Fælles forældremyndighed betyder, at I begge fortsat skal være enige om væsentlige beslutninger i barnets liv efter skilsmissen, selvom barnet kun bor fast hos den ene af jer. Er I grundlæggende uenige om vigtige spørgsmål som skolevalg eller alvorlig medicinsk behandling, kan Familieretshuset og i sidste ende familieretten hjælpe med at afgøre sagen eller i særlige tilfælde ophæve den fælles forældremyndighed helt.
De fleste skilte forældre i Danmark bevarer fælles forældremyndighed, da det er lovens udgangspunkt, medmindre der er særlige grunde til andet. Men hvad betyder det egentlig i praksis at have fælles forældremyndighed, når I ikke længere bor sammen? Denne guide gennemgår, hvilke beslutninger der kræver enighed, hvad bopælsforælderen selv kan bestemme, og hvad der sker, når I ikke kan blive enige.
Hvad betyder fælles forældremyndighed i praksis?
Fælles forældremyndighed betyder, at I begge har den juridiske ret og pligt til at træffe væsentlige beslutninger om barnets liv sammen, uanset hvor barnet har sin faste bopæl. Det gælder, selvom kun den ene af jer er bopælsforælder, og barnet primært bor og har sin hverdag hos denne forælder. Forældremyndigheden giver jer derfor stadig lige stor indflydelse på de store linjer i barnets liv, mens den daglige praktik og de mindre beslutninger typisk håndteres af den forælder, barnet opholder sig hos i øjeblikket. Det er en udbredt misforståelse, at fælles forældremyndighed betyder lige meget samvær eller en 50/50-deleordning – de to ting er juridisk set helt adskilte spørgsmål, som behandles hver for sig hos Familieretshuset.
Hvilke beslutninger kræver enighed mellem jer?
| Beslutning | Kræver fælles enighed? |
|---|---|
| Valg af skole og skoleskift | Ja |
| Navngivning og navneændring | Ja |
| Alvorlig eller ikke-akut medicinsk behandling | Ja |
| Flytning til udlandet med barnet | Ja |
| Religiøst tilhørsforhold og dåb | Ja |
| Daglig kost, fritidsaktiviteter og sengetider | Nej, bopælsforælderen bestemmer selv |
| Akut lægebehandling | Nej, den forælder, barnet er hos, kan handle akut |
Hvad kan bopælsforælderen selv bestemme?
Bopælsforælderen har typisk ret til selv at træffe beslutninger om barnets daglige liv, mens barnet bor hos vedkommende – det omfatter blandt andet almindelig kost, fritidsaktiviteter, sengetider og andre praktiske forhold i hverdagen. Den forælder, der har samvær, har tilsvarende ret til at træffe de samme typer daglige beslutninger, mens barnet er hos vedkommende i samværsperioden. Denne opdeling betyder i praksis, at begge forældre kan indrette hverdagen relativt frit efter egne principper, uden at skulle spørge den anden om lov til småting, samtidig med at de store, langsigtede beslutninger om barnets fremtid stadig kræver enighed mellem jer begge som indehavere af den fælles forældremyndighed.
Fælles forældremyndighed er ikke det samme som delt bopæl
En af de mest udbredte misforståelser er, at fælles forældremyndighed automatisk indebærer, at barnet skal bo lige meget hos begge forældre. Sådan hænger det ikke sammen juridisk. Forældremyndighed handler om retten til at træffe beslutninger på barnets vegne, mens bopæl og samvær handler om, hvor barnet fysisk bor, og hvor meget tid det tilbringer hos hver forælder. I kan sagtens have fælles forældremyndighed, samtidig med at barnet bor fast hos den ene af jer og kun har samvær med den anden hver anden weekend. Omvendt kan I også aftale en egentlig deleordning med delt bopæl, selvom det juridisk set stadig kun er forældremyndigheden, der er fælles – barnet kan nemlig kun have én folkeregisteradresse ad gangen, uanset hvor meget tid det reelt tilbringer hos hver forælder.
Praktiske råd til at få den fælles forældremyndighed til at fungere
- Aftal på forhånd, hvilke typer beslutninger I betragter som «væsentlige» og derfor kræver fælles stillingtagen, så I undgår tvivl i hverdagen.
- Brug skriftlig kommunikation – sms eller e-mail – om vigtige beslutninger, så I begge har dokumentation for, hvad der er aftalt.
- Orienter hinanden løbende om skole, sundhed og fritidsliv, selvom I ikke bor sammen, så ingen af jer føler jer holdt uden for barnets liv.
