Mere end 400.000 danske husstande modtager boligstøtte, og beløbet beregnes ud fra fire faktorer: din husleje, husstandens indkomst, boligens areal og antallet af personer i husstanden. En enlig kan i 2026 maksimalt få 50.412 kr. om året i boligsikring, mens familier med flere børn og pensionister har andre lofter. Udbetaling Danmark bruger en fast formel, hvor 60% af huslejen sammenholdes med 18% af indkomsten over en fastsat grænse.
Boligstøtte er blandt de mest oversete ydelser i Danmark, fordi mange tror, det kun handler om, hvor meget man tjener. I virkeligheden er beregningen en sammensat formel, hvor både husleje, boligstørrelse og antal personer trækker i hver sin retning. Denne guide gennemgår, hvordan boligstøtten reelt beregnes i 2026, med konkrete eksempler for enlige, familier med børn og pensionister.
Hvad indgår i beregningen af boligstøtte?
Beregningen tager udgangspunkt i fire faste elementer, som alle skal oplyses eller indhentes automatisk, når du søger via borger.dk.
| Faktor | Betydning for beregningen |
|---|---|
| Husleje | Kun husleje op til et loft på ca. 113.000 kr. om året tæller med |
| Husstandsindkomst | Jo højere indkomst over grænsen, jo lavere støtte |
| Boligareal | Maks. 65 m² for 1 person, plus 20 m² pr. ekstra person |
| Antal personer i husstanden | Flere personer giver højere indkomstgrænse og areal |
Overstiger boligens areal grænsen for husstandens størrelse, bliver boligstøtten reduceret forholdsmæssigt, selvom du i øvrigt opfylder alle andre betingelser. Det rammer typisk enlige, der bor i en stor lejlighed, eller par uden børn i en bolig beregnet til en hel familie.
Beregningsformlen: Sådan regner Udbetaling Danmark
For boligsikring (ikke-pensionister) beregnes støtten som forskellen mellem 60% af den årlige boligudgift og 18% af husstandsindkomsten over en fastsat indkomstgrænse. Jo større denne forskel er, jo højere boligstøtte får du — men aldrig mere end det fastsatte maksimumbeløb.
Indkomstgrænsen forhøjes for hvert barn i husstanden, så en familie med to børn kan tjene mere, før boligstøtten begynder at blive reduceret, sammenlignet med en enlig uden børn. Ligger din husstandsindkomst under grænsen, påvirker indkomsten ikke beregningen negativt overhovedet — så er det alene huslejen og arealet, der afgør beløbet, op til loftet.
Har du slet ingen indkomst, fx fordi du er ny i landet og endnu ikke har fået din første udbetaling af en ydelse, beregnes boligstøtten alene ud fra husleje og areal op til maksimumbeløbet. Omvendt gælder det, at har du en indkomst langt over grænsen, kan beregningen ende med 0 kr. i boligstøtte, selvom huslejen i sig selv er høj — der er intet, der garanterer en minimumsudbetaling alene fordi du har søgt.
Hvordan udbetales boligstøtten, og hvem administrerer ordningen?
Udbetaling Danmark administrerer boligstøtten på tværs af alle landets kommuner og udbetaler beløbet månedsvis bagud til din NemKonto, typisk omkring den sidste hverdag i måneden. Det er den samme myndighed, der udbetaler folkepension, barselsdagpenge og børne- og ungeydelse, så du oplever ofte flere ydelser fra samme afsender, hvis du modtager mere end én. Har du spørgsmål til en konkret udbetaling eller en verserende sag, er det derfor Udbetaling Danmark og ikke din kommune, du skal kontakte i første omgang.
Selve beregningsmodellen fastlægges centralt efter boligstøtteloven, men det er din kommunes borgerservice, du kan kontakte for vejledning, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal udfylde bestemte felter i ansøgningen. Selve afgørelsen og udbetalingen ligger dog altid hos Udbetaling Danmark, ikke hos kommunen.
