Tilknytningskravet 2026

Tilknytningskravet blev i 2018 afløst af det nuværende integrationskrav, hvor parret tilsammen skal opfylde mindst 4 ud af 6 konkrete point for at få familiesammenføring i Danmark. Punkterne dækker blandt andet beskæftigelse i mindst 3 af de seneste 5 år, dansk uddannelse, beståede sprogprøver og sammenhængende tilknytning til det danske arbejdsmarked. Kravet fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og administreres af Udlændingestyrelsen.

Fra tilknytningskrav til integrationskrav: hvad er forskellen?

Indtil 1. juli 2018 gjaldt det såkaldte tilknytningskrav, der krævede en skønsmæssig helhedsvurdering af, om parrets samlede tilknytning til Danmark var større end deres samlede tilknytning til et andet land – en vurdering, der tog hensyn til opholdsvarighed, familiemæssig tilknytning, sprog, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for begge parter samlet. Denne skønsmæssige model blev kritiseret for at være uforudsigelig, fordi udfaldet i høj grad afhang af den enkelte sagsbehandlers vurdering. Fra 1. juli 2018 blev tilknytningskravet erstattet af det nuværende integrationskrav, som i stedet bygger på et konkret pointsystem: parret skal tilsammen opfylde mindst 4 ud af 6 specifikke, målbare kriterier. Selvom det juridiske begreb i dag hedder integrationskrav, bruger mange danskere fortsat udtrykket «tilknytningskrav» i daglig tale om den samlede vurdering af parrets bånd til Danmark, og det er denne brede betydning, artiklen her dækker.

Hvorfor blev reglerne ændret i 2018?

Lovændringen i 2018 var et forsøg på at gøre familiesammenføringsreglerne mere gennemsigtige og forudsigelige for både ansøgere og sagsbehandlere. Under det gamle tilknytningskrav kunne to par med stort set identiske forhold i praksis få forskellige afgørelser, alene fordi vurderingen i høj grad afhang af den enkelte sagsbehandlers skøn over, hvordan forskellige elementer som sprog, familie og arbejde skulle vægtes samlet. Denne uforudsigelighed gjorde det svært for par at vurdere på forhånd, om de havde en realistisk chance for at få familiesammenføring, og skabte samtidig en oplevelse af vilkårlighed i systemet. Med det nye pointbaserede integrationskrav kan par selv beregne, hvor mange point de tilsammen opfylder, før de indgiver en ansøgning, hvilket giver langt større gennemsigtighed. Til gengæld er kravene i praksis blevet strengere for nogle par, fordi pointsystemet ikke i samme grad tillader en helhedsvurdering, hvor en svaghed på ét punkt kan opvejes bredt af styrker på andre områder, som det tidligere var muligt under det gamle skønsmæssige tilknytningskrav.

De 6 punkter i integrationskravets pointsystem

For at opfylde integrationskravet skal I som par tilsammen – ikke hver for sig – opfylde mindst 4 af de 6 punkter, som Udlændingestyrelsen lægger til grund for vurderingen. Punkterne omfatter typisk: fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 ud af de seneste 5 år, gennemført uddannelse i Danmark af en vis varighed og niveau, dokumenterede engelskkundskaber på mindst B1-niveau eller tilsvarende fremmedsprogskompetence, beståede danskprøver som Prøve i Dansk 1 eller 2, sammenhængende og aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked eller uddannelsessystem gennem flere år, samt i visse tilfælde særlige kvalifikationer, der gør det sandsynligt, at parret hurtigt kan blive selvforsørgende. Det præcise indhold og antallet af point pr. kriterium justeres løbende af Udlændingestyrelsen, så det er altid nødvendigt at tjekke den nyeste og fuldt opdaterede liste direkte på nyidanmark.dk, inden I planlægger jeres ansøgning, da selv mindre ændringer i kriterierne kan afgøre, om I samlet når op på de 4 nødvendige point.

