Der findes tre grundformer for særeje i Danmark: fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje, jf. § 12 i ægtefælleloven. De tre typer er ens ved separation og skilsmisse – forskellen viser sig først, hvis en af jer dør, hvor særejeformen afgør, om formuen deles, før arven fordeles. Særejet kan begrænses til enkelte aktiver eller et beløb (sumsæreje).
Mange par vælger særeje uden at kende forskellen mellem typerne – og opdager først konsekvensen, når det er for sent at ændre det. Her får du en grundig sammenligning af de tre former, så I kan vælge den løsning, der passer til jeres situation.
Overblik: de tre former for særeje
Fælles for alle tre særejeformer er, at aktiver omfattet af særejet ikke indgår i bodelingen, hvis I bliver separeret eller skilt. Forskellen opstår kun ved dødsfald, hvor typen af særeje afgør, om aktivet først skal deles mellem ægtefællerne (boslod), før arven efter afdøde fordeles.
| Type | Ved skilsmisse | Ved dødsfald |
|---|---|---|
| Fuldstændigt særeje | Undtaget fra deling | Deles ikke, men arves efter arveloven – også af den efterlevende ægtefælle |
| Skilsmissesæreje | Undtaget fra deling | Behandles som delingsformue: ægtefællen får sin boslod og arver derudover |
| Kombinationssæreje | Undtaget fra deling | Afhænger af, hvem der dør først – typisk delingsformue, hvis ejeren dør først, og fuldstændigt særeje, hvis ægtefællen dør først |
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje betyder, at det pågældende aktiv aldrig indgår i en deling med ægtefællen – hverken ved skilsmisse eller ved dødsfald. Dør ejeren først, får den efterlevende altså ingen boslod af aktivet. Men særejet indgår i afdødes dødsbo, og her er ægtefællen arving: efter arvelovens § 9 arver ægtefællen halvdelen, når der er børn, og alt, når der ikke er. Vil man have mere af aktivet til at blive i egen slægt, kræver det også et testamente – og selv da er en fjerdedel af ægtefællens arvelod tvangsarv. Uskiftet bo omfatter kun delingsformuen (arvelovens § 17), så afdødes fuldstændige særeje skal skiftes, selv om den efterlevende i øvrigt sidder i uskiftet bo.
Ulempen ved fuldstændigt særeje er, at det kan opleves som mindre “fair” over for den efterlevende ægtefælle, hvis I i øvrigt har haft en lang, fælles økonomi gennem ægteskabet. Mange vælger derfor kun at lægge fuldstændigt særeje på specifikke aktiver, som for eksempel en arvet sommerhusgrund eller en families virksomhedsandel, mens resten af formuen forbliver almindelig delingsformue.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje beskytter aktivet ved en eventuel skilsmisse, men ved dødsfald indgår det som almindelig del af boet og fordeles efter arvereglerne, som om det slet ikke havde været særeje. Denne form er velegnet, hvis I ønsker at beskytte formuen mod en skilsmisse, men stadig ønsker, at ægtefællen skal kunne arve normalt, hvis en af jer dør.
Skilsmissesæreje bruges ofte af par, hvor formålet primært er at undgå, at en kortvarig eller konfliktfyldt skilsmisse skal udløse en deling af en større formue – for eksempel en arvet ejendom – men hvor man ikke har samme bekymring i forhold til den naturlige arvegang, hvis ægteskabet i stedet varer livet ud.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er den mest fleksible form: loven lader jer aftale, at fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af jer dør først. Den variant, der beskrives her, kaldes ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Ved skilsmisse er aktivet undtaget fra deling, ligesom ved de andre typer. Ved dødsfald afhænger konsekvensen af, hvem der dør først: dør ejeren af særejet først, behandles aktivet som delingsformue, så ægtefællen får sin boslod, arver og kan sidde i uskiftet bo. Dør den anden ægtefælle først, forbliver aktivet fuldt ud ejerens særeje og indgår ikke i delingen med den afdødes arvinger.
- Dør ejeren af særejet først: aktivet deles som delingsformue, og ægtefællen arver derudover
- Dør ægtefællen først: særejet forbliver hos den oprindelige ejer, uberørt
Uskiftet bo og kombinationssæreje
Dør ejeren af kombinationssærejet først, er aktivet delingsformue og kan derfor indgå i et uskiftet bo, som den efterlevende råder over på samme måde som resten af boet. Med fælles børn kræver det ingen samtykke, men har afdøde særbørn, skal de give samtykke (arvelovens § 18). Skiftes boet senere – for eksempel fordi den efterlevende gifter sig igen – fordeles det efter arvelovens almindelige regler om skifte af uskiftet bo.
