Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler trådte i kraft 1. januar 2025, da Danmark udtrådte af den fælles Eurovignette-aftale. Ordningen omfatter lastbiler på 12 tons og derover, og satsen afhænger af CO2-emissionsklasse og vægt: i 2026 fra 0,13 kr. til 1,10 kr. pr. km, med tillæg i miljøzoner. Det er politisk aftalt at udvide til lastbiler fra 3,5 tons i 2027 og til hele det offentlige vejnet i 2028.
Hvorfor forlod Danmark Eurovignette-systemet?
Eurovignette var en fælles europæisk ordning, hvor lastbiler betalte en fast, tidsbaseret afgift for at benytte vejnettet, uafhængigt af hvor mange kilometer de reelt kørte. Danmark har valgt at forlade denne ordning til fordel for et kilometerbaseret system, hvor betalingen i stedet afhænger direkte af, hvor mange kilometer lastbilen kører på det afgiftspligtige vejnet. Formålet er dels at gøre afgiften mere retfærdig i forhold til faktisk vejslid og trængsel, dels at skabe et økonomisk incitament til grønnere lastbiler gennem den CO2-differentierede model.
Flere andre europæiske lande har enten allerede indført eller overvejer lignende kilometerbaserede modeller for tunge køretøjer, hvilket betyder, at Danmark ikke står alene med denne type systemomlægning — udviklingen går generelt i retning af mere præcise og miljødifferentierede vejafgifter frem for brede, tidsbaserede ordninger som Eurovignette.
Hvordan fungerer den kilometerbaserede afgift?
| Element | Detalje |
|---|---|
| Ikrafttræden | 1. januar 2025 |
| Omfattede lastbiler (2025-2026) | 12 tons og derover |
| Planlagt udvidelse fra 2027 | Lastbiler fra 3,5 tons (kræver ny lov) |
| Afgiftspligtigt vejnet 2025-2027 | Cirka 10.900 km |
| Planlagt udvidelse af vejnet | Fra 1. januar 2028: hele det offentlige vejnet, ca. 75.000 km |
| Beregningsprincip | Pr. kørt km efter CO2-emissionsklasse og vægtklasse, tillæg i miljøzoner |
| Administration | Sund & Bælt |
CO2-differentiering — hvorfor betaler nogle lastbiler mere?
Kernen i den nye ordning er, at afgiften ikke er ens for alle lastbiler, men afhænger af køretøjets CO2-udledning. En ældre, mere forurenende diesellastbil betaler dermed mere pr. kørt kilometer end en nyere, mere brændstoføkonomisk model eller en lastbil med alternativ fremdrift. Modellen skal give transportvirksomheder et direkte økonomisk incitament til at investere i grønnere køretøjer, da den løbende besparelse på vejafgiften over tid kan være med til at opveje den højere anskaffelsespris på mere miljøvenlige lastbiler. Satsen afhænger også af lastbilens tekniske tilladte totalvægt, og kørsel på vejstykker i miljøzoner koster et tillæg. Satserne for 2025 og 2026 er:
| Kr. pr. km | 12-17,999 t | 18-32 t | Over 32 t | Tillæg i miljøzone (12-18 / 18-32 / over 32 t) |
|---|---|---|---|---|
| CO2-klasse 1 | 0,86 | 1,00 | 1,10 | 0,43 / 0,50 / 0,55 |
| CO2-klasse 2 | 0,79 | 0,92 | 1,01 | 0,40 / 0,46 / 0,51 |
| CO2-klasse 3 | 0,69 | 0,82 | 0,91 | 0,35 / 0,41 / 0,46 |
| CO2-klasse 4 | 0,46 | 0,53 | 0,58 | 0,23 / 0,27 / 0,29 |
| CO2-klasse 5 | 0,13 | 0,13 | 0,13 | 0,07 / 0,07 / 0,07 |
Kilde: satserne i vejafgiftsloven. Klasse 5 er den laveste klasse, hvor el-lastbiler placeres.
Denne type differentiering ses i stigende grad på tværs af hele bilbeskatningen i Danmark, fra registreringsafgift til grøn ejerafgift — den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler er derfor en naturlig forlængelse af en bredere politisk tendens til at koble afgiftsniveauet direkte til køretøjets miljøpåvirkning frem for udelukkende dets vægt eller pris.
Sådan betaler transportvirksomheder afgiften — trin for trin
- Vælg betalingsmåde: en satellitbaseret boks fra en godkendt udbyder, en app eller en vejafgiftsbillet købt på vejafgifter.dk. Ifølge Sund & Bælt har de fleste valgt boksen.
