Kompensationsydelse gruppe I i 2026 kræver, at du kan sandsynliggøre kompensationsberettigede udgifter for mindst 6.960 kr. om året, svarende til 580 kr. om måneden. Når kommunen har vurderet, at dine udgifter overstiger dette niveau, udbetales et fast standardbeløb på 1.155 kr. om måneden — uafhængigt af, om dine faktiske udgifter er højere eller lavere. Ydelsen søges hos din kommune og er skattefri.
Hvad er kompensationsydelse gruppe I?
Kompensationsydelse gruppe I er en fast, skattefri ydelse til voksne med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har ekstra udgifter i hverdagen som følge af handicappet. I modsætning til gruppe II, hvor du skal dokumentere de faktiske udgifter, er gruppe I en standardordning: har du sandsynliggjort, at dine udgifter ligger over bundgrænsen, får du et fast beløb uden yderligere regnskab hvert år.
Hvem kan få kompensationsydelse gruppe I?
| Betingelse | Krav 2026 |
|---|---|
| Varig funktionsnedsættelse | Fysisk eller psykisk, dokumenteret |
| Sandsynliggjorte udgifter | Mindst 6.960 kr./år (580 kr./md.) |
| Alder | 18 år eller derover |
| Bopæl | Fast bopæl i en dansk kommune |
Det er ikke et krav, at du gemmer alle kvitteringer for gruppe I — du skal blot sandsynliggøre over for kommunen, at dine merudgifter som følge af handicappet typisk overstiger bundgrænsen. Det kan for eksempel dreje sig om ekstra udgifter til transport, særlig kost, vask og slid på tøj, eller hjælpemidler, der ikke dækkes fuldt ud af andre ordninger.
Standardbeløbet på 1.155 kr. om måneden
Når kommunen har godkendt din ansøgning til gruppe I, udbetales 1.155 kr. om måneden som et fast standardbeløb — uanset om dine faktiske udgifter den pågældende måned er højere eller lavere. Fordelen ved standardbeløbet er enkelheden: du skal ikke løbende dokumentere hver enkelt udgift, som du skal i gruppe II. Ulempen er, at beløbet ikke stiger, selvom dine udgifter en måned er markant højere end normalt.
Sådan søger du kompensationsydelse
- Kontakt din kommunes handicapafdeling eller borgerservice.
- Udfyld ansøgningsskemaet og beskriv dine typiske merudgifter som følge af handicappet.
- Vedlæg lægelig dokumentation for din funktionsnedsættelse, hvis kommunen beder om det.
- Kommunen vurderer, om dine udgifter sandsynliggør niveauet for gruppe I eller gruppe II.
- Du modtager afgørelse og — ved bevilling — den første udbetaling typisk 1-2 måneder efter godkendelse.
Gruppe I vs. gruppe II — hvad er forskellen?
| Forhold | Gruppe I | Gruppe II |
|---|---|---|
| Udgiftsgrænse | 6.960 kr./år | 25.080 kr./år |
| Dokumentationskrav | Sandsynliggørelse | Fuld dokumentation |
| Standardbeløb | 1.155 kr./md. | 523 kr./md. + faktiske udgifter |
| Løbende regnskab | Nej | Ja |
Har du meget høje dokumenterede udgifter, kan gruppe II give et højere samlet beløb, fordi ydelsen her følger de faktiske udgifter oveni standardbeløbet. Har du derimod moderate og svært dokumenterbare udgifter, er gruppe I typisk enklere at få bevilget og administrere. Mange borgere starter i gruppe I og overgår først til gruppe II, hvis deres udgifter over tid stiger markant — det er helt normalt, og kommunen kan vejlede dig i, hvornår et skifte kan betale sig rent økonomisk.
Regneeksempel: Peter får kompensationsydelse gruppe I
Peter har en varig bevægelseshandicap og bruger typisk 700 kr. ekstra om måneden på taxakørsel til arbejde, fordi han ikke kan tage den almindelige kollektive transport. Det svarer til 8.400 kr. om året, hvilket ligger over bundgrænsen på 6.960 kr. Kommunen godkender Peter til gruppe I, og han modtager herefter 1.155 kr. om måneden — uanset om hans faktiske taxaudgift en given måned er 600 kr. eller 900 kr. Peters nettoudgift til transport bliver dermed lavere, uden at han skal indsende kvitteringer hver måned.
