Har du fælles børn med din ægtefælle, arver hun eller han automatisk halvdelen af din formue, når du dør, uden at det kræver et testamente. Har I ingen børn sammen, arver ægtefællen hele boet. Har du derimod særbørn fra et tidligere forhold, gælder samme halvdelsregel, men børnene kan kræve deres andel udbetalt straks, jf. arveloven (LBK nr. 1807 af 03/09/2021) og domstol.dk om dødsfald og arv.
Ægtefællens arveret er en af de mest praktisk vigtige dele af arveloven, fordi de fleste danskere ønsker, at deres ægtefælle skal stå økonomisk sikkert efter et dødsfald. Reglerne er dog ikke helt enkle, når der er børn i billedet – og slet ikke, hvis der er tale om et sammenbragt ægteskab med både fælles børn og særbørn. Denne guide gennemgår, hvor meget ægtefællen arver i de forskellige situationer, og hvilke værktøjer der findes til at give ekstra tryghed.
Hvor meget arver ægtefællen?
Er der livsarvinger – børn eller børnebørn – i live, arver ægtefællen halvdelen af boet, mens livsarvingerne deler den anden halvdel. Er der ingen livsarvinger overhovedet, arver ægtefællen hele boet, og arven går slet ikke videre til afdødes forældre eller søskende, selvom de er i live. Det gør ægtefællen til en langt stærkere arving end i mange andre europæiske lande, hvor forældre eller søskende ofte får en andel selv i et barnløst ægteskab.
Fælles børn vs. særbørn: forskellen for ægtefællen
Selvom fordelingsnøglen – halvt til ægtefællen, halvt til børnene – er den samme, uanset om børnene er fælles eller særbørn, er der en afgørende praktisk forskel i, hvornår arven skal udbetales:
| Forhold | Fælles børn | Særbørn |
|---|---|---|
| Andel af boet | Halvdelen, delt ligeligt mellem børnene | Halvdelen, delt ligeligt mellem børnene |
| Kan kræve arv udbetalt straks | Nej, som udgangspunkt ikke | Ja, det er en lovbestemt ret |
| Samtykke til uskiftet bo | Ikke nødvendigt | Kræves skriftligt fra hvert særbarn |
| Praktisk konsekvens for ægtefællen | Kan ofte blive boende uden at skifte med det samme | Skal typisk udbetale særbørnenes andel eller opnå samtykke |
I praksis betyder det, at en ægtefælle i et sammenbragt forhold kan opleve at skulle udbetale en betydelig sum til særbørn kort efter dødsfaldet, selvom fælles børn i samme situation ville kunne vente. Mange løser dette ved at oprette et testamente, der giver ægtefællen mere plads inden for friarven, eller ved i god tid at aftale med særbørnene, at de giver samtykke til uskiftet bo.
Suppleringsarv: 950.000 kr. i 2026
For at undgå, at en efterlevende ægtefælle står tilbage med for lidt til at klare sig, findes reglen om suppleringsarv, også kaldet ægtefælleudlæg. Er den efterlevende ægtefælles samlede formue – egen andel plus arv – under 950.000 kr. i 2026, kan ægtefællen supplere sin arv op til dette niveau, før øvrige arvinger som særbørn får deres andel udbetalt. Reglen har størst praktisk betydning i mindre og mellemstore boer, hvor familiens formue typisk består af en bolig med moderat friværdi og en beskeden opsparing, og den gælder uanset om børnene er fælles eller særbørn.
Uskiftet bo: kan ægtefællen blive boende?
Har I fælles børn, kan den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt vælge at sidde i uskiftet bo i stedet for at skifte boet med det samme. Det betyder, at boet – herunder boligen – ikke deles med børnene, før ægtefællen selv dør eller vælger at skifte senere i livet. Er der særbørn, kræver uskiftet bo derimod deres skriftlige samtykke, fordi de ellers har ret til at få deres arv udbetalt straks. Uskiftet bo er ikke en gratis fordel: den efterlevende overtager samtidig ansvaret for afdødes gæld op til boets samlede værdi og skal ved et senere skifte dele hele formuen, inklusive den værdistigning der er sket undervejs, med børnene.
