Arver en samlever automatisk? Nej – papirløst samlevende arver ikke hinanden efter loven, uanset hvor mange år I har boet sammen eller om I har fælles børn. Skal din samlever arve dig, kræver det enten et almindeligt testamente eller et udvidet samlevertestamente, som opfylder betingelserne i arveloven og giver ret til op til 7/8 af boet, jf. borger.dk om arveregler og afgifter.
Misforståelsen om, at man automatisk arver sin samlever efter en årrække, koster hvert år danske familier dyrt – både følelsesmæssigt og økonomisk. Denne guide gennemgår forskellen mellem et almindeligt testamente og et udvidet samlevertestamente, hvilke betingelser I skal opfylde, og hvad det betyder for boafgiften, hvis I ikke er gift.
Hvorfor arver samlevere ikke automatisk?
Arveloven bygger på arveklasserne: ægtefælle og livsarvinger, forældre og søskende, bedsteforældre og deres børn. En papirløs samlever indgår slet ikke i nogen af de tre klasser, uanset samlivets varighed. Det gælder også, selvom I har boet sammen i 20 år, ejer bolig sammen eller har fælles børn – loven skelner skarpt mellem ægteskab og samliv, og kun ægteskab udløser automatisk arveret. Fælles børn arver naturligvis stadig begge forældre, men det hjælper ikke den efterlevende samlever, som står helt uden for den lovbestemte arv.
Almindeligt testamente vs. udvidet samlevertestamente
Der findes to veje til at sikre en samlever arveret, og forskellen er afgørende for både boafgift og hvor meget der kan testamenteres:
| Forhold | Almindeligt testamente | Udvidet samlevertestamente |
|---|---|---|
| Betingelser | Ingen særlige krav | Samlivskrav skal være opfyldt ved dødsfaldet (se nedenfor) |
| Maksimal andel til samleveren | Kun friarven (op til 100% hvis afdøde ingen tvangsarvinger har) | Op til 7/8 af boet, hvis afdøde har børn |
| Boafgift | 15% ved 2 års fælles bopæl eller fælles barn, ellers 36,25% | 15% (samlivskravene svarer til boafgiftslovens) |
| Suppleringsarv | Nej | Ja, op til 950.000 kr. i 2026 |
Betingelser for udvidet samlevertestamente
Arveloven § 88 stiller krav på to tidspunkter. Når testamentet oprettes, skal I begge kunne indgå ægteskab med hinanden – I må altså ikke være gift med en anden eller nære slægtninge – og ingen af jer må have et tilsvarende testamente til fordel for en anden samlever. Når den første af jer dør, skal I bo sammen på fælles bopæl og enten have levet sammen i et ægteskabslignende forhold de sidste to år eller vente, have eller have haft et fælles barn. I kan derfor godt oprette testamentet tidligt i forholdet; det får bare først virkning som udvidet samlevertestamente, når samlivskravet er opfyldt.
Hvad giver det udvidede samlevertestamente ret til?
Har afdøde livsarvinger, kan et udvidet samlevertestamente give den efterlevende samlever op til 7/8 af boet, mens børnene deler den resterende ottendedel som tvangsarv – en betydeligt større andel, end et almindeligt testamente kan give, fordi den almindelige tvangsarv på 25% stadig gælder for børnene, men ikke for samleveren på samme måde som for en ægtefælle. Samleveren får desuden ret til suppleringsarv op til 950.000 kr. i 2026, præcis som en ægtefælle, og boafgiften er 15%, fordi en samlever med to års fælles bopæl eller fælles barn hører til samme afgiftsgruppe som nærmeste familie (boafgiftsloven § 1, stk. 2, litra d) – uanset testamentets form.
Hvad hvis I ikke opfylder betingelserne?
Dør den ene, før I har boet sammen i to år, og har I ingen fælles børn, får et udvidet samlevertestamente ikke virkning som sådan. Et almindeligt testamente kan stadig give samleveren friarven: har afdøde børn, kan samleveren kun arve den del af boet, der ikke er bundet af børnenes tvangsarv på 25%. Samleveren skal desuden betale tillægsboafgift, så den samlede afgift bliver op til 36,25%, fordi samleveren ikke opfylder boafgiftslovens krav om to års fælles bopæl eller fælles barn.