Hvordan tælles point mellem de to parter?

Det afgørende er den samlede sum af point for jer som par – ikke at hver af jer isoleret set skal opfylde et bestemt antal. Det betyder, at hvis referencen i Danmark for eksempel opfylder kravet om beskæftigelse i 3 af de seneste 5 år og har gennemført en dansk uddannelse, er det allerede 2 point, og I mangler herefter kun 2 yderligere point, som den udenlandske part kan bidrage med, for eksempel gennem engelskkundskaber på B1-niveau og en bestået danskprøve efter ankomst til Danmark. Denne fleksibilitet gør, at par med meget forskellig baggrund ofte kan sammensætte de nødvendige point på flere forskellige måder, og det kan derfor betale sig at gennemgå alle 6 kriterier grundigt sammen, inden I konkluderer, at kravet ikke kan opfyldes.

Hvornår er I sikre på at opfylde kravet?

Den mest robuste situation er, når I klart og dokumenterbart opfylder 5 eller 6 af de 6 punkter, så I har en buffer, hvis Udlændingestyrelsen vurderer et enkelt kriterie strengere end forventet – for eksempel hvis et ansættelsesforhold har korte huller, der gør, at beskæftigelseskravet ikke tæller fuldt ud. Er I derimod tæt på grænsen med præcis 4 point, hvor et enkelt af kriterierne kun lige akkurat er opfyldt, er der en reel risiko for afslag, hvis dokumentationen ikke er vandtæt. I den situation kan det være en fordel at vente med at søge, til I har opbygget yderligere et point, for eksempel ved at gennemføre en danskprøve eller opnå længere tids sammenhængende beskæftigelse, frem for at søge med et meget tyndt grundlag og risikere et afslag, der koster både tid og et nyt gebyr.

Integrationskrav i Danmark sammenlignet med andre lande

Danmark er et af de få europæiske lande, der stiller et så detaljeret og pointbaseret integrationskrav som betingelse for ægtefællesammenføring. Mange andre EU-lande nøjes med grundlæggende krav om forsørgelsesevne og en passende bolig, uden at kræve en kombination af beskæftigelseshistorik, uddannelse og beståede sprogprøver på samme tid. Tyskland og Holland stiller begge sprogkrav til den udenlandske ægtefælle, men uden det danske pointsystems krav om samtidig beskæftigelseshistorik for den herboende part. Denne forskel er en medvirkende årsag til, at en del par med tilknytning til flere lande vælger at bruge EU-reglerne om fri bevægelighed som alternativ vej, da disse regler gælder ens i hele EU og ikke er underlagt de danske nationale integrationskrav, uanset hvor strenge de måtte være i det enkelte medlemsland.

Klage over en afgørelse om integrationskravet

Får I afslag på familiesammenføring, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at integrationskravet ikke er opfyldt, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet inden for 8 uger. I klagen bør I konkret angive, hvilke af de 6 punkter I mener er fejlvurderet, og vedlægge al relevant dokumentation, som eventuelt ikke blev tilstrækkeligt vægtet i den oprindelige afgørelse – for eksempel supplerende lønsedler, en mere præcis opgørelse af ansættelsesperioder, eller dokumentation for en bestået sprogprøve, der ikke nåede at indgå i den første sagsbehandling. Udlændingenævnets sagsbehandlingstid ligger typisk på 6-12 måneder, og nævnet kan enten stadfæste, ændre eller hjemvise sagen til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. I mange tilfælde er det dog hurtigere at forbedre sin pointopfyldelse og indgive en helt ny ansøgning end at afvente en langvarig klagesag, særligt hvis manglen på point kan afhjælpes relativt hurtigt, for eksempel ved at bestå en sprogprøve i mellemtiden.

