Samvær med barn er en juridisk ret, der gælder uanset om forældrene var gift, samlevende eller aldrig har boet sammen. Bliver en samværsaftale eller -afgørelse ikke overholdt, kan familieretten inden for tre uger fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær, og gentagne overtrædelser – samværschikane – kan i sidste ende føre til, at forældremyndigheden eller bopælen ændres.
Hvad er samværsret?
Samværsret er den forælder-uafhængige rettighed for barnet til at have kontakt med begge sine forældre, selvom de ikke bor sammen. Det er derfor korrekt at tale om, at samvær primært er barnets ret, ikke kun forælderens – en formulering, der har praktisk betydning, når myndighederne skal vurdere en sags udfald. Retten til samvær gælder som udgangspunkt, uanset om forældrene har fælles forældremyndighed eller eneforældremyndighed, og uanset om I nogensinde har boet sammen som familie.
Almindelige samværsmodeller i 2026
| Model | Beskrivelse |
|---|---|
| 7-7 ordning | Barnet bor en uge hos hver forælder på skift |
| 9-5 ordning | Barnet bor 9 dage hos den ene og 5 hos den anden |
| Hver anden weekend | Fast weekendsamvær plus eventuelt en hverdagsaften |
| Udvidet samvær | Ekstra dage tilføjet den almindelige weekendordning |
| Overvåget samvær | Samvær under opsyn ved bekymring for barnets sikkerhed |
Frivillig aftale eller afgørelse i Familieretshuset
Kan I som forældre selv blive enige om en samværsordning, kan I registrere en frivillig aftale hos Familieretshuset, uden at sagen behøver gå videre til et retsmøde. Kan I ikke blive enige, kan hver af jer bede Familieretshuset om hjælp til at finde en løsning, og lykkes det ikke, sendes sagen videre til familieretten, som træffer en bindende afgørelse efter en konkret vurdering af, hvad der tjener barnets bedste. En frivillig aftale er som udgangspunkt hurtigere at få på plads og giver jer selv mere indflydelse på detaljerne, mens en retsafgørelse kan være nødvendig, når konfliktniveauet er højt.
Forskel på samvær og deleordning
Begreberne «samvær» og «deleordning» bruges ofte i flæng, men dækker strengt taget over forskellige grader af tid delt mellem forældrene. Samvær bruges typisk om ordninger, hvor barnet primært bor hos den ene forælder og har regelmæssig kontakt med den anden, mens deleordning eller delt bopæl beskriver situationer, hvor barnet reelt bor lige meget hos begge, som ved en 7-7 ordning. Sondringen har betydning for blandt andet børnebidrag og visse offentlige ydelser, da nogle ordninger forudsætter en bestemt fordeling af tiden for at udløse særlige rettigheder.
Hvad er samværschikane?
Samværschikane opstår, når bopælsforælderen aktivt modarbejder barnets kontakt med den anden forælder – for eksempel ved gentagne gange at nægte at aflevere barnet, aflyse samvær uden gyldig grund eller på anden vis systematisk forhindre den aftalte eller afgjorte kontakt. Samværschikane tages alvorligt af myndighederne, fordi det går direkte imod barnets ret til at have kontakt med begge forældre, og gentagen chikane kan i sidste ende medføre, at bopælen eller endda forældremyndigheden overføres til den forælder, der bliver udsat for chikanen.
Hvad kan du gøre, hvis samværet ikke overholdes?
- Dokumentér de konkrete tilfælde, hvor samværet ikke er blevet overholdt, med datoer og eventuel skriftlig kommunikation.
- Forsøg først en direkte dialog med den anden forælder for at afklare årsagen.
- Kontakt Familieretshuset for at anmode om hjælp til at få samværet genoprettet.
- Bed om, at familieretten fastsætter midlertidigt kontaktbevarende samvær, hvis situationen er akut.
- Overvej i sidste ende fogedrettens bistand til fuldbyrdelse, hvis samværet fortsat ikke respekteres.
Midlertidigt kontaktbevarende samvær
Bliver et fastsat samvær ikke overholdt, skal familieretten som udgangspunkt inden for tre uger fastsætte et midlertidigt kontaktbevarende samvær, så kontakten mellem barnet og den forælder, der er blevet nægtet samvær, ikke afbrydes helt, mens sagen undersøges nærmere. Denne hurtige, midlertidige løsning skal sikre, at barnet ikke mister kontakten til den ene forælder i den tid, det tager at få den fulde sag afklaret, og den erstattes senere af en mere permanent afgørelse, når alle forhold er belyst.
Erstatningssamvær ved aflyst samvær
Bliver et planlagt samvær aflyst – uanset om det skyldes sygdom, force majeure eller en af forældrenes manglende overholdelse – har den forælder, der gik glip af samværet, som udgangspunkt ret til erstatningssamvær i den følgende uge, under samme vilkår, på samme tidspunkt og i samme omfang som det oprindeligt aflyste samvær. Reglen skal sikre, at enkeltstående aflysninger ikke reelt reducerer den samlede mængde tid, barnet får sammen med begge forældre over tid.