Hvorfor findes reglen om udvidet samlevertestamente?
Reglen om udvidet samlevertestamente blev indført med den moderne arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008, som en anerkendelse af, at stadig flere danskere lever sammen uden at gifte sig. Før reformen havde samlevende ingen praktisk mulighed for at opnå en arveretlig stilling, der lignede ægtefællers, uanset hvor længe de havde boet sammen. Lovgiver valgte bevidst at knytte adgangen til to objektive kriterier – varighed af samlivet eller fælles børn – for at undgå tvivlstilfælde om, hvornår et forhold reelt kunne sidestilles med ægteskab. Reglen bruges i dag af et stigende antal papirløse par, særligt i aldersgruppen, hvor et nyt ægteskab efter en tidligere skilsmisse ikke altid er ønsket, men hvor den økonomiske tryghed for den efterlevende partner alligevel er vigtig.
Sammenlignet med ægtefællens automatiske arveret
Selv med et udvidet samlevertestamente på plads, er en samlever ikke fuldstændig ligestillet med en ægtefælle. En ægtefælle arver automatisk uden testamente, mens en samlever altid skal have et gyldigt testamente for overhovedet at arve noget. En ægtefælle er desuden altid tvangsarving og kan derfor ikke gøres helt arveløs, mens et udvidet samlevertestamente “kun” kan give samleveren op til 7/8 af boet – de resterende 1/8 er og bliver børnenes ufravigelige tvangsarv. Endelig bortfalder et udvidet samlevertestamente automatisk, hvis en af parterne senere gifter sig med en anden, mens en ægtefælles arveret typisk først ophører ved skilsmisse. En ægtefælle kan desuden vælge at sidde i uskiftet bo, mens en samlever aldrig kan det – arveloven § 87, stk. 2, udelukker, at et samlevertestamente giver ret til uskiftet bo. Det betyder i praksis, at en samlever typisk skal modtage sin arv med det samme, i stedet for at kunne udskyde skiftet, som en ægtefælle ofte kan.
Hvad hvis en af jer allerede er gift med en anden?
Et udvidet samlevertestamente forudsætter, at I begge kan indgå ægteskab med hinanden på oprettelsestidspunktet. Er en af jer stadig gift med en anden – uden at være separeret eller skilt – kan I ikke oprette denne testamenteform, uanset hvor længe I reelt har boet sammen som par. I den situation er et almindeligt testamente den eneste mulighed for at sikre samleveren økonomisk. Boafgiften afhænger derimod ikke af civilstanden: har I haft fælles bopæl de sidste to år, betaler samleveren 15%, ellers op til 36,25%. I forhold til testamenteformen tæller en verserende skilsmissesag, der endnu ikke er formelt afsluttet, som fortsat gift, uanset hvor langt processen er nået, eller hvor længe parterne reelt har levet adskilt fra hinanden.
Sådan opretter I testamentet
- Vurder, om I opfylder samlivskravene til et udvidet samlevertestamente – to års samliv eller fælles barn.
- Beslut, om testamentet skal oprettes som notartestamente ved skifteretten eller som vidnetestamente med to uvildige vidner.
- Beskriv tydeligt, at der er tale om et udvidet samlevertestamente, og angiv hvordan boet skal fordeles mellem samlever og eventuelle børn.
- Sørg for, at testamentet registreres i Testamentsregistret, så det kan findes af skifteretten ved et senere dødsfald.
- Gennemgå testamentet igen, hvis samlivsforholdet ændrer sig – for eksempel hvis I flytter fra hinanden eller senere gifter jer.
Er testamentet oprettet som notartestamente, registreres det automatisk i Testamentsregistret af skifteretten. Vælger I i stedet et vidnetestamente, er det jeres eget ansvar at sørge for registrering eller opbevaring et sikkert sted, hvor testamentet kan findes efter dødsfaldet – et testamente, som ingen kan finde, giver reelt ingen beskyttelse, uanset hvor korrekt det er udformet juridisk.
