24-års reglen 2026

24-års reglen betyder, at begge parter i et ægteskab eller fast samliv skal være fyldt 24 år, før der kan gives opholdstilladelse efter familiesammenføring i Danmark. Reglen blev indført i 2002 for at modvirke tvangsægteskaber og gælder uden dispensationsmulighed efter udlændingelovens § 9, medmindre ganske særlige grunde taler for undtagelse. EU-borgere, der bruger reglerne om fri bevægelighed, er ikke omfattet af kravet.

Hvad er formålet med 24-års reglen?

Lovgiver indførte 24-års reglen ud fra en antagelse om, at jo ældre og mere modne parterne er, desto større er sandsynligheden for, at ægteskabet er indgået frivilligt og ikke som følge af pres fra familie eller andre. Reglen skal især beskytte unge mod tvangsægteskaber, hvor familien arrangerer et ægteskab med en person i udlandet, ofte som led i en aftalt forbindelse mellem to familier. Kritikere har gennem årene peget på, at reglen rammer bredt og også påvirker par, der er sammen af kærlighed uden nogen form for pres, mens tilhængere fremhæver, at en generel aldersgrænse er langt lettere at håndhæve ensartet end en individuel vurdering af frivillighed i hver enkelt sag. Reglen har været genstand for flere sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som overordnet har accepteret, at Danmark kan opretholde en generel aldersgrænse, så længe der er adgang til en konkret vurdering i særlige tilfælde.

Hvornår kan I tidligst søge?

Selvom begge parter formelt skal være fyldt 24 år på afgørelsestidspunktet, kan I ifølge praksis indgive ansøgningen, når den yngste af jer er fyldt 23 år og 6 måneder. Baggrunden er, at sagsbehandlingstiden hos Udlændingestyrelsen typisk er 8-12 måneder, og myndighederne tillader derfor, at behandlingen påbegyndes, før kravet formelt er opfyldt, så længe det med sikkerhed vil være opfyldt senest på afgørelsestidspunktet. Søger I for tidligt – altså mens den yngste part er under 23 år og 6 måneder – vil ansøgningen blive afvist uden reel behandling, og I skal indgive en helt ny ansøgning og betale gebyret igen, når tidspunktet nærmer sig. Det er derfor en god idé at holde nøje styr på fødselsdatoen for den yngste part og planlægge ansøgningstidspunktet derefter.

Findes der undtagelser fra 24-års reglen?

Udlændingeloven giver ikke mulighed for generel dispensation fra selve alderskravet, men § 9 c, stk. 1 åbner for opholdstilladelse i ganske særlige tilfælde, hvor et afslag ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv. I praksis anvendes denne undtagelse yderst sparsomt og forudsætter typisk, at parret allerede har fælles mindreårige børn, at den ene part har en alvorlig helbredstilstand, der gør adskillelse særligt belastende, eller at der er tale om andre exceptionelle humanitære omstændigheder. En almindelig forventning om, at «vi elsker hinanden og vil gerne bo sammen nu» er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opnå en undtagelse – kravene til dokumentation og sandsynliggørelse er høje, og de fleste ansøgninger om dispensation afvises.

Er Danmark strengest i Europa?

Danmark hører til blandt de EU-lande, der har den højeste aldersgrænse for familiesammenføring. Til sammenligning har de fleste andre europæiske lande enten slet ingen særskilt aldersgrænse ud over den almindelige myndighedsalder på 18 år, eller en lavere grænse omkring 21 år, som blandt andet ses i visse EU-regler for tredjelandsstatsborgeres familiesammenføring. Norge har historisk haft en tilsvarende høj aldersgrænse på 24 år, mens lande som Tyskland, Frankrig og Sverige typisk opererer med 18 eller 21 år som udgangspunkt. Denne forskel er en central årsag til, at en del par med tilknytning til flere EU-lande bevidst vælger at bruge et andet EU-lands mere lempelige regler som mellemstation, inden de vender tilbage til Danmark under EU-rettens regler om fri bevægelighed, hvor den danske 24-års regel netop ikke finder anvendelse.

