Bygningsreglement 2026

Bygningsreglementet BR18 fik 1. juli 2025 skærpede klimakrav, så stort set alt nybyggeri nu skal holde sig under en grænseværdi for klimapåvirkning. Enfamiliehuse og rækkehuse skal uanset størrelse overholde 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år, sommerhuse 4,0 kg under 150 m² og 6,7 kg fra 150 m², ifølge bygningsreglementet.dk.

Husk lige: det afgørende for, hvilket regelsæt der gælder for dit projekt, er datoen for din byggeansøgning, ikke datoen for selve spadestikket eller indflytningen – planlægger du at bygge, bør du derfor altid tjekke, præcis hvornår din ansøgning formelt blev indsendt og registreret hos kommunen.

Bygningsreglement

Planlægger du at bygge nyt, bygge til eller renovere i 2026, skal du vide, hvilke regler i bygningsreglementet dit projekt hører under, da det har direkte betydning for både dokumentationskrav og byggeomkostninger. Her kan du se, hvad ændringen fra 1. juli 2025 konkret indebærer, hvem der er omfattet, og hvad overgangsreglerne betyder for dig.

Findes der et BR25?

Nej. Der er ikke kommet et nyt reglement: det gældende er stadig BR18 (bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019), som er ændret flere gange. Klimakravene fra 1. juli 2025 blev indført ved bekendtgørelse nr. 271 af 11. marts 2025 og justeret ved bekendtgørelse nr. 851 af 23. juni 2025. På bygningsreglementet.dk hedder den aktuelle version derfor stadig BR18 – tjek altid, hvilken version der gjaldt, da din ansøgning blev indsendt.

Hvad er bygningsreglementet?

Bygningsreglementet er den samlede regelsamling, der fastsætter de tekniske og administrative krav til byggeri i Danmark, herunder konstruktion, brandsikkerhed, tilgængelighed og energiforhold. Reglementet opdateres løbende, og hver ny hovedversion får sit eget navn – efter BR15 kom BR18, som stadig gælder, senest med skærpede klimakrav fra 1. juli 2025.

Hvad ændrede sig 1. juli 2025?

Før 1. juli 2025 skulle nybyggeri under 1.000 m² kun indsende en klimaberegning uden at overholde en grænseværdi. Nu gælder en grænseværdi for stort set alt nybyggeri, fastsat efter bygningstype og opgjort over en betragtningsperiode på 50 år: 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år for stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse og sommerhuse på mindst 150 m², 4,0 kg for sommerhuse under 150 m², 7,5 kg for etageboliger, kontor og handel og 8,0 kg for øvrigt byggeri. Derudover må selve byggeprocessen – transport og arbejdet på byggepladsen – højst udlede 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år.

Bygningstype (ansøgt fra 1. juli 2025)Grænseværdi
Enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse6,7 kg CO2e/m²/år
Sommerhuse på mindst 150 m²6,7 kg CO2e/m²/år
Sommerhuse under 150 m²4,0 kg CO2e/m²/år
Etageboliger, kontor, handel, lager7,5 kg CO2e/m²/år
Øvrigt byggeri8,0 kg CO2e/m²/år
Byggeprocessen (alle typer)1,5 kg CO2e/m²/år

Overgangsregler: hvilket regelsæt gælder for dig?

Har du indsendt din ansøgning om byggetilladelse før 1. juli 2025, gælder de krav, der var gældende til og med 30. juni 2025: en klimaberegning, men ingen grænseværdi for byggeri under 1.000 m². Er ansøgningen indsendt 1. juli 2025 eller senere, gælder de nye grænseværdier for både bygningen og byggeprocessen. Er du i tvivl om, hvilket regelsæt dit konkrete projekt hører under, er datoen for din oprindelige ansøgning det afgørende, ikke hvornår byggeriet fysisk igangsættes eller afsluttes.

Hvad betyder klimakravene i praksis for dit byggeri?

  • Der skal udarbejdes en klimaberegning for byggeriet, typisk af en fagperson
  • Materialevalg kan påvirkes, da nogle traditionelle materialer har et højere klimaaftryk end alternativer
  • Ekstra dokumentation kan øge både tid og omkostninger til arkitekt eller ingeniør
  • Byggepladsens egen drift, herunder transport og maskiner, skal også holdes inden for grænseværdien

Eksempel: Familien Vestergaard bygger efter de nye klimakrav

Familien Vestergaard indsender deres ansøgning om byggetilladelse til et nyt 160 m² enfamiliehus i september 2025 og er dermed omfattet af de nye krav, fordi ansøgningen er indsendt efter 1. juli 2025. Deres rådgiver skal udarbejde en klimaberegning, der dokumenterer, at huset holder sig under 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år, og at byggeprocessen holder sig under 1,5 kg. Havde huset været på 120 m², ville grænseværdien have været den samme – den afhænger af bygningstypen, ikke af størrelsen. Prisen for beregningen aftaler de med rådgiveren.

