For at afslutte et dødsbo skal arvingerne udarbejde en boopgørelse, der viser boets samlede aktiver, gæld og den beregnede boafgift. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet via Skifteportalen på minskiftesag.dk, og både skifteretten og SKAT har herefter tre måneder til at godkende den, før boet kan afsluttes endeligt.
Boopgørelsen er det vigtigste dokument i et dødsboskifte — den afgør, hvor meget hver arving faktisk får udbetalt, og hvor meget der skal betales i boafgift til staten. Denne guide gennemgår, hvordan du udfylder den, hvilke frister der gælder, hvad den skal indeholde, og hvad der sker, hvis noget går galt undervejs.
Hvad er en boopgørelse?
Boopgørelsen er en samlet, skriftlig opgørelse over boets økonomi fra dødsfaldet til skæringsdagen — den dato, arvingerne vælger som afslutning på boets økonomiske periode. Opgørelsen viser boets aktiver (bankindestående, fast ejendom, bil, værdipapirer, indbo), boets passiver (gæld, ubetalte regninger, begravelsesudgifter) og den beregnede nettoformue, som arven og boafgiften udregnes af. Boopgørelsen adskiller sig fra åbningsstatus, som kun er et øjebliksbillede af boet på selve dødsdagen.
Ved privat skifte er det arvingerne selv, der udarbejder boopgørelsen — eventuelt med hjælp fra en advokat eller revisor. Ved bobestyrerbo er det bobestyreren, der står for opgørelsen, men arvingerne skal stadig levere de nødvendige oplysninger og bilag undervejs.
Hvad skal boopgørelsen indeholde?
En fyldestgørende boopgørelse består af flere faste dele, som skifteretten og SKAT gennemgår, før den kan godkendes. Manglende eller uklare oplysninger i et af felterne er den hyppigste årsag til, at en boopgørelse sendes retur til arvingerne med krav om supplerende dokumentation.
| Del af boopgørelsen | Indhold |
|---|---|
| Aktivopgørelse | Bankindestående, fast ejendom, biler, værdipapirer, indbo og eventuel virksomhed |
| Passivopgørelse | Banklån, kreditkortgæld, restskat, ubetalte regninger, begravelsesudgifter |
| Boafgiftberegning | Nettoformue, bundfradrag og den beregnede boafgift pr. arving |
| Fordelingsplan | Hvordan boets nettoformue fordeles mellem arvingerne efter loven eller testamentet |
Særlige regler ved virksomhed og digitale aktiver i boet
Drev afdøde selvstændig virksomhed, skal virksomhedens værdi indgå i boopgørelsen som et selvstændigt aktiv, ofte baseret på en revisorvurdering eller en uafhængig virksomhedsvurdering. Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed, overgår både aktiver og eventuel gæld til boet, og arvingerne bør afklare hurtigt, om virksomheden skal videreføres, sælges eller lukkes, da det påvirker værdiansættelsen betydeligt.
Digitale aktiver som kryptovaluta, onlinebutikker eller indtægtsgivende hjemmesider skal også opgøres til markedsværdi på skæringsdagen, selvom de ikke fremgår af en bank. Har afdøde haft abonnementer eller digitale tjenester med løbende betaling, bør disse opsiges tidligt i forløbet, så de ikke unødigt belaster boets passivside frem mod boopgørelsen.
Sådan udfylder du boopgørelsen trin for trin
- Log på minskiftesag.dk med MitID og find jeres dødsboskiftesag.
- Vælg en skæringsdag — typisk dødsdagen selv, medmindre boet har løbende indtægter eller udgifter, det giver mening at medregne længere.
- Registrer alle aktiver pr. skæringsdagen: bankkonti, fast ejendom (til seneste offentlige vurdering eller mæglervurdering), biler, værdipapirer, pensioner uden for boet og indbo.
- Registrer alle passiver: banklån, kreditkortgæld, restskat, ubetalte regninger og begravelsesudgifter, som kan trækkes fra boets formue.
- Lad systemet beregne boafgiften automatisk ud fra nettoformuen og fordelingen mellem arvinger, eller brug domstol.dk’s udfyldte eksempel som skabelon, hvis I indsender manuelt.
- Indsend boopgørelsen digitalt, og afvent skifterettens og SKATs godkendelse — typisk inden for tre måneder.
Domstol.dk stiller en udfyldt eksempelopgørelse med forklaringer til rådighed, som er nyttig at have ved siden af, mens I taster tallene ind — særligt hvis boet har flere ejendele eller flere arvinger, der skal have forskellige andele.