Pension og forsikring følger ikke arveloven
Mange tror fejlagtigt, at pensionsopsparinger og livsforsikringer indgår i den almindelige arv og dermed deles efter arveklasserne. Det er forkert: pension og forsikring udbetales efter den begunstigelse, der er registreret hos selskabet, uafhængigt af testamente og arveregler. Har du ikke aktivt sat din ægtefælle som begunstiget – eller har du glemt at opdatere begunstigelsen efter en skilsmisse og nyt ægteskab – kan udbetalingen gå til en helt anden person end den, du egentlig ønsker. Det er derfor en god idé at tjekke begunstigelsen hos sin pensionskasse og sine forsikringsselskaber samtidig med, at man ordner testamente og øvrige arveforhold. Standardbegunstigelsen hos de fleste danske pensionsselskaber er «nærmeste pårørende», hvilket normalt betyder ægtefælle eller samlever efterfulgt af børn – men denne standard kan afvige fra selskab til selskab, og det er kun ved selv at logge ind hos pensionsselskabet eller på pensionsinfo.dk, at du kan se, hvad der reelt står registreret på netop din opsparing – og det tager typisk kun få minutter at rette begunstigelsen, hvis den viser sig at være forkert eller forældet.
Ægtepagtens betydning for ægtefællens arv
Har I oprettet en ægtepagt om særeje, påvirker det, hvor stor en del af den samlede formue der overhovedet indgår i boet, når den ene ægtefælle dør. Er en del af formuen fuldstændigt særeje, tilhører den fortsat den efterlevende ægtefælle personligt og indgår slet ikke i arveopgørelsen – den efterlevende beholder simpelthen sit eget særeje og arver derefter halvdelen eller det hele af den afdødes andel efter de almindelige regler. Har I i stedet skilsmissesæreje, som bliver til fælleseje ved dødsfald, indgår hele formuen i den fælles bodeling, før arven overhovedet beregnes. Det er derfor vigtigt at kende sin egen ægtepagt, når man forsøger at vurdere, hvad ægtefællen reelt kommer til at arve.
Ægtefællens hæftelse for gæld
Skifter I boet almindeligt, hæfter den efterlevende ægtefælle ikke personligt for mere af afdødes gæld, end der er dækning for i boets aktiver – præcis som andre arvinger. Vælger ægtefællen derimod at sidde i uskiftet bo, ændrer billedet sig: her overtager den efterlevende ansvaret for hele afdødes gæld, også den del der måtte overstige boets aktiver på tidspunktet for dødsfaldet, fordi uskiftet bo indebærer, at man viderefører hele formuen samlet i stedet for at foretage et afsluttende opgør. Har afdøde haft en betydelig, ukendt gæld, kan uskiftet bo derfor i sjældne tilfælde vise sig at være en dårlig løsning økonomisk, selvom det giver ro på den korte bane.
Sådan sikrer I hinanden bedst muligt
- Opret et testamente, hvis I ønsker, at ægtefællen skal have mere end den lovbestemte halvdel inden for friarvens grænser.
- Tjek begunstigelsen på pension og livsforsikring, så udbetalingen faktisk går til ægtefællen og ikke en tidligere registreret person.
- Aftal i god tid med eventuelle særbørn, om de vil give samtykke til uskiftet bo, så det ikke bliver en overraskelse midt i sorgen.
- Overvej en ægtepagt, hvis I ønsker at afklare, hvilken del af formuen der er særeje, og hvilken der indgår i den fælles bodeling.
- Genbesøg testamente og ægtepagt, hvis familiesituationen ændrer sig markant – nyt barn, skilsmisse, nyt ægteskab eller en væsentlig ændring i formuen.
Hvad hvis I er separerede, men ikke skilt?
Så længe skilsmissen ikke er formelt registreret hos Familieretshuset, betragtes I stadig som gift i arveretlig forstand – også selvom I har levet adskilt i lang tid eller er i gang med en separationsperiode. Det betyder, at en separeret ægtefælle fortsat arver efter loven, medmindre I har oprettet testamente, der ændrer dette, eller skilsmissen er endeligt gennemført inden dødsfaldet. Er du i gang med en skilsmisse og ønsker ikke, at din kommende eksægtefælle skal arve dig, hvis du dør, før sagen er afsluttet, bør du overveje et testamente, der regulerer situationen i mellemtiden.
Hvad hvis ægtefællen gifter sig igen efter dødsfaldet?
Sidder den efterlevende ægtefælle i uskiftet bo og indgår nyt ægteskab, skal boet som udgangspunkt skiftes med de oprindelige børn, før det nye ægteskab indgås – man kan ikke tage et uskiftet bo med ind i et nyt ægteskab uden videre. Reglen findes for at beskytte de oprindelige børns arv mod at blive sammenblandet med en ny ægtefælles formue og eventuelle nye børn. Praktisk betyder det, at et nyt ægteskab typisk udløser et fuldt skifte af det tidligere uskiftede bo, hvor børnene får deres andel udbetalt, før den efterlevende ægtefælle går videre til sit nye forhold. Overser man denne pligt til at skifte, kan det få alvorlige retlige konsekvenser for det nye ægteskabs formueforhold, så det er værd at have skifteretten eller en rådgiver inde over, hvis et nyt forhold bliver aktuelt, mens man sidder i uskiftet bo.
