Sundhed og sygesikring

Skal du skifte læge, bestille tid hos en speciallæge eller tjekke dit medicintilskud, foregår det for de fleste danskere digitalt via sundhed.dk med MitID. Det danske sundhedsvæsen bygger på gratis behandling finansieret over skatten, men «gratis» dækker langtfra alt – fra tandlæge og briller til fertilitetsbehandling og høreapparater er der store forskelle på, hvad det offentlige betaler, og hvad du selv skal ud med.

Sygesikring gruppe 1 vs. gruppe 2: hvad er forskellen?

Langt de fleste danskere er i gruppe 1, hvor din egen læge fungerer som gatekeeper – du skal have en henvisning fra din læge for at komme til speciallæge eller hospital, men til gengæld er alt hos din egen læge gratis. Vælger du i stedet gruppe 2, kan du selv opsøge speciallæger uden henvisning og skifte læge oftere, men du betaler selv den del af regningen, der overstiger sygesikringens honorarnorm.

Egenskab	Gruppe 1	Gruppe 2
Henvisning til speciallæge	Krævet	Ikke krævet
Lægebesøg	Gratis	Egenbetaling ud over normen
Lægeskift	Op til 1 gang pr. halve år (som udgangspunkt)	Frit blandt tilmeldte læger
Andel af befolkningen	Langt størstedelen	Et lille mindretal

5 ting dit gule sundhedskort giver adgang til

Det gule sundhedskort sendes automatisk til dig, når du får et CPR-nummer, og det åbner adgang til langt mere end blot lægebesøg:

• Egen læge – gratis konsultationer, telefonkonsultationer og hjemmebesøg ved behov
• Hospitalsbehandling – gratis indlæggelse, operation og efterbehandling på offentlige sygehuse
• Medicintilskud – stigende tilskud, jo mere du bruger på recepter inden for et år
• Sundhed.dk – digitalt overblik over din journal, medicin og aftaler
• Blåt EU-sygesikringskort – bestilles separat, men knytter sig til din sundhedsforsikring ved rejser i EU/EØS

Medicintilskud 2026: Sådan virker trappen

Medicintilskuddet er indrettet som en trappe: jo mere du bruger på tilskudsberettiget medicin inden for en 12-måneders periode, jo større andel betaler det offentlige. Perioden starter, første gang du køber tilskudsberettiget medicin, og løber et år frem. I 2026 er det samlede loft for din egenbetaling 4.850 kr. om året, svarende til gennemsnitligt 404 kr. om måneden – når du når loftet, dækker det offentlige resten fuldt ud.

Tilskuddet beregnes ud fra tilskudsprisen, som er den billigste udgave af medicinen i samme tilskudsgruppe – vælger du et dyrere præparat, selvom der findes et billigere med samme virkning, betaler du selv differencen. Er du kroniker med varigt behov for dyr medicin, kan du søge om et personligt medicintilskud efter § 147, som giver en yderligere nedsættelse af din egenbetaling ud over den almindelige trappe.

Tandlæge: hvad dækker det offentlige, og hvad skal du selv betale?

Som voksen betaler du hovedparten af din tandlægeregning selv – det offentlige tilskud fra sygesikringen dækker kun en mindre del af de mest almindelige ydelser. Mange danskere supplerer derfor med en privat tandforsikring. Er du kontanthjælpsmodtager med den laveste indkomst, kan du søge kommunen om et særligt tandplejetilskud, og er du ældre eller syg og ude af stand til selv at opsøge en klinik, hører du muligvis under omsorgstandplejen, som er markant billigere end almindelig tandpleje.

Husk lige, at børn og unge under 21 år har ret til gratis kommunal tandpleje – det er kun som voksen, at regningen for alvor ændrer sig.

Udredningsretten og behandlingsgarantien: 30 dage

Bliver du henvist til udredning på et sygehus, har du som udgangspunkt ret til at blive udredt inden for 30 kalenderdage. Viser udredningen, at du skal behandles, gælder samme frist for selve behandlingen, regnet fra sygehusets modtagelse af henvisningen. Kan din region ikke overholde fristen, får du udvidet frit sygehusvalg og kan i stedet vælge et privathospital eller en klinik i udlandet, uden at det koster dig ekstra.

Reglen gælder ikke ubetinget – er din tilstand for kompleks til at kunne afklares inden for 30 dage, eller skal andre undersøgelser først være afsluttet, kan fristen fravige. Er du i tvivl om, hvorvidt din sag er forsinket unødigt, kan du altid kontakte patientkontoret i din region. Mange oplever, at netop denne rettighed er ukendt, indtil de selv står i en lang ventetid – så det er en god idé at tjekke din ventetid på Mit Sygehusvalg løbende, i stedet for blot at vente på en indkaldelse.

Fertilitetsbehandling: op til 6 forsøg gratis fra 2026

Fra 1. januar 2026 er det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling udvidet fra 3 til op til 6 IVF- eller ICSI-forsøg, hvis det vurderes medicinsk relevant – både for dig, der lige er henvist, og for dig, der allerede er i gang med et behandlingsforløb. Selve undersøgelsen og behandlingen er gratis på offentlige fertilitetsklinikker, men du skal selv betale for en del af den hormonmedicin, der bruges under stimulationen, dog med almindeligt medicintilskud.