Kritik af reglen fra menneskerettighedsorganisationer

24-års reglen har gennem årene været genstand for vedvarende kritik fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder og internationale organisationer, som peger på, at reglen rammer bredt og også forhindrer par, der er sammen af oprigtig kærlighed uden noget element af tvang, i at leve sammen i Danmark før en bestemt alder. Kritikken går især på, at reglen anvendes som et generelt værktøj uden individuel vurdering af, om der reelt er tale om et arrangeret eller tvunget ægteskab i den konkrete sag. Regeringen og et flertal i Folketinget har omvendt fastholdt, at en generel og let håndhævelig aldersgrænse er mere effektiv til at beskytte unge mod tvangsægteskaber end en individuel vurdering, som ville være langt vanskeligere og mere ressourcekrævende at gennemføre ensartet i praksis. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere sager vurderet, at Danmark grundlæggende har ret til at fastsætte en sådan aldersgrænse, så længe der findes en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde efter § 9 c.

EU-borgere er ikke omfattet

En central undtagelse er, at 24-års reglen slet ikke gælder, hvis familiesammenføringen sker efter EU-reglerne om fri bevægelighed i stedet for de nationale danske regler. Det gælder EU-/EØS-borgere, der arbejder, studerer eller er selvforsørgende i Danmark, og som ønsker at tage deres ægtefælle eller samlever med – uanset alder. Det gælder også danske statsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed ved at bo og arbejde i et andet EU-land, og som derefter vender tilbage til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Denne «hjemvendte dansker»-model bruges bevidst af en del par under 24 år, der ellers ikke ville kunne opfylde de nationale krav, ved at flytte til for eksempel Sverige i en periode, inden de flytter tilbage til Danmark og lader SIRI behandle sagen efter EU-reglerne fremfor Udlændingestyrelsen. Læs mere i vores guide til EU-familiesammenføring.

Regneeksempel: Ahmed og Julie venter på deres 24-års fødselsdag

Julie er 22 år og dansk statsborger. Hun møder Ahmed, 25 år, under en studierejse i udlandet, og de indgår ægteskab. Fordi Julie endnu ikke er fyldt 24 år, kan parret ikke søge om familiesammenføring efter de nationale regler endnu. De to muligheder er enten at vente, til Julie er fyldt 23 år og 6 måneder – altså om cirka halvandet år – og derefter indgive ansøgningen, mens de venter på svar i yderligere 8-12 måneder, eller at Julie flytter til Tyskland i et halvt til et helt år for at arbejde der, hvorefter parret flytter til Danmark og lader SIRI behandle sagen efter EU-reglerne uden aldersgrænse. Den sidste model er hurtigere i deres konkrete situation, men kræver, at Julie reelt etablerer sig med arbejde og bolig i Tyskland – en symbolsk eller meget kortvarig udstationering vil ikke opfylde EU-rettens krav om et «reelt og effektivt» ophold. Vælger parret i stedet at vente, skal de være opmærksomme på, at de først kan indgive ansøgningen om cirka et år, når Julie når 23 år og 6 måneder, og at der derefter kommer yderligere 8-12 måneders sagsbehandling oveni – samlet set en ventetid på op mod to og et halvt år fra brylluppet, til Ahmed reelt kan flytte til Danmark efter den nationale model.

Hvad hvis I søger for tidligt?

Indgiver I ansøgningen, før den yngste part er fyldt 23 år og 6 måneder, vil Udlændingestyrelsen normalt afvise sagen administrativt uden en fuld realitetsbehandling, hvilket betyder, at I ikke får en egentlig vurdering af de øvrige krav som integrationskrav eller boligforhold. Det ansøgningsgebyr, I allerede har betalt, refunderes som udgangspunkt ikke, og I skal betale et nyt gebyr, når I indgiver en ny ansøgning på det rigtige tidspunkt. Det er derfor vigtigt at regne datoerne nøje igennem, gerne med god margin, inden I indsender ansøgningen, og eventuelt kontakte Udlændingestyrelsens borgerservice for at få bekræftet, at tidspunktet er korrekt, hvis der er tvivl om beregningen.

Praktisk tjekliste, før I søger

• Beregn præcist, hvornår den yngste af jer fylder 23 år og 6 måneder, og planlæg ansøgningstidspunktet derefter
• Undersøg, om I opfylder de øvrige fem betingelser i § 9 – integrationskrav, sikkerhedsstillelse, boligkrav og ægteskabets frivillighed – så I ikke kun fokuserer på alderskravet
• Overvej, om en EU-model med midlertidig bosættelse i et andet EU-land kan være relevant, hvis I ikke ønsker at vente på alderskravet
• Gem dokumentation for jeres forhold løbende – beskeder, billeder og rejser – som kan bruges til at sandsynliggøre et ægte og frivilligt forhold
• Kontakt eventuelt Udlændingestyrelsens borgerservice eller en advokat, hvis der er tvivl om beregningen af tidspunktet eller om jeres konkrete situation kan give grundlag for en undtagelse

Ofte stillede spørgsmål om 24-års reglen

Gælder 24-års reglen for begge parter, eller kun for den udenlandske ægtefælle?
Reglen gælder for begge parter i forholdet – både den herboende reference i Danmark og den udenlandske ægtefælle skal være fyldt 24 år, uanset hvem af jer der er dansk statsborger eller har opholdstilladelse.

