Kan man blive gift i en kirke uden for folkekirken? Ja – en kirkelig vielse kan foretages af folkekirken og af anerkendte trossamfund som katolske, muslimske, jødiske, buddhistiske og hinduistiske menigheder, forudsat at den, der forestår vielsen, har vielsesbemyndigelse, og at mindst én af jer hører til trossamfundet. Uanset trossamfund kræver en kirkelig vielse desuden en gyldig prøvelsesattest, oplyser personregistrering.dk.
Mange par tror fejlagtigt, at en kirkelig vielse kun kan foregå i folkekirken, eller at den erstatter behovet for prøvelse – ingen af delene er korrekt. Her får du overblikket over, hvilke trossamfund der må vie par, hvordan selve forkyndelsen foregår, og hvilke dokumenter I skal bruge.
Hvad er en kirkelig vielse?
En kirkelig vielse er en vielse foretaget af en person med vielsesbemyndigelse inden for folkekirken eller et anerkendt trossamfund. I modsætning til en borgerlig vielse indgår ceremonien en religiøs handling – typisk forkyndelse, hvor parret erklærer deres vilje til at gifte sig, og vielsesmyndigheden derefter erklærer dem for ægtefolk. Juridisk har en kirkelig vielse præcis samme retsvirkning som en borgerlig vielse.
I praksis vælger mange par en kirkelig vielse på grund af selve rammen – orgelmusik, kirkerum og en religiøs tradition, der ofte har familiær eller personlig betydning – snarere end af rent juridiske årsager. Andre vælger bevidst folkekirken frem for et mindre trossamfund, fordi det giver adgang til et bredt udvalg af kirker landet over.
Hvilke trossamfund må vie par i Danmark?
Ud over folkekirken kan trossamfund, der er anerkendt efter trossamfundsloven (LBK nr. 338 af 3. februar 2026), få vielsesbemyndigelse til navngivne forkyndere. For at blive anerkendt skal et trossamfund ifølge lovens § 7 have mindst 50 myndige medlemmer med fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og det må ikke opfordre til eller foretage noget, der strider mod loven.
| Krav til trossamfund | Beskrivelse |
|---|---|
| Medlemstal | Mindst 50 myndige medlemmer med fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret |
| Vedtægter og regnskab | Vedtægter med regler om ind- og udmeldelse samt et revideret årsregnskab |
| Trosgrundlag | En tekst om trosgrundlaget og dokumentation for de centrale ritualer |
| Vielsesbemyndigelse | Gives særskilt af kirkeministeren til navngivne forkyndere, der har gennemført kursus eller bestået prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre |
Blandt de anerkendte trossamfund findes ud over kristne kirkesamfund også muslimske, jødiske, buddhistiske og hinduistiske menigheder, hvor navngivne imamer, rabbinere eller andre religiøse ledere har fået personlig vielsesbemyndigelse.
De anerkendte trossamfund står i Trossamfundsregistret under By-, Land- og Kirkeministeriet. Ifølge ægteskabslovens § 16 kræver en vielse i et anerkendt trossamfund, at mindst én af parterne hører til det. Har forkynderen ikke en stående bemyndigelse, fx en præst fra udlandet, kan trossamfundet søge om en enkeltstående bemyndigelse til den ene vielse; ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest 1 måned før. Ønsker I at blive gift af en bestemt religiøs leder, bør I derfor kontrollere, at vedkommende faktisk har den nødvendige vielsesbemyndigelse, inden I planlægger ceremonien i detaljer.
Sådan foregår forkyndelsen ved en kirkelig vielse
Selve forkyndelsen følger et fast ritual: vielsesmyndigheden stiller spørgsmål til hver af parterne om deres vilje til at indgå ægteskab, og parret svarer bekræftende. Herefter erklærer vielsesmyndigheden parret for rette ægtefolk. Ritualets konkrete ordlyd varierer mellem trossamfund, men den juridiske kerne – at parret aktivt erklærer deres vilje, og at vielsesmyndigheden formelt erklærer dem gift – er ens på tværs af trossamfund.
