Efterløn i 2026 udbetales med højst 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 14.694 kr. for deltidsforsikrede – samme loft som dagpengene. Den lave sats på 91% (20.057 kr.) gælder kun personer født før 1. juli 1959. Er du født senere, kan du højst få efterløn i 3 år, og som hovedregel kræver det 30 års efterlønsbidrag via din A-kasse.
Efterløn er stadig en af de mest udbredte veje til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men ordningen er blevet strammet ad flere omgange siden 2011, og mange er derfor usikre på, hvilken sats de reelt kan forvente, og hvordan pensionsmodregningen påvirker udbetalingen. Denne guide gennemgår satserne for 2026, kravene til medlemskab og optjening, og hvordan du kan planlægge overgangen fra job til efterløn mest fordelagtigt.
Hvem har ret til efterløn i 2026?
For at have ret til efterløn skal du opfylde tre grundlæggende krav. Du skal være medlem af en A-kasse og have betalt efterlønsbidrag i 30 år, startet senest på din 30-årsfødselsdag (der er lempeligere regler for fødte før 1. januar 1978). Du skal have ret til dagpenge ved overgangen, dvs. opfylde indkomstkravet på 286.632 kr. eller have 1.924 løntimer inden for de seneste 3 år som fuldtidsforsikret. Og du skal have nået din individuelle efterlønsalder, som afhænger af din fødselsdato og reglerne om gradvis forhøjelse af pensions- og efterlønsalderen. Er du i tvivl om din præcise efterlønsalder, kan du se den i din efterlønsbevis-beregning hos din A-kasse eller på borger.dk.
Hvad er forskellen på den lave og den høje efterlønssats?
Den lave sats på 91% af den maksimale dagpengesats – 20.057 kr. om måneden som fuldtidsforsikret og 13.372 kr. som deltidsforsikret i 2026 – gælder kun personer født før 1. juli 1959, som gik på efterløn, før de havde opfyldt udskydelsesreglen. Er du født 1. juli 1959 eller senere, er efterlønnen højst 100% af dagpengesatsen: 22.041 kr. om måneden som fuldtidsforsikret og 14.694 kr. som deltidsforsikret. Satsen beregnes som dagpenge ud fra din indkomst, så for at ramme loftet skal du i gennemsnit have tjent omkring 26.620 kr. om måneden i dine 12 bedste måneder inden for de seneste 24. Fuldtidssatsen kræver desuden fuldtidsforsikring i mindst 10 af de seneste 15 år.
Satser for efterløn 2026
| Sats | Fuldtidsforsikret | Deltidsforsikret | Forudsætning |
|---|---|---|---|
| Lav sats (91%) | 20.057 kr./md. | 13.372 kr./md. | Kun født før 1. juli 1959, udskydelsesreglen ikke opfyldt |
| Høj sats (100%) | 22.041 kr./md. | 14.694 kr./md. | Født 1. juli 1959 eller senere (eller udskydelsesreglen opfyldt) |
| Efterlønsbidrag | 593 kr./md. | 396 kr./md. | Betales indtil efterlønsalderen nås |
Din efterlønsalder afhænger af dit fødselsår
Din individuelle efterlønsalder følger din folkepensionsalder og ligger som udgangspunkt tre år før den. Fordi folkepensionsalderen gradvist er blevet forhøjet for yngre årgange, betyder det, at din efterlønsalder også afhænger af, hvornår du er født. Tabellen nedenfor viser sammenhængen mellem fødselsår, folkepensionsalder og den tilhørende efterlønsalder.
| Født | Folkepensionsalder | Efterlønsalder |
|---|---|---|
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 | 67 år | 63 år |
| 1. januar – 30. juni 1959 | 67 år | 63½ år |
| 1. juli 1959 – 31. december 1962 | 67 år | 64 år |
| 1963 – 1966 | 68 år | 65 år |
| 1967 – 1970 | 69 år | 66 år |
| 1971 og senere | 70 år (reguleres løbende) | 67 år (reguleres løbende) |
Er du født i 1971 eller senere, reguleres din konkrete folkepensionsalder og dermed også din efterlønsalder løbende hvert femte år på baggrund af udviklingen i danskernes levetid. Du kan altid se din helt præcise, individuelle efterlønsalder i din efterlønsberegning hos din A-kasse eller ved at logge på borger.dk med MitID.
Sådan søger du om efterløn, når tiden kommer
- Søg dit efterlønsbevis hos din A-kasse, gerne i god tid før du ønsker at gå på efterløn – beviset dokumenterer, at du opfylder betingelserne.
- Beslut, om du ønsker at gå direkte på efterløn, eller om du vil arbejde videre og optjene skattefri præmie.
- Søg om efterløn digitalt hos din A-kasse, og sørg for, at værdien af dine pensioner er indberettet til A-kassen.
- Oplys din A-kasse om eventuel sideløbende beskæftigelse, så din udbetaling kan beregnes korrekt fra første udbetaling.
- Modtag din første udbetaling, som normalt sker månedsvis bagud, ligesom ved dagpenge.
