Fælles forældremyndighed betyder, at I begge fortsat skal være enige om væsentlige beslutninger i barnets liv efter skilsmissen, selvom barnet kun bor fast hos den ene af jer. Er I uenige om fx skoleretning eller et væsentligt lægeligt indgreb, kan Familieretshuset hjælpe med rådgivning og konflikthåndtering, men ingen myndighed afgør det enkelte spørgsmål for jer. Kun i særlige tilfælde ophæver familieretten den fælles forældremyndighed.
De fleste skilte forældre i Danmark bevarer fælles forældremyndighed, da det er lovens udgangspunkt, medmindre der er særlige grunde til andet. Men hvad betyder det egentlig i praksis at have fælles forældremyndighed, når I ikke længere bor sammen? Denne guide gennemgår, hvilke beslutninger der kræver enighed, hvad bopælsforælderen selv kan bestemme, og hvad der sker, når I ikke kan blive enige.
Hvad betyder fælles forældremyndighed i praksis?
Fælles forældremyndighed betyder, at I begge har den juridiske ret og pligt til at træffe væsentlige beslutninger om barnets liv sammen, uanset hvor barnet har sin faste bopæl. Det gælder, selvom kun den ene af jer er bopælsforælder, og barnet primært bor og har sin hverdag hos denne forælder. Forældremyndigheden giver jer derfor stadig lige stor indflydelse på de store linjer i barnets liv, mens den daglige praktik og de mindre beslutninger typisk håndteres af den forælder, barnet opholder sig hos i øjeblikket. Det er en udbredt misforståelse, at fælles forældremyndighed betyder lige meget samvær eller en 50/50-deleordning – de to ting er juridisk set helt adskilte spørgsmål, som behandles hver for sig hos Familieretshuset.
Hvilke beslutninger kræver enighed mellem jer?
| Beslutning | Kræver fælles enighed? |
|---|---|
| Valg af skoleretning og indmeldelse i skole | Ja |
| Pas til barnet | Ja |
| Navngivning og navneændring | Ja |
| Væsentlige lægelige indgreb | Ja |
| Flytning til udlandet med barnet | Ja |
| Religiøst tilhørsforhold og dåb | Ja |
| Daginstitution, fritidsaktiviteter og flytning inden for Danmark | Nej, bopælsforælderen bestemmer selv (ved delt bopæl kræves enighed) |
| Daglig kost og sengetider | Nej, den forælder, barnet er hos, bestemmer |
| Akut lægebehandling | Nej, den forælder, barnet er hos, kan handle akut |
Hvad kan bopælsforælderen selv bestemme?
Ifølge forældreansvarsloven § 3 kan bopælsforælderen alene træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet barnet skal bo. Det dækker fx valg af daginstitution, fritidsaktiviteter og om barnet skal tale med en skolepsykolog – og naturligvis kost, sengetider og andre praktiske forhold. Har I aftalt delt bopæl, skal I dog være enige også om de overordnede forhold. Den forælder, der har samvær, træffer de praktiske, daglige beslutninger, mens barnet er hos vedkommende i samværsperioden. Denne opdeling betyder i praksis, at begge forældre kan indrette hverdagen relativt frit efter egne principper, uden at skulle spørge den anden om lov til småting, samtidig med at de store, langsigtede beslutninger om barnets fremtid stadig kræver enighed mellem jer begge som indehavere af den fælles forældremyndighed.
Fælles forældremyndighed er ikke det samme som delt bopæl
En af de mest udbredte misforståelser er, at fælles forældremyndighed automatisk indebærer, at barnet skal bo lige meget hos begge forældre. Sådan hænger det ikke sammen juridisk. Forældremyndighed handler om retten til at træffe beslutninger på barnets vegne, mens bopæl og samvær handler om, hvor barnet fysisk bor, og hvor meget tid det tilbringer hos hver forælder. I kan sagtens have fælles forældremyndighed, samtidig med at barnet bor fast hos den ene af jer og kun har samvær med den anden hver anden weekend. Omvendt kan I med fælles forældremyndighed aftale delt bopæl (forældreansvarsloven § 18 a). Så er I begge bopælsforældre og skal være enige også om de overordnede forhold i hverdagen, selvom barnet fortsat kun har én folkeregisteradresse. Læs mere om bopæl og delt bopæl.
Praktiske råd til at få den fælles forældremyndighed til at fungere
- Aftal på forhånd, hvilke typer beslutninger I betragter som “væsentlige” og derfor kræver fælles stillingtagen, så I undgår tvivl i hverdagen.
- Brug skriftlig kommunikation – sms eller e-mail – om vigtige beslutninger, så I begge har dokumentation for, hvad der er aftalt.
- Orienter hinanden løbende om skole, sundhed og fritidsliv, selvom I ikke bor sammen, så ingen af jer føler jer holdt uden for barnets liv.
