Fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår til dig med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvor du får løn for de timer, du reelt arbejder, mens kommunen supplerer med et fleksløntilskud op til 21.600 kr. om måneden i 2026. Fleksjob kræver, at alle muligheder for ordinær ansættelse er undersøgt, og bevilges som hovedregel for op til 5 år ad gangen.
Hvad er et fleksjob?
Et fleksjob er en ansættelse hos en almindelig arbejdsgiver, hvor din arbejdstid og dine arbejdsopgaver er tilpasset din nedsatte arbejdsevne, og hvor arbejdsgiveren betaler løn for den indsats, du yder, mens kommunen kompenserer dig med et fleksløntilskud for resten. Formålet er at give dig, der ikke kan varetage et almindeligt job på fuld tid eller fuld kraft, mulighed for fortsat at være en del af arbejdsmarkedet, samtidig med at du opnår en rimelig samlet indkomst.
Betingelser for at få fleksjob
| Betingelse | Krav |
|---|---|
| Alder | Under folkepensionsalderen |
| Førtidspension | Må ikke allerede modtage førtidspension |
| Arbejdsevne | Væsentligt og varigt nedsat |
| Afprøvning | Alle muligheder for ordinær ansættelse skal være undersøgt |
Sådan beregnes din løn i fleksjob
Din løn fra arbejdsgiveren beregnes ud fra din effektivitet i jobbet, ikke ud fra det antal timer du fysisk er til stede. Arbejder du eksempelvis 15 timer om ugen med fuld effektivitet, får du løn for alle 15 timer, mens du, hvis du arbejder 20 timer om ugen med 50 % effektivitet, kun får løn for 10 timer, svarende til den reelle arbejdsindsats, du yder i den tid.
Fleksløntilskuddet i 2026
Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i 98 % af den højeste dagpengesats, som i 2026 svarer til 21.600 kr. om måneden før skat, og nedsættes i takt med din løn. Tilskuddet nedsættes med 30 % af din løn inkl. pension op til 17.672 kr. om måneden (2026) og med 55 % af den del af lønnen, der ligger over 17.672 kr. Løn og tilskud må tilsammen ikke overstige lønnen for et fuldtidsjob i samme stilling.
Regneeksempel: Louises fleksløntilskud
Louise arbejder 15 timer om ugen i fleksjob og tjener 12.000 kr. om måneden inkl. pension fra sin arbejdsgiver. Hele lønnen ligger under grænsen på 17.672 kr., så tilskuddet nedsættes med 30 % af 12.000 kr. = 3.600 kr. Hun får 21.600 − 3.600 = 18.000 kr. i fleksløntilskud, og hendes samlede indkomst før skat bliver 12.000 + 18.000 = 30.000 kr. om måneden. Af tilskuddet betaler hun 5 % i ATP-bidrag, men højst 500 kr., så her trækkes 500 kr.
Tilskud til arbejdsgiveren
Efter de regler, der har gældt siden 1. januar 2013, betaler din arbejdsgiver kun løn for den arbejdsindsats, du reelt yder, og får ikke noget offentligt tilskud. Kompensationen går i stedet til dig som fleksløntilskud fra kommunen. Kun hvis du blev ansat i fleksjob før 1. januar 2013, får arbejdsgiveren efter de gamle regler et tilskud på halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn. For arbejdsgiveren er fleksjob derfor attraktivt, fordi lønudgiften svarer til den indsats, du kan levere.
Hvor længe varer et fleksjob?
Fleksjob bevilges som hovedregel for en periode på op til 5 år ad gangen, hvorefter din sag revurderes for at afgøre, om fleksjobbet skal fortsætte, justeres eller eventuelt afsluttes. Det første fleksjob er altid midlertidigt. Er du fyldt 40 år, kan du efter dit første fleksjob få et permanent fleksjob, hvis du fortsat opfylder betingelserne, og kommunen vurderer, at du heller ikke fremover kan arbejde på almindelige vilkår. Er du under 40 år, vurderer kommunen ved udløbet, om du skal tilbydes et nyt fleksjob på højst 5 år.
Sådan søger du om fleksjob: trin for trin
- Kontakt din kommune, hvis du oplever varigt nedsat arbejdsevne, der påvirker din mulighed for ordinær beskæftigelse.
- Deltag i den afklarende proces, hvor din arbejdsevne og mulighederne for ordinær ansættelse undersøges.
