Du kan genoptag social sag, hvis der er kommet nye oplysninger frem, som kunne have haft betydning for den oprindelige afgørelse – uanset om sagen ligger hos kommunen eller allerede er afgjort af Ankestyrelsen. Der findes ingen fast klagefrist for genoptagelse, men jo længere tid der er gået, desto mere skal de nye oplysninger veje for, at sagen bliver taget op igen.
Hvornår kan en social sag genoptages?
Genoptagelse er relevant, når du sidder med en afgørelse, du oprindeligt accepterede, eller hvor klagefristen på 4 uger allerede er udløbet, men hvor der efterfølgende er kommet noget nyt frem. Det kan for eksempel være en ny lægeerklæring, en ændret indkomstsituation, eller at kommunen får kendskab til, at en tidligere afgørelse i en lignende sag har ændret praksis på området. Fælles for alle disse situationer er, at de nye oplysninger skal være reelt nye – det er ikke nok, at du blot er kommet i tanke om et argument, du kunne have brugt tidligere.
Du kan læse mere om Ankestyrelsens generelle klageproces på ast.dk for borgere med en klagesag. Genoptagelse skal ikke forveksles med en almindelig klage over en ny afgørelse. Hvis du er uenig i en helt ny afgørelse, er den rette vej i stedet en klage til Ankestyrelsen inden for den normale klagefrist på 4 uger.
Begrebet dækker i praksis to lidt forskellige situationer: genoptagelse af en sag, du selv tidligere har accepteret uden at klage, og genoptagelse af en sag, hvor klagefristen simpelthen er sprunget, fordi du ikke nåede at reagere i tide. Reglerne om væsentlighed gælder i begge tilfælde, men jo tættere du er på den oprindelige frist, desto lettere er det normalt at få sagen taget op igen.
Eksempler på situationer, der typisk kan begrunde genoptagelse
| Situation | Kan typisk begrunde genoptagelse? |
|---|---|
| Ny lægeerklæring, der beskriver en tilstand, kommunen ikke kendte til | Ja |
| Væsentligt ændret indkomst eller formue efter afgørelsen | Ja |
| Ny praksis fra Ankestyrelsen, der ændrer fortolkningen af reglerne | Ofte, afhænger af den konkrete sag |
| Du er blot kommet i tanke om et argument, du glemte at nævne | Nej |
| Du er fortsat uenig i den oprindelige vurdering uden nye oplysninger | Nej – her er klage inden for fristen den rette vej |
Grænsen mellem «nye oplysninger» og «et argument, du glemte» kan i praksis være svær at trække. Er du i tvivl, er det som regel bedre at sende anmodningen og lade myndigheden vurdere sagen end slet ikke at forsøge.
Sådan anmoder du om genoptagelse
- Saml den nye dokumentation, du mener, bør ændre sagens udfald
- Skriv en anmodning om genoptagelse til den myndighed, der traf den seneste afgørelse – kommunen eller Ankestyrelsen
- Beskriv konkret, hvad der er nyt, og hvorfor det burde have betydning for sagen
- Vent på myndighedens vurdering af, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt
- Bliver sagen genoptaget, behandles den på ny, som om det var en almindelig sag – med mulighed for at klage over den nye afgørelse
Husk lige, at en anmodning om genoptagelse ikke automatisk stiller din udbetaling i bero eller ændrer noget, før myndigheden konkret har taget stilling til, om sagen skal genoptages.
Praktisk observation: gem altid dokumentation, selv efter en sag er afsluttet. Mange borgere smider papirer ud, så snart en afgørelse er faldet, men netop lægeerklæringer, journalnotater og korrespondance med kommunen kan vise sig at få fornyet betydning år senere, hvis en sygdom udvikler sig, eller hvis din situation ændrer sig markant.
Genoptagelse hos kommunen vs. hos Ankestyrelsen
| Forhold | Genoptagelse hos kommunen | Genoptagelse hos Ankestyrelsen |
|---|---|---|
| Hvornår relevant | Kommunens egen afgørelse, ingen klage indgivet endnu | Sagen er allerede afgjort endeligt af Ankestyrelsen |
| Hvem beslutter | Kommunen selv | Ankestyrelsen |
| Klageadgang efter afslag | Kan påklages til Ankestyrelsen | Ingen yderligere administrativ klageinstans |
| Typisk sagsbehandlingstid | Nogle uger | Varierer, ofte flere måneder |
I praksis betyder forskellen, at det er en fordel at bede om genoptagelse hos kommunen så tidligt som muligt – både fordi sagsbehandlingstiden typisk er kortere, og fordi du bevarer den fulde klageadgang til Ankestyrelsen, hvis kommunen afviser din anmodning.
Hvor lang tid har du til at bede om genoptagelse?
Der er som udgangspunkt ingen fast lovbestemt frist for at bede om genoptagelse, i modsætning til den almindelige klagefrist på 4 uger. Til gengæld gælder et såkaldt væsentlighedskrav, der bliver strengere, jo længere tid der er gået siden den oprindelige afgørelse. Kort tid efter afgørelsen skal blot rimeligt nye oplysninger til, mens der efter flere år typisk kræves markant og dokumenteret nye forhold, før en myndighed vil genoptage en gammel sag.
Det vigtige at vide er, at myndigheden har et selvstændigt skøn i vurderingen af, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt – der er altså ikke en garanti for, at din sag bliver taget op igen, selv om du mener, dokumentationen er ny og relevant.