Hvor meget kan du maksimalt få i boligstøtte 2026?
Det maksimale årlige beløb i boligsikring er 50.412 kr. for en husstand, uanset hvor lav indkomsten er, eller hvor høj huslejen er. Kommer du tættere på maksimum, jo lavere er din indkomst, og jo tættere ligger din husleje på loftet i beregningen.
- Enlig uden børn: lavere indkomstgrænse, men samme maksimumbeløb som andre husstandstyper
- Par uden børn: fælles indkomstgrænse baseret på begges indkomst
- Familie med 1-2 børn: højere indkomstgrænse og større tilladt boligareal
- Familie med 3+ børn: yderligere forhøjet indkomstgrænse og areal, men samme kronemæssige loft
Der findes desuden en minimumsgrænse: er den beregnede boligstøtte under 304 kr. om måneden, bliver den ikke udbetalt overhovedet, fordi beløbet vurderes for lille til at berettige en løbende sag.
Storby eller provins: samme formel, forskellige resultater
Beregningsformlen er nøjagtig den samme, uanset om du bor i København, Aarhus eller en mindre provinsby — der findes ikke en særskilt sats for storbyerne. Forskellen opstår i praksis, fordi huslejeniveauet typisk er markant højere i de store byer, hvilket betyder, at flere husstande i hovedstadsområdet rammer det årlige huslejeloft på ca. 113.000 kr., mens huslejen i provinsen ofte ligger et godt stykke under loftet.
Det betyder, at to husstande med samme indkomst og husstandsstørrelse kan ende med forskellig boligstøtte, alene fordi den ene bor et sted med højere husleje, som rammer loftet, mens den anden bor et sted, hvor hele huslejen tælles med i beregningen. Bor du i et område med høj husleje, kan det derfor være ekstra vigtigt at sammenligne huslejen med loftet, før du vurderer, hvad du realistisk kan forvente i boligstøtte.
| Område | Typisk husleje, 2-værelses | Rammer huslejeloftet? |
|---|---|---|
| København og omegn | Ofte 9.000-11.000 kr./md. | Ja, ofte helt eller delvist |
| Aarhus og Odense | Ofte 6.500-8.500 kr./md. | Delvist, afhængigt af boligen |
| Mindre provinsby | Ofte 4.500-6.500 kr./md. | Sjældent |
Tallene er vejledende gennemsnit og varierer meget efter boligens alder, stand og præcise beliggenhed, men de illustrerer, hvorfor to ellers ens husstande kan opleve meget forskellig boligstøtte afhængigt af, hvor i landet de bor. Bor du i et område med højere husleje, er det særligt vigtigt at have realistiske forventninger til, hvor stor en andel af huslejen boligstøtten reelt dækker.
Boligydelse og boligsikring: To forskellige lofter
Er du folkepensionist eller førtidspensionist på den gamle ordning fra før 2003, hedder ydelsen boligydelse i stedet for boligsikring, og den følger en anden — typisk mere favorabel — beregning med et højere subsidieringsniveau. Boligydelse beregnes som forskellen mellem 75% af boligudgiften plus et tillæg og 22,5% af indkomsten over en fastsat grænse, hvilket generelt giver en højere dækningsgrad end boligsikringens 60%.
Det betyder i praksis, at to husstande med nøjagtig samme husleje og indkomst kan ende med forskellige boligstøttebeløb, alene fordi den ene er pensionist og dermed hører under boligydelse-ordningen. Se mere i vores særskilte gennemgang af boligydelse til pensionister.
Regneeksempel: Enlig med to børn og husleje på 8.500 kr.
Maria er enlig forsørger med to børn. Hun bor til leje i en lejlighed på 82 m² med en husleje på 8.500 kr. om måneden, svarende til 102.000 kr. om året, og hendes bruttoindkomst er 28.000 kr. om måneden.
