Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 for alle født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962. Alderen stiger gradvist til 68 år fra omkring 2030, 69 år fra omkring 2035 og 70 år fra omkring 2040, og reguleringen sker automatisk hvert femte år på baggrund af levealderen i Danmark. Din egen pensionsalder afhænger udelukkende af, hvornår du er født, ikke af hvornår du ønsker at gå på pension.
Mange danskere bliver overraskede, når de opdager, at deres folkepensionsalder er højere, end de husker fra deres forældres generation. Det skyldes en politisk aftale fra 2006 og en efterfølgende justering i 2011, som kobler pensionsalderen til den forventede levetid, så systemet forbliver økonomisk bæredygtigt, efterhånden som danskerne lever længere.
Folkepensionsalder efter fødselsårgang
Nedenfor kan du se, hvilken folkepensionsalder der gælder for din årgang. Er du i tvivl om din egen dato, kan du altid tjekke den præcise beregning på borger.dk, hvor du kan indtaste din fødselsdato og få din nøjagtige pensionsdato.
| Fødselsperiode | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 69 år |
| 1. januar 1971 og senere | 70 år (foreløbig) |
Aldersgrænsen for de yngste årgange er endnu ikke endeligt fastlagt, fordi den først reguleres endeligt, når årgangen nærmer sig sin egen pensionsalder. Loven kræver, at pensionsalderen fastsættes senest 15 år, før den træder i kraft, så du altid har god tid til at planlægge din økonomi.
Hvorfor stiger folkepensionsalderen?
Baggrunden er velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, som indførte princippet om, at folkepensionsalderen automatisk skal følge udviklingen i danskernes levealder. Tanken er, at antallet af år, man kan forvente at være folkepensionist, skal holdes nogenlunde konstant, uanset hvor gammel den danske befolkning generelt bliver. Lever danskerne længere, stiger pensionsalderen tilsvarende, så systemet ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt at finansiere over de kommende årtier.
Reguleringen sker ikke automatisk fra år til år, men gennemgås af Folketinget hvert femte år, senest for perioden frem mod 2040. Det er derfor ikke udelukket, at fremtidige politiske aftaler kan justere både tempoet og de konkrete aldersgrænser for de yngste årgange, selvom hovedprincippet om levealdersindeksering har bred politisk opbakning.
Det juridiske grundlag for pensionsalderen
Reglerne om folkepensionsalder findes i lov om social pension, som fastsætter både de nuværende aldersgrænser og selve mekanismen for, hvordan alderen reguleres i takt med levealderen. Loven administreres af Udbetaling Danmark, mens Folketinget har ansvaret for at vedtage eventuelle justeringer af reguleringsmekanismen. Er du i tvivl om, hvordan loven konkret påvirker netop din årgang, kan du finde den fulde lovtekst på Retsinformation eller få en konkret beregning på borger.dk.
Kan du gå tidligere på pension end din folkepensionsalder?
Ja, der findes flere ordninger, som gør det muligt at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, selvom du endnu ikke har nået din folkepensionsalder. De mest kendte er efterløn og tidlig pension, også kaldet Arne-pension, som begge har egne krav til alder, optjening og medlemskab af en a-kasse. Har du derimod nedsat arbejdsevne, kan seniorpension eller førtidspension være relevante alternativer, uafhængigt af din folkepensionsalder.
Regneeksempel: Peter født i 1964
Peter er født den 3. marts 1964, hvilket placerer ham i den årgang, der har en folkepensionsalder på 68 år. Det betyder, at Peter tidligst kan overgå til folkepension fra den 1. april 2032, altså den første dag i måneden efter hans 68-års fødselsdag. Havde Peter i stedet været født bare to år tidligere, i 1962, ville hans folkepensionsalder have været 67 år, og han kunne dermed være gået på pension et helt år tidligere end sin yngre kollega.
Hvad hvis du er født lige på grænsen mellem to årgange?
Skæringsdatoerne mellem de forskellige aldersgrupper er fastsat helt præcist i loven, så selv en enkelt dags forskel i fødselsdato kan afgøre, om du tilhører den ene eller den anden gruppe. Er du født tæt på en skæringsdato, som eksempelvis 31. december 1962 eller 1. januar 1963, bør du altid tjekke din helt konkrete pensionsalder på borger.dk frem for at regne selv, da selv små fejl i beregningen kan rykke din pensionsdato med et helt år.
