Familiesammenføring 2026: Krav

Familiesammenføring i 2026 kræver, at begge parter er fyldt 24 år, at I samlet opfylder mindst 4 ud af 6 integrationskrav, og at den herboende stiller en økonomisk sikkerhed på omkring 122.000 kr. Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen digitalt via nyidanmark.dk, og sagsbehandlingstiden er typisk 8-12 måneder for ægtefællesammenføring. Kravene er blandt de strengeste i Europa.

Hvem kan søge om familiesammenføring i Danmark?

Familiesammenføring dækker fire hovedkategorier af familiemedlemmer, der kan søge om opholdstilladelse hos en person, der bor lovligt i Danmark: ægtefæller og faste samlevere, mindreårige børn, forældre til uledsagede mindreårige og i sjældnere tilfælde andre nære slægtninge, hvis der er ganske særlige grunde. Den herboende person (referencen) skal enten være dansk statsborger, have permanent opholdstilladelse, have opholdstilladelse med mulighed for familiesammenføring, eller være flygtning eller EU-/EØS-borger med opholdsret. Reglerne er markant forskellige afhængigt af, om referencen er dansk statsborger eller EU-borger, der har brugt sin ret til fri bevægelighed – i så fald gælder ofte lempeligere EU-regler i stedet for de nationale regler. Langt de fleste sager i praksis handler om ægtefællesammenføring, hvor en dansker eller fastboende udlænding gifter sig med en person uden for EU/EØS.

Ægtefælle eller samlever: gælder reglerne ens?

Reglerne omfatter både ægtefæller og faste samlevere, men kravene til dokumentation er forskellige. Er I gift, er vielsesattesten som udgangspunkt tilstrækkeligt bevis for forholdet, forudsat at ægteskabet er indgået frivilligt og er gyldigt efter dansk ret – Danmark anerkender ikke ægteskaber indgået, mens den ene part var under 18 år, uanset hvor ægteskabet blev indgået. Er I ugifte samlevende, skal I dokumentere et fast samliv af minimum 1,5-2 års varighed på fælles adresse, typisk gennem folkeregisteroplysninger, fælles lejekontrakt, fælles økonomi eller andet, der sandsynliggør et etableret parforhold svarende til et ægteskab. Udlændingestyrelsen lægger i praksis mere bevisbyrde på samlevende par end på ægtepar, fordi der ikke findes et juridisk bevis svarende til vielsesattesten. Registrerede partnerskaber og udenlandske ægteskaber mellem personer af samme køn sidestilles fuldt ud med almindelige ægteskaber i sagsbehandlingen.

De seks centrale betingelser i 2026

Udlændingeloven § 9 opstiller en række kumulative betingelser, som alle skal være opfyldt samtidig – mangler blot én, gives der afslag. Kravene er: begge parter skal være fyldt mindst 24 år (24-års reglen), ægteskabet eller samlivet skal være indgået frivilligt, I skal tilsammen opfylde mindst 4 ud af 6 integrationskrav, den herboende skal stille økonomisk sikkerhed, boligen skal være af rimelig størrelse (mindst 20 kvadratmeter pr. person), og den herboende må ikke have modtaget offentlig hjælp efter § 9, stk. 1 inden for de seneste 3 år. Derudover kontrollerer Udlændingestyrelsen automatisk for proformaforhold – altså om ægteskabet reelt er indgået for at opnå ophold og ikke af kærlighed. Alle seks krav skal ses samlet, og en svaghed på ét punkt kan i visse tilfælde opvejes af, at I opfylder de øvrige krav med god margin.

Jo mere komplet og velorganiseret dokumentationen er fra første indsendelse, desto mindre risiko er der for, at sagen bliver forsinket af opfølgende spørgsmål fra Udlændingestyrelsen. Erfaringen fra praksis viser, at mangelfuld dokumentation af netop beskæftigelseshistorik og boligforhold er de to hyppigste årsager til, at en ellers kurant sag trækker ud i flere måneder ekstra. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste dokumenter, du skal have klar, inden du går i gang med selve ansøgningen på nyidanmark.dk.

