En børnesagkyndig samtale – hos Familieretshuset kaldet børnesamtalen – giver barnet en stemme i en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed, uden at barnet skal bestemme. Barnet møder først sin kontaktperson til en forsamtale og har ret til en bisidder. Fra barnet er fyldt 10 år, kan det selv bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde.
Mange forældre bliver naturligt bekymrede ved tanken om, at deres barn skal tale med en fremmed voksen om en i forvejen svær og følelsesladet skilsmisse. Denne guide gennemgår, hvornår en børnesagkyndig samtale finder sted, hvordan den konkret foregår, og hvilken betydning barnets udtalelser reelt får for sagens udfald.
Hvornår gennemføres en børnesagkyndig samtale?
Familieretshuset indkalder barnet til en for- og børnesamtale, når der er en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Der er ingen fast aldersgrænse: Om barnets perspektiv bedst belyses gennem en egentlig samtale eller på anden måde, afhænger af barnets alder og modenhed. Hos helt små børn indhentes det ofte ad andre veje, fx via oplysninger fra daginstitution eller kommune. Fra barnet er fyldt 10 år, har det desuden en initiativret: Det kan bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og her taler en medarbejder fra Børneenheden også med barnet – en ret, der understreger, at ældre børn i stigende grad anerkendes som selvstændige parter med egne synspunkter i sager, der handler om deres eget liv.
Sådan foregår samtalen
- Familieretshuset indkalder barnet til en forsamtale, hvor barnet møder sin kontaktperson, får at vide, hvad der skal ske, og hvilken støtte det har brug for.
- Ved selve børnesamtalen taler kontaktpersonen med barnet uden forældrene – barnet må have en bisidder med, som kan stille spørgsmål og tage notater.
- Samtalen handler om barnets hverdag, trivsel, ønsker om samvær, bopæl og ferier og oplevelsen af forældrenes samarbejde.
- Barnet bestemmer selv, hvor meget det ønsker at fortælle, og skal ikke træffe beslutninger.
- Barnet og kontaktpersonen skriver sammen et brev om, hvad barnet har sagt, hvad samtalen handlede om, og hvad kontaktpersonen har lagt mærke til.
Hvad taler man om i en børnesagkyndig samtale?
Samtalen fokuserer typisk på barnets hverdag, følelser og oplevelser i forbindelse med forældrenes skilsmisse – hvordan barnet trives i hvert hjem, hvad det glæder sig til, og hvad der eventuelt bekymrer det. Barnet må gerne fortælle om sine ønsker til samvær, bopæl og ferier, men det skal ikke vælge mellem jer – mange børn er bange for at gøre en forælder ked af det. Kontaktpersonen forsøger derfor at afdække barnets samlede trivsel og perspektiv på en skånsom måde, så Familieretshuset og eventuelt senere familieretten kan danne sig et billede af, hvad der reelt er bedst for barnet, uden at barnet selv skal føle ansvaret for den endelige beslutning.
Hvad har samtalen betydning for?
Barnets udtalelser fra den børnesagkyndige samtale indgår som ét element blandt flere, når Familieretshuset eller familieretten vurderer sager om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Jo ældre og mere modent barnet er, desto mere vægt tillægges typisk barnets egne synspunkter, men udtalelserne står aldrig alene og vejes altid sammen med den øvrige dokumentation i sagen, herunder forældrenes forhold og eventuelle sagkyndige undersøgelser. Det er derfor ikke korrekt at tro, at barnet reelt “bestemmer” udfaldet af sagen gennem samtalen – formålet er at sikre, at barnets stemme høres, ikke at gøre barnet til den, der træffer den endelige beslutning om sit eget liv.
Forskellen på børnesagkyndig samtale og børnesagkyndig undersøgelse
En børnesagkyndig samtale er en enkeltstående, relativt kort samtale med barnet, mens en børnesagkyndig undersøgelse er et langt mere omfattende forløb, der typisk gennemføres i særligt komplicerede eller alvorlige sager. En undersøgelse kan indebære flere samtaler med barnet over tid, observationer af samspillet mellem barn og forældre, og eventuelt inddragelse af oplysninger fra skole eller sundhedsvæsen. Hvor den børnesagkyndige samtale primært giver barnet en stemme, er formålet med en fuld undersøgelse at give Familieretshuset eller familieretten et langt mere detaljeret og fagligt underbygget grundlag at træffe en vanskelig afgørelse på, typisk i sager hvor der er alvorlig bekymring for barnets trivsel hos en eller begge forældre. I dag indgår en sådan undersøgelse som regel i en familieretlig udredning, som Familieretshuset sætter i gang, fx ved bekymring om vold, chikane, misbrug eller psykisk sygdom.
Hvad hvis barnet ikke ønsker at deltage?
Et barn kan ikke tvinges til at tale, hvis det ikke ønsker det, og kontaktpersonen respekterer, hvis barnet er tilbageholdende eller slet ikke vil sige noget under samtalen. Selv en samtale, hvor barnet vælger at sige meget lidt, kan give kontaktpersonen et indtryk af barnets tilstand og reaktioner, som indgår i den samlede vurdering. Er barnet meget ungt eller tydeligt overvældet af situationen, kan samtalen i nogle tilfælde udskydes eller erstattes af andre måder at indhente barnets perspektiv på, for eksempel gennem observation i mere naturlige og trygge rammer end et formelt møde hos Familieretshuset.