Frist for boopgørelsen: 15 måneder
| Trin | Frist fra dødsfald |
|---|---|
| Skæringsdag (valgfri dato for boets afslutning) | Op til 12 måneder |
| Indsendelse af boopgørelse til skifteretten | Senest 3 måneder efter skæringsdagen, dog maksimalt 15 måneder totalt |
| Skifterettens og SKATs godkendelse | Op til 3 måneder efter indsendelse |
| Udbetaling af arv til arvingerne | Kort efter endelig godkendelse |
Overholder arvingerne ikke fristen på 15 måneder, kan skifteretten pålægge boet en bøde, og der beregnes rentetillæg af boafgiften for den periode, fristen er overskredet. I komplicerede boer kan skifteretten efter anmodning give en kortere forlængelse, hvis der er en anerkendelsesværdig grund — for eksempel udestående vurdering af fast ejendom i udlandet eller en verserende tvist om et aktivs værdi.
Husk lige, at fristen løber fra selve dødsdagen, ikke fra det tidspunkt, hvor skifteformen blev godkendt af skifteretten. Går der flere uger eller måneder, før I overhovedet får svar fra skifteretten om skifteformen, er den tid stadig en del af de 15 måneder — så jo før I går i gang med at indsamle dokumentation til boopgørelsen, jo bedre.
Åbningsstatus vs. boopgørelse — hvad er forskellen?
Åbningsstatus og boopgørelse forveksles ofte, men de har forskellige formål. Åbningsstatus er et øjebliksbillede af boets aktiver og passiver på selve dødsdagen og bruges primært til at vurdere, om boet er solvent, og hvilken skifteform der kan vælges. Boopgørelsen er derimod den endelige, samlede opgørelse fra dødsdagen til skæringsdagen og danner grundlag for beregningen af boafgiften og fordelingen af arven.
I praksis udarbejdes åbningsstatus først, ofte kort efter dødsfaldet, mens boopgørelsen kommer senere i forløbet, når alle aktiver er endeligt værdiansat, og eventuel gæld er afklaret med kreditorerne. Er der stor forskel mellem åbningsstatus og den endelige boopgørelse — fordi en ejendom er solgt for mere end forventet, eller fordi der er dukket ukendt gæld op — skal forskellen forklares i boopgørelsen, så skifteretten og SKAT kan følge boets udvikling gennem hele perioden.
Hvad koster det at få hjælp til boopgørelsen?
Mange arvinger udarbejder boopgørelsen helt selv via Skifteportalen, særligt i ukomplicerede boer med få aktiver og enighed mellem arvingerne. Er boet mere sammensat — med fast ejendom, virksomhed eller aktiver i flere lande — vælger mange at hyre en advokat eller revisor til at udarbejde eller gennemgå opgørelsen, inden den indsendes.
Prisen for professionel bistand varierer betydeligt afhængigt af boets kompleksitet og hvilken rådgiver, I vælger — fra et par tusinde kroner for en enkelt gennemgang til et højere beløb ved fuld sagsbehandling af et stort eller kompliceret bo. Udgiften betales af boets midler, før arven fordeles, og bør derfor altid aftales med de øvrige arvinger på forhånd, da den påvirker, hvor meget der er tilbage til udlodning. Har boet flere arvinger med forskellige interesser, kan det desuden være en god investering at lade en uvildig rådgiver stå for opgørelsen, så ingen af arvingerne senere kan sætte spørgsmålstegn ved, om tallene er retvisende.
Regneeksempel: sådan beregnes boafgiften i boopgørelsen
Mette arver sin mors bo sammen med sin bror. Boopgørelsen viser en nettoformue på 900.000 kr. efter fradrag af gæld og begravelsesudgifter. Da de er børn af afdøde, er de omfattet af det generelle bundfradrag i boafgiften, som i 2026 udgør 392.300 kr. Den afgiftspligtige del af boet er derfor 900.000 kr. minus 392.300 kr. = 507.700 kr., og der betales 15% i boafgift heraf — svarende til 76.155 kr., som deles ligeligt mellem de to arvinger, medmindre andet fremgår af boopgørelsen.
Havde en af arvingerne i stedet været en samlever uden fælles børn og uden testamente, ville vedkommende slet ikke have arveret og derfor ikke fremgå af boopgørelsen som arving overhovedet — samlevende uden testamente er ikke omfattet af den legale arvefølge.
Skal I lave en boopgørelse ved uskiftet bo?
Vælger den efterlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, udarbejdes der som udgangspunkt ikke en boopgørelse ved dødsfaldet — kun en åbningsstatus, der viser boets samlede formue på tidspunktet for dødsfaldet. Boopgørelsen udskydes til det tidspunkt, hvor det uskiftede bo faktisk skiftes, enten fordi den efterlevende ægtefælle selv vælger det, gifter sig igen, eller dør.