Hvad hvis du bliver syg, lige før du skal på efterløn?
Bliver du syg, mens du stadig er i arbejde og på vej mod din efterlønsalder, overgår du som udgangspunkt til sygedagpenge eller løn under sygdom fra din arbejdsgiver, ligesom du ville have gjort uden efterlønsordningen. Har du allerede fået dit efterlønsbevis, giver det dig ret til at gå på efterløn, selv om du ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Spørg A-kassen, hvordan en sygdomsperiode indgår i optjeningen af skattefri præmie. Er du i tvivl om, hvordan en konkret sygdomsperiode påvirker netop din sag, bør du kontakte din A-kasse hurtigst muligt, så beregningen kan justeres korrekt.
Sådan optjener du skattefri præmie i stedet for at gå på efterløn
Vælger du helt eller delvist at fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn, kan du optjene en skattefri præmie. Er du født 1. juli 1959 eller senere, starter optjeningen fra datoen på dit efterlønsbevis, og du får som udgangspunkt en portion for hver 481 timer, du arbejder – hvilket svarer til cirka tre måneders fuldtidsarbejde. I 2026 udgør én portion 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede. Arbejder du fuld tid helt frem til folkepensionsalderen uden nogensinde at gå på efterløn, kan du optjene op til 12 portioner, hvilket i 2026 giver et samlet skattefrit beløb på op til 190.440 kr. Beløbet udbetales af din A-kasse, når du når folkepensionsalderen, og du skal selv søge om det senest 3 år efter, ellers foreldes retten.
Kan man kombinere efterløn med sin egen pensionsopsparing?
Dine pensionsordninger modregnes i efterlønnen, uanset om pensionen udbetales eller ej, og fradraget bliver typisk større, når den kommer til udbetaling. Du skal have indberettet værdien af dine pensioner til A-kassen, før du kan få efterløn, og du skal give besked, hvis du begynder at få udbetalt en pension, eller hvis en udbetaling stiger. Har du en større privat opsparing, kan det derfor være en god idé at få lavet en konkret beregning hos din A-kasse eller en pensionsrådgiver, inden du beslutter, hvornår og hvordan du vil have opsparingen udbetalt i kombination med efterlønnen.
Efterløn hvis du er selvstændig
Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du også have ret til efterløn, men reglerne for opgørelse af din arbejdsindsats er mere komplekse end for lønmodtagere. I stedet for at tælle løntimer bruger A-kassen typisk en vurdering af virksomhedens omfang og din arbejdsindsats i den, og du skal som udgangspunkt ophøre helt eller væsentligt med driften af virksomheden, før du kan overgå til efterløn. Planlægger du at gå på efterløn som selvstændig, bør du kontakte din A-kasse i god tid – gerne et år før – så I sammen kan lægge en plan for afvikling eller omdannelse af virksomheden, der passer med overgangen til efterløn.
Regneeksempel: Lars vælger mellem efterløn og præmie
Lars er født i november 1962 og fuldtidsforsikret tømrer. Han når sin efterlønsalder på 64 år i november 2026 og får sit efterlønsbevis. Med en indkomst over loftet kan han få 22.041 kr. om måneden, hvis han går på efterløn med det samme, og det kan han højst i 3 år frem til folkepensionsalderen på 67. Arbejder han i stedet fuld tid ét år til, optjener han cirka 1.924 / 481 = 4 præmieportioner, i 2026-satser 4 × 15.870 = 63.480 kr. skattefrit. Til gengæld bliver hans efterlønsperiode et år kortere, fordi den stadig slutter ved folkepensionsalderen.
Hvad hvis du fortryder, at du meldte dig ud af ordningen?
Har du tidligere meldt dig ud af efterlønsordningen eller aldrig meldt dig til, findes der under visse betingelser en fortrydelsesordning, hvor du kan genindtræde. Du kan læse mere om de konkrete regler, fristerne og hvad der sker med dit indbetalte efterlønsbidrag i vores guide om efterlønsbidrag og fortrydelsesordningen 2026. Vær opmærksom på, at fortrydelsesordningen ikke er åben for alle årgange, og at fristerne kan være strenge.
Kan man arbejde ved siden af efterløn?
Ja, men lønarbejde fradrages som udgangspunkt time for time i efterlønnen. I 2026 gælder dog et lempet fradrag, hvis din timeløn er under 305,59 kr.: lønnen divideres med 305,59 kr. for at finde antallet af fradragstimer (dog regnes med mindst 148,97 kr. i timen), og det gælder for de første 47.233 kr. om året. Arbejder du mere end 128 timer om måneden som fuldtidsforsikret, får du ingen efterløn den måned. Frivilligt, ulønnet arbejde giver intet fradrag. Er du selvstændig ved siden af efterlønnen, gælder der særlige og mere komplekse regler om beregning af arbejdstimer, som du bør afklare med din A-kasse, før du går i gang.