Fordi Maria har to børn, ligger hendes tilladte boligareal og indkomstgrænse højere end for en enlig uden børn, og hendes husleje ligger under det årlige loft på ca. 113.000 kr., så hele huslejen indgår i beregningen. Udbetaling Danmark beregner 60% af huslejen minus 18% af den del af indkomsten, der ligger over hendes forhøjede indkomstgrænse. I Marias tilfælde ender beregningen typisk med et månedligt beløb på nogle tusinde kroner, afhængigt af den præcise indkomstgrænse for hendes husstandstype — det nøjagtige beløb kan du se ved at bruge Udbetaling Danmarks egen beregner på borger.dk, da den tager højde for alle detaljer i din konkrete sag.
Regneeksempel 2: Pensionist-ægtepar med boligydelse
Ib og Grete er begge folkepensionister og bor til leje i en lejlighed på 70 m² med en husleje på 7.200 kr. om måneden. Deres samlede pension ligger tæt på gennemsnittet for pensionistpar, og de har ingen nævneværdig formue ud over almindelig opsparing.
Fordi de hører under boligydelse-ordningen fremfor boligsikring, beregnes deres støtte med den mere favorable formel på 75% af boligudgiften plus et fast tillæg, minus 22,5% af indkomsten over indkomstgrænsen for par. Det giver typisk et højere beløb, end et ikke-pensionistpar med samme husleje og indkomst ville have fået under boligsikring. Se den fulde gennemgang af beregningen for pensionister i guiden til boligydelse.
Hvad hvis du er tæt på arealgrænsen?
Bor du alene i en bolig på fx 75 m², hvor grænsen for en enlig er 65 m², bliver din boligstøtte reduceret forholdsmæssigt for de 10 m², der overstiger grænsen. Det er en af de regler, der oftest overrasker nye ansøgere, fordi de tror, at kun husleje og indkomst tæller.
Bor I derimod flere sammen, forhøjes arealgrænsen automatisk med 20 m² pr. ekstra person, så en familie på fire har en grænse på 65 + 3×20 = 125 m², før arealreduktionen slår ind. Er du i tvivl om, hvordan netop din bolig placerer sig, kan du se det direkte i beregningsresultatet efter du har indsendt ansøgningen.
Hvornår kan det bedre svare sig at vente med at søge?
Står du over for en midlertidig indkomstnedgang, fx en periode uden arbejde efter endt uddannelse, kan det i nogle tilfælde give en højere boligstøtte at vente med at søge, til den lavere indkomst faktisk er en realitet, i stedet for at søge ud fra din tidligere, højere løn. Det skal dog altid holdes op imod, at du samtidig mister støtte for de måneder, du venter, og at boligstøtte ikke kan søges med tilbagevirkende kraft ud over 30-dages-fristen fra indflytning.
Har du derimod en kortvarig indkomststigning i vente, fx en bonus eller et engangsvederlag, kan det være en fordel at oplyse det proaktivt i ansøgningen, så du undgår en efterregulering, hvor du skal betale penge tilbage senere. Husk lige, at det altid er den faktiske årsindkomst, der lægges til grund ved den endelige efterregulering — ikke kun den indkomst, du oplyste ved ansøgningstidspunktet.
Ofte stillede spørgsmål om beregning af boligstøtte
Hvor meget kan jeg få i boligstøtte som enlig uden børn?
Som enlig uden børn har du en lavere indkomstgrænse og et mindre tilladt boligareal end en familie med børn, men det kronemæssige maksimumbeløb er det samme. I praksis betyder det, at enlige med en lav indkomst og en husleje tæt på loftet kan opnå næsten samme beløb som en familie, mens en enlig med en almindelig indkomst typisk får et mere beskedent tilskud.
Tæller SU eller dagpenge med som indkomst i beregningen?