Boligkravet: sådan dokumenterer du en tilstrækkelig bolig

Boligkravet indebærer, at referencens bolig skal være af rimelig størrelse og stand til at rumme hele husstanden – som tommelfingerregel regner Udlændingestyrelsen med mindst 20 kvadratmeter beboelsesareal pr. person, opgjort ud fra BBR-registret. Bor du allerede sammen med andre i en mindre bolig, kan det være nødvendigt at flytte til en større adresse, inden ansøgningen indgives, eller at fremlægge en betinget lejekontrakt, der først træder i kraft, når ansøgeren får opholdstilladelse. Et værelse i kollegiebyggeri eller en cool campingvogn opfylder normalt ikke kravet, mens en almindelig lejlighed eller et hus gør. Har I børn med i husstanden, tæller de også med i arealberegningen, hvilket ofte overraskes par, der først sent i forløbet opdager, at deres nuværende bolig er for lille til den udvidede husstand.

Kontrol af proformaægteskab: hvad ser sagsbehandleren efter?

Udlændingestyrelsen har pligt til at undersøge, om et ægteskab er indgået, alene for at opnå opholdstilladelse – et såkaldt proformaægteskab, som ikke giver ret til familiesammenføring uanset om de øvrige krav er opfyldt. I vurderingen indgår typisk, om parret har mødt hinanden personligt før brylluppet, om de kan kommunikere på et fælles sprog, om der er stor aldersforskel eller manglende fælles baggrund, om ægteskabet blev indgået kort tid efter, at referencen fik opholdstilladelse eller statsborgerskab, og om der er økonomiske transaktioner, der tyder på betaling for ægteskabet. Mistanke fører ofte til, at parret indkaldes til hver sit interview, hvor svarene sammenlignes for uoverensstemmelser om hverdagsliv, familie og fælles historie. Et ægte forhold med naturlig dokumentation – chatbeskeder, rejsebilag, fotos over tid – klarer sig normalt uden problemer gennem denne kontrol.

Sådan søger du: trin for trin på nyidanmark.dk

• Opret sag på nyidanmark.dk med MitID og vælg det rigtige skema for familiesammenføring med ægtefælle eller samlever – der findes separate skemaer afhængigt af, om referencen er dansk statsborger, har opholdstilladelse eller er flygtning
• Udfyld skemaet for begge parter – ansøgeren i udlandet udfylder sin del digitalt via sit eget login, mens referencen i Danmark udfylder sin del med oplysninger om bolig, økonomi og beskæftigelse
• Betal ansøgningsgebyret, som i 2026 typisk ligger omkring 12.000-13.000 kr for ægtefællesammenføring – gebyret refunderes som udgangspunkt ikke ved afslag
• Upload al dokumentation direkte i sagen i den rækkefølge, Udlændingestyrelsen efterspørger – manglende bilag er den hyppigste årsag til forlænget sagsbehandling
• Vent på afgørelse; Udlændingestyrelsen kan indkalde en eller begge parter til interview, hvis der er tvivl om ægteskabets ægthed eller om oplysningerne i ansøgningen
• Ved godkendelse udstedes opholdstilladelse og opholdskort med biometri efter personligt fremmøde i Danmark, typisk hos politiet eller borgerservice

Kommunens rolle i sagsbehandlingen

Selvom det er Udlændingestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse, spiller bopælskommunen en praktisk rolle undervejs. Det er typisk kommunen, der modtager og forvalter selve sikkerhedsstillelsen, når den stilles som et depositum frem for en bankgaranti, og kommunen fører også tilsyn med, om referencen har modtaget offentlig hjælp inden for den relevante periode – en oplysning, der har direkte betydning for, om betingelserne i § 9 er opfyldt. Nogle kommuner tilbyder desuden vejledning til borgere, der skal i gang med en ansøgning om familiesammenføring, herunder hjælp til at forstå boligkravet og dokumentationskravene, men selve sagsbehandlingen og afgørelsen ligger alene hos Udlændingestyrelsen og i klagesager hos Udlændingenævnet.

