Selvforsørgelseskravet betyder, at du og din ægtefælle eller samlever ikke må have modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven inden for en nærmere afgrænset periode – typisk 3 år ved familiesammenføring og 4 år ved permanent opholdstilladelse – før betingelsen kan anses for opfyldt. Undtaget er mindre engangsydelser, der ikke direkte er ment til forsørgelse. Kravet gælder både ved familiesammenføring og permanent ophold, men med forskellige tidshorisonter.
Hvad betyder selvforsørgelse i praksis?
Selvforsørgelseskravet er en helt grundlæggende og gennemgående betingelse i store dele af den danske udlændingeret, og det går igen både ved familiesammenføring og ved permanent opholdstilladelse. Kravet indebærer, at hverken du eller din ægtefælle/samlever må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse efter aktivloven (loven om aktiv socialpolitik) eller integrationsloven i en nærmere bestemt periode. Tanken bag reglen er, at opholdsretten i videst muligt omfang skal bygge på egen indtjening frem for offentlig forsørgelse.
Det er vigtigt at forstå, at kravet ikke gælder alle former for offentlige ydelser – kun dem, der direkte er rettet mod forsørgelse, som kontanthjælp og integrationsydelse. Ydelser som børnepenge, SU eller enkeltstående, mindre tilskud, der ikke er direkte forsørgelsesrettede, tæller normalt ikke med i vurderingen. Den fulde, opdaterede beskrivelse af hvilke ydelser der tæller med, findes på nyidanmark.dk om offentlig hjælp.
Reglen skal ses i sammenhæng med det bredere princip i den danske udlændingeret om, at opholdsretten som udgangspunkt skal hvile på egen økonomisk formåen. Samtidig anerkender lovgivningen, at kortvarige, uforskyldte perioder med ledighed er en normal del af et arbejdsliv, hvilket er grunden til, at kravet er formuleret som en periode uden hjælp, snarere end et forbud mod nogensinde at have modtaget offentlig støtte.
Selvforsørgelse ved familiesammenføring
Ved familiesammenføring med ægtefælle eller fast samlever gælder det, at den herboende (personen i Danmark) ikke må have modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven inden for de seneste 3 år før ansøgningstidspunktet, og ikke må modtage det efterfølgende heller, mens sagen behandles og eventuelt efter en bevilling. Undtaget er enkeltstående ydelser af begrænset omfang, der ikke er direkte rettet mod forsørgelse, samt visse ydelser der sidestilles med løn eller pension.
Kravet hænger tæt sammen med det parallelle beskæftigelseskrav ved familiesammenføring, som forudsætter mindst 3 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed inden for de seneste 4 år før ansøgningen – de to krav supplerer hinanden i den samlede vurdering af, om den herboende har den fornødne økonomiske base til at forsørge en ægtefælle. Læs mere om den bredere sammenhæng i guiden om familiesammenføring 2026.
Selvforsørgelse ved permanent opholdstilladelse
Ved permanent opholdstilladelse er den relevante periode længere: du må ikke i en nærmere afgrænset periode – typisk de seneste år op til afgørelsen – have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse efter reglerne om selvforsørgelse, der gælder for netop denne sagstype. Reglerne hænger sammen med de grundbetingelser og supplerende betingelser, der i øvrigt gælder for permanent opholdstilladelse, og som er gennemgået i detaljer i guiden om permanent opholdstilladelse 2026.
Har du modtaget offentlig hjælp i en kortere periode, for eksempel under en midlertidig ledighedsperiode mellem to job, betyder det ikke automatisk, at du er udelukket permanent fra at få opholdstilladelse – men det kan forlænge den periode, du skal vente, før kravet igen er opfyldt, fordi der ofte kræves et helt, sammenhængende antal år uden forsørgelseshjælp – tælleren nulstilles i praksis fra datoen for den seneste udbetaling, ikke fra din oprindelige ansøgningsdato.
Tabel: selvforsørgelseskravet efter sagstype
| Sagstype | Relevant periode uden forsørgelseshjælp | Grænse for offentlig gæld (2026) |
|---|---|---|
| Familiesammenføring (ægtefælle/samlever) | Mindst 3 år før ansøgningen | 140.432,76 kr. |
| Permanent opholdstilladelse | Nærmere afgrænset periode op til afgørelsen | Ingen forfalden gæld til det offentlige |
Ud over selve selvforsørgelseskravet stilles der ved familiesammenføring også krav om, at den herboende ikke har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 140.432,76 kr. (2026-niveau). De to krav – selvforsørgelse og gældsgrænse – vurderes samlet, men er juridisk to forskellige betingelser, der begge skal være opfyldt.