Ja, både SU, dagpenge, kontanthjælp og løn tæller med som husstandsindkomst i beregningen af boligstøtte, uanset hvilken type indkomst der er tale om. Systemet skelner ikke mellem indkomstkilder, men bruger den samlede skattepligtige husstandsindkomst som grundlag for beregningen, ofte hentet direkte fra din forskudsopgørelse hos SKAT.
Kan boligstøtten ændre sig i løbet af året uden jeg gør noget?
Ja, hvis Udbetaling Danmark modtager opdaterede oplysninger automatisk, fx en ny forskudsopgørelse fra SKAT, kan din boligstøtte blive genberegnet uden, at du selv har foretaget dig noget. Du får altid besked om ændringer via Digital Post, så du kan se, hvad der ligger til grund for den nye beregning.
Hvorfor får min nabo mere i boligstøtte end mig, selvom vi har samme husleje?
Det skyldes typisk forskelle i husstandsindkomst, antal personer i husstanden eller boligareal, som alle påvirker beregningen selvstændigt. To husstande med identisk husleje kan derfor sagtens ende med meget forskellige boligstøttebeløb, hvis den ene fx har børn eller en lavere samlet indkomst end den anden.
Kan jeg få boligstøtte, hvis jeg bor i en andelsbolig?
Ja, andelshavere kan søge boligstøtte på lige fod med lejere, så længe den månedlige boligafgift og eventuelle øvrige boligudgifter kan sidestilles med husleje i beregningen. Se forskellene mellem boligformerne i vores guide om andelsbolig, lejebolig og ejerbolig.
Kan jeg få boligstøtte, hvis jeg ejer min bolig?
Nej, almindelig boligstøtte i form af boligsikring eller boligydelse er forbeholdt lejere og andelshavere. Ejer du din bolig, kan du i stedet have gavn af andre ordninger som ejendomsværdiskattelån eller fradrag for renteudgifter, men disse hører under en helt anden del af skatte- og boligsystemet end selve boligstøtteordningen.
Hvad hvis jeg deler bolig med en, jeg ikke er kærester med?
Bor I i et bofællesskab uden at være kærester eller ægtefæller, betragtes I normalt som hver jeres husstand i beregningen, forudsat at I reelt har adskilt økonomi og hver især har en andel af huslejen, der kan dokumenteres. Det er vigtigt at oplyse boformen korrekt i ansøgningen, da en fejlagtig registrering som samlevende kan påvirke beregningen markant.
Kan jeg selv regne min boligstøtte ud, før jeg søger?
Ja, du kan bruge formlen som en tommelfingerregel til at få en fornemmelse af størrelsesordenen, men den præcise beregning kræver, at systemet kender alle detaljer i din sag, herunder eventuel formue, husstandens fulde sammensætning og de nyeste satser. Den mest pålidelige metode er derfor at bruge Udbetaling Danmarks egen beregner på borger.dk eller at indsende en ansøgning og se det konkrete resultat.
Bliver boligstøtten automatisk reguleret hvert år?
Ja, både indkomstgrænser, arealgrænser og maksimumbeløb reguleres én gang om året i takt med den almindelige satsregulering. Det betyder, at det beregnede beløb for din sag kan ændre sig fra det ene år til det næste, selvom hverken din husleje, indkomst eller boligareal har ændret sig.
Vil du se, hvordan formuen spiller ind på beregningen, kan du læse om boligstøttens formuegrænse. Har du endnu ikke søgt, finder du en komplet trin-for-trin-guide i sådan søger du boligstøtte, og er du selv boligejer, kan skat og personlig økonomi-oversigten være relevant for dine løbende boligudgifter. Er du pensionist, kan det desuden betale sig at sammenholde din boligstøttesag med reglerne for pension og seniorliv, da flere ydelser hænger sammen i den samlede beregning af din økonomi som pensionist. Er du derimod ung og ny på boligmarkedet, kan det også være relevant at kigge på reglerne for SU og bolig i vores oversigt om uddannelse og SU, da SU-modtagere ofte har helt særlige forhold, når boligstøtten skal beregnes.