I folkekirken indgår forkyndelsen typisk som en del af en længere gudstjeneste med salmesang, taler og velsignelse, mens andre trossamfund kan have kortere eller mere omfattende ritualer afhængigt af deres tradition. Fælles for alle er dog, at selve den juridisk bindende del af ceremonien – viljeserklæringen og erklæringen om ægteskab – skal indgå, uanset hvor meget andet ritualet omkring den fylder.
Dokumenter du skal bruge – inklusive prøvelsesattest
Uanset hvilket trossamfund I vælger, skal I have en gyldig prøvelsesattest, før den kirkelige vielse kan finde sted. Attesten dokumenterer, at I opfylder ægteskabslovens betingelser, og skal fremvises til vielsesmyndigheden inden ceremonien. Ønsker I vielse i folkekirken, skal mindst én af jer være medlem af folkekirken (ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 1) – se folkekirken.dk for at finde jeres lokale sogn og dets konkrete krav.
- Gyldig prøvelsesattest, udstedt af kommunen eller Familieretshuset
- Legitimation for begge parter
- Dokumentation for medlemskab, hvis trossamfundet kræver det
Kirkelig vs. borgerlig vielse – hvad er forskellen?
Den juridiske gyldighed er identisk – begge former giver samme rettigheder og pligter som ægtefæller. Forskellen ligger i selve ceremoniens indhold og ramme.
- Kirkelig vielse: religiøs ceremoni med forkyndelse, kræver at mindst én af jer hører til folkekirken eller trossamfundet
- Borgerlig vielse: verdslig ceremoni hos kommunen, ingen religiøse krav
- Begge kræver samme grundlæggende prøvelsesattest
Historisk baggrund for kirkelig vielsesret
Frem til 1851 kunne en vielse i Danmark kun foretages af en præst. Det år kom en nødordning med borgerlig vielse for par, der ikke havde krav på en kirkelig vielse, og først med ægteskabslovene i 1922 fik alle frit valg mellem kirkelig og borgerlig vielse. Senere er retten til at foretage vielser med borgerlig gyldighed gradvist blevet udvidet til at omfatte flere anerkendte trossamfund uden for folkekirken, efterhånden som Danmark er blevet mere religiøst mangfoldigt.
Hvad koster en kirkelig vielse?
For medlemmer af folkekirken koster selve vielsen som udgangspunkt ikke noget. Vil I giftes i en anden kirke end jeres sognekirke, eller ønsker I ekstra musik eller kor, kan der være udgifter, så spørg kirkekontoret, inden I booker. Er ingen af jer medlem af folkekirken, kan I ikke blive viet i folkekirken. Andre trossamfund fastsætter selv deres priser for ceremonien, som varierer betydeligt fra menighed til menighed.
Dertil kommer eventuelle udgifter til blomsterpyntning, fotografering og reception, som ikke er en del af selve den kirkelige ceremoni, men som de fleste par vælger at afholde i forlængelse af den.
Hvad hvis I tilhører forskellige trossamfund?
Tilhører I forskellige trossamfund, kan I aftale, hvilket trossamfunds ritual I ønsker at blive viet efter, forudsat at den pågældende vielsesmyndighed er villig til at foretage ceremonien. Alternativt kan I vælge en borgerlig vielse, som ikke stiller krav om fælles trostilhørsforhold, og eventuelt supplere med en religiøs ceremoni uden borgerlig gyldighed bagefter.
Kan man blive gift kirkeligt i Danmark, hvis man er udenlandsk statsborger?
Ja, statsborgerskab er ikke i sig selv en hindring for en kirkelig vielse – det afgørende er, at I opfylder ægteskabslovens almindelige betingelser og har en gyldig prøvelsesattest. Kommunen foretager prøvelsen, hvis hver af jer har dansk eller nordisk statsborgerskab, tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne. I alle andre tilfælde sker prøvelsen i Familieretshuset mod et gebyr (ægteskabslovens § 13, stk. 3), hvilket kan forlænge tiden, før den kirkelige ceremoni kan planlægges endeligt.
