Samvær fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold (forældreansvarslovens § 21), og typiske ordninger er hver anden weekend med en hverdag i den mellemliggende uge eller en 7/7-deleordning for større børn. Kan I ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse, og afgørelsen kan inden for 4 uger indbringes for familieretten.
Samvær er ofte det mest følelsesladede emne efter en skilsmisse, fordi det handler om noget så konkret som, hvor mange dage og timer man reelt får sammen med sit barn. Denne guide gennemgår de mest almindelige samværsordninger, hvordan samvær fastsættes ved uenighed, hvad der gælder for ferier og udlandsrejser med barnet, og hvad du kan gøre, hvis samværet ikke overholdes af den anden forælder.
Almindelige samværsordninger
| Ordning | Beskrivelse | Typisk alder |
|---|---|---|
| Hver anden weekend | Fredag til søndag hver 14. dag, plus en hverdag i den anden uge | Alle aldre |
| 9/5-ordning | Barnet bor 9 dage hos den ene og 5 dage hos den anden over en 14-dages periode | Skolebørn |
| 7/7-deleordning | Barnet bor lige meget hos begge forældre, typisk med ugentligt skift | Større børn, ofte fra skolealder |
| Udvidet samvær | Mere end hver anden weekend, men ikke fuld deling | Varierer efter aftale |
Sådan fastsættes samvær
- Forsøg først at aftale en samværsordning direkte mellem jer, gerne skriftligt, så I begge har noget at holde jer til.
- Kan I ikke blive enige, kan samværsforælderen søge Familieretshuset om at få fastsat samvær. Er der slet ikke samvær, kan bopælsforælderen også bede Familieretshuset om at indkalde den anden forælder til et møde.
- Familieretshuset tilbyder rådgivning og mægling og forsøger at hjælpe jer til en aftale, der tager hensyn til barnets alder og behov.
- Lykkes det ikke at nå til enighed, træffer Familieretshuset selv afgørelse om samværet. Er du uenig, kan du inden for 4 uger klage til Familieretshuset, som sender sagen videre til familieretten. I de mest komplicerede sager er det familieretten, der træffer afgørelsen fra starten.
- Samværet kan løbende justeres, efterhånden som barnet bliver ældre, eller hvis forældrenes livssituation ændrer sig væsentligt.
7/7-deleordning: hvornår giver den mening?
En 7/7-deleordning, hvor barnet bor lige meget hos begge forældre, kræver typisk et godt samarbejde mellem forældrene og en vis geografisk nærhed, så barnet ikke skal skifte skole eller institution afhængigt af, hvor det bor i øjeblikket. Ordningen fungerer bedst, når begge forældre bor i samme skoledistrikt, kan samarbejde om praktiske forhold som lektier og fritidsaktiviteter, og barnet selv er gammelt nok til at håndtere de hyppige skift mellem to hjem. For yngre børn kan hyppige skift være mere belastende, og mange familieretlige rådgivere anbefaler i stedet en ordning med færre, men længere perioder hos hver forælder, indtil barnet er blevet ældre og mere robust over for skiftene. Overvejer I en 7/7-ordning, er det en god idé at have to nogenlunde ens hjem med barnets egne ting til stede begge steder, så barnet ikke oplever, at det ene hjem er “hovedhjemmet” og det andet blot et sted, man er på besøg – en oplevelse, der i praksis kan underminere selve formålet med en ligelig deling.
Det er også værd at bemærke, at en 7/7-deleordning ikke er en rettighed, nogen af forældrene automatisk kan kræve – den forudsætter, at begge parter reelt kan og vil samarbejde om ordningen. Modsætter den ene forælder sig en deleordning, kan Familieretshuset eller familieretten godt fastsætte en anden fordeling, selvom den anden forælder gerne ville have haft lige meget tid med barnet.
Overvåget og støttet samvær
I sager, hvor der er bekymring for barnets sikkerhed eller trivsel under samvær – for eksempel ved mistanke om misbrug, psykisk sygdom eller vold – kan Familieretshuset fastsætte overvåget eller støttet samvær i stedet for almindeligt, frit samvær. Overvåget samvær foregår med en tilsynsførende til stede under hele samværet, mens støttet samvær typisk indebærer, at en fagperson er til stede i starten af et forløb for at hjælpe med at genopbygge relationen mellem barn og forælder, uden at det nødvendigvis fortsætter permanent. Formålet er at give barnet mulighed for fortsat kontakt med begge forældre, samtidig med at barnets sikkerhed og tryghed er i centrum. Denne type samvær er en undtagelse frem for reglen og kræver typisk konkret dokumentation for, hvorfor almindeligt, frit samvær ikke vurderes at være forsvarligt i den pågældende sag.