- Søg rådgivning hos Familieretshuset tidligt, hvis I mærker, at samarbejdet om de fælles beslutninger begynder at skride.
- Hold barnet uden for konflikter om forældremyndighed – børn mærker det tydeligt, hvis de bliver brugt som budbringer mellem forældrene.
Hvad hvis I er uenige om en væsentlig beslutning?
Kan I ikke blive enige om et spørgsmål, der kræver fælles beslutning, kan en af jer bede Familieretshuset om hjælp til at løse konflikten. Familieretshuset forsøger typisk først at mægle mellem jer gennem rådgivning og møder, hvor I begge kan fremlægge jeres synspunkter. Kan I fortsat ikke nå til enighed, kan sagen sendes videre til familieretten, som kan tage konkret stilling til det pågældende spørgsmål – for eksempel hvilken skole barnet skal gå på. Familieretten kan derimod ikke selv ændre på selve forældremyndigheden i sådan en sag, medmindre der samtidig er rejst en selvstændig sag om ændring af selve myndighedsformen.
Sådan ophæves fælles forældremyndighed
- Kontakt Familieretshuset og anmod om, at spørgsmålet om forældremyndighed tages op til fornyet vurdering.
- Deltag i et eller flere vejledningsmøder, hvor Familieretshuset undersøger, om der er grundlag for at ændre forældremyndigheden.
- Kan I ikke blive enige, og vurderer Familieretshuset, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, sendes sagen til familieretten.
- Familieretten vurderer, om betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er opfyldt, ud fra hensynet til barnets bedste.
- Bliver den fælles forældremyndighed ophævet, tildeles eneforældremyndigheden typisk til den forælder, barnet primært bor hos.
Det er værd at bemærke, at domstolene generelt er tilbageholdende med at ophæve fælles forældremyndighed, medmindre der er tungtvejende grunde som vedvarende og alvorlig samarbejdschikane, vold eller anden adfærd, der reelt skader barnet. Almindelig uenighed eller dårlig kommunikation mellem forældrene efter en skilsmisse er som udgangspunkt ikke nok til at ophæve den fælles forældremyndighed i sig selv.
Hvad hvis den ene forælder slet ikke har forældremyndighed?
Har kun den ene af jer forældremyndigheden – enten fordi I aftalte det ved skilsmissen, eller fordi en domstol senere har tildelt eneforældremyndighed – er det alene denne forælder, der har ret og pligt til at træffe de væsentlige beslutninger om barnets liv. Den anden forælder, der eventuelt har samvær, har som udgangspunkt ikke krav på at blive inddraget i beslutninger om skole, navn eller alvorlig medicinsk behandling, medmindre I selv har aftalt en anden praksis. Det betyder ikke, at samværsforælderen er uden rettigheder i det hele taget – vedkommende har fortsat ret til information om barnets forhold fra skole og sundhedsvæsen i mange tilfælde, men den formelle beslutningskompetence ligger alene hos den forælder, der har forældremyndigheden.
Fælles forældremyndighed for ugifte forældre
Reglerne om fælles forældremyndighed gælder ikke kun for tidligere gifte par – de samme principper gælder for ugifte forældre, der går fra hinanden efter et samlivsforhold. Har I registreret jer som forældre med fælles forældremyndighed hos folkeregistret, gælder præcis de samme regler om, hvilke beslutninger der kræver enighed, som for tidligere ægtefæller. Er I ugifte og aldrig har fået registreret fælles forældremyndighed, kan situationen være mere kompliceret, og det er værd at få afklaret formelt hos Familieretshuset, hvem der reelt har forældremyndigheden, hvis I går fra hinanden, i stedet for at antage, at praksis fra samlivet automatisk fortsætter.
Hvad med sundhedsoplysninger og skolekontakt?
Har I fælles forældremyndighed, har begge forældre som udgangspunkt ret til at få oplysninger om barnets forhold direkte fra skole, dagtilbud og sundhedsvæsen, uanset hvem barnet bor fast hos. I praksis betyder det, at begge forældre normalt kan møde op til forældresamtaler, modtage karakterer og andre skoleoplysninger og blive kontaktet ved sygdom eller andre hændelser i institutionen. Har I kun ene forældremyndighed, er det som udgangspunkt kun myndighedsindehaveren, der har denne automatiske ret til information, selvom mange skoler og institutioner i praksis vælger at orientere begge forældre af hensyn til barnet, medmindre der er en konkret grund til at undlade det, for eksempel i sager med vold eller kontaktforbud.