Gældsgrænsen reguleres, ligesom mange andre satser i udlændingeretten, en gang årligt, så det er vigtigt at tjekke den præcise, aktuelle grænse på nyidanmark.dk, når du planlægger din ansøgning – har du gæld tæt på grænsen, kan selv en mindre stigning i din restance gøre udslaget mellem at opfylde og ikke opfylde betingelsen.
Hvilke ydelser tæller ikke med?
- Enkeltstående ydelser af begrænset omfang, der ikke direkte er rettet mod forsørgelse.
- Ydelser der sidestilles med løn, for eksempel visse former for løntilskud i ordinær beskæftigelse.
- Pension optjent gennem eget arbejdsliv, som ikke er en forsørgelsesydelse i lovens forstand.
- Barselsdagpenge, der udbetales som erstatning for løn under barsel, tæller normalt ikke med som forsørgelseshjælp.
Det modsatte gælder for kontanthjælp, integrationsydelse og lignende ydelser under aktivloven eller integrationsloven, som er kernen i det, kravet skal forhindre. Er du i tvivl om, hvorvidt en konkret ydelse, du har modtaget, tæller med, bør du få det afklaret direkte med Udlændingestyrelsen eller din kommune, inden du søger, da en forkert antagelse i værste fald kan koste dig måneders forsinkelse på hele opholdssagen.
Praktisk observation: mange bliver overraskede over, at netop kortere perioder med sygedagpenge normalt ikke tæller med, mens en tilsvarende kort periode på kontanthjælp gør. Forskellen ligger i, at sygedagpenge udbetales som en erstatning for løn, du ellers ville have optjent, mens kontanthjælp er en ren forsørgelsesydelse uden direkte tilknytning til tidligere indtjening.
Regneeksempel: Peters vej til at opfylde selvforsørgelseskravet
Peter modtog kontanthjælp i 8 måneder for to år siden, mens han var mellem to job. Han vil nu sende en ansøgning om familiesammenføring med sin kæreste fra udlandet, men opdager, at kravet er, at han ikke må have modtaget hjælp efter aktivloven inden for de seneste 3 år. Fordi hans kontanthjælpsperiode ligger inden for denne relevante 3-års periode, kan han derfor endnu ikke opfylde selvforsørgelseskravet, uanset at han i øvrigt har været i fast arbejde de seneste to år. Han beslutter sig derfor for at vente yderligere 14 måneder, indtil de fulde 3 år fra hans sidste kontanthjælpsudbetaling er gået, før han indsender den endelige ansøgning – på den måde undgår han et sandsynligt afslag og en unødig gebyrudgift.
Sammenlign med Louise, der havde en tilsvarende situation, men som ikke undersøgte reglerne på forhånd. Hun søgte familiesammenføring blot 6 måneder efter sin sidste kontanthjælpsudbetaling og fik afslag, netop fordi selvforsørgelseskravet ikke var opfyldt. Hun mistede dermed både det betalte ansøgningsgebyr og flere måneders sagsbehandlingstid, som hun kunne have undgået ved at vente til den relevante periode reelt var gået, inden hun indsendte ansøgningen.
Hvad hvis du har børn, mens kravet skal opfyldes?
Har du børn i husstanden, mens du opbygger den nødvendige periode uden forsørgelseshjælp, kan det praktisk talt være en udfordring, hvis din indtægt svinger, eller hvis du midlertidigt har brug for økonomisk støtte. Det er vigtigt at understrege, at almindelige børnerelaterede ydelser som børne- og ungeydelse, børnetilskud til enlige forsørgere og lignende normalt ikke betragtes som forsørgelseshjælp efter aktivloven eller integrationsloven, og de tæller derfor ikke med i vurderingen af selvforsørgelseskravet.
Det er derimod netop kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der er de centrale ydelser, du skal være opmærksom på at undgå i den relevante periode, hvis du sigter mod familiesammenføring eller permanent opholdstilladelse.
Hvad hvis kravet ikke kan opfyldes lige nu?