Historisk udvikling: fra 67 til 65 og tilbage igen
Folkepensionsalderen har ikke altid været stigende. Frem til 2004 var den almindelige folkepensionsalder faktisk 67 år, hvorefter den blev sænket til 65 år for at lette overgangen til efterlønssystemet. Med velfærdsaftalen fra 2006 og den efterfølgende tilbagetrækningsreform i 2011 blev kursen lagt om, og pensionsalderen er siden hævet gradvist tilbage til 67 år i 2022 og videre opad mod 70 år for de yngste årgange.
Sådan planlægger du din overgang til folkepension
Kender du din folkepensionsalder, er det en god idé at begynde planlægningen i god tid, gerne et par år før. Tjek dit forventede pensionsoverblik på pensionsinfo.dk, undersøg om det kan betale sig at udskyde din pension for at få en højere sats, og overvej, om du ønsker at fortsætte med at arbejde på nedsat tid i overgangsperioden. Jo tidligere du får overblikket, desto bedre kan du tilpasse din økonomi til livet som pensionist.
Det er også værd at tale med din arbejdsgiver i god tid, hvis du ønsker en gradvis overgang med nedsat arbejdstid frem mod din folkepensionsalder, i stedet for at stoppe helt på én gang. Mange arbejdspladser er positive over for sådanne aftaler, særligt hvis de kan planlægges i god tid, og en gradvis overgang kan gøre både den økonomiske og den praktiske omstilling til pensionisttilværelsen lettere.
5 fejl, danskere begår om deres pensionsalder
- At antage, at pensionsalderen stadig er 65 år, som den var før 2004.
- At forveksle folkepensionsalderen med efterlønsalderen, som er lavere.
- At tro, at man selv kan vælge sin folkepensionsalder frit.
- At glemme at tjekke den præcise dato, hvis man er født tæt på en årgangsgrænse.
- At vente med planlægningen af pensionsovergangen til få måneder før pensionsalderen nås.
Hænger ATP-udbetalingen sammen med din folkepensionsalder?
ATP Livslang Pension følger som udgangspunkt din folkepensionsalder, så udbetalingen normalt starter samtidig med, at du overgår til folkepension. Har du indbetalt til ATP gennem hele dit arbejdsliv, får du en fast, livslang ydelse oveni din folkepension, uden at du selv skal søge om den. Vælger du at udskyde din folkepension for at optjene en højere sats, kan du i visse tilfælde også vælge at udskyde din ATP-udbetaling tilsvarende, men det kræver, at du aktivt undersøger konsekvenserne hos ATP selv.
Sådan adskiller den danske model sig fra andre nordiske lande
Danmark er langt fra det eneste land, der har koblet pensionsalderen til levealderen. Sverige og Finland har begge indført lignende principper om automatisk regulering af pensionsalderen, om end med forskellige tekniske modeller og tempo. Norge har en mere fleksibel model, hvor pensionsalderen i højere grad er et personligt valg inden for et bredere interval. Den danske model er blandt de mest forudsigelige i Norden, fordi aldersgrænserne skal fastlægges senest 15 år, før de træder i kraft, hvilket giver borgerne god tid til at planlægge.
Er du født i udlandet, og kender du ikke din danske pensionsalder?
Er du født i udlandet, gælder de samme regler om folkepensionsalder som for danskfødte borgere, så din alder afhænger udelukkende af din fødselsdato, ikke af dit fødeland eller statsborgerskab. Har du samtidig optjent pensionsrettigheder i et andet land, kan det være en god idé at undersøge, om der findes en social sikringsaftale mellem Danmark og dit oprindelsesland, som kan give dig ret til at få medregnet perioder fra begge lande, når din samlede pensionsret skal vurderes.
Hvad betyder pensionsalderen for din efterløn?
Efterlønsalderen følger normalt din folkepensionsalder med et fast antal år, typisk 3 år før, men reguleres efter sin egen tidsplan og kan i praksis afvige fra den generelle stigningstakt for folkepensionsalderen. Er du medlem af en a-kasse og betaler efterlønsbidrag, bør du derfor altid tjekke din egen konkrete efterlønsalder separat, i stedet for blot at regne 3 år tilbage fra din folkepensionsalder, da de to aldersgrænser ikke nødvendigvis følges ad fuldstændig proportionalt for alle årgange.