- Kommunen udarbejder en samlet beskrivelse af dine forudsætninger for at arbejde, indhenter sundhedsfaglig rådgivning og træffer afgørelse. Siden 1. juli 2026 skal sagen ikke længere forbi et rehabiliteringsteam.
- Bliver du godkendt, modtager du ledighedsydelse, mens du søger et konkret fleksjob.
- Find et fleksjob, eventuelt med hjælp fra jobcentret, og påbegynd ansættelsen med fleksløntilskud.
Hvad hvis du bliver ledig fra dit fleksjob?
Mister du dit fleksjob, overgår du til ledighedsydelse, mens du søger et nyt fleksjob, forudsat at du fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob. Denne overgang sker automatisk gennem kommunen, og du skal, ligesom ved almindelig ledighed, stå til rådighed og aktivt søge nye fleksjobmuligheder for at bevare din ret til ledighedsydelse.
Ferie og sygdom i fleksjob
Du optjener ferie i et fleksjob efter ferieloven ligesom andre lønmodtagere og har ret til 25 feriedage, der afholdes som fem dage om ugen, selv om du ikke arbejder fem dage om ugen. Har du ikke optjent betalt ferie til alle 25 dage, kan du få ledighedsydelse for de resterende dage, men du skal give kommunen besked, inden ferien begynder. Bliver du syg i en periode, gælder de almindelige regler om sygedagpenge og arbejdsgiverperiode, men med den tilføjelse, at fleksløntilskuddet i nogle tilfælde fortsætter under kortere sygdomsperioder, afhængigt af den konkrete aftale med kommunen.
Hvad hvis din arbejdsevne ændrer sig?
Ændrer din arbejdsevne sig markant, enten i positiv eller negativ retning, mens du er i fleksjob, kan din sag blive taget op til en fornyet vurdering, hvilket kan føre til en justering af dit antal arbejdstimer eller din effektivitetsvurdering. Oplever du en forbedring i din arbejdsevne, kan det i sidste ende betyde, at du ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og i stedet skal overgå til en ordinær ansættelse.
Skattemæssig behandling af løn og tilskud
Både din løn fra arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet fra kommunen beskattes som almindelig personlig indkomst, uden særlige skattefordele knyttet til fleksjobordningen. Er din samlede indkomst i fleksjob markant anderledes end en tidligere indkomst, kan det være en god idé at opdatere din forskudsopgørelse, så dit løbende skattetræk stemmer bedre overens med din nye, samlede indkomst.
Fleksjob og pension
Din arbejdsgiver indbetaler som udgangspunkt pension af din lønindkomst efter samme regler som ved en ordinær ansættelse, mens der ikke indbetales arbejdsmarkedspension af selve fleksløntilskuddet fra kommunen. Til gengæld betales ATP: du betaler 5 % af det beregnede tilskud, dog højst 500 kr. om måneden, og kommunen betaler også et ATP-bidrag. Dette kan betyde en lavere samlet pensionsopsparing over tid sammenlignet med en fuld ordinær ansættelse, hvilket er værd at være opmærksom på i din langsigtede økonomiske planlægning.
Fleksjob for selvstændige
Har du hidtil drevet selvstændig virksomhed, kan du under visse betingelser få bevilget et fleksjob i egen virksomhed, hvor du modtager fleksløntilskud til den del af din arbejdsindsats, din nedsatte arbejdsevne ikke kan dække på almindelige vilkår. Denne ordning kræver en særlig vurdering fra kommunen af, om virksomheden kan bære en sådan konstruktion, og reglerne er mere komplekse end ved almindeligt lønmodtager-fleksjob.
Klage over afslag på fleksjob
Får du afslag på fleksjob, for eksempel fordi kommunen vurderer, at din arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat, eller at ikke alle muligheder for ordinær ansættelse er afprøvet, har du ret til at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Det er en god idé at understøtte klagen med relevant lægelig og anden dokumentation for din arbejdsevne, inden du indsender den.
Fleksjob og a-kasse
Er du medlem af en A-kasse, kan det være relevant at bevare medlemskabet, mens du er i fleksjob, fordi det sikrer din ret til dagpenge, hvis du senere mister fleksjobbet og ikke længere opfylder betingelserne for at være visiteret til ordningen. Mange fleksjobansatte vælger dog at melde sig ud, hvis de vurderer, at de fremover altid vil have ret til ledighedsydelse ved ledighed, men det er en individuel afvejning, der afhænger af din konkrete situation og fremtidsudsigter.