Der er ingen garanteret ret til et bestemt antal forsøg – hver sag vurderes individuelt, og tilbuddet kan blive kortere, hvis de medicinske chancer vurderes meget små. Aldersgrænsen for at modtage fertilitetsbehandling er fortsat 41 år, men du skal være henvist, inden du fylder 40.

Høreapparat, briller og andre hjælpemidler

Har du behov for høreapparat, kan du vælge mellem gratis behandling på en offentlig høreklinik, hvor ventetiden ofte er lang, eller et tilskud til privat behandling, hvor ventetiden typisk er kort eller ingen. Tilskuddet i 2026 er op til 4.497 kr. til apparatet på det første øre og op til 2.437 kr. til det andet – tilsammen op til 6.934 kr. for et sæt. Er apparatet dyrere end tilskuddet, betaler du selv mellemplægget, og du kan som udgangspunkt først få et nyt tilskud, når der er gået 4 år.

Briller og kontaktlinser er som udgangspunkt ikke omfattet af den almindelige sygesikring, men børn, visse kronisk syge og personer med svært nedsat syn kan i nogle tilfælde søge særskilt tilskud gennem kommunen eller Hjælpemiddelbasen, ligesom andre hjælpemidler efter servicelovens § 112 kan bevilges, når de er nødvendige for at kunne fungere i hverdagen eller på arbejdet.

Regneeksempel: Kompensationsydelse gruppe I for Mette

Mette har en kronisk lidelse og kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på 8.500 kr. om året – over minimumsgrænsen på 6.960 kr. for gruppe I. Fordi hun er over grænsen, får hun automatisk et standardbeløb på 1.155 kr. om måneden uden yderligere sagsbehandling af hver enkelt udgift. Havde hendes udgifter i stedet oversteget 25.080 kr. om året, ville hun høre under gruppe II, hvor kommunen dækker de faktisk dokumenterede udgifter plus et standardbeløb på 523 kr. om måneden oveni.

Hvad hvis du får afslag på en behandling?

Får du afslag på en behandling, et hjælpemiddel eller en ydelse, har du ret til at klage. De fleste sundhedsklager sendes til Styrelsen for Patientklager, mens klager over kommunale afgørelser om eksempelvis kompensationsydelse eller hjælpemidler går til Ankestyrelsen. Er du utilfreds med selve den lægefaglige behandling, og mener du, at der er sket en fejl med et konkret behov for erstatning, er det i stedet Patienterstatningen, der behandler din sag.

Rejsesygesikring: det blå kort er ikke nok

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til nødvendig behandling på lige vilkår med landets egne borgere, når du rejser i et EU- eller EØS-land – men det dækker hverken hjemtransport, tab af bagage eller behandling uden for Europa. Rejser du uden for EU/EØS, eller ønsker du fuld tryghed under en europæisk rejse, bør du derfor supplere med en privat rejseforsikring, uanset om den er tegnet separat eller følger med din indboforsikring. Tjek altid dækningssummen og eventuelle undtagelser for kroniske sygdomme før afrejse, så du ikke opdager et hul i din dækning, når skaden først er sket.

Ofte stillede spørgsmål om sundhed og sygesikring

Kan jeg skifte fra gruppe 2 til gruppe 1?
Ja, du kan til enhver tid skifte gruppe digitalt via borger.dk, men vær opmærksom på, at et skift fra gruppe 2 til gruppe 1 kan have karensregler, hvis du ønsker at skifte tilbage igen kort efter.

Skal jeg betale for en tid hos vagtlægen?
Nej, konsultation hos vagtlægen er gratis i akutte situationer uden for din egen læges åbningstid, uanset om du er i gruppe 1 eller gruppe 2. Du skal som udgangspunkt altid ringe først, før du møder op.

Får jeg automatisk medicintilskud ved apoteket?
Ja, tilskuddet beregnes automatisk ved kassen, når du viser sundhedskort eller oplyser CPR-nummer – du behøver ikke selv ansøge om det almindelige medicintilskud, medmindre du søger det personlige tilskud efter § 147.

Dækker sygesikringen psykolog?
Kun delvist, og kun hvis du har en henvisning fra din læge til en af de godkendte diagnosegrupper, som giver ret til tilskud. Uden henvisning eller uden for de godkendte diagnoser betaler du hele udgiften til psykologen selv.

Kan jeg vælge et andet sygehus end det, jeg bliver henvist til?
Ja, med frit sygehusvalg kan du som udgangspunkt selv vælge, hvilket offentligt sygehus i landet du vil behandles på, og med udvidet frit sygehusvalg kan du vælge et privathospital, hvis ventetiden på det offentlige overskrider fristerne i udrednings- og behandlingsretten.

Hvad koster fysioterapi med tilskud?
Med en lægehenvisning til vederlagsfri eller tilskudsberettiget fysioterapi betaler du en egenbetaling pr. behandling, som er markant lavere end den fulde pris. Uden henvisning betaler du hele beløbet selv, medmindre du har en privat sundhedsforsikring, der dækker det.

---

Din sundhed hænger ofte sammen med både din økonomi og dine rettigheder som lønmodtager. Bliver du sygemeldt fra arbejde, kan du læse mere om dine ydelser i vores oversigt over arbejde, dagpenge og a-kasse. Har du børn, der skal til læge eller tandlæge, finder du relevante regler i vores guide til familie, børn og forældre. Find dit sundhedskort og bestil tid digitalt på sundhed.dk, og se de gældende medicintilskudsgrænser på laegemiddelstyrelsen.dk.