Sagsbehandlingstid og gebyrer 2026

Familiesammenføring med børn og forældre

Reglerne for familiesammenføring med børn er anderledes end for ægtefæller. Børn under 15 år, der følger med en forælder, vurderes normalt uden selvstændige integrationskrav, mens børn mellem 15 og 17 år kan blive underlagt en konkret vurdering af tilknytning til Danmark, hvis der er gået lang tid, siden forælderen bosatte sig her. Forældresammenføring – hvor en forælder søger om ophold hos et voksent barn i Danmark – er en meget snæver kategori, der normalt kun godkendes ved dokumenteret afhængighed, for eksempel alvorlig sygdom hos forælderen, hvor barnet er eneste pårørende. Er referencen selv barn eller ung, gælder der en helt særlig procedure: uledsagede mindreårige under 18 år, der allerede har lovligt ophold i Danmark, kan i sjældne tilfælde søge om familiesammenføring med en forælder eller søskende, men denne kategori vurderes altid med barnets bedste som det bærende hensyn og kræver typisk, at barnet ikke har anden omsorgsperson i hjemlandet.

Flygtninges familiesammenføring: hvad gælder særligt?

Personer med flygtningestatus i Danmark er underlagt andre regler end almindelige opholdshavere. Konventionsflygtninge – dem, der er anerkendt efter flygtningekonventionen – har som udgangspunkt let adgang til familiesammenføring med ægtefælle og børn uden krav om 3 års ophold først. Personer med midlertidig beskyttelsesstatus, som ofte gælder for personer fra konfliktramte områder, kan derimod være underlagt en ventetid på op til 3 år, før de kan søge familiesammenføring, medmindre der er tale om ganske særlige grunde efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv. Integrationskravet og sikkerhedsstillelsen gælder normalt ikke for flygtninges familiesammenføringssager på samme måde som for øvrige opholdshavere, men reglerne ændres løbende politisk, så det er afgørende at få den konkrete status vurderet direkte hos Udlændingestyrelsen eller en advokat med speciale i udlændingeret.

National familiesammenføring vs. EU-reglerne: overblik

Forskellen skyldes, at EU-reglerne bygger på EU-rettens princip om fri bevægelighed, som går forud for danske nationale regler, når en EU-borger har udøvet en reel erhvervsaktivitet, studie eller selvforsørgelse i et andet EU-land. Det gælder også danske statsborgere, der vender hjem efter at have boet og arbejdet i et andet EU-land – en model, som en del danske par bevidst benytter for at undgå de strenge nationale krav. Læs mere i vores guide til EU-familiesammenføring.

Regneeksempel: Sofies ansøgning om ægtefællesammenføring

Sofie er 27 år, dansk statsborger, og har boet og arbejdet fuldtid i Danmark i 6 år. Hun møder Yusuf, 29 år, i udlandet, og de gifter sig. Begge er over 24 år, så 24-års reglen er opfyldt. Sofie opfylder integrationskravets punkter om beskæftigelse i mindst 3 af de seneste 5 år og dansk uddannelse, hvilket giver hende 2 point – hun mangler derfor at finde yderligere 2 af de resterende krav opfyldt, for eksempel gennem Yusufs engelskkundskaber på B1-niveau og en bestået danskprøve efter ankomst. Sofie stiller sikkerhed på 122.000 kr via en bankgaranti, som koster hende et engangsgebyr hos banken. Boligen er på 65 kvadratmeter til to personer, hvilket opfylder boligkravet. Med al dokumentation samlet fra start regner parret med en sagsbehandlingstid på cirka 10 måneder. Havde Sofie i stedet valgt at flytte til Malmø i et år for at arbejde, inden hun flyttede tilbage til København med Yusuf, kunne parret formentlig have søgt efter EU-reglerne i stedet – uden 24-års krav, uden integrationskrav og uden sikkerhedsstillelse, men til gengæld med den praktiske ulempe at skulle etablere sig midlertidigt i et andet land først.