Deltid, fuldtid og timetal i fleksjob
Fleksjob kan etableres på både deltid og fuldtid, og dit ugentlige timetal fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvor mange timer du realistisk kan varetage med din nedsatte arbejdsevne. Nogle fleksjob er på blot 5-10 timer om ugen, mens andre kan være tæt på fuld tid, hvis din nedsatte arbejdsevne primært handler om lavere effektivitet frem for et lavt timetal. Timetallet kan justeres løbende, hvis din situation ændrer sig, og både du og din arbejdsgiver kan bede om en revurdering.
Opsigelse og dine rettigheder i fleksjob
Bliver du opsagt fra dit fleksjob, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler om opsigelsesvarsel og eventuel godtgørelse på samme måde som for andre lønmodtagere, medmindre andet er aftalt i din ansættelseskontrakt. Har du fået et permanent fleksjob, ændrer det ikke ved, at selve ansættelsesforholdet hos den konkrete arbejdsgiver kan opsiges – det er alene retten til fleksjobordningen som sådan, der er varig, ikke det enkelte ansættelsesforhold.
Transportgodtgørelse til og fra fleksjob
Har du på grund af din nedsatte funktionsevne særlige udgifter til transport mellem hjem og arbejde, som du ikke kan dække selv, kan du i visse tilfælde søge om hjælp til merudgifter hos kommunen efter en konkret individuel vurdering. Dette er ikke en automatisk del af fleksjobordningen, men en selvstændig ansøgning, hvor du typisk skal dokumentere, at dine transportudgifter er væsentligt højere, end de ville have været uden din funktionsnedsættelse.
Fleksydelse i stedet for efterløn
Er du ansat i eller visiteret til fleksjob, kan du ikke gå på efterløn. I stedet findes fleksydelse, som er fleksjobbernes tilbagetrækningsordning. Du bliver automatisk tilmeldt, når du visiteres til fleksjob, og skal betale fleksydelsesbidrag for at bevare retten. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark, og betingelser og satser finder du på borger.dk under fleksydelse. Overvejer du at gå fra fleksjob til fleksydelse, så regn forskellen ud først: løn plus fleksløntilskud er ofte højere end ydelsen.
Regelgrundlaget bag fleksjobordningen
Fleksjobordningen er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om aktiv socialpolitik, som fastlægger både betingelserne for visitation, beregningen af fleksløntilskud og reglerne om revurdering. Er du i tvivl om, hvordan reglerne konkret gælder i din sag, kan du altid bede kommunen om en henvisning til de præcise lovbestemmelser, der ligger til grund for afgørelsen.
Fleksjob og barsel
Bliver du gravid eller skal på barsel, mens du er ansat i fleksjob, gælder de almindelige barselsregler om ret til orlov og barselsdagpenge, og både din løn og dit fleksløntilskud indgår i beregningen af din barselsdagpengesats. Det er en god idé at give både din arbejdsgiver og kommunen besked i god tid, så udbetalingen af fleksløntilskud kan blive korrekt tilrettelagt under din orlovsperiode.
Fleksjob og psykisk arbejdsmiljø
Mange fleksjob etableres på baggrund af psykiske lidelser såsom stress, angst eller depression, og i disse tilfælde er det særligt vigtigt, at arbejdsopgaverne og arbejdsmiljøet tilpasses løbende i samarbejde med arbejdsgiveren. Oplever du, at dit fleksjob ikke længere er skånsomt nok i forhold til din helbredstilstand, bør du tage kontakt til din sagsbehandler i kommunen for at få vurderet, om jobbet skal justeres eller eventuelt erstattes af et andet.
Sådan finder du et fleksjob
Du kan selv søge fleksjob gennem almindelige jobopslag, hvor mange arbejdsgivere direkte angiver, at stillingen kan besættes som fleksjob, men du kan også få hjælp fra jobcentret, som har særlige konsulenter med fokus på fleksjobformidling. Nogle kommuner samarbejder desuden med lokale virksomheder om at oprette skræddersyede fleksjob, der passer til din konkrete arbejdsevne og faglige baggrund.
Fleksjob vs. ordinær ansættelse med skånehensyn
Inden kommunen kan visitere dig til fleksjob, skal det være undersøgt, om du i stedet kan varetage en ordinær ansættelse med skånehensyn, eventuelt understøttet af hjælpemidler eller en personlig assistent finansieret af det offentlige. Denne mellemvej bruges typisk til borgere, hvis nedsatte arbejdsevne kan kompenseres tilstrækkeligt gennem konkrete tilpasninger, uden at det er nødvendigt at gå hele vejen til en fleksjobvisitation.