Bør du blive på arbejdsmarkedet, indtil du når din folkepensionsalder?
Der er ingen pligt til at blive på arbejdsmarkedet, indtil du når din folkepensionsalder, men mange vælger bevidst at fortsætte i job de sidste år, både af økonomiske og sociale grunde. Fortsætter du med at arbejde efter, du kunne være gået på efterløn eller tidlig pension, kan det i visse tilfælde give dig en bedre samlet pensionsøkonomi, fordi du undgår modregning i efterlønnen og fortsat optjener til eventuelle arbejdsmarkedspensioner. Omvendt kan helbred, arbejdsglæde og familiesituation naturligvis også spille en stor rolle i beslutningen om, hvornår du reelt vælger at stoppe.
Ofte stillede spørgsmål om folkepensionsalderen
Hvad er folkepensionsalderen i 2026?
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 for alle født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962. Er du født senere, gælder en højere aldersgrænse, som stiger gradvist til 68 år, 69 år og til sidst 70 år for de yngste årgange. Den præcise alder afhænger udelukkende af din fødselsdato, og du kan altid finde din egen dato ved at tjekke på borger.dk, hvor beregningen tager højde for de nyeste politiske aftaler om levealdersindeksering.
Hvorfor stiger folkepensionsalderen hele tiden?
Pensionsalderen er koblet til den gennemsnitlige levealder i Danmark som følge af velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. Tanken er, at antallet af forventede år som folkepensionist skal holdes nogenlunde konstant, selvom danskerne generelt lever længere. Reguleringen besluttes af Folketinget hvert femte år og er ikke en automatisk teknisk beregning uden politisk indblanding, hvilket betyder, at fremtidige aftaler i princippet kan ændre både tempo og niveau.
Kan jeg vælge at gå på folkepension før min officielle pensionsalder?
Nej, du kan ikke få udbetalt folkepension, før du når din officielle folkepensionsalder, uanset hvor gerne du ønsker det. Vil du trække dig tilbage tidligere, må du i stedet se på alternativer som efterløn, tidlig pension (Arne-pension) eller seniorpension, som alle har deres egne selvstændige krav til alder, optjening og eventuel nedsat arbejdsevne. Disse ordninger er juridisk adskilt fra folkepensionen og administreres efter helt andre regelsæt.
Hvor finder jeg min helt præcise folkepensionsdato?
Den mest pålidelige måde at finde din præcise folkepensionsdato er at logge ind på borger.dk med MitID og bruge deres beregningsværktøj, som tager udgangspunkt i din registrerede fødselsdato. Du kan også kontakte Udbetaling Danmark direkte, hvis du er i tvivl, særligt hvis du er født tæt på en af skæringsdatoerne mellem to aldersgrupper, hvor selv få dages forskel kan afgøre, hvilken aldersgrænse der gælder for dig.
Bliver pensionsalderen ved med at stige efter 70 år?
Der er endnu ikke vedtaget konkrete regler for aldersgrænser ud over 70 år, da disse først skal fastlægges senest 15 år, før de skal træde i kraft for de relevante årgange. Principielt vil levealdersindekseringen fortsætte med at hæve alderen, hvis danskernes forventede levetid fortsætter med at stige, men den præcise udvikling afhænger af fremtidige politiske beslutninger i Folketinget hvert femte år.
Sådan finder du hurtigt din egen pensionsalder
Den hurtigste måde at finde din egen folkepensionsalder på er at slå din fødselsdato op i tabellen ovenfor eller bruge beregningsværktøjet på borger.dk, som automatisk viser din præcise pensionsdato ud fra dine registrerede oplysninger. Er du i tvivl om, hvorvidt en kommende politisk aftale kan ændre din aldersgrænse, er det en god idé at holde øje med nyheder fra Folketinget hvert femte år, når reguleringen for de kommende årgange typisk fastlægges.
Se også, hvordan folkepensionens satser er sammensat i 2026, og hvordan du søger folkepension digitalt, når du når din pensionsalder. Se den samlede oversigt over pension og seniorliv.
Tjek din egen pensionsalder på borger.dk om folkepension eller læs den fulde regulering på star.dk.