Regneeksempel: Familien Lund og et sammenbragt ægteskab
Karin er gift med Bo og har to fælles børn samt et særbarn, Sara, fra et tidligere forhold. Karin dør i 2026 og efterlader sig en formue på 3.000.000 kr., primært bundet i parrets fælles bolig. Efter halvdelsreglen arver Bo 1.500.000 kr., mens de tre børn deler den anden halvdel og hver arver 500.000 kr. Sara kan som særbarn kræve sine 500.000 kr. udbetalt med det samme, hvilket tvinger Bo til enten at optage et lån mod boligen eller sælge den for at skaffe kontanterne, medmindre Sara giver samtykke til, at Bo sidder i uskiftet bo. De to fælles børns andel på 500.000 kr. hver forbliver derimod i boet, indtil Bo selv dør eller vælger at skifte. Havde Karin i stedet oprettet et testamente, der gav Bo en større andel af friarven, kunne hun have reduceret presset på boligen betydeligt, uden at det havde krænket børnenes tvangsarv. Alternativt kunne Karin og Bo i god tid have talt med Sara om, hvorvidt hun ville give samtykke til uskiftet bo mod til gengæld at få en klar skriftlig forventning om, hvornår og hvordan hendes andel senere ville blive udbetalt – en løsning, mange sammenbragte familier vælger for at undgå akutte økonomiske stramninger midt i sorgen.
Ofte stillede spørgsmål om ægtefællens arveret
Arver min ægtefælle automatisk, hvis vi ikke har oprettet testamente?
Ja. Arveloven giver ægtefællen en automatisk arveret uden krav om testamente – halvdelen af boet, hvis der er livsarvinger, og hele boet, hvis der ikke er. Testamente er derfor ikke nødvendigt for at sikre denne grundlæggende ret, men kan bruges til at justere fordelingen inden for friarven.
Hvad sker der, hvis vi ikke har fælles bopæl, men stadig er gift?
Så længe ægteskabet ikke er opløst ved skilsmisse, gælder ægtefællens fulde arveret uanset boform. Det er den formelle ægteskabelige status, ikke den faktiske samlivssituation, der afgør arveretten. Bor I hver for sig af praktiske årsager – for eksempel arbejde i en anden by – uden at det er en egentlig separation, ændrer det derfor ikke noget ved den lovbestemte arveret mellem jer.
Kan jeg testamentere mere til min ægtefælle, end loven giver?
Ja, inden for friarven på 75% af boet kan du frit give din ægtefælle en større andel, så længe børnenes tvangsarv på 25% ikke krænkes. Har I ingen livsarvinger, kan du testamentere hele boet til ægtefællen uden begrænsning.
Skal ægtefællen betale boafgift af sin arv?
Nej, ægtefæller er fuldstændig fritaget for boafgift, uanset hvor stor arven er. Det gælder både ved almindeligt skifte og ved uskiftet bo, hvor boafgiften i stedet udskydes til det senere skifte og da beregnes på de øvrige arvingers andele.
Hvad hvis min ægtefælle dør, mens vi er midt i en skilsmisse?
Er skilsmissen ikke formelt registreret som gennemført, arver den efterlevende ægtefælle fortsat efter loven, medmindre der findes et testamente, der bestemmer andet. Det anbefales at afklare dette med et testamente, hvis I er i gang med en skilsmisse, men endnu ikke er formelt skilt.
Gælder de samme regler for registrerede partnerskaber?
Ja, registrerede partnerskaber blev tidligere sidestillet med ægteskab, og alle nye ægteskaber – uanset partnernes køn – følger i dag præcis samme arveretlige regler for ægtefæller.
Arver min ægtefælle mere, hvis vi har været gift i mange år?
Nej, ægteskabets varighed har ingen betydning for den lovbestemte arveret. Både et nygift par og et ægtepar, der har været gift i 40 år, følger præcis samme regler om halvdelsarv eller fuld arv, afhængigt af om der er livsarvinger.
Hvad sker der med et fælles lån, hvis min ægtefælle dør?
Er I begge debitorer på lånet, overgår hele forpligtelsen automatisk til dig som efterlevende, uafhængigt af arveopgørelsen. Er du derimod ikke selv part i lånet, indgår gælden i boets almindelige opgørelse og påvirker, hvor meget der er tilbage til fordeling mellem dig og eventuelle børn. Har I et realkreditlån i en fælles bolig, som I begge hæfter for, fortsætter du normalt med at afdrage lånet uændret, uanset om boligen indgår i et skifte eller i et uskiftet bo.
Vil du forstå hele arverækkefølgen, kan du læse vores guide til arveregler 2026 og om, hvor stor en del af arven der altid er beskyttet som tvangsarv. Se også den samlede oversigt over dødsfald, arv og testamente.