Fleksjob og efteruddannelse
Du har som fleksjobansat samme mulighed for at deltage i relevant efteruddannelse som andre lønmodtagere, og i nogle tilfælde kan kommunen bidrage til finansiering af kurser, der understøtter, at du kan blive fastholdt i eller finde et nyt fleksjob. Efteruddannelse kan særligt være relevant, hvis din tidligere branche ikke længere har egnede fleksjobmuligheder, og du har brug for at omstille dig til et andet fagområde.
Fleksjob og selvforsørgelse på lang sigt
For mange fleksjobansatte er ordningen den eneste realistiske vej til fortsat at være en del af arbejdsmarkedet og opnå en indkomst, der ligger tættere på et normalt lønniveau, end hvis de i stedet stod uden beskæftigelse. Selvom fleksløntilskuddet aftrappes i takt med lønnen, er den samlede indkomst i fleksjob generelt højere end ved alternative forsørgelsesydelser som ledighedsydelse eller kontanthjælp, hvilket gør fleksjob attraktivt for de fleste, der opfylder betingelserne.
Klage over selve fleksjobafgørelsen
Ud over afslag på selve visitationen til fleksjob kan du også klage, hvis du er uenig i den effektivitetsvurdering, der ligger til grund for din løn, eller i beregningen af dit fleksløntilskud. Klagen sendes til Ankestyrelsen inden for den frist, der fremgår af kommunens afgørelse, og det er en fordel at få en fagforening eller anden rådgiver til at gennemgå beregningsgrundlaget, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er korrekt.
Fleksjob og fastholdelse hos nuværende arbejdsgiver
Har du allerede en arbejdsgiver, mens din arbejdsevne bliver nedsat, undersøger kommunen først, om du kan blive fastholdt i din nuværende stilling gennem et fleksjob, inden der eventuelt skal findes en helt ny arbejdsplads. Fastholdelsesfleksjob er ofte en fordel for både dig og arbejdsgiveren, fordi du allerede kender arbejdsopgaverne og kollegerne, hvilket typisk gør overgangen lettere end at starte helt forfra et nyt sted.
Typiske fejl om fleksjob
- At tro, at man selv kan finde et job og kalde det fleksjob – det kræver, at kommunen først har visiteret dig til fleksjob.
- At forveksle fleksløntilskuddets udgangspunkt på 21.600 kr. med din maksimale samlede indkomst.
- At overse, at pension ikke automatisk indbetales af selve fleksløntilskuddet.
- At tro, at fleksjob kan være permanent fra start – det første fleksjob gælder højst 5 år, og først derefter kan det blive permanent, hvis du er fyldt 40 år.
- At glemme at give kommunen besked, hvis din arbejdsevne ændrer sig markant.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan få fleksjob?
Personer under folkepensionsalderen med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvor alle muligheder for ordinær ansættelse er undersøgt.
Hvad er fleksløntilskuddet i 2026?
Udgangspunktet er 21.600 kr. om måneden før skat, som aftrappes i takt med din lønindkomst fra arbejdsgiveren.
Hvor længe varer et fleksjob?
Det første fleksjob gælder højst 5 år. Derefter kan du få et permanent fleksjob, hvis du er fyldt 40 år og fortsat opfylder betingelserne. Er du under 40 år, kan du få et nyt midlertidigt fleksjob på højst 5 år.
Hvad sker der, hvis jeg mister mit fleksjob?
Du overgår til ledighedsydelse, mens du søger et nyt fleksjob, forudsat at du fortsat opfylder betingelserne.
Kan jeg få fleksjob i egen virksomhed?
Ja, under visse betingelser, men det kræver en særlig kommunal vurdering og er mere komplekst end almindeligt fleksjob.
Kan jeg klage over afslag på fleksjob?
Ja, til Ankestyrelsen, gerne understøttet af lægelig og anden relevant dokumentation.
Skal jeg selv finde et fleksjob, eller hjælper kommunen?
Du kan søge selv, men jobcentret har også konsulenter, der specifikt hjælper med at finde og etablere fleksjob hos relevante arbejdsgivere.
Læs også om ledighedsydelse og krav til satsen og førtidspension som alternativ vej. Se vores samlede oversigt over arbejde, dagpenge og a-kasse.