Et arveafkald kan spare familien for boafgift og lade arven springe direkte videre til næste generation. Giver du afkald på din arv til fordel for dine egne børn, behandler skifteretten dem afgiftsmæssigt som arvinger direkte – ofte med en lavere samlet boafgift til følge. Afkaldet skal meddeles skriftligt til skifteretten senest inden boets udlodning, jf. boafgiftslovens § 5 og retsinformation.dk om boafgiftsloven.
Arveafkald er et af de mest oversete værktøjer i dansk arveret – både til at spare boafgift og til at lade en arv gå direkte til børnebørn eller andre, uden at den først skal «passere» gennem en arving, der reelt ikke har brug for pengene. Denne guide gennemgår, hvordan du giver arveafkald korrekt, hvilke regler der gælder, og hvad forskellen er på afkald før og efter et dødsfald.
Hvad er arveafkald?
Arveafkald betyder, at en arving giver helt eller delvist afkald på sin ret til en arv, så den i stedet går videre til en anden – typisk arvingens egne børn, boets øvrige arvinger, eller den, der ifølge et testamente ville have arvet, hvis afkaldsgiveren selv var død før arveladeren. Afkaldet kan gives, mens arveladeren endnu lever («afkald på fremtidig arv»), eller efter dødsfaldet er indtruffet («afkald på falden arv») – de to situationer behandles forskelligt afgiftsmæssigt, som beskrevet nedenfor.
Sådan gives arveafkald – trin for trin
- Afklar, hvem afkaldet skal gives til fordel for – typisk dine egne børn eller boets øvrige arvinger.
- Udarbejd en skriftlig erklæring om afkaldet, gerne med bistand fra en advokat, så formuleringen er juridisk holdbar.
- Meddel afkaldet til skifteretten, der behandler boet – dette skal ske senest inden boets udlodning påbegyndes.
- Skifteretten beregner herefter boafgiften, som om den eller de, afkaldet er givet til fordel for, var arvinger direkte.
- Boet udloddes til de nye arvinger i stedet for den oprindelige arving, der har givet afkald.
Arveafkald til fordel for egne børn – den afgiftsmæssige fordel
Den mest almindelige brug af arveafkald er, når en arving – typisk en voksen søn eller datter med egen god økonomi – giver afkald til fordel for sine egne børn, det vil sige arveladerens børnebørn. Opfylder afkaldet betingelserne i boafgiftslovens § 5, beregner skifteretten boafgiften, som om børnebørnene var arvinger direkte efter bedsteforælderen. Da børnebørn i forvejen betaler samme boafgiftssats som børn (15% over bundfradraget), er den umiddelbare afgiftsbesparelse ofte begrænset – gevinsten ligger i stedet i, at arven springer en hel generation over uden at skulle beskattes to gange, første gang ved bedsteforælderens død og anden gang senere, når forælderen selv går bort.
Kan afkaldet gøres betinget?
Nej. Ifølge boafgiftslovens § 5 kan et arveafkald ikke i øvrigt gøres betinget – det er enten fuldt og helt, eller det er delvist, men det kan ikke knyttes op på betingelser, som skal opfyldes, før afkaldet får virkning. Du kan altså ikke give afkald «på betingelse af, at min bror gør det samme» eller «hvis mine børn lover at bruge pengene til uddannelse». Er afkaldet givet mod vederlag – det vil sige, at afkaldsgiveren modtager en modydelse for at give afkald – anses vederlaget i stedet som arv til afkaldsgiveren og beskattes derfor på almindelig vis, hvilket ofte gør den afgiftsmæssige fordel ved afkaldet illusorisk.
Arveafkald før dødsfald vs. efter dødsfald
| Forhold | Afkald på fremtidig arv | Afkald på falden arv |
|---|---|---|
| Tidspunkt | Mens arveladeren stadig lever | Efter dødsfaldet, inden boets udlodning |
| Hvem beslutter | Kun afkaldsgiveren selv | Kun afkaldsgiveren selv |
| Praktisk brug | Del af arveplanlægning, ofte kombineret med testamente | Del af den konkrete boopgørelse |
| Fortrydelse | Kan som udgangspunkt ikke fortrydes efter accept | Kan som udgangspunkt ikke fortrydes efter accept |
Afkald på fremtidig arv indgår typisk som en del af en bredere arveplanlægning, hvor en forælder og et voksent barn i fællesskab beslutter, at barnets arv fremadrettet skal gå til børnebørnene i stedet. Afkald på falden arv er derimod en beslutning, der først træffes, når dødsfaldet allerede er sket, og boet er ved at blive gjort op – ofte fordi arvingen i den konkrete situation vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at lade arven gå videre med det samme.
Hvad hvis skifteretten vurderer, at betingelserne ikke er opfyldt?
Opfylder afkaldet ikke betingelserne i boafgiftslovens § 5 – for eksempel fordi det er givet mod vederlag, eller fordi det reelt er en gave forklædt som afkald – beregner skifteretten i stedet boafgiften, som om afkaldsgiveren selv havde modtaget arven og derefter givet den videre som en gave. Det kan udløse gaveafgift oveni den almindelige boafgift, hvis modtageren ikke er inden for den afgiftsfri personkreds, og den samlede skattebyrde kan i så fald blive højere, end hvis afkaldet aldrig var givet. Det er derfor vigtigt at få formuleret afkaldet korrekt fra starten, gerne med juridisk bistand, hvis beløbene er betydelige. Skifteretten vil typisk se på den samlede sammenhæng – om afkaldet fremstår som en reel, ubetinget disposition, eller om omstændighederne peger på, at det reelt er en gave, der blot er iklædt formen af et arveafkald for at spare afgift.