Sådan forbereder du dit barn på samtalen
- Forklar barnet i enkle og aldersvarende vendinger, hvad samtalen handler om, og hvem det skal tale med.
- Understreg, at barnet ikke skal vælge side mellem forældrene eller tage ansvar for beslutningen.
- Undgå at instruere barnet i, hvad det bør sige, eller lægge pres på barnet i dagene op til samtalen.
- Fortæl barnet, at det er helt i orden ikke at vide, hvad det skal svare, eller ikke at ville tale om alting.
- Vær opmærksom på barnets reaktion efter samtalen, og giv plads til, at det kan have brug for at tale om oplevelsen bagefter.
- Vis eventuelt barnet Familieretshusets side om børnesamtalen og filmen på migimidten.dk, så det ved, hvad der skal ske.
Vil dit barn tale med sin kontaktperson mellem samtalerne, kan I ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på 20 60 05 50 (mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 11-16, torsdag kl. 12.30-16), som sørger for, at barnet bliver kontaktet.
Regneeksempel: en samtale med et barn på 11 år
Emma er 11 år, og hendes forældre er uenige om, hvorvidt hun skal bo primært hos sin mor eller far efter skilsmissen. Emma bruger sin initiativret og beder Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde, fordi hun ønsker at fortælle om sin hverdag hos dem begge. Under samtalen fortæller hun om sin skolegang, sine venner og hvordan hun oplever atmosfæren i hvert hjem, uden at skulle vælge mellem sine forældre. Emma og hendes kontaktperson skriver bagefter et brev om, hvad hun har fortalt, og det indgår i sagens samlede materiale sammen med oplysninger om begge forældres boligforhold og arbejdstider. Familieretten træffer den endelige afgørelse ud fra en samlet vurdering af alle disse forhold, hvor Emmas perspektiv vejer betydeligt på grund af hendes alder og modenhed, men uden at være det eneste afgørende element i sagen. Havde Emma i stedet været 5 år gammel, ville hun ikke have haft initiativretten, og en samtale efter samme model havde ikke nødvendigvis været den bedste måde at høre hende på – hendes perspektiv kunne i stedet belyses mere indirekte, fx gennem oplysninger fra daginstitutionen.
Denne aldersforskel illustrerer, hvorfor der ikke findes én fast model for at inddrage børns perspektiv i familieretlige sager – tilgangen tilpasses altid det enkelte barns alder, modenhed og konkrete situation, i stedet for at følge en ensartet skabelon uanset barnets forudsætninger.
Ofte stillede spørgsmål om børnesagkyndig samtale
Hvad sker der ved en børnesagkyndig samtale?
Efter en forsamtale taler barnet med sin kontaktperson fra Familieretshuset om sin hverdag, trivsel og ønsker – uden forældrene, men gerne med en bisidder. Bagefter skriver barnet og kontaktpersonen sammen et brev om, hvad barnet har sagt, og hvad kontaktpersonen har lagt mærke til.
Fra hvilken alder kan et barn deltage i en samtale?
Der er ingen fast aldersgrænse – det afhænger af barnets alder og modenhed, om en samtale er den rigtige måde at høre barnet på. Fra barnet er fyldt 10 år, kan det selv bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde.
Bestemmer barnet selv, hvor det skal bo, efter samtalen?
Nej, barnets udtalelser fra samtalen indgår som ét element blandt flere i den samlede vurdering af sagen. Den endelige beslutning træffes af Familieretshuset eller familieretten ud fra alle sagens oplysninger samlet set, ikke alene og udelukkende ud fra, hvad barnet siger under den børnesagkyndige samtale.
Kan forældrene være til stede under samtalen?
Nej, samtalen foregår mellem barnet og kontaktpersonen – barnet kan dog have en bisidder med – netop for at barnet frit kan tale uden at føle sig overvåget eller presset af nogen af forældrene under selve samtalen.
Kan man sige nej til, at ens barn deltager i en samtale?
Familieretshuset og familieretten vurderer selv, om en børnesagkyndig samtale er relevant og til barnets bedste i den konkrete sag. Forældrene kan ikke ensidigt forhindre samtalen, hvis retten eller Familieretshuset vurderer, at den bør gennemføres.
Får forældrene at vide, hvad barnet har sagt?
Ja, gennem et brev, som barnet og kontaktpersonen skriver sammen efter samtalen. Det beskriver, hvad barnet har sagt, hvad samtalen handlede om, og hvad kontaktpersonen har lagt mærke til. Fordi barnet selv er med til at skrive brevet, ved det, hvad forældrene får at vide – og kontaktpersonen hjælper barnet med at få sagt det, det gerne vil fortælle jer.
Læs mere om, hvordan eneforældremyndighed vurderes af familieretten, og hvordan bopæl for barnet fastsættes i sager, hvor børnesagkyndige samtaler ofte indgår som en naturlig del af det samlede beslutningsgrundlag. Mere om, hvordan Familieretshuset behandler sager om børn og forældre, finder du i vores samlede overblik over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.