Normalbidraget for børnebidrag udgør 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. plus et tillæg på 192 kr. Har den bidragspligtige forælder en indkomst over 600.000 kr. om året, kan bidraget forhøjes med et tillægsbidrag på 100, 200 eller 300 procent af normalbidraget, og børn i uddannelse kan derudover være berettiget til uddannelsesbidrag.
Hvem skal betale børnebidrag?
Børnebidrag skal som udgangspunkt betales af den forælder, der ikke bor sammen med barnet til hverdag, uanset om forældrene har været gift, var samlevende uden at være gift, eller aldrig har boet sammen. Bidraget er en økonomisk kompensation for, at den bidragspligtige forælder ikke dagligt bidrager til barnets forsørgelse i naturalier, som mad, tøj og husly, og det gælder derfor bredt for alle situationer, hvor et barn hovedsageligt bor hos den ene forælder.
Satser for børnebidrag 2026
| Bidragstype | Sats 2026 |
|---|---|
| Grundbeløb | 1.483 kr./md. |
| Tillæg | 192 kr./md. |
| Normalbidrag i alt | 1.675 kr./md. |
| Tillægsbidrag 100 % | Normalbidrag + 100 % af normalbidraget |
| Tillægsbidrag 200 % | Normalbidrag + 200 % af normalbidraget |
| Tillægsbidrag 300 % | Normalbidrag + 300 % af normalbidraget |
Hvornår udløses tillægsbidrag?
Tillægsbidrag kan komme på tale, når den bidragspligtige forælders årsindkomst overstiger 600.000 kr. i 2026. Jo højere indkomst, jo større er sandsynligheden for, at der fastsættes et tillægsbidrag på 100, 200 eller endda 300 procent oveni normalbidraget, afhængigt af indkomstens størrelse og antallet af børn, den bidragspligtige forsørger. Tillægsbidrag fastsættes af Familieretshuset efter en konkret vurdering og er ikke noget, en forælder kan kræve automatisk – det skal søges særskilt, typisk af den forælder, der modtager bidraget.
Uddannelsesbidrag til børn over 18 år
Er barnet fyldt 18 år og fortsat under uddannelse, kan der i visse tilfælde fastsættes et uddannelsesbidrag, hvis den bidragspligtige forælder har en høj indkomst. Uddannelsesbidraget adskiller sig fra det almindelige børnebidrag ved, at det kun kommer på tale for børn i aktiv uddannelse, og det bortfalder normalt, når barnet afslutter sin uddannelse eller fylder 24 år, alt efter hvad der indtræffer først. Uddannelsesbidrag skal ligesom tillægsbidrag søges særskilt hos Familieretshuset og fastsættes efter en konkret vurdering af begge parters økonomiske forhold.
Gælder satserne uanset forældrenes tidligere forhold?
Satserne for normalbidrag, tillægsbidrag og uddannelsesbidrag er nøjagtigt de samme, uanset om forældrene var gift og efterfølgende blev skilt, var samlevende uden at være gift, eller aldrig har boet sammen som par. Denne side samler de generelle satser og beregningsregler, som gælder på tværs af alle disse situationer. Er du specifikt interesseret i, hvordan børnebidrag typisk håndteres som en del af selve skilsmisseprocessen, herunder samspillet med bodeling og andre økonomiske forhold, kan du finde en mere kontekstspecifik gennemgang i vores guide om børnebidrag ved skilsmisse.
Hvordan beregnes bidragsevnen?
Når Familieretshuset vurderer, om der skal fastsættes et tillægsbidrag, ser man ikke kun på den bidragspligtiges bruttoindkomst isoleret, men på den samlede bidragsevne – altså hvad personen reelt har mulighed for at betale efter faste, nødvendige udgifter. Har den bidragspligtige forælder forsørgerpligt over for flere børn fra forskellige forhold, kan det påvirke, hvor stort et tillægsbidrag der fastsættes for hvert enkelt barn, da den samlede økonomiske byrde fordeles mellem alle de børn, personen er forpligtet til at forsørge.
Børnebidrag når man har flere børn med forskellige forældre
Har den bidragspligtige forælder børn med flere forskellige personer, beregnes bidraget for hvert enkelt barn særskilt, men med et øje for den samlede økonomiske belastning. Har personen for eksempel tre børn med tre forskellige tidligere partnere, vil et eventuelt tillægsbidrag typisk blive fastsat mere forsigtigt for hvert barn, end hvis personen kun havde forsørgerpligt over for ét barn, fordi den samlede bidragsevne skal dække alle børnene rimeligt. Det er derfor ikke ualmindeligt, at et højt tillægsbidrag til ét barn nedjusteres, hvis der senere kommer flere børn til, som personen også skal bidrage til.
Kan man aftale et bidrag, der afviger fra normalbidraget?
Ja, forældre kan frit aftale et børnebidrag, der er højere end normalbidraget, hvis begge er enige om det, uden at det kræver en formel afgørelse fra Familieretshuset. En sådan privat aftale kan give mere fleksibilitet, men det er vigtigt at være opmærksom på, at et aftalt bidrag under normalbidraget som udgangspunkt ikke kan fraviges nedad ved en simpel aftale, medmindre der er tale om en formel, registreret aftale, der tager højde for barnets tarv. Er I i tvivl om, hvordan en privat aftale bedst formuleres, kan det være en god idé at få den registreret hos Familieretshuset for at sikre juridisk klarhed.