Eksempel: ny diagnose ændrer en afgørelse om fleksjob
Karin får afslag på fleksjob, fordi kommunen vurderer, at hendes arbejdsevne ikke er varigt og væsentligt nedsat. Et år senere bliver Karin diagnosticeret med en kronisk sygdom, som lægerne vurderer har været under udvikling længere tid, og som forklarer de symptomer, hun allerede havde, da den oprindelige afgørelse blev truffet. Karin sender en anmodning om genoptagelse til kommunen med den nye diagnose vedlagt. Kommunen vurderer, at den nye lægelige dokumentation er tilstrækkelig væsentlig til at genoptage sagen, og efter fornyet sagsbehandling får Karin bevilget fleksjob.
Eksemplet viser, hvor vigtigt det er at gemme lægelig dokumentation, selv efter en afgørelse er faldet – den kan få betydning langt senere, hvis sygdomsbilledet udvikler sig eller bliver bedre belyst.
Genoptagelse i sager om løbende ydelser
I sager om løbende ydelser – for eksempel kontanthjælp, sygedagpenge eller pension – kan genoptagelse have en anden praktisk betydning end i sager om engangsudbetalinger. Fordi ydelsen løber måned for måned, kan en vellykket genoptagelse betyde efterbetaling for hele perioden, hvor du med rette burde have modtaget et andet beløb eller en anden ydelse. Kommunen skal derfor ofte lave en samlet opgørelse over den periode, sagen dækker, når en genoptagelse fører til en ændret afgørelse.
Omvendt gælder det også her, at hvis genoptagelsen fører til en mindre gunstig vurdering, kan kommunen i visse tilfælde kræve for meget udbetalt hjælp tilbagebetalt – dog med de almindelige begrænsninger, der gælder for tilbagebetaling af sociale ydelser, herunder krav om, at du ikke i god tro har kunnet vide, at udbetalingen var forkert.
Hvad hvis du får afslag på genoptagelse?
Får du afslag på din anmodning om genoptagelse fra kommunen, kan du klage over selve afslaget til Ankestyrelsen inden for den almindelige klagefrist på 4 uger – her er det spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt, der bliver vurderet, ikke selve den oprindelige sag. Er det derimod Ankestyrelsen selv, der har afvist at genoptage en sag, er der som udgangspunkt ikke yderligere administrativ klageadgang, og næste skridt vil være en vurdering af, om sagen skal prøves ved domstolene.
I den situation kan det være relevant at søge rådgivning, for eksempel via advokatvagten eller en patientforening, som kan hjælpe med at vurdere, om de nye oplysninger reelt er stærke nok til at bære en videre klagesag. Du kan finde generel vejledning om klagemuligheder på borger.dk om klagemuligheder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan får man genoptaget en social sag?
Du sender en skriftlig anmodning til den myndighed, der traf den seneste afgørelse, med en beskrivelse af, hvilke nye oplysninger der er kommet frem, og hvorfor de bør ændre sagens udfald. Myndigheden vurderer herefter, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt, før sagen eventuelt behandles på ny.
Hvilke nye oplysninger tæller som tilstrækkeligt nye?
Det skal være oplysninger, der ikke forelå, da den oprindelige afgørelse blev truffet, og som reelt kunne have haft betydning for udfaldet – for eksempel en ny lægelig vurdering, en ændret indkomst eller væsentligt ændrede familieforhold. Blotte gentagelser af tidligere argumenter er ikke tilstrækkelige.
Kan kommunen selv omgøre en afgørelse uden at jeg beder om det?
Ja, kommunen kan af egen drift genoptage og omgøre en afgørelse, hvis den selv opdager en fejl, eller hvis der kommer nye oplysninger frem gennem andre kanaler – for eksempel gennem et kommunalt kontrolbesøg. Det er dog mest almindeligt, at det er borgeren selv, der beder om genoptagelse.
Skal jeg vente på svar, før jeg fortsætter mine daglige udgifter som normalt?
Nej, en anmodning om genoptagelse ændrer ikke automatisk på din nuværende situation, mens den behandles. Er du afhængig af en ydelse, som allerede er stoppet, og som du håber bliver genoptaget, bør du undersøge, om du i mellemtiden har ret til andre former for hjælp, for eksempel kontanthjælp, mens sagen afklares – kommunens borgerservice kan vejlede om dette.
Koster det noget at bede om genoptagelse?
Nej, det er gratis at anmode om genoptagelse af en social sag, ligesom det er gratis at klage over en almindelig afgørelse.
Er en afgørelse fra Ankestyrelsen bindende, selv om jeg beder om genoptagelse?
Ja, Ankestyrelsens oprindelige afgørelse forbliver gældende og bindende, indtil en eventuel genoptagelse fører til en ny afgørelse. Kommunen skal derfor fortsat følge den oprindelige afgørelse, mens en anmodning om genoptagelse behandles, medmindre andet konkret aftales.
Kan en genoptagelse gøre min sag ringere, end den var?
Ja, ligesom ved en almindelig klage til Ankestyrelsen er en genoptaget sag ikke garanteret kun at kunne gå din vej. Bliver sagen taget op igen og behandlet fuldt ud på ny, kan resultatet i sjældne tilfælde blive mindre gunstigt end den oprindelige afgørelse, hvis de nye oplysninger samlet set peger i den retning. Overvej derfor grundigt, hvad de nye oplysninger reelt viser, før du beder om genoptagelse.
Emnet hænger tæt sammen med klage til Ankestyrelsen, som er relevant, hvis du står i en helt ny sag inden for den almindelige klagefrist. Se også vores samlede oversigt over retssystem, klage og forbrugerret.