Samvær og praktisk logistik omkring skole og fritid
Ud over selve fordelingen af dage er det værd at aftale konkret, hvordan praktiske forhold som transport til og fra skole, fritidsaktiviteter og overnatningsudstyr håndteres mellem de to hjem. Mange konflikter om samvær handler i praksis mindre om selve antallet af dage og mere om detaljer som, hvem der henter og bringer til fodboldtræning, eller hvordan skoletasker og sportsudstyr følger med barnet mellem hjemmene. Det kan være en stor hjælp at lave en fælles, skriftlig oversigt over faste aftaler – for eksempel hvem der møder op til forældresamtaler, og hvordan I deler transporten til fritidsaktiviteter – så disse praktiske spørgsmål ikke skal genforhandles hver eneste uge og dermed bliver en unødvendig kilde til konflikt mellem jer.
Samvær og udlandsrejser
Har I fælles forældremyndighed, kan den forælder, barnet er hos, som udgangspunkt frit tage barnet med på ferie i udlandet uden at skulle indhente særskilt samtykke fra den anden forælder for hver enkelt rejse. Det gælder dog ikke, hvis I er uenige om forældremyndigheden: så skal I begge give samtykke, før barnet forlader landet, medmindre Familieretshuset har truffet afgørelse om en kortere udlandsrejse (forældreansvarslovens §§ 3 og 25). Har du kun samvær og ikke del i forældremyndigheden, bør en udlandsrejse være aftalt med bopælsforælderen eller fremgå af samværsafgørelsen. Familieretshuset kan fastsætte samvær i udlandet med vilkår, for eksempel om varsel eller pasdeponering, men ikke hvis der er risiko for, at barnet bliver bortført. Det er derfor vigtigt at afklare feriereglerne tidligt, særligt hvis I planlægger en større rejse, så I undgår en akut konflikt kort før afrejse.
Samvær for bedsteforældre og andre nære pårørende
Barnets nærmeste pårørende, typisk bedsteforældre, kan kun få fastsat samvær i to situationer: hvis en eller begge forældre er døde eller en forælder er ukendt, eller hvis der slet ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder, barnet ikke bor hos (forældreansvarslovens § 20). Det er altså ikke nok, at kontakten til bedsteforældrene er blevet mindre efter en skilsmisse, hvis barnet stadig har almindeligt samvær med deres søn eller datter. Er betingelserne opfyldt, vurderer Familieretshuset konkret, om samværet er til barnets bedste, og barnet skal være knyttet til den pårørende. I samme situationer kan der i stedet fastsættes anden kontakt, for eksempel telefonsamtaler eller breve (§ 22).
Kan samvær nedsættes eller stoppes helt?
I sjældne og alvorlige tilfælde kan Familieretshuset eller familieretten beslutte at nedsætte, midlertidigt suspendere eller i yderste konsekvens helt afskære samvær, hvis det vurderes at være til skade for barnet – for eksempel ved dokumenteret vold, alvorligt misbrug eller anden adfærd, der udgør en reel risiko for barnets sikkerhed og trivsel. En sådan afgørelse træffes aldrig let og kræver solid dokumentation, netop fordi udgangspunktet i dansk familieret er, at kontakt til begge forældre som udgangspunkt er til barnets bedste. Selv i sager, hvor samvær reduceres markant, forsøger man ofte i første omgang at finde løsninger som overvåget samvær frem for at afskære kontakten helt, medmindre situationen er så alvorlig, at selv overvåget kontakt vurderes at udgøre en risiko for barnet.
Hvad hvis samværet ikke overholdes?
Udleverer bopælsforælderen ikke barnet til samvær, som Familieretshuset har fastsat – eller som står i en skriftlig aftale, der kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse – kan samværsforælderen få hjælp fra familieretten, som blandt andet kan pålægge tvangsbøder. En mundtlig aftale kan ikke tvangsfuldbyrdes. Har du mistet samvær, fordi den anden forælder har forhindret det, kan du desuden have ret til erstatningssamvær. Omvendt, hvis samværsforælderen gentagne gange ikke møder op til aftalt samvær uden gyldig grund, kan det få betydning for en senere vurdering af samværsordningen. Enkeltstående aflysninger på grund af sygdom eller uforudsete omstændigheder er normalt ikke problematiske, men et gentagent mønster af aflysninger eller manglende aflevering kan i sidste ende føre til, at Familieretshuset eller familieretten ændrer samværsordningen.
Feriesamvær og højtider
Ud over den almindelige samværsordning aftales der typisk en særskilt fordeling af skoleferier, jul og andre højtider, da disse ofte falder uden for det normale samværsmønster. En almindelig praksis er at dele sommerferien i to lige store perioder eller skiftes til at have barnet i de forskellige uger, mens jul og nytår ofte deles, så barnet for eksempel er hos den ene forælder juleaften og den anden nytårsaften, og ordningen så byttes om året efter. Har I ikke selv aftalt en klar ferieordning, kan Familieretshuset hjælpe med at fastsætte den, ligesom med det almindelige samvær, og en skriftlig aftale om ferier reducerer markant risikoen for konflikter, når de store ferier nærmer sig.