Hvad med fælles bolig og pension?
Et testamente regulerer selve arven, men det sikrer ikke automatisk, at den efterlevende samlever kan blive boende i en fælles lejebolig eller får udbetalt pension og livsforsikring. Står lejekontrakten kun i den afdødes navn, kan samleveren i mange tilfælde overtage lejemålet, hvis samlivet har varet mindst to år, men det kræver, at udlejer får besked rettidigt. Pension og livsforsikring følger som udgangspunkt den begunstigelse, der er registreret hos selskabet – ikke testamentet – så det er afgørende, at samleveren aktivt er sat som begunstiget hos pensionsselskabet, hvis I ønsker at sikre hinanden fuldt ud. Mange pensionsselskaber har en standardformulering, der kun dækker “ægtefælle eller registreret partner”, og en samlever risikerer derfor slet ikke at blive anerkendt som begunstiget, medmindre I udtrykkeligt har ændret dette hos selskabet – uafhængigt af, om I i øvrigt har oprettet et udvidet samlevertestamente. Det tager typisk kun få minutter at tjekke og opdatere begunstigelsen digitalt via pensionsselskabets hjemmeside eller pensionsinfo.dk, men det er en opgave, mange par først opdager er nødvendig, når det er for sent.
Regneeksempel: Mette og Jonas efter 6 års samliv
Mette og Jonas har boet sammen i seks år uden at være gift og har ingen fælles børn. Jonas har derimod to børn fra et tidligere forhold. De opretter et udvidet samlevertestamente, fordi de opfylder to-års-kravet. Jonas dør i 2026 med en formue på 4.000.000 kr. Efter testamentet arver Mette 7/8 af boet – 3.500.000 kr. – mens Jonas’ to børn deler den resterende ottendedel, 500.000 kr., som deres tvangsarv, svarende til 250.000 kr. hver. Mette betaler 15% i boafgift af den del, der overstiger bundfradraget, fordi hun har haft fælles bopæl med Jonas i mere end to år. Med et almindeligt testamente ville satsen have været den samme, men Mette kunne højst have arvet friarven på 3/4 af boet, altså 3.000.000 kr. Var Jonas død efter kun seks måneders samliv, ville testamentet ikke have fået virkning som udvidet samlevertestamente, og Mette ville have betalt op til 36,25% i boafgift.
Hvad hvis samlivet ophører, før den ene dør?
Et udvidet samlevertestamente bortfalder automatisk, hvis samlivet reelt er ophørt, før dødsfaldet indtræffer – for eksempel hvis I er flyttet fra hinanden og lever adskilt. Det gælder, selvom testamentet formelt ikke er blevet tilbagekaldt på papiret. Skifteretten vil i så fald vurdere de faktiske forhold på dødstidspunktet, ikke kun testamentets ordlyd, og kan konkludere, at betingelserne ikke længere er opfyldt. Det er derfor vigtigt at tage aktivt stilling til testamentet, hvis et forhold ophører, i stedet for blot at lade det ligge – dels for at undgå tvivl for skifteretten, dels fordi en tidligere samlever i mellemtiden kan have oprettet et nyt forhold, der gør situationen endnu mere kompliceret at afklare bagefter. Har I fælles bolig eller andre fælles økonomiske forpligtelser, anbefales det desuden at få afklaret disse forhold samtidig med, at testamentet ryddes op, så en eventuel senere tvist ikke også skal involvere spørgsmål om arv fra et forhold, der reelt er slut.
Regneeksempel: Karen og Peter uden opfyldte betingelser
Karen og Peter har boet sammen i ni måneder og har ingen fælles børn. Peter dør pludseligt i en ulykke med en formue på 1.500.000 kr. og to voksne børn fra et tidligere ægteskab. Fordi samlivet kun har varet ni måneder, og der ikke er fælles børn, kunne et udvidet samlevertestamente ikke have fået virkning – betingelserne skal være opfyldt ved dødsfaldet. Havde Peter oprettet et almindeligt testamente til fordel for Karen, kunne hun kun arve friarven, det vil sige 75% af boet efter fradrag af børnenes tvangsarv på 25% – altså op til 1.125.000 kr. før boafgift, mens Peters to børn hver ville arve 187.500 kr. som deres del af tvangsarven. Af dette beløb skal Karen betale den fulde tillægsboafgift på 36,25%, fordi hun afgiftsmæssigt behandles som en fremmed uden for den nærmeste familie, hvilket giver en væsentligt lavere nettoarv, end hvis hun havde opfyldt kravet om to års fælles bopæl. Karens eksempel viser, hvor stor forskel blot få måneders samliv kan gøre rent afgiftsmæssigt – havde parret nået to år sammen, ville boafgiften have været under det halve.
