterfølgende.
Hvad hvis boligen er dårligt isoleret?
Er din bolig dårligt isoleret, bør du overveje efterisolering, før du investerer i en varmepumpe, uanset hvilken type du overvejer. En varmepumpe fungerer bedst med et lavere fremløbstemperatur end et traditionelt oliefyr eller gasfyr, hvilket kræver, at boligen holder på varmen effektivt. Investerer du i en dyr jordvarmeløsning i en dårligt isoleret bolig, risikerer du et unødvendigt højt elforbrug, der spiser store dele af den forventede besparelse. Et energimærke eller en uvildig energirådgivning kan afklære, om det bedst kan svare sig at isolere først eller at skifte varmekilde med det samme.
Ofte stillede spørgsmål om varmepumpe typer 2026
Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?
Det afhænger af din bolig: luft-luft til supplerende opvarmning af enkelte rum, luft til vand som fuld erstatning for gasfyr i de fleste parcelhuse og rækkehuse, og jordvarme hvis du har en stor grund og ønsker den mest stabile drift på lang sigt.
Kan jeg have jordvarme i et hus?
Ja, forudsat at du har en grund, der er stor nok til enten et horisontalt slangesystem eller adgang til at bore et lodret borehul. Er grunden lille, kan et lodret borehul ofte stadig lade sig gøre, hvor et horisontalt anlæg kræver mere plads.
Kan jeg have en luft-luft-varmepumpe i en lejlighed?
Ja, luft-luft er ofte velegnet i lejligheder, særligt hvis lejligheden i forvejen har fjernvarme eller en anden opvarmningskilde, og varmepumpen blot skal supplere med ekstra varme og køling i de varme sommermåneder.
Får jeg tilskud til alle typer varmepumper?
Nej. Varmepumpepuljen i 2026 dækker kun luft til vand-varmepumper og jordvarmeanlæg med 27.000 kr. hver. Luft-luft-varmepumper er ikke omfattet af tilskudsordningen.
Hvad er forskellen på horisontal og lodret jordvarme?
Horisontal jordvarme lægges i slanger gravet ned i typisk 1-1,5 meters dybde over et stort areal, mens lodret jordvarme (borehul) bores flere titals meter ned og kræver mindre overfladeareal, men typisk en større etableringspris.
Hvor lang er levetiden på de forskellige typer?
Alle tre typer har typisk en forventet levetid på 12-20 år afhængigt af mærke og vedligeholdelse, med jordvarmeanlæggets nedgravede del ofte holdende længst, mens selve varmepumpeenheden uanset type skal udskiftes med jævne mellemrum.
Kan jeg kombinere flere typer varmepumper i samme bolig?
Ja, det er ikke usædvanligt at have en luft til vand-varmepumpe som hovedvarmekilde og supplere med en luft-luft-enhed i et enkelt rum, der er svært at holde varmt, for eksempel en udestue eller et loftsrum med dårlig isolering.
Hvor meget støjer en varmepumpe indendørs?
Den indendørs del af luft til vand- og jordvarmeanlæg er generelt meget stille, typisk under 40 dB svarende til baggrundsstøj i et almindeligt hjem. Det er udendørsenheden, der står for langt den største del af lydniveauet.
Har du valgt luft til vand eller jordvarme, kan du læse hele ansøgningsprocessen til varmepumpe tilskud 2026. Vil du sammenligne varmepumpe med fjernvarme og gas først, så læs varmekilde 2026: fjernvarme, gas eller varmepumpe. Hele oversigten finder du på miljø, energi og bolig-forbedring. Uafhængig vejledning findes hos sparenergi.dk og Energistyrelsen.