Eksempel: fra weekendsamvær til deleordning
Kasper har hver anden weekend samvær med sin søn på 9 år samt en hverdag i den mellemliggende uge. Efter to år, hvor Kasper er flyttet tættere på sin tidligere kone og søns skole, foreslår han en overgang til en 7/7-deleordning. Bopælsforælderen er skeptisk, men efter et forløb hos Familieretshuset, hvor begge parters praktiske forhold gennemgås, bliver de enige om en gradvis overgang: først en periode med udvidet samvær svarende til 9/5, og efter seks måneder en fuld 7/7-ordning, hvis overgangsperioden fungerer godt for sønnen. Den gradvise tilgang gør det lettere for både barnet og forældrene at tilpasse sig den nye ordning, i stedet for at skifte fra weekendsamvær til fuld deling fra den ene dag til den anden. En trinvis tilnærmelse giver især mening, hvor der tidligere har været begrænset samvær, da en pludselig og markant udvidelse kan være svær at håndtere for et barn, der har vænnet sig til en bestemt rytme mellem de to hjem gennem flere år.
Ofte stillede spørgsmål om samvær
Hvor meget samvær har man ret til?
Der findes ingen fast, lovbestemt mindstegrænse for samvær – det fastsættes altid konkret ud fra en samlet vurdering af barnets alder, behov og begge forældres praktiske muligheder for at varetage samværet. Hver anden weekend med en ekstra hverdag i den mellemliggende uge er en udbredt ordning, men både mere omfattende og mere begrænset samvær kan aftales mellem forældrene eller fastsættes af Familieretshuset.
Hvad gør vi, hvis vi er uenige om samværsordningen?
I kan bede Familieretshuset om hjælp gennem rådgivning og mægling. Kan I fortsat ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse ud fra en konkret vurdering af barnets bedste. Afgørelsen kan inden for 4 uger indbringes for familieretten ved at klage til Familieretshuset, som sender sagen videre.
Må jeg rejse til udlandet med mit barn i en samværsperiode?
Har du fælles forældremyndighed, kan du som udgangspunkt rejse til udlandet med barnet i din samværsperiode uden samtykke – medmindre I er uenige om forældremyndigheden, for så skal I begge give samtykke. Har du kun samvær uden del i forældremyndigheden, så aftal rejsen med bopælsforælderen, eller bed Familieretshuset om at tage stilling til samvær i udlandet.
Kan samværsordningen ændres, når barnet bliver ældre?
Ja, samvær er ikke statisk og kan justeres løbende, efterhånden som barnets behov ændrer sig med alderen. I kan selv aftale ændringer, eller I kan bede Familieretshuset om at genvurdere ordningen, hvis I ikke kan blive enige.
Hvad sker der, hvis samværet ikke overholdes?
Er samværet fastsat af Familieretshuset eller i en skriftlig aftale, der kan tvangsfuldbyrdes, kan den forælder, der ikke får sit samvær, bede familieretten om hjælp, fx med tvangsbøder. Møder samværsforælderen ikke op, kan myndighederne ikke tvinge samværet igennem. Gentagne overtrædelser kan desuden føre til, at selve samværsordningen senere ændres.
Hvordan fordeles jul og sommerferie?
Der findes ingen fast regel, men en almindelig praksis er at dele sommerferien i to lige store perioder og skiftes til at have barnet juleaften og nytårsaften fra år til år. Har I ikke selv aftalt dette, kan Familieretshuset hjælpe med at fastsætte en ferieordning.
Skal man betale for transport i forbindelse med samvær?
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 2, har I et fælles ansvar for transporten, og I skal selv tilrettelægge den – Familieretshuset tager normalt ikke stilling til den. En almindelig løsning er, at samværsforælderen henter barnet, når samværet begynder, og bopælsforælderen henter det, når det slutter, og hver betaler for sin del. Har du en lav indkomst, kan du søge kommunen om hjælp til transportudgifterne, som beskrevet på borger.dk om samvær.
Læs mere om, hvordan fælles forældremyndighed adskiller sig juridisk fra selve samværet, og hvordan bopæl for barnet fastsættes uafhængigt af, hvor meget samvær den anden forælder har. Er I samtidig uenige om børnebidrag, kan du også læse mere om, hvordan børnebidrag beregnes og eventuelt nedsættes ved udvidet samvær. Samværet hænger sammen med mange andre afgørelser efter et brud, og dem har vi samlet i oversigten over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.