Netop denne asymmetri gør kombinationssæreje populært: det beskytter formuen mod deling ved skilsmisse, samtidig med at det ikke straffer den efterlevende ægtefælle, hvis ægteskabet varer, til en af jer dør. Den præcise formulering i ægtepagten afgør dog, hvilken variant I får, så læs den grundigt igennem før underskrift.
Sådan opretter I særeje
- Aftal med din ægtefælle eller kommende ægtefælle, hvilke aktiver der skal være særeje, og hvilken type der passer bedst
- Få udarbejdet en ægtepagt, gerne med hjælp fra en advokat, så formuleringen er juridisk præcis
- Tinglys ægtepagten digitalt via tinglysning.dk med MitID
- Opbevar en kopi af den tinglyste ægtepagt sammen med jeres øvrige vigtige papirer
En ægtepagt om særeje har ingen retsvirkning, før den er tinglyst – en underskrevet, men ikke-tinglyst aftale kan ikke gøres gældende ved en senere bodeling eller arvesag. Sørg derfor altid for, at tinglysningen gennemføres til ende, og gem dokumentation for, at den er godkendt.
Hvilken type særeje skal I vælge?
Valget afhænger af, hvad I ønsker at opnå. Ønsker I, at et aktiv hverken skal deles ved skilsmisse eller ved død, er fuldstændigt særeje mest vidtgående – men ægtefællen arver stadig efter loven, hvis ejeren dør først. Ønsker I primært at beskytte formuen mod en skilsmisse, men er trygge ved, at ægtefællen arver normalt ved dødsfald, er skilsmissesæreje ofte tilstrækkeligt. Ønsker I en balance mellem beskyttelse og fleksibilitet, er kombinationssæreje oplagt at overveje, fordi det tilgodeser den efterlevende ægtefælle uden at give afkald på beskyttelsen ved skilsmisse.
Har I børn fra tidligere forhold, er valget af særejeform ofte endnu vigtigere. Fuldstændigt særeje sikrer, at den nye ægtefælle ikke får boslod af aktivet, men ægtefællen arver stadig efter loven. Vil I give jeres egne børn mest muligt, skal særejet kombineres med et testamente, der sætter ægtefællen ned til tvangsarven. Husk også, at en efterlevende ægtefælle kun kan sidde i uskiftet bo, hvis jeres særbørn giver samtykke.
Regneeksempel: Peter og Louises valg af særeje
Peter arver 1,5 mio. kr. efter sine forældre og ønsker at sikre, at pengene forbliver i hans egen familie, hvis han og Louise en dag går fra hinanden. Samtidig ønsker han, at Louise skal være godt stillet, hvis han dør før hende, mens Louises arvinger ikke skal have del i pengene, hvis hun dør først. De vælger derfor ægtefællebegunstigende kombinationssæreje for arven. Ved en skilsmisse beholder Peter de 1,5 mio. kr. Dør Louise først, forbliver pengene fuldt ud Peters særeje. Dør Peter først, og har de to fælles børn og ingen anden formue, er arven delingsformue: Louise får 750.000 kr. i boslod, og af Peters halvdel arver hun 375.000 kr., mens børnene arver 375.000 kr. Louise står altså med 1.125.000 kr. – eller kan sidde i uskiftet bo med det hele.
Kan man kombinere flere aktiver med forskellige særejeformer?
Ja, det er helt almindeligt at anvende forskellige særejeformer på forskellige aktiver i samme ægtepagt. I kan for eksempel vælge fuldstændigt særeje på en arvet sommerhusgrund, kombinationssæreje på en arvet kontant sum og lade resten af jeres formue forblive almindelig delingsformue. Det kræver blot, at ægtepagten tydeligt specificerer, hvilken form der gælder for hvert enkelt aktiv, så der ikke opstår tvivl senere.
Særeje og gæld – hvordan hænger det sammen?
Særeje beskytter aktiver mod deling, men det ændrer ikke ved, hvem der hæfter for gæld. Har en af jer optaget et lån i eget navn, hæfter vedkommende for gælden personligt, uanset om formuen i øvrigt er særeje eller delingsformue. Har I derimod optaget fælles gæld – for eksempel et fælles realkreditlån – hæfter I typisk begge for hele gælden over for kreditor, uanset den interne aftale om særeje mellem jer.
Hvad koster det at oprette særeje?
Selve tinglysningen af en ægtepagt koster en fast statsafgift på 1.850 kr. i 2026, uanset hvilken type særeje I vælger. Afgiften fremgår af Tinglysningsrettens oversigt over afgifter. Dertil kommer prisen for selve udarbejdelsen af ægtepagten, som afhænger af, om I bruger en digital standardløsning eller en advokat, og hvor mange aktiver og særejeformer aftalen skal dække. Indhent et fast prisoverslag, før I går i gang.