Hvem er ikke omfattet af de nye klimakrav?

Uopvarmede bygninger under 50 m², transportable konstruktioner og midlertidige pavilloner er undtaget fra klimaberegningen. Det samme gælder tilbygninger med et opvarmet etageareal under 250 m² til enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse og sommerhuse. Enfamiliehuse under 150 m² er derimod omfattet. Alle skal stadig overholde reglementets øvrige tekniske krav til konstruktion, brand og energi. Se byggetilladelse 2026: guide for at afklare, om dit konkrete projekt kræver tilladelse.

Hvad hvis dit byggeri strækker sig over skæringsdatoen?

Er din ansøgning om byggetilladelse indsendt før 1. juli 2025, men byggeriet først afsluttes flere år senere, gælder stadig de krav, der var gældende på ansøgningstidspunktet. Det er tidspunktet for ansøgningen, der afgør, hvilke krav du skal følge. Ændrer du projektet væsentligt undervejs, så du skal søge på ny, bør du afklare med kommunen, hvilke krav der så gælder.

Certificerede rådgivere: hvornår er de påkrævet?

Byggerier i konstruktionsklasse 2-4 skal have tilknyttet en certificeret statiker, og byggerier i brandklasse 2-4 en certificeret brandrådgiver – personer, som har det formelle ansvar for at dokumentere overholdelse af specifikke dele af reglementet. For et almindeligt enfamiliehus er dette krav sjældent relevant, men for etagebyggeri, større erhvervsbyggeri eller bygninger med særlige brandmæssige udfordringer er en certificeret rådgiver ofte en forudsætning for, at kommunen overhovedet kan udstede byggetilladelsen.

Historisk udvikling: fra BR10 til BR18

Bygningsreglementet har gennemgået flere større revisioner, fra BR10 over BR15 til BR18, som stadig gælder. Klimakrav kom ind i bygningsreglementet 1. januar 2023, hvor nybyggeri skulle lave en klimaberegning og byggeri over 1.000 m² overholde en grænseværdi. Fra 1. juli 2025 gælder grænseværdier for stort set alt nybyggeri, og byggeprocessen har fået sin egen grænse.

Materialevalg under klimakravene: hvad påvirkes mest?

Klimaberegningen tager højde for bygningens livscyklus over en betragtningsperiode på 50 år, fra produktion af materialerne over transport og opførelse til drift og bortskaffelse. Materialer som beton og tegl har traditionelt et relativt højt klimaaftryk i produktionen, mens træbyggeri og visse genanvendte materialer typisk scorer bedre i beregningen. Det betyder ikke, at beton og tegl er forbudt, men et byggeri baseret tungt på disse materialer skal kompensere andre steder, for eksempel gennem en mere energieffektiv opvarmningsløsning, mens kortere transport af materialerne hjælper på den særskilte grænse for byggeprocessen.

Hvad koster det ekstra at bygge efter de nye klimakrav?

Klimaberegningen er en ekstra ydelse fra din rådgiver, og prisen afhænger af byggeriets størrelse og kompleksitet – få et tilbud, før du sætter projektet i gang. Selve byggeomkostningen kan også stige, hvis de oprindeligt ønskede materialer ikke kan overholde klimagrænsen, og der derfor skal vælges dyrere, mere klimavenlige alternativer. Omvendt oplever nogle bygherrer, at et bevidst valg af klimavenlige materialer fra start, for eksempel mere træbaseret konstruktion, kan holde de samlede meromkostninger nede sammenlignet med at forsøge at tilpasse et allerede planlagt betontungt projekt efterfølgende.

Bygningsreglementet og eksisterende bygninger

Bor du allerede i et hus bygget efter et ældre bygningsreglement, stilles der som udgangspunkt ikke krav om, at boligen skal opgraderes til at overholde de nyeste regler, medmindre du selv foretager væsentlige ændringer eller tilbygninger, der udløser en ny byggesag. Bygger du en tilbygning med et opvarmet etageareal på 250 m² eller mere til et ældre enfamiliehus, skal selve tilbygningen som udgangspunkt overholde klimakravene, selvom resten af huset fortsat er opført efter de gamle regler, der gjaldt på det oprindelige opførelsestidspunkt.