Fogedrettens rolle ved manglende overholdelse
Respekterer bopælsforælderen fortsat ikke en gyldig samværsafgørelse, kan sagen i sidste instans bringes for fogedretten, som kan tvangsfuldbyrde afgørelsen. Fogedrettens indblanding i sager om børn sker med stor forsigtighed, fordi processen kan være belastende for barnet, og der er i de senere år indført en mulighed for børnesagkyndig bistand i netop disse sager, så barnets perspektiv inddrages så skånsomt som muligt, selv når sagen ender med tvangsfuldbyrdelse. Fogedrettens involvering er typisk et af de sidste skridt, efter at andre løsningsforsøg er udtømte.
Samvær i ferier og højtider
Ud over den almindelige, tilbagevendende samværsordning aftaler mange forældre en særskilt ferieordning, der fordeler sommerferie, juleferie, vinterferie og andre skoleferier mellem jer – ofte på skift fra år til år, så ingen af jer systematisk går glip af de samme højtider. Er der ikke indgået en konkret ferieaftale, og opstår der uenighed, kan Familieretshuset eller familieretten inddrages til at fastsætte en fordeling, der tager hensyn til begge forældres ønsker og barnets behov for kontinuitet og forudsigelighed omkring de særlige dage.
Rejser og udlandsophold med barnet under samvær
Har I fælles forældremyndighed, kræver længerevarende udlandsrejser med barnet som udgangspunkt den anden forælders samtykke, mens kortere ferierejser inden for Norden ofte kan foretages uden særskilt godkendelse, afhængigt af jeres konkrete aftale. Har den anden forælder ikke del i forældremyndigheden, har bopælsforælderen typisk større frihed til selv at beslutte rejser, men bør stadig orientere den anden forælder af hensyn til samværet. Er I i tvivl om, hvad der gælder i jeres situation, bør det fremgå eksplicit af jeres samværsaftale for at undgå konflikter senere.
Digital og telefonisk kontakt som supplement
Ud over det fysiske samvær kan I aftale, at barnet har ret til telefonisk eller digital kontakt med den forælder, der ikke har barnet i den pågældende periode – for eksempel faste videoopkald et par gange om ugen. Denne form for supplerende kontakt kan være særligt værdifuld ved lange perioder uden fysisk samvær, som ved en 9-5 eller 7-7 ordning med stor geografisk afstand, og kan med fordel skrives direkte ind i samværsaftalen, så begge forældre har klare forventninger til, hvordan og hvor ofte kontakten skal foregå.
Samvær med bedsteforældre og øvrig familie
Bedsteforældre og anden nær familie har som udgangspunkt ikke en selvstændig, lovfæstet ret til samvær med barnet på samme måde som forældrene, men kan i praksis få samvær som en del af den periode, barnet er hos den pågældende forælder. I særlige tilfælde – for eksempel hvis en forælder er død, og kontakten til bedsteforældrene derved risikerer at gå tabt – kan bedsteforældre henvende sig til Familieretshuset for at få vurderet, om der kan etableres en selvstændig samværsordning, men dette sker efter en konkret og forholdsvis streng vurdering.
Samvær med spædbørn – særlige hensyn
Er barnet meget lille, tilpasses samværsordningen ofte, så overgangene mellem forældrene sker hyppigere, men i kortere perioder ad gangen, fordi spædbørn og helt små børn typisk har behov for hyppig kontakt med begge forældre for at opbygge en tryg tilknytning. En 7-7 ordning med en hel uge ad gangen anses ofte for uegnet til de mindste børn, mens hyppigere, kortere samværsperioder – for eksempel et par timer eller en enkelt overnatning flere gange om ugen – kan være mere hensigtsmæssigt, indtil barnet bliver ældre og kan håndtere længere adskillelser fra hver forælder.
Kan samvær begrænses eller stoppes helt?
Ja, i alvorlige tilfælde – som dokumenteret vold, misbrug eller en konkret risiko for barnets sikkerhed – kan familieretten beslutte, at samvær helt bortfalder, eller at det kun kan foregå overvåget af en tredjepart. En sådan afgørelse kræver som udgangspunkt solid dokumentation og en konkret vurdering af risikoen for barnet, og den er ikke permanent af natur – ændrer forholdene sig væsentligt, kan sagen tages op igen med henblik på at genindføre eller udvide samværet.
Samvær for forældre, der aldrig har boet sammen
Reglerne om samvær gælder på samme måde, uanset om I var gift, samlevende, eller om I aldrig har delt bopæl som par. Har I fået et barn sammen uden nogensinde at have boet sammen, har begge forældre som udgangspunkt ret til at etablere en samværsordning, der giver barnet mulighed for at have kontakt med begge sine forældre – processen for at få en aftale eller afgørelse på plads følger samme regler som for forældre, der senere flytter fra hinanden.
Hvad koster det at få en samværssag afgjort?