Sådan har reglerne udviklet sig

Danmarks regler for familiesammenføring hører til blandt de strengeste i Europa, og de er strammet betydeligt siden begyndelsen af 2000’erne. 24-års reglen blev indført i 2002 som et redskab mod tvangsægteskaber, og tilknytningskravet – der krævede, at parrets samlede tilknytning til Danmark skulle være større end til noget andet land – blev i 2018 erstattet af det nuværende integrationskrav med et konkret pointsystem for at gøre vurderingen mere forudsigelig og gennemsigtig. Sikkerhedsstillelsen blev indført i 2019 og reguleres årligt, mens boligkravet og kontrollen med proformaægteskaber har eksisteret i forskellige udgaver i mere end to årtier. Reglerne justeres løbende af Folketinget, så det er altid værd at tjekke den nyeste udgave på nyidanmark.dk, inden du planlægger en ansøgning, da selv mindre ændringer i beløbsgrænser eller pointkrav kan afgøre, om en sag går igennem.

Hvornår kan det betale sig at bruge en advokat?

De fleste enkle sager, hvor begge parter klart opfylder alle seks krav med god margin, kan sagtens gennemføres uden advokat ved hjælp af vejledningen på nyidanmark.dk. Advokatbistand giver derimod mening, hvis I er tæt på grænsen på et eller flere krav – for eksempel hvis integrationskravet kun akkurat opfyldes, hvis der tidligere er givet afslag i en lignende sag, hvis referencen har en børneattest eller straffesag, der kan udløse en skærpet vurdering, eller hvis sagen involverer flygtningestatus eller EU-retlige spørgsmål. En advokat med speciale i udlændingeret koster typisk 5.000-25.000 kr afhængigt af sagens kompleksitet, men kan i tvivlsomme sager være afgørende for at undgå et afslag, der ellers ville koste både tid og et nyt gebyr at søge om igen.

Hvad hvis du får afslag?

Et afslag fra Udlændingestyrelsen kan påklages til Udlændingenævnet inden for 8 uger fra afgørelsen. Klagen har normalt ikke opsættende virkning, medmindre særlige forhold taler for det. De hyppigste afslagsgrunde er manglende opfyldelse af integrationskravet, mistanke om proformaægteskab, eller at boligkravet ikke er dokumenteret korrekt. Hvis afslaget skyldes en formel mangel – for eksempel et enkelt manglende bilag – kan det ofte være hurtigere at indgive en ny, komplet ansøgning end at vente på en klagesag, der typisk tager 6-12 måneder yderligere hos Udlændingenævnet.

Aldersforskel og tidligere ægteskaber: påvirker det sagen?

En stor aldersforskel mellem parterne er ikke i sig selv diskvalificerende, men det indgår som ét blandt flere elementer i vurderingen af, om ægteskabet er reelt frivilligt og ikke proforma – jo større aldersforskellen er, desto mere kan sagsbehandleren spørge ind til, hvordan I mødte hinanden, og hvor længe I har kendt hinanden, før I giftede jer. Har en af parterne tidligere været gift med en anden person og fået afslag på familiesammenføring i det forhold, kan det påvirke troværdighedsvurderingen i den nye sag, særligt hvis det tidligere ægteskab blev opløst kort tid efter et afslag. Har referencen tidligere hentet flere forskellige ægtefæller til Danmark inden for en kort årrække, skærper det ligeledes kontrollen markant, da mønsteret kan tyde på gentagne proformaforhold snarere end reelle parforhold.

5 fejl der forsinker eller forhindrer familiesammenføring

• At søge, før begge parter er fyldt 24 år – ansøgningen kan tidligst indgives, når den yngste er 23 år og 6 måneder, og selv da kan sagen først afgøres endeligt, når kravet reelt er opfyldt
• At undervurdere integrationskravets dokumentationskrav, særligt beskæftigelseshistorikken, hvor selv korte huller i ansættelsesforholdet kan gøre, at et af de seks point ikke tælles med
• At vente med at stille sikkerhedsstillelse til efter ansøgningen er indsendt, hvilket kan forsinke sagsbehandlingen unødigt, da Udlændingestyrelsen først går videre, når garantien er registreret
• At oplyse en bolig, der reelt er for lille til husstandens samlede størrelse, uden at have undersøgt BBR-oplysningerne på forhånd
• At overse, at et tidligere afslag på et andet visumgrundlag kan påvirke troværdighedsvurderingen i en ny sag, særligt hvis det tidligere afslag skyldtes mistanke om proforma

Ofte stillede spørgsmål om familiesammenføring

Hvor lang tid tager en sag om familiesammenføring i 2026?
Udlændingestyrelsen oplyser en typisk sagsbehandlingstid på 8-12 måneder for ægtefællesammenføring, mens sager om børn ofte går hurtigere, og EU-sager hos SIRI kan afgøres på få uger til måneder.