Sådan søger du om fastsættelse af børnebidrag
- Log på Familieretshusets digitale selvbetjening med MitID.
- Udfyld ansøgningen om børnebidrag og angiv oplysninger om barnet og begge forældres økonomi.
- Vedlæg eventuel dokumentation for indkomst, hvis du søger om tillægsbidrag eller uddannelsesbidrag.
- Familieretshuset fastsætter bidraget administrativt, medmindre der er behov for en egentlig retsafgørelse.
- Tilmeld eventuelt bidraget til opkrævning via Udbetaling Danmark for automatisk håndtering.
Udbetaling via Udbetaling Danmark eller privat aftale
Børnebidrag kan enten opkræves og udbetales gennem Udbetaling Danmark, som sørger for den praktiske håndtering og eventuel inddrivelse ved manglende betaling, eller aftales direkte mellem forældrene som en privat ordning uden om det offentlige system. Vælger I den private løsning, er det jeres eget ansvar at holde styr på betalingerne og eventuel dokumentation, hvilket for nogle familier fungerer fint, mens andre foretrækker Udbetaling Danmarks sikkerhed for, at bidraget rent faktisk bliver betalt til tiden hver måned.
Historisk udvikling af satserne
Satserne for børnebidrag reguleres én gang årligt, normalt med virkning fra 1. januar, i takt med den generelle løn- og prisudvikling i samfundet. Det betyder, at både grundbeløbet, tillægget og dermed det samlede normalbidrag typisk stiger en smule fra år til år, og det samme gælder grænsen for, hvornår tillægsbidrag kan komme på tale. Betaler du eller modtager du børnebidrag over en længere periode, er det derfor en god idé at holde øje med den årlige regulering, så du ved, hvilket beløb der reelt gælder for det aktuelle år.
Hænger børnebidrag og samvær sammen?
Børnebidrag og samvær er juridisk set to adskilte spørgsmål, og et lavt eller manglende samvær giver ikke i sig selv den bidragspligtige ret til at nedsætte eller stoppe betalingen af børnebidrag – ligesom manglende betaling af børnebidrag ikke giver bopælsforælderen ret til at nægte samvær. De to forhold behandles som separate sager hos Familieretshuset, selvom de i praksis ofte hænger tæt sammen i konfliktfyldte familier. Oplever du problemer med begge dele samtidig, er det som udgangspunkt nødvendigt at rejse dem som to separate spørgsmål over for myndighederne.
Regneeksempel: Peter betaler normalbidrag
Peter har en årsindkomst på 420.000 kr. og betaler normalbidrag for sin søn, som bor hos moren. Fordi hans indkomst ligger under grænsen på 600.000 kr., skal han kun betale det almindelige normalbidrag på 1.675 kr. om måneden, uden tillægsbidrag. Beløbet opkræves automatisk via Udbetaling Danmark og trækkes direkte fra Peters konto hver måned, mens moren modtager beløbet uden selv at skulle rykke for betalingen.
Regneeksempel: Anders betaler tillægsbidrag
Anders har en årsindkomst på 750.000 kr. og er far til to børn, der bor hos deres mor. Fordi hans indkomst ligger godt over grænsen på 600.000 kr., fastsætter Familieretshuset et tillægsbidrag på 100 procent oveni normalbidraget for hvert barn. Det betyder, at Anders for hvert barn betaler normalbidraget på 1.675 kr. plus yderligere 1.675 kr. i tillægsbidrag, i alt 3.350 kr. om måneden pr. barn – samlet 6.700 kr. om måneden for begge børn.
Skattemæssig behandling for modtageren
Modtager du børnebidrag, skal du som udgangspunkt ikke betale skat af selve normalbidraget, da det anses for en kompensation for barnets forsørgelse og ikke som almindelig skattepligtig indkomst for dig. Et eventuelt tillægsbidrag ud over normalbidraget behandles derimod anderledes skattemæssigt og kan i visse tilfælde være skattepligtigt for modtageren, mens den bidragspligtige samtidig kan opnå fradrag for den tilsvarende del. Er du i tvivl om den præcise skattemæssige behandling af dit konkrete bidrag, kan du læse mere i vores guide om fradrag for børnebidrag i skat.
Kan børnebidrag ændres senere?
Ja, ændrer den bidragspligtiges indkomst sig væsentligt – enten op eller ned – eller ændrer barnets forhold sig, kan begge forældre anmode Familieretshuset om at få bidraget genberegnet. En stigning i indkomsten kan udløse et nyt eller højere tillægsbidrag, mens et indkomsttab, for eksempel ved ledighed, kan give grundlag for at få bidraget nedsat midlertidigt. Det er vigtigt at søge om ændringen aktivt – bidraget justeres ikke automatisk, blot fordi indkomsten ændrer sig.
Hvad hvis den bidragspligtige er selvstændig?