Efterløn og skat
Efterløn beskattes som personlig indkomst, ligesom løn og dagpenge, og din A-kasse indberetter automatisk udbetalingerne til SKAT, så de fremgår af din forskudsopgørelse og årsopgørelse. Har du samtidig anden indkomst i løbet af året – for eksempel fra deltidsarbejde ved siden af efterlønnen – bør du selv opdatere din forskudsopgørelse på skat.dk, så dit forskudstræk stemmer bedre overens med din faktiske samlede indkomst, og du undgår en ubehagelig restskat året efter. Den skattefri præmie er som navnet antyder undtaget fra beskatning og påvirker derfor ikke din øvrige skatteberegning på samme måde.
Fejl at undgå, når du planlægger din efterløn
Husk lige, at din A-kasse er den vigtigste samarbejdspartner gennem hele forløbet – fra du søger dit efterlønsbevis, til du modtager din sidste udbetaling. Mange af de fejl, der koster penge eller forsinker udbetalingen, opstår, fordi man venter for længe med at kontakte A-kassen om en konkret ændring i sin situation, uanset om det drejer sig om sygdom, jobskifte eller ekstra indtægt ved siden af.
- At gå på efterløn uden at have regnet på, om skattefri præmie for et eller flere ekstra arbejdsår kan betale sig.
- At glemme at søge dit efterlønsbevis i god tid, inden du planlægger at gå på efterløn.
- At tro, at al indtægt ved siden af efterløn er fri – lønarbejde fradrages, dog lempeligere ved lav timeløn.
- At glemme at få værdien af dine pensioner indberettet til A-kassen, så efterlønnen ikke kan beregnes.
- At vente med at kontakte A-kassen, til efterlønsbidraget allerede er stoppet af sig selv ved en fejl.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kan man få i efterløn i 2026?
Højst 22.041 kr. om måneden som fuldtidsforsikret og 14.694 kr. som deltidsforsikret, før pensionsmodregning. Den lave sats på 20.057 kr. (13.372 kr. for deltid) gælder kun personer født før 1. juli 1959.
Hvor længe kan man være på efterløn?
Højst 3 år, hvis du er født 1. juli 1959 eller senere. Efterlønnen stopper under alle omstændigheder, når du når folkepensionsalderen.
Hvad er efterlønsbeviset, og hvornår skal jeg søge det?
Efterlønsbeviset dokumenterer, at du opfylder betingelserne for efterløn. Beviset giver ret til at gå på efterløn senere, også selv om du ikke længere står til rådighed, fx på grund af sygdom, og fra datoen på beviset kan du optjene skattefri præmie. Svarer du ikke inden for A-kassens frist, gælder beviset først fra en senere dato.
Kan man miste retten til efterløn?
Ja, hvis du stopper med at betale efterlønsbidrag, eller hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, kan du miste retten. Kontakt din A-kasse, hvis du er i tvivl om din status.
Skal man betale skat af efterløn?
Ja, efterløn beskattes som almindelig indkomst, i modsætning til den skattefri præmie, som netop er fritaget for skat.
Hvad er forskellen på efterløn og Arne-pension?
Efterløn kræver løbende indbetaling af efterlønsbidrag gennem en A-kasse, mens den tidlige pension (Arne-pension) er baseret på antal år på arbejdsmarkedet uden krav om efterlønsbidrag. Du kan læse mere i vores guide om tidlig pension (Arne-pension) 2026.
Hvornår kan jeg tidligst gå på efterløn?
Det afhænger af dit fødselsår, fordi efterlønsalderen som udgangspunkt ligger tre år før din individuelle folkepensionsalder. Er du født mellem 1963 og 1966, er din efterlønsalder eksempelvis 65 år, mens den for årgang 1967-1970 er 66 år.
Tæller ferie og barsel med i optjeningen af skattefri præmie?
Som udgangspunkt tæller kun faktisk udført arbejde med i de 481 timer pr. portion. Kontakt din A-kasse for en konkret vurdering, hvis din situation omfatter længere perioder med ferie, barsel eller sygdom tæt på optjeningen.
Skal jeg selv huske at søge efterlønsbeviset?
Ja, beviset udstedes ikke automatisk. Du skal selv ansøge om det hos din A-kasse, og det er en god idé at gøre det i god tid, både for at få overblik og for at kunne optjene skattefri præmie fra første dag.
Bliver min private pensionsopsparing modregnet i efterlønnen?
Ja, dine pensionsordninger modregnes, uanset om de udbetales eller ej, og fradraget bliver typisk større, når pensionen udbetales. Bed din A-kasse om en konkret beregning.
Kan selvstændige få efterløn?
Ja, men du skal som udgangspunkt ophøre helt eller væsentligt med at drive virksomheden, og opgørelsen af din arbejdsindsats følger andre regler end for lønmodtagere. Kontakt din A-kasse i god tid for en konkret plan.
Vil du vide mere om, hvad der sker med dit efterlønsbidrag, hvis du fortryder dit valg, kan du læse om efterlønsbidrag og fortrydelsesordningen. Overvejer du i stedet folkepension, finder du satser og betingelser i vores guide om folkepensionsalder 2026. Se hele oversigten i pension og seniorliv.
Kilder: star.dk og borger.dk om pension og efterløn.