Ofte stillede spørgsmål om samleveres arv
Arver min samlever automatisk, hvis vi har boet sammen i 10 år?
Nej. Uanset samlivets længde arver en papirløs samlever aldrig automatisk efter loven. Kun et testamente – almindeligt eller udvidet – kan give samleveren ret til arv.
Kan vi oprette udvidet samlevertestamente, hvis vi kun har boet sammen i et år?
Ja. Samlivskravet skal først være opfyldt, når den første af jer dør: I skal da bo sammen og enten have boet sammen de sidste to år eller vente, have eller have haft et fælles barn. Dør en af jer før, får testamentet ikke virkning som udvidet samlevertestamente.
Hvad sker der, hvis vi flytter fra hinanden efter at have oprettet testamentet?
Som udvidet samlevertestamente mister det sin virkning, fordi kravet om fælles bopæl ved dødsfaldet ikke længere er opfyldt (arveloven § 88, stk. 2). Tilbagekald eller ændr det alligevel aktivt, så der ikke opstår tvivl om, hvad der skal gælde.
Kan mine børn anfægte et udvidet samlevertestamente?
Børnenes tvangsarv på deres andel af boet kan ikke fratages dem, men de kan ikke anfægte selve testamentet, blot fordi de er utilfredse med, at samleveren arver friarven eller den øgede andel op til 7/8.
Skal vi begge oprette testamente, eller er ét nok?
I skal begge oprette hvert jeres testamente, da hver persons formue og arvinger skal reguleres separat. Et udvidet samlevertestamente består typisk af to parallelle testamenter, som gensidigt sikrer jer, og begge dokumenter bør opbevares samlet, så det er let for de efterladte at finde dem, når behovet opstår.
Hvad koster det at oprette et udvidet samlevertestamente?
Prisen afhænger af, om I bruger notartestamente ved skifteretten eller får hjælp fra en advokat. Retsafgiften ved notaren er beskeden, mens advokatbistand typisk koster nogle tusinde kroner afhængigt af kompleksiteten.
Gælder det udvidede samlevertestamente automatisk, hvis vi senere får børn sammen?
Testamentet skal opdateres, hvis jeres livssituation ændrer sig, men selve retten til at have oprettet det udvidede samlevertestamente styrkes yderligere, når I får fælles børn, da det er et af de to alternative betingelseskriterier.
Kan et udvidet samlevertestamente omfatte mere end 7/8 af boet?
Nej. Har afdøde livsarvinger, er 1/8 af boet altid børnenes ufravigelige tvangsarv, uanset hvad testamentet foreskriver. Har afdøde derimod ingen børn, kan samleveren testamenteres hele boet.
Skal begge samlevere underskrive det samme dokument?
Nej, i praksis oprettes typisk to separate, men indbyrdes sammenhængende testamenter – ét for hver af jer – der begge henviser til det udvidede samlevertestamente og de opfyldte samlivsbetingelser. Det sikrer, at hver af jer har et selvstændigt gyldigt testamente, uanset hvem der dør først. Har I begge testamenter registreret i Testamentsregistret, kan skifteretten desuden finde og sammenholde dem automatisk, hvilket gør sagsbehandlingen hurtigere og reducerer risikoen for, at det ene dokument overses ved et senere dødsfald.
Vil du vide mere om de forskellige testamenteformer, kan du læse om testamente typer 2026. Se også, hvordan arveafkald kan bruges til at omfordele en arv efter dødsfaldet, og den samlede oversigt over dødsfald, arv og testamente.