- Søg rådgivning hos Familieretshuset tidligt, hvis I mærker, at samarbejdet om de fælles beslutninger begynder at skride.
- Hold barnet uden for konflikter om forældremyndighed – børn mærker det tydeligt, hvis de bliver brugt som budbringer mellem forældrene.
Hvad hvis I er uenige om en væsentlig beslutning?
Kan I ikke blive enige om et spørgsmål, der kræver fælles beslutning, kan I få hjælp hos Familieretshuset gennem rådgivning og konflikthåndtering. Der findes derimod ingen myndighed, der afgør det enkelte spørgsmål – fx hvilken skole barnet skal gå på – i jeres sted. Den beslutning, der kræver enighed, bliver altså ikke truffet. Ved uenighed om skolevalg kan kommunen dog beslutte, at barnet skal optages i distriktsskolen, så undervisningspligten opfyldes.
Blokerer uenigheden for noget, barnet har brug for, fx nødvendig behandling eller et påkrævet skoleforløb, kan der træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden. Ellers er vejen en sag om at ophæve den fælles forældremyndighed, og uenighed om fx skolevalg er som udgangspunkt ikke nok i sig selv.
Sådan ophæves fælles forældremyndighed
- Kontakt Familieretshuset og anmod om, at spørgsmålet om forældremyndighed tages op til fornyet vurdering.
- Deltag i et eller flere vejledningsmøder, hvor Familieretshuset undersøger, om der er grundlag for at ændre forældremyndigheden.
- Kan I ikke blive enige, og vurderer Familieretshuset, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, sendes sagen til familieretten.
- Familieretten vurderer, om betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er opfyldt, ud fra hensynet til barnets bedste.
- Bliver den fælles forældremyndighed ophævet, afgør retten samtidig, hvem af jer der skal have forældremyndigheden alene, ud fra hvad der er bedst for barnet.
Det er værd at bemærke, at domstolene generelt er tilbageholdende med at ophæve fælles forældremyndighed, medmindre der er tungtvejende grunde som vedvarende og alvorlig samarbejdschikane, vold eller anden adfærd, der reelt skader barnet. Almindelig uenighed eller dårlig kommunikation mellem forældrene efter en skilsmisse er som udgangspunkt ikke nok til at ophæve den fælles forældremyndighed i sig selv.
Hvad hvis den ene forælder slet ikke har forældremyndighed?
Har kun den ene af jer forældremyndigheden – enten fordi I aftalte det ved skilsmissen, eller fordi en domstol senere har tildelt eneforældremyndighed – er det alene denne forælder, der har ret og pligt til at træffe de væsentlige beslutninger om barnets liv. Den anden forælder, der eventuelt har samvær, har som udgangspunkt ikke krav på at blive inddraget i beslutninger om skole, navn eller alvorlig medicinsk behandling, medmindre I selv har aftalt en anden praksis. Det betyder ikke, at samværsforælderen er uden rettigheder – vedkommende har efter anmodning ret til orientering om barnets forhold fra skole, institutioner og sundhedsvæsen (forældreansvarsloven § 23), men den formelle beslutningskompetence ligger alene hos den forælder, der har forældremyndigheden.
Fælles forældremyndighed for ugifte forældre
Reglerne om fælles forældremyndighed gælder ikke kun for tidligere gifte par – de samme principper gælder for ugifte forældre, der går fra hinanden efter et samlivsforhold. Ugifte forældre har fælles forældremyndighed, hvis de har afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, har aftalt fælles forældremyndighed, eller hvis faderskabet er anerkendt eller fastsat, og de har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før fødslen (§ 7). Ellers har moren forældremyndigheden alene. Er du i tvivl, så få det afklaret hos Familieretshuset, hvem der har forældremyndigheden, når I går fra hinanden, i stedet for at antage, at praksis fra samlivet automatisk fortsætter.
Hvad med sundhedsoplysninger og skolekontakt?
Har I fælles forældremyndighed, har begge forældre som udgangspunkt ret til at få oplysninger om barnets forhold direkte fra skole, dagtilbud og sundhedsvæsen, uanset hvem barnet bor fast hos. I praksis betyder det, at begge forældre normalt kan møde op til forældresamtaler, modtage karakterer og andre skoleoplysninger og blive kontaktet ved sygdom eller andre hændelser i institutionen. Har kun den ene af jer forældremyndigheden, har den anden forælder stadig ret til efter anmodning at få de samme oplysninger fra skole, institution og sundhedsvæsen og få udleveret dokumenter fra skole og institution (§ 23). Retten gælder dog ikke adgang til skoleintra-systemer, den kan nægtes, hvis det vil skade barnet, og den kan i særlige tilfælde fratages, fx i sager med vold.