Nogle sogne og trossamfund har desuden egne krav om samtaler eller forberedelseskurser forud for vielsen, som kan tage ekstra tid – kontakt derfor det ønskede sogn eller trossamfund så tidligt som muligt i planlægningen.
Tjek den aktuelle sagsbehandlingstid på familieretshuset.dk, og indregn den i jeres samlede tidsplan. Husk også, at prøvelsesattesten kun er gyldig i fire måneder, så den ikke må udstedes for tidligt.
Ofte stillede spørgsmål om kirkelig vielse
Skal man være medlem af folkekirken for at blive gift der?
Ja, mindst én af jer skal være medlem. Det følger af ægteskabsloven og gælder i alle sogne. Den samme regel gælder i de anerkendte trossamfund, så er ingen af jer medlem af et trossamfund, er borgerlig vielse vejen. Den kan eventuelt suppleres med en religiøs ceremoni uden juridisk virkning.
Kræver en kirkelig vielse også en prøvelsesattest?
Ja, uanset vielsesform skal I have en gyldig prøvelsesattest, før ceremonien kan finde sted.
Kan muslimske eller jødiske ceremonier have borgerlig gyldighed?
Ja, hvis vielsen foretages af en religiøs leder med personlig vielsesbemyndigelse fra staten, har ceremonien samme borgerlige gyldighed som en vielse i folkekirken.
Hvad er forskellen på et anerkendt og et godkendt trossamfund?
Siden trossamfundsloven trådte i kraft 1. januar 2018, findes kun én status: anerkendt trossamfund. De trossamfund, der tidligere var anerkendt eller godkendt, blev anerkendte efter loven, hvis de opfyldte betingelserne. Fradrag for gaver er en særskilt godkendelse efter ligningsloven § 8 A, som kræver, at trossamfundet er anerkendt.
Kan man blive gift kirkeligt, hvis man tidligere er skilt?
Ja, borgerligt er der ingen hindring, men enkelte trossamfund kan have egne interne regler eller ønsker om samtaler forud for en ny kirkelig vielse. Kontakt det konkrete trossamfund for at høre om deres praksis.
Hvor lang tid før vielsen skal vi kontakte kirken?
De fleste sogne og trossamfund anbefaler, at I tager kontakt mindst 3-6 måneder før den ønskede dato, da populære kirker og perioder ofte er bookede i god tid. Ønsker I en bestemt præst eller en kirke med begrænset kapacitet, kan det være nødvendigt at planlægge endnu længere ud i fremtiden, særligt i de mest populære bryllupsmåneder som maj til september.
Koster det noget at blive gift i folkekirken?
For medlemmer koster selve vielsen som udgangspunkt ikke noget. Spørg kirkekontoret, hvis I vil giftes uden for jeres eget sogn eller ønsker ekstra musik, for så kan der komme udgifter oveni.
Kan et par af samme køn blive kirkeligt viet?
Ja, siden 2012 kan par af samme køn blive gift i folkekirken på samme måde som andre par. Den enkelte præst har dog ret til at undlade at vie to personer af samme køn. Siger jeres præst nej, så kontakt kirkekontoret eller provstiet om en anden præst, der kan forestå vielsen.
Hvad hvis vores ønskede kirke ikke har ledig kapacitet?
I kan vælge en anden dato eller spørge i et nærliggende sogn. I folkekirken kan I også blive gift i en anden kirke end sognekirken, hvis I har tilknytning til den. Book altid i god tid, hvis I har en bestemt kirke eller dato for øje.
Overvejer I i stedet en borgerlig vielse, kan I læse mere om processen der. Se også vores guide til prøvelsesattesten, som kræves uanset vielsesform. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.