- Sørg for, at lastbilens vægt og CO2-emissionsklasse er registreret korrekt, da de bestemmer satsen.
- Med boks eller app registreres kørslen på det afgiftspligtige vejnet automatisk; uden dem skal turen være dækket af en billet.
- Afgiften beregnes ud fra kørte kilometer, vægtklasse og CO2-klasse, med tillæg for vejstykker i miljøzoner.
- Sund & Bælt kontrollerer med kameraer, der læser nummerpladen, og med mobile kontrolenheder. Kører du uden betaling, får du en bøde.
Hvad dækker det afgiftspligtige vejnet?
I den indledende periode fra 2025 til og med 2027 omfatter det afgiftspligtige vejnet cirka 10.900 km: statsvejnettet, udvalgte andre veje og de offentlige veje i miljøzonerne. Fra 1. januar 2028 er planen, at ordningen udvides til hele det offentlige vejnet på cirka 75.000 km, hvilket vil betyde, at praktisk talt al lastbilkørsel i Danmark på sigt bliver omfattet af den kilometerbaserede afgift, uanset om det sker på statsveje, kommuneveje eller mindre lokalveje.
Den gradvise udvidelse giver transportbranchen tid til at tilpasse sig systemet, i stedet for at hele det offentlige vejnet blev omfattet på én gang — en model, der også gør det muligt for myndighederne at justere og finpudse selve systemet, efterhånden som erfaringerne fra den første fase indhøstes.
Regneeksempel: en transportvirksomhed sammenligner to lastbiler
Vognmand Henrik har et sættevognstog på over 32 tons i CO2-klasse 1, som kører 100.000 km om året på det afgiftspligtige vejnet, heraf 4.000 km i miljøzoner. Med 2026-satserne koster det 100.000 × 1,10 kr. = 110.000 kr. plus 4.000 × 0,55 kr. = 2.200 kr. i miljøzonetillæg, i alt 112.200 kr. En tilsvarende lastbil i klasse 4 ville koste 58.000 kr. + 1.160 kr. = 59.160 kr., og en el-lastbil i klasse 5 13.000 kr. + 280 kr. = 13.280 kr. Forskellen mellem klasse 1 og en el-lastbil er altså knap 99.000 kr. om året alene i vejafgift — et tal, der skal holdes op mod den højere anskaffelsespris.
Bliver ordningen udvidet til personbiler?
Der findes indtil videre ingen vedtagne planer om at udvide den kilometerbaserede vejafgift til almindelige personbiler. Debatten om roadpricing for privatbilister dukker jævnligt op politisk, men er adskilt fra den nuværende lastbilordning, som specifikt er målrettet erhvervsmæssig godstransport. Skulle en lignende model på et tidspunkt blive relevant for personbiler, vil det kræve selvstændig lovgivning og en politisk beslutning, der endnu ikke er truffet.
Konsekvenser for transportbranchen
Overgangen fra den tidsbaserede Eurovignette til den kilometerbaserede model har betydet en omstillingsperiode for danske og udenlandske transportvirksomheder, der kører i Danmark. Virksomhederne skal sikre korrekt registrering af deres køretøjer og løbende holde styr på, hvilken CO2-klasse de enkelte lastbiler falder ind under, da det direkte påvirker den samlede afgiftsregning. For mange virksomheder har dette samtidig fremskyndet beslutninger om at investere i en grønnere vognpark, netop for at reducere de løbende vejafgiftsudgifter.
Brancheorganisationer inden for transport har generelt opfordret til, at overgangsperioden gives tilstrækkelig tid, så virksomhederne kan nå at tilpasse både deres vognpark og interne systemer til den nye afgiftsmodel, uden at det går unødigt hårdt ud over den daglige drift og konkurrenceevnen over for udenlandske transportører.
Sammenligning: Eurovignette versus den nye model
| Aspekt | Eurovignette (tidligere) | Kilometerbaseret afgift (nu) |
|---|---|---|
| Beregningsgrundlag | Fast tidsperiode (dag, uge, måned, år) | Faktisk kørt distance |
| Miljøhensyn | Ikke direkte CO2-differentieret | CO2-differentieret efter køretøjets udledning |
| Retfærdighed | Samme pris uanset faktisk kørsel | Betaling afspejler reelt vejslid |
Denne sammenligning illustrerer, hvorfor mange transportøkonomer og miljøorganisationer har efterspurgt en overgang til kilometerbaserede modeller — de kobler betalingen direkte til den faktiske brug og belastning af vejnettet, i stedet for en fast afgift, der er ens uanset om lastbilen kører 500 eller 50.000 km i den betalte periode.