Er den bidragspligtige forælder selvstændig erhvervsdrivende, kan indkomsten være sværere at fastslå entydigt end for en lønmodtager, fordi den kan svinge betydeligt fra år til år, og fordi virksomhedens overskud ikke altid direkte afspejler personens reelle rådighedsbeløb. Familieretshuset lægger i sådanne sager typisk vægt på flere års regnskabstal og eventuel dokumentation for privatforbrug for at danne sig et retvisende billede af bidragsevnen, frem for udelukkende at se på et enkelt regnskabsårs bundlinje, som kan give et misvisende øjebliksbillede.
Børnebidrag ved delt bopæl
Har I delt bopæl, hvor barnet reelt bor lige meget hos begge forældre, som ved en 7-7 ordning, bortfalder børnebidraget som udgangspunkt, fordi begge forældre allerede bidrager direkte til barnets daglige forsørgelse i den tid, barnet er hos dem. Er der en betydelig forskel i forældrenes indkomst, selv ved delt bopæl, kan der dog i særlige tilfælde stadig fastsættes et bidrag, så barnets levestandard ikke varierer for meget afhængigt af, hvilken forælder barnet er hos i den givne periode.
Hvad hvis bidraget ikke bliver betalt?
Bliver børnebidraget ikke betalt til tiden, kan Udbetaling Danmark – hvis bidraget er registreret der – forskudsvis udbetale beløbet til modtageren og efterfølgende selv inddrive det hos den bidragspligtige, om nødvendigt gennem lønindeholdelse eller andre inddrivelsesmetoder. Er bidraget aftalt privat uden om Udbetaling Danmark, må modtageren selv rykke for betalingen og i sidste ende eventuelt inddrage inkasso eller domstolene, hvilket er en af grundene til, at mange forældre foretrækker at lade Udbetaling Danmark håndtere opkrævningen.
Hvad hvis I bor i forskellige lande?
Bor den bidragspligtige forælder i et andet land end barnet og den anden forælder, gælder danske regler som udgangspunkt stadig, hvis sagen er behandlet af danske myndigheder, men den praktiske inddrivelse kan blive mere kompliceret. Danmark har indgået internationale aftaler med en række lande om gensidig bistand til inddrivelse af børnebidrag på tværs af landegrænser, hvilket i praksis betyder, at Udbetaling Danmark i mange tilfælde kan samarbejde med udenlandske myndigheder for at sikre, at bidraget rent faktisk bliver betalt. Er jeres situation grænseoverskridende, anbefales det at kontakte Familieretshuset tidligt for at afklare, hvilke regler og procedurer der konkret gælder.
Typiske fejl om børnebidrag
- At tro, at tillægsbidrag fastsættes automatisk, blot fordi indkomsten overstiger grænsen – det skal søges særskilt.
- At glemme at søge om genberegning ved væsentlige indkomstændringer.
- At antage, at børnebidrag altid bortfalder ved delt bopæl, uanset indkomstforskel.
- At overse, at uddannelsesbidrag kun gælder børn i aktiv uddannelse, ikke automatisk alle unge over 18 år.
- At vælge en privat aftale uden at overveje risikoen ved manglende betaling og fraværet af Udbetaling Danmarks inddrivelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget er normalbidrag i 2026?
Normalbidraget udgør 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. plus et tillæg på 192 kr.
Kan man kræve mere end normalbidrag?
Ja, ligger den bidragspligtiges indkomst over 600.000 kr. om året, kan der søges om tillægsbidrag på 100, 200 eller 300 procent oveni normalbidraget.
Skal man betale børnebidrag for et barn over 21 år?
Almindeligt børnebidrag ophører normalt ved myndighedsalderen, men uddannelsesbidrag kan fortsætte, hvis barnet er i aktiv uddannelse, typisk indtil senest 24-års alderen.
Kan børnebidrag ændres, hvis min indkomst falder?
Ja, ved et væsentligt indkomstfald kan du anmode Familieretshuset om at få bidraget genberegnet og eventuelt nedsat midlertidigt.
Bortfalder børnebidrag automatisk ved delt bopæl?
Som udgangspunkt ja, men ved en betydelig indkomstforskel mellem forældrene kan der stadig fastsættes et bidrag, selv ved reelt delt bopæl.
Skal jeg betale skat af det børnebidrag, jeg modtager?
Nej, normalbidraget er som udgangspunkt skattefrit for modtageren, mens et eventuelt tillægsbidrag kan have en anden skattemæssig behandling.
Kan jeg få mere i bidrag, hvis jeg har flere børn med forskellige forældre?
Bidraget beregnes for hvert barn separat, men den bidragspligtiges samlede bidragsevne fordelt på alle børnene kan påvirke størrelsen af et eventuelt tillægsbidrag.
Hvad sker der, hvis bidraget ikke betales?
Er bidraget registreret hos Udbetaling Danmark, kan det forskudsudbetales til modtageren og efterfølgende inddrives hos den bidragspligtige, om nødvendigt gennem lønindeholdelse.
Læs også om fradrag for børnebidrag i skat og samvær med barn. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Familieretshuset og borger.dk har opdaterede satser for børnebidrag.