Regneeksempel: uenighed om skolevalg
Mette og Jonas har fælles forældremyndighed over deres datter på 6 år. Mette, som er bopælsforælder, ønsker at flytte datteren til en anden folkeskole tættere på sit nye job, mens Jonas mener, datteren skal blive på sin nuværende skole tæt på hans bolig, hvor hun har sine venner. Fordi skolevalg kræver enighed, kan Mette ikke bare flytte skolen uden Jonas’ accept. De henvender sig til Familieretshuset, som afholder et møde, hvor begge fremlægger deres argumenter. Kan de stadig ikke blive enige, sendes sagen videre til familieretten, som træffer den endelige beslutning ud fra, hvad der samlet set vurderes bedst for datteren – ikke ud fra, hvilken forælder der «har mest ret» i konflikten. Familieretten vil typisk lægge vægt på praktiske forhold som afstand til skolen, datterens eksisterende venskaber, og hvor stabilt et skoleskift midt i skoleåret reelt vil være for et barn på 6 år, frem for at fokusere ensidigt på forældrenes egne ønsker og bekvemmelighed.
Ofte stillede spørgsmål om fælles forældremyndighed
Hvad betyder fælles forældremyndighed efter en skilsmisse?
Det betyder, at I begge fortsat skal være enige om alle væsentlige beslutninger i barnets liv, som skolevalg, navngivning, religiøst tilhørsforhold og flytning til udlandet, selvom barnet kun bor fast hos den ene af jer efter skilsmissen. Daglige og praktiske beslutninger kan derimod frit træffes af den forælder, barnet opholder sig hos i øjeblikket, uden at skulle spørge den anden om lov.
Hvad sker der, hvis vi er uenige om en vigtig beslutning?
I kan bede Familieretshuset om hjælp til at finde en løsning gennem rådgivning og mægling. Kan I fortsat ikke blive enige efter denne proces, kan det konkrete, afgrænsede spørgsmål sendes videre til familieretten, som træffer en bindende afgørelse ud fra, hvad der samlet set vurderes bedst for barnet på længere sigt.
Kan man ophæve fælles forældremyndighed?
Ja, men det kræver typisk tungtvejende og dokumenterede grunde som vedvarende samarbejdschikane, vold eller anden adfærd, der reelt skader barnet. Almindelig uenighed eller dårlig kommunikation mellem skilte forældre er som udgangspunkt ikke nok i sig selv til, at familieretten vælger at ophæve den fælles forældremyndighed.
Kan bopælsforælderen bestemme alt om barnets hverdag?
Ja, daglige og praktiske beslutninger som kost, fritidsaktiviteter, lektier og sengetider kan bopælsforælderen som udgangspunkt bestemme helt selv, mens barnet bor hos vedkommende. Nøjagtig det samme gælder i øvrigt for samværsforælderen, når barnet er i dennes varetægt i en samværsperiode.
Skal begge forældre give samtykke til at flytte barnet til udlandet?
Ja, en varig flytning til udlandet med barnet kræver som klart udgangspunkt samtykke fra begge forældre, når I har fælles forældremyndighed – uanset hvor gode grundene til flytningen ellers måtte være. Uden samtykke fra den anden forælder kan flytningen i værste fald blive betragtet som ulovlig bortførelse af barnet efter både dansk og international ret.
Hvad hvis den ene forælder ikke reagerer på henvendelser om barnet?
Vedvarende og dokumenteret manglende reaktion fra en forælder kan i sig selv være med til at underbygge, at der er reelle samarbejdsproblemer, hvilket kan indgå som et element i en senere vurdering hos Familieretshuset eller familieretten, hvis den anden forælder på et tidspunkt ønsker at få ændret selve forældremyndigheden.
Kan man ændre fra ene til fælles forældremyndighed igen?
Ja, forældre med ene forældremyndighed kan altid aftale at overgå til fælles forældremyndighed, hvis de begge ønsker det – det kræver blot en enkel registrering hos Familieretshuset. Ønsker kun den ene forælder ændringen, mens den anden er imod, skal spørgsmålet i stedet afgøres af familieretten efter samme principper som ved andre uenigheder om forældremyndighed.
Læs mere om, hvornår du kan søge eneforældremyndighed, og hvordan samværsordninger fastsættes, hvis I er uenige om mere end selve myndigheden. Har I brug for at afklare, hvor barnet officielt skal bo, kan du også læse mere om reglerne for bopæl for barnet og forskellen på bopælsforælder og samværsforælder.