Opfylder du ikke selvforsørgelseskravet på nuværende tidspunkt, er den mest realistiske løsning ofte simpelthen at vente, til den relevante periode uden forsørgelseshjælp er gået, og i mellemtiden fokusere på stabil beskæftigelse. Der findes enkelte undtagelser og lempelser i særlige situationer, for eksempel for tidlig pensionister eller personer, der har nået folkepensionsalderen, hvor de almindelige beskæftigelses- og selvforsørgelseskrav ikke gælder på samme måde. Er du i tvivl om, hvorvidt du hører til en af disse undtagelser, bør du få det afklaret hos Udlændingestyrelsen eller STAR, inden du planlægger din ansøgning.
En anden praktisk strategi er at planlægge overgangen mellem to job så tæt som muligt, så du undgår perioder uden indtægt, der ellers kunne friste dig til at søge om midlertidig kontanthjælp. Har du opsparing eller anden økonomisk buffer, kan det være værd at bruge den i en kortere ledighedsperiode frem for at søge offentlig hjælp, hvis dit mål er at nå selvforsørgelseskravet så hurtigt som muligt – men vurder altid din egen økonomiske situation realistisk, før du fravælger en ydelse, du reelt har ret til.
Ofte stillede spørgsmål om selvforsørgelseskravet
Gælder selvforsørgelseskravet også for den udenlandske ægtefælle?
Kravet er primært rettet mod den herboende i Danmark, men den samlede vurdering af familiens økonomiske forhold kan i visse tilfælde inddrage begge parters situation, afhængigt af den konkrete sagstype.
Nulstilles perioden, hvis jeg modtager hjælp en enkelt måned?
Ja, som udgangspunkt skal hele den relevante periode være uden forsørgelseshjælp, så selv en kortere periode med kontanthjælp kan betyde, at du skal vente længere, før kravet er opfyldt igen.
Tæller SU som en ydelse, der bryder selvforsørgelseskravet?
Nej, SU er en uddannelsesstøtte og ikke en forsørgelsesydelse efter aktivloven eller integrationsloven, og tæller derfor normalt ikke med i vurderingen af selvforsørgelseskravet.
Hvordan dokumenterer jeg, at jeg opfylder kravet?
Udlændingestyrelsen indhenter typisk selv de relevante oplysninger fra kommunale registre, men du bør være forberedt på at kunne redegøre for din økonomiske situation i den relevante periode, hvis der opstår spørgsmål undervejs.
Gælder kravet også, hvis jeg selv er dansk statsborger?
Ja, selvforsørgelseskravet ved familiesammenføring gælder for den herboende uanset statsborgerskab – både danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse i Danmark er omfattet, når de ønsker at hente en ægtefælle til landet.
Kan sygdom eller barsel påvirke selvforsørgelseskravet?
Sygedagpenge og barselsdagpenge, der udbetales som erstatning for løn, sidestilles normalt ikke med forsørgelseshjælp efter aktivloven, og påvirker derfor typisk ikke selvforsørgelseskravet på samme måde som kontanthjælp.
Kan jeg søge, mens jeg venter på, at perioden bliver opfyldt?
Det frarådes normalt, fordi en for tidlig ansøgning med stor sandsynlighed ender med afslag, hvilket koster dig både gebyret og værdifuld sagsbehandlingstid, som du kunne have brugt på at vente til betingelsen reelt var opfyldt.
Hvad hvis min ægtefælle allerede bor i Danmark under anden opholdstilladelse?
Selvforsørgelseskravet er knyttet til den herboendes forhold, uanset om ægtefællen allerede opholder sig i Danmark på et andet grundlag – den konkrete sagstype afgør, hvilke præcise regler der finder anvendelse.
Uanset om du sigter mod familiesammenføring eller permanent opholdstilladelse, er det generelle råd det samme: hold styr på datoerne for eventuelle udbetalinger af forsørgelseshjælp, og planlæg din ansøgning ud fra den relevante periode uden hjælp, snarere end blot ud fra din egen fornemmelse af, hvornår situationen «føles» afklaret. En præcis kalenderberegning er langt mere pålidelig end en løs vurdering, når konsekvensen af en fejlberegning kan være et unødvendigt afslag.
Læs mere om den bredere sammenhæng i guiden om familiesammenføring 2026 eller permanent opholdstilladelse 2026. Se også den samlede oversigt over statsborgerskab og opholdstilladelse.