Bygningsreglementet og energikrav hænger sammen

Ud over klimakravene indeholder bygningsreglementet fortsat de mere velkendte energikrav til isolering, vinduer og varmekilder, som har eksisteret i tidligere versioner. Disse krav hænger tæt sammen med reglerne om energimærkning – jo bedre et nybygget hus lever op til energikravene, desto højere energimærke opnår det typisk fra start. Se energimærke på bolig 2026 for at forstå, hvordan de to regelsæt spiller sammen i praksis, både ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende boliger.

Ofte stillede spørgsmål om bygningsreglement 2026

Hvad er bygningsreglementet?
Det er den samlede regelsamling for tekniske og administrative krav til byggeri i Danmark, herunder konstruktion, brandsikkerhed, tilgængelighed og energi- og klimaforhold.

Hvad er nyt i bygningsreglementet fra 1. juli 2025?
Der er ikke kommet et nyt BR25 – BR18 gælder stadig, men med grænseværdier for klimapåvirkningen for stort set alt nybyggeri, fx 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år for enfamiliehuse, og en særskilt grænse på 1,5 kg for byggeprocessen.

Hvilke byggeregler gælder for et enfamiliehus?
Er ansøgningen om byggetilladelse indsendt 1. juli 2025 eller senere, skal huset overholde 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år uanset størrelse. Er den indsendt før, gælder de tidligere krav med klimaberegning, men uden grænseværdi.

Skal jeg selv lave klimaberegningen?
Nej, den udarbejdes typisk af din arkitekt eller ingeniør som en del af byggesagens dokumentation, men det er dit ansvar som bygherre, at den nødvendige dokumentation foreligger.

Gælder klimakravene også for sommerhuse?
Ja. Fra 1. juli 2025 har sommerhuse deres egne grænseværdier: 4,0 kg CO2e pr. m² pr. år under 150 m² og 6,7 kg fra 150 m².

Bliver bygningsreglementet ændret igen snart?
Bygningsreglementet opdateres løbende med mindre justeringer mellem de store hovedrevisioner, så det er en god idé at tjekke bygningsreglementet.dk for den aktuelle version, før du planlægger et større byggeprojekt.

Hvem fører tilsyn med, at bygningsreglementet overholdes?
Kommunens byggesagsafdeling fører tilsyn i forbindelse med byggesagsbehandlingen, mens den certificerede rådgiver eller ingeniør på større projekter ofte har et selvstændigt ansvar for at dokumentere overholdelse af de tekniske krav undervejs i byggeriet.

Gælder de nye krav, hvis min ansøgning er fra før 1. juli 2025?
Nej. Ændringen gælder ikke for ansøgninger om byggetilladelse, der er indsendt før 1. juli 2025. Du må gerne bygge mere klimavenligt end kravet, men kommunen vurderer sagen efter de krav, der gjaldt, da du søgte.

Skal jeg tjekke bygningsreglementet, selvom jeg kun bygger en carport?
Ja. Garager, carporte og udhuse, der ikke er bygget sammen med huset, står på terræn og samlet er på højst 50 m², kan opføres uden byggetilladelse, men de skal stadig overholde bygningsreglementet.


Klimaberegning: hvad indgår konkret i beregningen?

En klimaberegning efter bygningsreglementet medregner udledningen fra de vigtigste byggematerialer som beton, tegl, træ og isolering, samt et bidrag fra selve energiforbruget til opvarmning og drift over betragtningsperioden på 50 år. Beregningen udføres ved hjælp af standardiserede værktøjer og databaser over materialers klimaaftryk, så resultaterne kan sammenlignes på tværs af forskellige byggeprojekter. Din arkitekt eller ingeniør kan typisk allerede tidligt i designfasen give dig et estimat for, om det ønskede projekt vil kunne overholde grænseværdien, så du kan justere materialevalget, før de endelige tegninger og den formelle ansøgning udarbejdes.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt kræver byggetilladelse, så læs byggetilladelse 2026: guide. Skal du ansøge digitalt, så læs Byg og Miljø portalen 2026. Hele oversigten finder du på miljø, energi og bolig-forbedring. Den fulde regeltekst findes hos bygningsreglementet.dk, og generel vejledning om byggeri hos borger.dk.

Scroll to Top