Hvilke udgifter tæller med?
- Ekstra transportudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.
- Særlig kost, hvis lægefagligt begrundet.
- Ekstra vask og slid på tøj og sengetøj.
- Hjælpemidler og forbrugsgoder, der ikke dækkes fuldt ud efter servicelovens § 112.
- Håndsrækninger og praktisk hjælp i hjemmet, der ikke dækkes af andre kommunale ordninger.
Samspil med andre ydelser
Kompensationsydelse gruppe I kan modtages sideløbende med de fleste andre offentlige ydelser, herunder førtidspension, fleksjob og folkepension, fordi ydelsen ikke er indkomstafhængig og ikke modregnes i andre udbetalinger. Det gør ordningen særligt værdifuld for personer, der allerede modtager en anden pension eller ydelse, men fortsat har reelle merudgifter som følge af deres funktionsnedsættelse. Bemærk dog, at kompensationsydelsen er en selvstændig ansøgning — den udbetales ikke automatisk, blot fordi du i forvejen modtager førtidspension eller er visiteret til fleksjob.
Hvor lang tid varer bevillingen?
En bevilling til kompensationsydelse gruppe I gives typisk uden en fast udløbsdato, så længe din funktionsnedsættelse fortsat er varig og dine merudgifter uændrede. Kommunen kan dog indkalde dig til en opfølgning med jævne mellemrum, typisk hvert 2.-3. år, for at vurdere, om betingelserne fortsat er opfyldt. Ændrer din situation sig markant — for eksempel hvis dine merudgifter falder betydeligt, eller du får adgang til andre kompenserende ordninger, der dækker de samme udgifter — har du pligt til at oplyse kommunen om det.
Kompensationsydelse til unge under uddannelse
Unge med en varig funktionsnedsættelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, kan også søge om kompensationsydelse, hvis de har reelle merudgifter forbundet med deres handicap under uddannelsen — for eksempel ekstra transportudgifter til og fra studiestedet. Ansøgningen behandles på samme måde som for øvrige voksne, men det er værd at være opmærksom på, at nogle uddannelsesspecifikke hjælpemidler i stedet kan søges direkte gennem SU-styrelsens specialpædagogiske støtte (SPS), som dækker andre typer af udgifter end kompensationsydelsen.
Historik: fra «merudgiftsydelse» til kompensationsydelse
Ordningen har tidligere været kendt under andre navne i dagligtale, herunder «merudgiftsydelse» og «handicapkompensation», selvom den juridiske hjemmel i servicelovens § 100 grundlæggende har ligget fast i en årrække. Navngivningen kan variere let fra kommune til kommune i deres borgerinformation, men det er stadig den samme ydelse med de samme to spor — gruppe I med sandsynliggjorte udgifter og standardbeløb, og gruppe II med dokumenterede udgifter. Det er værd at kende de ældre betegnelser, hvis du støder på dem i ældre afgørelser eller vejledninger.
Hvad hvis du får afslag?
Får du afslag på kompensationsydelse, fordi kommunen vurderer, at dine udgifter ikke sandsynliggør niveauet for gruppe I, kan du klage inden for fire uger. Klagen behandles først af kommunen selv, og fastholder kommunen afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse. Det styrker din sag at vedlægge konkrete kvitteringer eller et overslag over dine typiske merudgifter, selvom gruppe I i udgangspunktet kun kræver sandsynliggørelse.