Regneeksempel: Mette og Carlos’ point

Mette har boet og arbejdet fuldtid i Danmark i 7 år og har gennemført en erhvervsuddannelse som social- og sundhedsassistent – det giver hende 2 point for henholdsvis beskæftigelse og uddannelse. Carlos, som bor i udlandet, har bestået en engelsktest svarende til B1-niveau, hvilket giver 1 point mere, så parret samlet står med 3 point. De mangler derfor 1 point for at nå de 4, der kræves. Carlos vælger derfor at tage en Prøve i Dansk 1 via en onlineforberedt eksamen, inden ansøgningen indsendes, hvilket giver det fjerde og afgørende point. Havde Mette i stedet kun haft 5 års sammenhængende beskæftigelse i stedet for 7, ville hun stadig have opfyldt beskæftigelseskravet, da minimumsgrænsen er 3 ud af de seneste 5 år – det er altså ikke nødvendigt at overopfylde kravet markant for at få point for det.

Hvad hvis I ikke opfylder kravet?

Mangler I point til at nå de nødvendige 4 ud af 6, er den mest almindelige løsning at udskyde ansøgningen, mens I målrettet arbejder på at opfylde flere af kriterierne – for eksempel ved at den herboende part søger fuldtidsbeskæftigelse eller påbegynder en uddannelse, mens den udenlandske part forbereder sig til en dansk- eller engelsktest. Et alternativ, som en del par vælger, er at undersøge, om familiesammenføringen i stedet kan ske efter EU-reglerne, hvor integrationskravet slet ikke gælder – det forudsætter dog, at en af jer reelt gør brug af retten til fri bevægelighed i et andet EU-land. I sjældne tilfælde med ganske særlige humanitære grunde kan der desuden søges om undtagelse efter § 9 c, men denne mulighed anvendes yderst restriktivt og bør ikke forventes som en normal løsning.

Sådan forbereder I dokumentationen til hvert punkt

• Beskæftigelse: saml alle lønsedler, ansættelseskontrakter og eventuelt en samlet udtalelse fra arbejdsgiveren, der dækker hele den relevante 5-årsperiode uden huller
• Uddannelse: fremskaf eksamensbeviser og en beskrivelse af uddannelsens officielle varighed og niveau fra uddannelsesinstitutionen
• Dansk sprogniveau: gem beviser for beståede prøver som Prøve i Dansk 1 eller 2, gerne med dato for beståelse tydeligt angivet
• Engelsk eller andet fremmedsprog: brug en anerkendt testudbyder, hvis niveauet skal dokumenteres formelt, frem for kun en uformel vurdering
• Sammenhængende tilknytning: lav en kronologisk oversigt over jeres ophold, arbejde og uddannelse i Danmark, så sagsbehandleren nemt kan følge tidslinjen
• Særlige kvalifikationer: vedlæg dokumentation for løn, ansættelsesniveau eller certificeringer, hvis I ønsker at gøre brug af dette punkt

Ofte stillede spørgsmål om tilknytningskravet

Hedder det tilknytningskrav eller integrationskrav?
Det officielle juridiske begreb siden 2018 er integrationskrav, men mange bruger stadig «tilknytningskrav» i daglig tale, fordi kravet historisk hed det, og fordi det stadig handler om parrets samlede tilknytning og integration i Danmark.

Skal begge parter opfylde 4 point hver?
Nej, det er den samlede sum for jer som par, der skal nå mindst 4 ud af 6 point – I kan frit fordele, hvem af jer der bidrager med hvilke point, så længe totalen er tilstrækkelig.

Hvordan dokumenterer man beskæftigelseskravet?
Typisk gennem lønsedler, ansættelseskontrakter og eventuelt en udtalelse fra arbejdsgiveren, der bekræfter ansættelsens varighed og omfang – har I haft flere forskellige job i perioden, skal alle ansættelsesforhold dokumenteres samlet.

Tæller barsel eller sygdom med i beskæftigelseskravet?
Kortere perioder med barsel eller sygdom, hvor ansættelsesforholdet i øvrigt har bestået, tæller normalt fortsat med som beskæftigelse, men længerevarende afbrud kan i visse tilfælde påvirke, om kravet om sammenhængende beskæftigelse anses for opfyldt – konkret rådgivning anbefales i grænsetilfælde.