Kan man søge dispensation, hvis parret har fælles børn?
Fælles mindreårige børn er et af de forhold, der kan indgå i en vurdering efter § 9 c om ganske særlige grunde, men det er ikke en automatisk dispensation – Udlændingestyrelsen foretager altid en konkret og individuel vurdering af hele familiens situation.

Hvorfor er grænsen sat ved netop 24 år og ikke 18 eller 21?
Lovgiver vurderede ved indførelsen i 2002, at en højere aldersgrænse end den daværende myndighedsalder gav en mere robust beskyttelse mod tvangsægteskaber, da unge under pres fra familien ofte er under 24 år, mens en person, der selvstændigt vælger sin partner efter denne alder, statistisk set gør det mere frit.

Tæller det, hvis vi har boet sammen længe, selvom vi ikke er gift?
Ja, 24-års reglen gælder også for fast samliv, ikke kun for ægteskaber – men et langvarigt samliv ændrer ikke ved, at begge parter alligevel skal opfylde aldersgrænsen, før der kan gives opholdstilladelse.

Kan man omgå reglen ved at gifte sig i et land med lavere myndighedsalder?
Nej, det er den danske 24-års regel, der gælder for opholdstilladelsen, uanset hvilket lands lovgivning ægteskabet i øvrigt er indgået efter – et gyldigt udenlandsk ægteskab ændrer ikke ved aldersgrænsen for familiesammenføring i Danmark.

Gælder reglen også for registrerede partnerskaber mellem samme køn?
Ja, 24-års reglen gælder ens for alle typer af ægteskaber og registrerede partnerskaber, uanset parternes køn, og der skelnes ikke mellem forskellige former for lovligt indgåede parforhold i vurderingen af aldersgrænsen.

Bliver 24-års reglen ændret i fremtiden?
Reglen har været politisk stabil i over to årtier, men udlændingeområdet ændres løbende af Folketinget, så det er altid en god idé at tjekke den aktuelle lovgivning på nyidanmark.dk, hvis I planlægger en ansøgning flere år frem i tiden.

Skal I begge dokumentere jeres alder med samme type dokument?
Nej, alder dokumenteres normalt gennem pas eller fødselsattest, og kravene til dokumentets art kan variere afhængigt af, hvilket land den udenlandske part kommer fra – har hjemlandet ikke et pålideligt civilregistreringssystem, kan Udlændingestyrelsen bede om supplerende dokumentation eller en aldersvurdering.

Hvad koster det at bruge EU-modellen i stedet for at vente?
Der er intet ansøgningsgebyr ved EU-familiesammenføring, men I skal selv bære de praktiske og økonomiske omkostninger ved midlertidigt at flytte til og etablere jer i et andet EU-land, herunder bolig, arbejde og eventuel flytning af indbo.

Sammenhæng med de øvrige krav i familiesammenføringssagen

24-års reglen står sjældent alene i praksis – selv når alderskravet er opfyldt, skal parret stadig igennem de øvrige fem betingelser, før opholdstilladelsen kan gives. Mange par oplever, at det netop er kombinationen af flere krav på samme tid, der gør processen udfordrende: I skal både være gamle nok, opfylde integrationskravets pointsystem, stille en betydelig økonomisk sikkerhed og dokumentere en tilstrækkelig bolig, samtidig med at forholdet skal fremstå reelt og ikke proforma. Det betyder i praksis, at en grundig forberedelse af hele sagen – ikke kun alderen – er afgørende for at undgå forsinkelser eller afslag. Se den samlede gennemgang af alle krav i vores hovedartikel om familiesammenføring 2026 for et fuldt overblik over, hvordan de forskellige betingelser hænger sammen.

---

Læs også om tilknytningskravet og integrationskravets pointsystem, eller se den samlede oversigt over familiesammenføring 2026: krav.