Kan man arbejde i Danmark, mens sagen behandles?
Nej, som udgangspunkt kan du ikke arbejde eller opholde dig lovligt i Danmark, mens ansøgningen behandles, medmindre du har et andet gyldigt opholdsgrundlag, for eksempel et visum eller en anden opholdstilladelse.

Hvad koster det samlet at søge familiesammenføring?
Udover ansøgningsgebyret på cirka 12.000-13.000 kr skal du regne med sikkerhedsstillelsen på omkring 122.000 kr, som dog frigives igen efter op til 10 år, samt eventuelle udgifter til oversættelse af dokumenter og danskundervisning.

Gælder reglerne det samme, hvis referencen er flygtning?
Nej, flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus er ofte underlagt en ventetid på op til 3 år, før de kan søge familiesammenføring, mens konventionsflygtninge har lempeligere adgang – reglerne er komplekse og bør altid tjekkes konkret på nyidanmark.dk.

Kan man undgå 24-års reglen ved at bo i et andet EU-land først?
Ja, i praksis vælger nogle par at bosætte sig og arbejde i et andet EU-land som Sverige, hvorefter den danske part kan flytte tilbage til Danmark og bruge EU-reglerne om fri bevægelighed i stedet for de nationale regler – se mere om EU-familiesammenføring.

Skal begge parter tale dansk for at få familiesammenføring?
Nej, der er intet generelt sprogkrav for selve godkendelsen, men beståede danskprøver tæller som point i integrationskravet og reducerer desuden størrelsen på sikkerhedsstillelsen.

Kan man søge familiesammenføring, hvis man ikke er gift endnu?
Nej, som ugift kan I kun søge på grundlag af fast samliv af mindst 1,5-2 års varighed på fælles adresse – kortvarige kæresteforhold uden fælles bopæl giver ikke grundlag for familiesammenføring efter de nationale regler.

Kan sagen genoptages, hvis I opfylder kravene efter afslaget?
Ja, hvis situationen ændrer sig væsentligt – for eksempel at I begge fylder 24 år, eller at integrationskravet nu opfyldes – kan I indgive en helt ny ansøgning med opdateret dokumentation frem for at afvente en lang klagesag hos Udlændingenævnet.

Tæller børn over 18 år stadig som familiesammenføring?
Nej, børn, der er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet, betragtes som voksne og kan derfor ikke sammenføres i børnekategorien – de skal i stedet søge ophold på selvstændigt grundlag, for eksempel som studerende, arbejdstager eller i sjældne tilfælde gennem den snævre kategori for andre nære familiemedlemmer.

Efter godkendelsen: opholdskort og vejen frem

Får I godkendt ansøgningen, udstedes der først en tidsbegrænset opholdstilladelse, typisk for 1-2 år ad gangen, og ansøgeren skal møde personligt op i Danmark for at få taget biometri – foto og fingeraftryk – til det fysiske opholdskort. Kortet fungerer som legitimation og dokumentation for opholdsretten, indtil der efter typisk 8 år med sammenhængende lovligt ophold kan søges om permanent opholdstilladelse, forudsat at øvrige krav som beskæftigelse og beståede sprogprøver også er opfyldt undervejs. Skilsmisse eller samlivsophør inden for de første år kan i visse tilfælde betyde, at opholdsgrundlaget bortfalder, medmindre der er tale om vold i hjemmet eller andre særlige forhold, der giver ret til selvstændigt ophold. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at opholdstilladelsen efter familiesammenføring i en periode er direkte knyttet til, at forholdet fortsat består.

---

Vil du dykke dybere ned i de enkelte krav, kan du læse om tilknytningskravet og integrationskravets pointsystem, sikkerhedsstillelsens størrelse og frigivelse, eller vores samlede oversigt over statsborgerskab og opholdstilladelse.