Regneeksempel: Sofie overvejer gruppe I eller gruppe II
Sofie har en kronisk lidelse, der giver hende ekstra udgifter til fysioterapi, særlig kost og transport. Hendes samlede merudgifter ligger typisk omkring 18.000 kr. om året — over grænsen for gruppe I på 6.960 kr., men under grænsen for gruppe II på 25.080 kr. Sofie vælger derfor gruppe I og modtager 1.155 kr. om måneden, svarende til 13.860 kr. om året. Havde hun i stedet dokumenteret alle sine udgifter til gruppe II, ville hun kun have fået udbetalt differencen mellem sine faktiske 18.000 kr. og standardbeløbet på 523 kr. om måneden — i praksis et lavere beløb end gruppe I, fordi hendes udgifter ligger under gruppe II-grænsen. Eksemplet viser, hvorfor det er vigtigt at regne begge muligheder igennem, før du vælger, hvilken gruppe du ansøger under.
Dokumentation der styrker din ansøgning
- Lægeerklæring eller speciallægeerklæring, der beskriver din funktionsnedsættelse og dens varighed.
- Et overslag over dine typiske månedlige eller årlige merudgifter, gerne opdelt i kategorier (transport, kost, tøj, hjælpemidler).
- Eventuelle tidligere afgørelser fra kommunen eller Ankestyrelsen, hvis du tidligere har søgt beslægtede ydelser.
- En kort skriftlig beskrivelse af, hvordan funktionsnedsættelsen konkret påvirker din hverdagsøkonomi.
Hvad sker der, hvis dine udgifter falder?
Falder dine merudgifter markant — for eksempel fordi du ikke længere har brug for den samme transportløsning, eller fordi en anden ordning nu dækker en del af udgifterne — har du pligt til at give kommunen besked. Kommunen kan herefter nedjustere eller stoppe kompensationsydelsen. Undlader du at oplyse om væsentlige ændringer, risikerer du i værste fald at skulle tilbagebetale ydelse, du ikke længere var berettiget til, så det er i din egen interesse at holde kommunen løbende opdateret.
Omvendt gælder det samme princip, hvis dine merudgifter stiger yderligere — du har ikke pligt til selv at foreslå et skifte til gruppe II, men det kan være en fordel at gennemgå din sag med kommunen med jævne mellemrum, så du ikke går glip af en højere kompensation, som du reelt er berettiget til.
Kan kompensationsydelsen kombineres med hjælpemidler efter §112?
Ja, kompensationsydelsen og bevilgede hjælpemidler efter servicelovens § 112 er to forskellige ordninger, der sagtens kan løbe parallelt. Hjælpemidler dækker konkrete genstande som kørestole, høreapparater eller særligt inventar, mens kompensationsydelsen dækker løbende merudgifter, der ikke i sig selv er et hjælpemiddel — for eksempel den ekstra tid og de ekstra transportomkostninger, som følger med at leve med en funktionsnedsættelse. Har du allerede fået bevilget et hjælpemiddel, der dækker en bestemt udgift fuldt ud, skal denne udgift dog ikke også indgå i beregningen af dine merudgifter til kompensationsydelsen — kommunen ser på den samlede økonomi for at undgå dobbeltdækning af samme udgiftspost.
Fejl at undgå ved ansøgning om kompensationsydelse
- Undlad at antage, at ydelsen automatisk følger med en handicapdiagnose — du skal aktivt ansøge og sandsynliggøre udgifterne.
- Glem ikke at opdatere kommunen, hvis dine udgifter ændrer sig markant, så du eventuelt kan overgå til gruppe II.
- Søg ikke kun med en generel beskrivelse — konkrete eksempler på typiske merudgifter styrker sagen betydeligt.
- Vær opmærksom på, at kompensationsydelsen er skattefri og derfor ikke skal opgives i din årsopgørelse.
Kompensationsydelse og arbejdsmarkedet
Er du i arbejde trods din funktionsnedsættelse, kan kompensationsydelsen være med til at udligne de ekstra omkostninger, der følger af at fastholde et job — for eksempel dyrere transport til og fra arbejdspladsen eller behov for særligt arbejdstøj. Ydelsen skal ikke forveksles med de mere specifikke arbejdsmarkedsrettede kompensationsordninger som personlig assistance eller hjælpemidler på arbejdspladsen, som søges separat gennem jobcentret. I praksis kan flere ordninger derfor supplere hinanden, hvis du både har merudgifter i hverdagen generelt og specifikke behov på arbejdspladsen. Er du selvstændig erhvervsdrivende med en varig funktionsnedsættelse, gælder de samme grundlæggende regler for kompensationsydelse, men det kan være en god idé at få rådgivning om, hvordan dine erhvervsrelaterede merudgifter adskilles fra dine private merudgifter i ansøgningen.