Hvad betyder det for godstransportens priser?
Overgangen til den nye afgiftsmodel kan på kort sigt påvirke prisen på godstransport, da transportvirksomhedernes omkostningsstruktur ændrer sig. Virksomheder med ældre, mere forurenende køretøjer oplever typisk en stigning i deres samlede vejafgiftsudgifter, hvilket i nogle tilfælde kan videreføres til kunderne i form af højere fragtpriser. Omvendt kan virksomheder, der allerede har investeret i en grøn vognpark, opleve en konkurrencefordel, fordi deres vejafgiftsudgifter forholdsmæssigt bliver lavere end konkurrenternes.
Fejl at undgå i forhold til kilometerbaseret vejafgift
- At antage ordningen kun gælder danske transportvirksomheder: Udenlandske lastbiler, der kører på dansk vejnet, er også omfattet af afgiften.
- At glemme vejafgiftsbilletten, når du hverken har boks eller app: Kameraerne læser nummerpladen, og kørsel uden betaling giver en bøde.
- At undervurdere betydningen af CO2-klassen ved bilkøb: Forskellen i afgift mellem grønne og forurenende lastbiler kan være betydelig over tid.
- At tro ordningen allerede omfatter personbiler: Den kilometerbaserede vejafgift gælder indtil videre udelukkende lastbiler.
Ofte stillede spørgsmål om kilometerbaseret vejafgift 2026
Gælder afgiften også for udenlandske lastbiler i Danmark?
Ja, alle lastbiler over den fastsatte vægtgrænse, der kører på det afgiftspligtige danske vejnet, er omfattet, uanset om de er indregistreret i Danmark eller i udlandet.
Skal jeg installere en fysisk enhed i lastbilen?
Nej, det er ikke et krav. Du kan bruge en satellitbaseret boks fra en godkendt udbyder, en app eller købe en vejafgiftsbillet på vejafgifter.dk. Boksen registrerer kørslen automatisk og er den løsning, de fleste har valgt.
Hvordan bestemmes en lastbils CO2-klasse?
Klassificeringen tager udgangspunkt i køretøjets officielle emissionsdata, som fastsættes ved typegodkendelsen, og som herefter danner grundlag for den konkrete afgiftssats.
Hvad sker der, hvis en lastbil kører uden for det afgiftspligtige vejnet?
Kørsel uden for det afgiftspligtige vejnet udløser som udgangspunkt ikke selve kilometerafgiften på den specifikke strækning, men systemet dækker en stadigt voksende andel af det samlede vejnet frem mod 2028.
Kan afgiften trækkes fra i virksomhedens regnskab?
Ja, vejafgiften behandles som udgangspunkt som en almindelig driftsomkostning for transportvirksomheden, på linje med andre erhvervsmæssige udgifter til køretøjsdrift.
Vil elektriske lastbiler betale mindre i afgift?
Ja. El-lastbiler placeres i CO2-emissionsklasse 5, der i 2026 koster 0,13 kr. pr. km uanset vægt. Til sammenligning betaler en lastbil over 32 tons i klasse 1 1,10 kr. pr. km.
Skal selvstændige vognmænd med kun én lastbil også betale?
Ja, ordningen gælder for alle lastbiler over den fastsatte vægtgrænse, uanset om de ejes af en stor transportvirksomhed eller en selvstændig vognmand med et enkelt køretøj.
Kan jeg se, hvor meget en konkret lastbil har kørt på det afgiftspligtige vejnet?
Ja, systemet giver mulighed for at tilgå oplysninger om registreret kørsel og afgiftsberegning digitalt, hvilket gør det muligt for transportvirksomheder løbende at følge deres omkostninger.
Hvad sker der, hvis systemet fejlregistrerer en kørsel?
Opdager du en fejl i registreringen, kan du som udgangspunkt klage eller gøre indsigelse gennem det relevante system, med dokumentation for den faktiske kørsel som grundlag for korrektionen.
Skal en lastbil under 12 tons betale afgift i 2026?
Nej. I 2026 er det udelukkende lastbiler på 12 tons og derover, der er omfattet. Udvidelsen til lastbiler fra 3,5 tons fra 1. januar 2027 er aftalt politisk, men kræver en lovændring, så hold øje med, om den bliver vedtaget som planlagt.
Er du privatbilist og skal krydse en af de danske betalingsbroer, kan du læse mere om broafgift og roadpricing 2026. Se den samlede oversigt over bil, kørekort og transport for flere guider til registrering og afgifter.