Hvornår giver arveafkald mest mening?
- Arvingen har selv en god økonomi og ønsker, at arven i stedet skal gå direkte til børnebørnene.
- Familien ønsker at undgå, at samme formue beskattes to gange inden for kort tid – først ved bedsteforælderens død, siden ved forælderens.
- Arvingen har praktiske eller personlige grunde til ikke at ønske arven, for eksempel hvis vedkommende selv har betydelig gæld eller er i gang med en gældssanering.
- Familien ønsker at tilgodese et bestemt barnebarn, for eksempel én under uddannelse, frem for at pengene først skal fordeles og senere gives videre som gaver.
Omvendt giver arveafkald sjældent mening, hvis arvingen selv har brug for pengene, eller hvis beløbet er så beskedent, at den administrative proces med at formalisere afkaldet hos skifteretten ikke står mål med den økonomiske gevinst. Er der flere søskende involveret, er det desuden vigtigt at afklare forventningerne i familien på forhånd, så et arveafkald ikke skaber unødig splid mellem dem, der vælger at give afkald, og dem, der ikke gør. En åben samtale om beslutningen, gerne inden dødsfaldet indtræffer, kan forebygge misforståelser om, hvorvidt afkaldet skyldes uenighed i familien eller blot en praktisk, økonomisk overvejelse fra afkaldsgiverens side.
Regneeksempel: Familien Bruun springer en generation over
Ib dør i 2026 og efterlader sig 1.800.000 kr. til sin søn Lars. Lars har selv en solid økonomi og tre voksne børn og vælger at give afkald på hele sin arv til fordel for sine tre børn ligeligt. Skifteretten behandler herefter Ibs tre børnebørn som arvinger direkte til de 1.800.000 kr. Hvert barnebarn arver 600.000 kr., og der beregnes boafgift på 15% af den del, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. – altså 15% af 207.700 kr. pr. barnebarn, svarende til 31.155 kr. hver. Havde Lars i stedet modtaget hele arven selv og senere ønsket at give den videre til sine børn som gave, ville beløbet først skulle beskattes ved Ibs død og potentielt igen ved en senere overdragelse, afhængigt af beløbets størrelse og den årlige afgiftsfri grænse for gaver – arveafkaldet sparer derfor familien for en potentiel dobbeltbeskatning af den samme formue inden for relativt kort tid. Havde Lars i stedet kun givet afkald på halvdelen af sin arv, ville de resterende 900.000 kr. være forblevet hans egen arv, mens de øvrige 900.000 kr. ville være fordelt til børnebørnene efter samme princip.
Ofte stillede spørgsmål om arveafkald
Kan jeg fortryde et arveafkald, når jeg først har givet det?
Som udgangspunkt nej. Et arveafkald, der er korrekt givet og meddelt til skifteretten, kan normalt ikke trækkes tilbage. Det er derfor en beslutning, der bør overvejes grundigt, gerne med rådgivning, inden den formaliseres.
Skal alle mine søskende give afkald samtidig, hvis jeg gør det?
Nej. Hver arving træffer sin egen beslutning om arveafkald uafhængigt af de øvrige. Giver du afkald, mens dine søskende ikke gør det, påvirker det kun din egen andel af boet. Dine søskende kan derfor frit vælge at beholde deres arv, uden at det stiller krav om, at de skal begrunde deres valg over for hverken dig eller skifteretten.
Kan jeg give afkald på kun en del af min arv?
Ja, et delvist afkald er muligt. Du kan for eksempel give afkald på halvdelen af din arv til fordel for dine børn og beholde resten selv, så længe fordelingen er klart beskrevet i erklæringen til skifteretten.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer fristen for at give afkald?
Afkaldet skal meddeles senest inden boets udlodning påbegyndes. Overskrider du fristen, har du som udgangspunkt allerede modtaget arven, og en efterfølgende overdragelse til dine børn vil i stedet blive behandlet som en gave med tilhørende gaveafgift.
Skal skifteretten godkende mit arveafkald?
Skifteretten registrerer og lægger afkaldet til grund for boopgørelsen, men vurderer også, om betingelserne i boafgiftsloven er opfyldt. Er der tvivl om, hvorvidt afkaldet reelt er en skjult gave, kan skifteretten kræve yderligere dokumentation, før boopgørelsen kan godkendes endeligt og boafgiften beregnes efter afkaldets tilsigtede virkning.
Kan et arveafkald bruges til at undgå, at gæld overtages?
Nej, arveafkald handler om at omfordele en positiv arv til andre – det er ikke et redskab til at undgå personlig hæftelse for gæld, som i forvejen er begrænset af de almindelige regler om, at man ikke arver mere gæld, end boet kan dække.
Skal jeg have advokat til at formulere et arveafkald?
Det er ikke et lovkrav, men anbefales ved større beløb, da en forkert formulering kan gøre, at skifteretten ikke anerkender afkaldet som opfyldende betingelserne i boafgiftsloven, hvilket kan udløse en uventet gaveafgift.
Kan et mindreårigt barnebarn modtage arv via et arveafkald?
Ja, men arven vil i så fald typisk skulle forvaltes af barnets værge eller anbringes på en spærret konto, indtil barnet bliver myndigt, medmindre andet er aftalt i forbindelse med boopgørelsen, og skifteretten kan i den forbindelse stille krav om, hvordan midlerne konkret skal forvaltes indtil myndighedsalderen.
Vil du forstå den bredere arverækkefølge, kan du læse vores guide til arveregler 2026 og om, hvor stor en del af arven der altid er beskyttet som tvangsarv. Se også den samlede oversigt over dødsfald, arv og testamente.