Hvad hvis du flytter kommune?
Flytter du til en ny kommune, følger kompensationsydelsen som udgangspunkt med, men den nye kommune har ret til at revurdere din sag ud fra egne kvalitetsstandarder og en ny konkret vurdering af dine merudgifter. I praksis betyder det, at du bør kontakte den nye kommunes handicapafdeling så tidligt som muligt efter flytningen, gerne allerede før du flytter, for at sikre en glidende overgang uden afbrydelse i udbetalingerne. Nogle kommuner kræver en fornyet ansøgning, mens andre blot overfører sagen administrativt — det er derfor vigtigt at afklare den konkrete procedure direkte med begge kommuner.
Regionale forskelle i sagsbehandling
Selvom reglerne for kompensationsydelse er fastsat nationalt i serviceloven, kan den praktiske sagsbehandling variere noget fra kommune til kommune — nogle kommuner har specialiserede handicapkonsulenter, der behandler ansøgningerne hurtigt og med stor erfaring, mens andre kommuner har længere sagsbehandlingstid på grund af færre sager af denne type. Det kan derfor være en god idé at kontakte din kommunes handicapafdeling direkte og spørge ind til den forventede sagsbehandlingstid, inden du indsender din ansøgning, så du ved, hvad du kan forvente.
Har du mulighed for det, kan det også være en fordel at søge rådgivning hos en handicaporganisation eller patientforening, der ofte har konkret erfaring med, hvordan netop din kommune plejer at behandle sager om kompensationsydelse — den viden kan spare dig for unødig ventetid og hjælpe dig med at forberede en stærkere ansøgning fra start.
Ofte stillede spørgsmål om kompensationsydelse gruppe I
Hvor meget får jeg i kompensationsydelse gruppe I?
Du får et fast standardbeløb på 1.155 kr. om måneden i 2026, uanset dine faktiske udgifter den enkelte måned.
Skal jeg gemme kvitteringer for at få gruppe I?
Nej, gruppe I kræver kun, at du sandsynliggør dine udgifter over for kommunen — ikke løbende dokumentation som i gruppe II.
Kan jeg skifte fra gruppe I til gruppe II senere?
Ja, hvis dine dokumenterede udgifter stiger til over 25.080 kr. om året, kan du søge om at overgå til gruppe II, hvor ydelsen følger de faktiske udgifter.
Er kompensationsydelsen skattepligtig?
Nej, kompensationsydelsen er skattefri og påvirker ikke din øvrige indkomst eller andre offentlige ydelser.
Hvor lang tid tager det at få svar på ansøgningen?
Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune, men de fleste kommuner behandler ansøgninger inden for 2-3 måneder.
Kan jeg klage over en afgørelse om kompensationsydelse?
Ja, du kan klage til kommunen inden for fire uger, og fastholder kommunen afslaget, går sagen videre til Ankestyrelsen.
Kan jeg få kompensationsydelse, hvis jeg allerede modtager førtidspension?
Ja, kompensationsydelsen er ikke indkomstafhængig og modregnes ikke i førtidspension, folkepension eller fleksjobydelse, men skal søges særskilt.
Skal jeg søge igen, hvis min situation ikke ændrer sig?
Nej, en bevilling løber typisk uden fast udløbsdato, men kommunen kan indkalde dig til opfølgning hvert 2.-3. år for at vurdere, om betingelserne fortsat er opfyldt.
Kan både gruppe I og gruppe II søges samtidig?
Nej, du kan kun modtage én af de to ydelser ad gangen — kommunen vurderer, hvilken gruppe dine sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter placerer dig i.
Vil du læse mere om beslægtede emner, findes vores samlede oversigt over sundhed og sygesikring med alle guider til handicap, hjælpemidler og tilskud. Læs også om hjælpemidler efter servicelovens §112, hvis du har brug for konkrete hjælpemidler i hverdagen.