Regneeksempel: uenighed om skolevalg
Mette og Jonas har fælles forældremyndighed over deres datter på 6 år. Mette, som er bopælsforælder, ønsker at flytte datteren til en anden folkeskole tættere på sit nye job, mens Jonas mener, datteren skal blive på sin nuværende skole tæt på hans bolig, hvor hun har sine venner. Fordi skolevalg kræver enighed, kan Mette ikke bare flytte skolen uden Jonas’ accept. De henvender sig til Familieretshuset og får konflikthåndtering, hvor begge fremlægger deres argumenter, og hvor fokus er på datterens venskaber, skolevejen og hvordan et skoleskift midt i skoleåret vil påvirke hende. Kan de stadig ikke blive enige, kan hverken Familieretshuset eller familieretten vælge skolen for dem. Skoleskiftet bliver altså ikke til noget, så længe Jonas siger nej, og kommunen kan i sidste ende beslutte, at datteren skal gå i distriktsskolen. Vil Mette gå videre, må hun rejse en sag om forældremyndigheden, men uenighed om skolevalg er som udgangspunkt ikke nok til at ophæve den fælles forældremyndighed.
Ofte stillede spørgsmål om fælles forældremyndighed
Hvad betyder fælles forældremyndighed efter en skilsmisse?
Det betyder, at I begge fortsat skal være enige om alle væsentlige beslutninger i barnets liv, som skoleretning, pas, navngivning, religiøst tilhørsforhold og flytning til udlandet, selvom barnet kun bor fast hos den ene af jer efter skilsmissen. Daglige og praktiske beslutninger kan derimod frit træffes af den forælder, barnet opholder sig hos i øjeblikket, uden at skulle spørge den anden om lov.
Hvad sker der, hvis vi er uenige om en vigtig beslutning?
I kan bede Familieretshuset om hjælp til at finde en løsning gennem rådgivning og mægling. Hverken Familieretshuset eller familieretten afgør det enkelte spørgsmål for jer, så en beslutning, der kræver enighed, bliver ikke truffet, så længe I er uenige. Blokerer uenigheden for noget, barnet har brug for, kan der træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden, og i sidste ende kan en af jer søge om at ophæve den fælles forældremyndighed.
Kan man ophæve fælles forældremyndighed?
Ja, men det kræver typisk tungtvejende og dokumenterede grunde som vedvarende samarbejdschikane, vold eller anden adfærd, der reelt skader barnet. Almindelig uenighed eller dårlig kommunikation mellem skilte forældre er som udgangspunkt ikke nok i sig selv til, at familieretten vælger at ophæve den fælles forældremyndighed.
Kan bopælsforælderen bestemme alt om barnets hverdag?
Ikke alt, men meget. Bopælsforælderen kan alene bestemme de overordnede forhold i hverdagen, som daginstitution, fritidsaktiviteter og hvor i Danmark barnet skal bo, og naturligvis kost, lektier og sengetider. Væsentlige beslutninger som skoleretning, pas, navn, religion og flytning til udlandet kræver begges samtykke, og har I delt bopæl, skal I også være enige om de overordnede forhold. Samværsforælderen træffer de praktiske beslutninger under samværet.
Skal begge forældre give samtykke til at flytte barnet til udlandet?
Ja, en varig flytning til udlandet med barnet kræver som klart udgangspunkt samtykke fra begge forældre, når I har fælles forældremyndighed – uanset hvor gode grundene til flytningen ellers måtte være. Uden samtykke fra den anden forælder kan flytningen i værste fald blive betragtet som ulovlig bortførelse af barnet efter både dansk og international ret.
Hvad hvis den ene forælder ikke reagerer på henvendelser om barnet?
Vedvarende og dokumenteret manglende reaktion fra en forælder kan i sig selv være med til at underbygge, at der er reelle samarbejdsproblemer, hvilket kan indgå som et element i en senere vurdering hos Familieretshuset eller familieretten, hvis den anden forælder på et tidspunkt ønsker at få ændret selve forældremyndigheden.
Kan man ændre fra ene til fælles forældremyndighed igen?
Ja, forældre med ene forældremyndighed kan altid aftale at overgå til fælles forældremyndighed, hvis de begge ønsker det – det kræver blot en enkel registrering hos Familieretshuset. Ønsker kun den ene forælder ændringen, mens den anden er imod, skal spørgsmålet i stedet afgøres af familieretten efter samme principper som ved andre uenigheder om forældremyndighed.
Læs mere om, hvornår du kan søge eneforældremyndighed, og hvordan samværsordninger fastsættes, hvis I er uenige om mere end selve myndigheden. Har I brug for at afklare, hvor barnet officielt skal bo, kan du også læse mere om reglerne for bopæl for barnet og forskellen på bopælsforælder og samværsforælder. Alle emner om familien efter et brud – fra skilsmisse til bodeling – er samlet i guiden om ægteskab, skilsmisse og partnerskab.