Registrering af en frivillig samværsaftale hos Familieretshuset er som udgangspunkt gratis. Ender sagen ved familieretten, tilkommer der en retsafgift, og har I brug for advokatbistand, koster det typisk et par tusinde til nogle titusinde kroner, afhængigt af sagens omfang og antal retsmøder. Har din husstand en lav indkomst under grænserne for fri proces – 404.000 kr. for enlige og 513.000 kr. for par plus 70.000 kr. pr. barn i 2026 – kan du søge om hel eller delvis dækning af dine sagsomkostninger.
Kan samværsordningen ændres, når barnet bliver ældre?
Ja, en samværsordning er ikke statisk, og det er helt almindeligt, at den justeres i takt med, at barnet vokser til og får ændrede behov – for eksempel når barnet starter i skole, får egne fritidsaktiviteter eller som teenager selv ønsker mere indflydelse på fordelingen af sin tid. Kan I som forældre selv blive enige om en justering, kan I bare opdatere jeres aftale hos Familieretshuset. Er I uenige, kan hver af jer anmode om en fornyet vurdering, hvor barnets aktuelle alder, behov og eventuelt eget ønske indgår i grundlaget for en ny afgørelse.
Regneeksempel: Julie oplever gentagne aflysninger
Julie har en fast samværsaftale om, at hendes søn skal være hos hende hver anden weekend, men barnets far aflyser gentagne gange uden gyldig grund. Julie dokumenterer de fire seneste aflysninger med datoer og SMS-korrespondance og kontakter Familieretshuset. Fordi mønstret vurderes som samværschikane, hjælper Familieretshuset med at genoprette samværet, og Julie får desuden ret til erstatningssamvær for de tabte weekender. Fortsætter faren med at nægte samvær, kan Julie som næste skridt anmode om, at familieretten fastsætter et midlertidigt kontaktbevarende samvær, mens en mere permanent løsning findes.
Samvær og skoleferier for skolebørn
Når barnet starter i skole, bliver samværsordningen ofte tilpasset skoleårets rytme frem for udelukkende at følge kalenderuger, så overgange mellem forældrene i videst muligt omfang sker i weekender eller ved ferieskift frem for midt i en skoleuge. Mange forældre vælger at revidere deres samværsaftale, når barnet begynder i skole, netop for at sikre stabilitet omkring lektier, fritidsaktiviteter og faste rutiner, uanset hvilken forælder barnet bor hos i den givne uge.
Typiske fejl i samværssager
- At undlade at dokumentere aflysninger og overtrædelser løbende, hvilket gør det sværere at bevise et mønster senere.
- At tro, at man selv kan stoppe samvær uden en afgørelse, blot fordi man er utilfreds med den anden forælder.
- At vente for længe med at kontakte Familieretshuset, når samvær systematisk ikke overholdes.
- At overse retten til erstatningssamvær ved enkeltstående aflysninger.
- At antage, at fogedrettens involvering er det første skridt, frem for en sidste udvej efter andre forsøg.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget samvær har man ret til?
Der findes ikke ét fast svar – omfanget afhænger af en konkret vurdering og kan variere fra hver anden weekend til en 7-7 ordning med lige meget tid hos begge forældre.
Hvad gør jeg, hvis samvær ikke overholdes?
Dokumentér overtrædelserne og kontakt Familieretshuset. Er situationen akut, kan familieretten inden for tre uger fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær.
Kan man lave en samværsaftale uden retten?
Ja, er I enige, kan I registrere en frivillig aftale hos Familieretshuset, hvilket er hurtigere og mindre belastende end en sag ved familieretten.
Hvad er samværschikane?
Når bopælsforælderen systematisk modarbejder eller nægter samvær uden gyldig grund. Gentagen chikane kan i alvorlige tilfælde føre til, at bopæl eller forældremyndighed ændres.
Har jeg ret til erstatningssamvær ved aflysning?
Ja, som udgangspunkt skal aflyst samvær erstattes i den følgende uge under samme vilkår, tidspunkt og omfang som det oprindeligt planlagte samvær.
Kan fogedretten tvinge samvær igennem?
Ja, som sidste udvej kan en gyldig samværsafgørelse fuldbyrdes via fogedretten, ofte med børnesagkyndig bistand for at skåne barnet mest muligt i processen.
Skal jeg have advokat til en samværssag?
Det er ikke et krav, men mange vælger advokatbistand ved uenighed. Har I lav indkomst, kan I søge om fri proces til hel eller delvis dækning af udgifterne.
Kan samværsordningen ændres, når barnet bliver ældre?
Ja, ordningen kan justeres i takt med barnets alder og behov, enten ved en opdateret frivillig aftale eller ved en fornyet afgørelse ved uenighed.
Gælder samværsretten for forældre, der aldrig har boet sammen?
Ja, reglerne om samvær er de samme, uanset jeres tidligere civilstatus eller om I nogensinde har delt bopæl som par.
Læs også om fælles forældremyndighed og børnebidrag satser 2026. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Familieretshuset og borger.dk har opdaterede regler om samvær med barn.