Gælder integrationskravet for alle typer familiesammenføring?
Nej, kravet gælder primært ved ægtefælle- og samleversammenføring efter de nationale regler; det gælder ikke for familiesammenføring efter EU-reglerne, og reglerne for børn og forældre er anderledes og reguleret af andre bestemmelser i udlændingeloven.

Kan point fra tidligere ansøgninger genbruges?
Ja, dokumentation for tidligere opfyldte kriterier som beståede prøver eller gennemført uddannelse forbliver gyldig og kan genbruges i en ny ansøgning, men beskæftigelseskravet skal altid opgøres ud fra de aktuelle seneste 5 år på ansøgningstidspunktet.

Er integrationskravet det samme som sprogkravet til statsborgerskab?
Nej, det er to forskellige krav med forskelligt formål – integrationskravet handler om at opnå opholdstilladelse gennem familiesammenføring, mens sprogkravet til statsborgerskab er et selvstændigt krav, der først bliver relevant mange år senere, hvis I ønsker at søge om dansk statsborgerskab.

Kan man opnå point ved frivilligt arbejde i stedet for lønnet beskæftigelse?
Som udgangspunkt tæller frivilligt arbejde ikke som beskæftigelse i integrationskravets forstand, da kravet er rettet mod egentlig fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed – tvivlstilfælde bør altid afklares direkte med Udlændingestyrelsen, inden ansøgningen indsendes.

Skal dokumentationen oversættes til dansk eller engelsk?
Ja, dokumenter på andre sprog end dansk, engelsk, tysk, fransk, norsk eller svensk skal som udgangspunkt vedlægges en autoriseret oversættelse, hvilket er vigtigt at planlægge god tid i forvejen, da autoriserede oversættelser kan tage flere uger at få udarbejdet.

Betydning for sikkerhedsstillelsen

Integrationskravet hænger tæt sammen med et af de øvrige krav i familiesammenføringssagen, nemlig sikkerhedsstillelsen. Beståede danskprøver, som tæller med som point i integrationskravet, reducerer nemlig samtidig størrelsen på den økonomiske sikkerhed, referencen skal stille. Det betyder, at en indsats for at opfylde sprogpunktet i integrationskravet kan give en dobbelt gevinst: både et point tættere på de nødvendige 4 ud af 6, og en lavere økonomisk byrde ved selve sikkerhedsstillelsen. Mange rådgivere anbefaler derfor, at par, der mangler point, prioriterer netop sprogprøverne frem for de øvrige kriterier, da de både er relativt hurtige at opnå og giver denne sideeffekt på sikkerhedsstillelsens størrelse.

Hvad hvis I flytter til udlandet undervejs?

Planlægger I at bo i udlandet i en periode, inden I søger familiesammenføring, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan det påvirker beskæftigelseskravet i integrationskravet. Arbejde udført i udlandet tæller som udgangspunkt ikke med som dansk beskæftigelse, medmindre der er tale om ansættelse hos en dansk arbejdsgiver med udstationering, hvor særlige regler kan finde anvendelse. Har I derfor et ophold i udlandet inden for de seneste 5 år, kan det reelt reducere antallet af point, I kan opfylde gennem beskæftigelseskriteriet, og det kan derfor være en fordel at planlægge tidspunktet for ansøgningen, så den seneste 5-årsperiode primært dækker tid med dansk beskæftigelse eller uddannelse. Overvejer I i stedet at bruge EU-reglerne bevidst gennem et ophold i udlandet, gælder helt andre og lempeligere regler, som er beskrevet i vores guide til EU-familiesammenføring.

---

Læs også om 24-års reglen og undtagelserne, eller vend tilbage til hovedartiklen om familiesammenføring 2026: krav.