Hvad hvis I fortryder valget af særejeform?
I kan til enhver tid under ægteskabet lave en ny ægtepagt, der ændrer eller ophæver den tidligere aftale om særeje – det kræver blot, at I begge er enige, og at den nye ægtepagt tinglyses korrekt. Er I ikke enige om en ændring, kan den oprindelige ægtepagt ikke ændres ensidigt af den ene part.
Særeje ved dødsfald – hvad betyder det for arvingerne?
Ved fuldstændigt særeje springes delingen over: aktivet indgår direkte i afdødes dødsbo og arves efter arveloven eller et testamente, hvor den efterlevende ægtefælle arver sammen med eventuelle børn. Efter arvelovens § 13 kan ægtefællen overtage aktiver fra særejet inden for sin arvelod. Ved skilsmissesæreje behandles aktivet som delingsformue, som om det aldrig havde været særeje – den efterlevende får først sin boslod, og af afdødes halvdel arver både ægtefælle og eventuelle børn en andel. Ved kombinationssæreje afhænger fordelingen af rækkefølgen, de to ægtefæller dør i, hvilket gør det særligt vigtigt at have styr på formuleringen, hvis I har børn fra tidligere forhold, som skal tilgodeses på en bestemt måde.
Bør I søge advokatbistand til ægtepagten?
Er jeres formueforhold enkle – for eksempel en enkelt arv, I ønsker beskyttet – kan en digital standardløsning ofte være tilstrækkelig. Har I derimod komplekse forhold med flere aktiver, virksomheder, børn fra tidligere forhold eller ønsker om en kombination af flere særejeformer, anbefales det at søge advokatbistand. En fejlformuleret ægtepagt kan i værste fald vise sig ugyldig eller uklar, netop når den skal bruges – typisk mange år senere ved en skilsmisse eller et dødsfald, hvor det er for sent at rette fejlen.
Ofte stillede spørgsmål om særeje
Hvilken form for særeje skal jeg vælge?
Det afhænger af, om I primært vil beskytte formuen ved skilsmisse, ved dødsfald, eller begge dele. Kombinationssæreje er den mest fleksible løsning, fordi virkningen ved dødsfald afhænger af, hvem af jer der dør først.
Er der forskel på de tre former ved skilsmisse?
Nej, alle tre former for særeje undtager aktivet fra deling ved separation og skilsmisse på præcis samme måde. Forskellen viser sig udelukkende ved dødsfald.
Kan man have flere typer særeje i samme ægtepagt?
Ja, I kan for eksempel lave fuldstændigt særeje på ét aktiv og kombinationssæreje på et andet, forudsat det fremgår tydeligt af ægtepagten.
Hvad koster det at oprette særeje?
Statsafgiften for tinglysning er 1.850 kr. i 2026. Dertil kommer prisen for selve udarbejdelsen, som afhænger af kompleksiteten og af, om I bruger en advokat. Har I flere aktiver med forskellige særejeformer, eller ønsker I en skræddersyet formulering, ender prisen typisk i den høje ende af skalaen, mens en enkel standardaftale om ét aktiv kan klares billigere.
Kan særeje på arv oprettes af forældrene i stedet for barnet selv?
Ja, forældre kan i deres testamente bestemme, at den arv, deres barn modtager, skal være barnets særeje – så behøver barnet ikke selv oprette en ægtepagt om netop den arv.
Hvad sker der med afkastet af et særejeaktiv?
Indtægter af særeje – for eksempel renter eller udbytte – og det, der træder i stedet for særejet, er også særeje efter ægtefællelovens § 25, medmindre I i ægtepagten aftaler, at det skal være delingsformue. Det bør altid præciseres tydeligt i ægtepagten for at undgå tvivl senere.
Hvad sker der med et hus, der er gjort til særeje, hvis der bygges til for fælles penge?
Bruges der fælles midler til at forbedre et særejeaktiv, kan det i visse tilfælde give den anden ægtefælle et kompensationskrav svarende til værdiforhøjelsen. Det er derfor vigtigt at holde styr på, hvilke midler der bruges til vedligeholdelse og forbedring af særejeaktiver.
Skal begge ægtefæller være enige for at oprette særeje?
Ja, en ægtepagt er kun gyldig, når begge har underskrevet den – typisk digitalt med MitID – og den er tinglyst (ægtefællelovens § 20). Ingen af jer kan ensidigt pålægge den anden særeje uden samtykke.
Vil I sikre kun en bestemt sum frem for hele et aktiv, kan sumsæreje være en løsning værd at overveje. Se også vores guide til oprettelse og tinglysning af ægtepagt. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.