Det betyder i praksis, at boafgiften først beregnes og betales, når boet endelig skiftes mellem arvingerne — hvilket kan være mange år efter det første dødsfald. Til gengæld skal den efterlevende ægtefælle stadig løbende kunne dokumentere boets sammensætning, hvis skifteretten beder om det.
Fejl at undgå, når I udarbejder boopgørelsen
De fleste forsinkelser og afslag hos skifteretten skyldes nogle af de samme få, gentagne fejl, som er nemme at undgå, hvis I kender dem på forhånd og planlægger derefter:
- At glemme at medregne pensioner og forsikringer, der udbetales direkte til en navngiven begunstiget, og som derfor ikke skal indgå i boets formue.
- At bruge en forældet ejendomsvurdering i stedet for en aktuel vurdering fra Vurderingsportalen eller en mæglervurdering.
- At overse fradragsberettigede udgifter som advokatsalær, revisorbistand eller udgifter til bosalg, der kan trække nettoformuen ned.
- At indsende boopgørelsen uden at have afstemt den med SKATs oplysninger om afdødes indkomst og gæld, hvilket ofte forsinker godkendelsen.
- At vente til lige inden 15-måneders-fristen med at gå i gang, så der ikke er tid til at rette fejl, hvis skifteretten sender opgørelsen retur.
- At fordele boets indbo og private ejendele mellem arvingerne, før boopgørelsen er godkendt — det kan skabe problemer, hvis boafgiften senere viser sig højere end forventet, og der ikke er likvide midler tilbage til at betale den.
Ofte stillede spørgsmål om boopgørelsen
Hvordan laves en boopgørelse?
Boopgørelsen udarbejdes digitalt via Skifteportalen, hvor I registrerer boets aktiver og passiver pr. skæringsdagen. Systemet beregner automatisk boafgiften ud fra nettoformuen, men I kan også bruge domstol.dk’s eksempelskabelon som støtte, hvis I indberetter manuelt.
Hvor finder jeg en boopgørelse-skabelon?
Domstol.dk har en udfyldt eksempelopgørelse med forklaringer til hvert felt, som I kan bruge som skabelon. Selve indberetningen sker dog i praksis direkte i Skifteportalen, hvor felterne allerede er struktureret efter loven.
Hvem laver boopgørelsen?
Ved privat skifte laver arvingerne selv boopgørelsen, eventuelt med hjælp fra en advokat. Ved bobestyrerbo er det bobestyreren, der udarbejder og indsender opgørelsen på boets vegne.
Hvad sker der, hvis fristen på 15 måneder overskrides?
Skifteretten kan pålægge boet en bøde, og der beregnes rentetillæg af boafgiften for perioden efter fristens udløb. I særlige tilfælde kan skifteretten give en kortere forlængelse ved anerkendelsesværdig grund.
Kan boopgørelsen ændres, efter den er indsendt?
Ja, opdager I en fejl, kan boopgørelsen rettes og genindsendes, så længe boet ikke er endeligt afsluttet. Opdages fejlen efter godkendelse, kan det kræve en supplerende boopgørelse eller i sjældne tilfælde genoptagelse af boet hos skifteretten.
Skal boopgørelsen indeholde afdødes pensioner og forsikringer?
Kun hvis udbetalingen sker til boet. Pensioner og forsikringer med en navngiven begunstiget udbetales uden om boet og skal derfor ikke indgå i boopgørelsen, men kan stadig være boafgiftspligtige afhængigt af modtageren.
Hvordan opgøres en virksomhed i boopgørelsen?
Virksomheden værdiansættes typisk af en revisor eller en uafhængig vurderingsmand ud fra regnskaber, aktiver og eventuel goodwill. Værdien indgår herefter som et almindeligt aktiv i boopgørelsen sammen med boets øvrige formue.
Skal boopgørelsen laves, hvis boet sidder i uskiftet bo?
Nej, ikke ved selve dødsfaldet. Der udarbejdes kun en åbningsstatus, og boopgørelsen udskydes, til det uskiftede bo skiftes — enten fordi ægtefællen selv ønsker det, gifter sig igen, eller senere dør.
Hvad gør vi, hvis arvingerne er uenige om værdiansættelsen af et aktiv?
Kan arvingerne ikke blive enige om værdien af for eksempel et sommerhus eller en samling af indbo, kan I bede om en uvildig vurdering fra en ejendomsmægler eller en anden sagkyndig, som herefter lægges til grund i boopgørelsen. Fortsætter uenigheden, kan skifteretten inddrages til at afgøre spørgsmålet, eller boet kan overgå til bobestyrerbehandling, hvor en advokat fastlægger værdien uafhængigt af arvingerne.
Boopgørelsen udarbejdes typisk, efter I har valgt skifteform hos skifteretten, og er trinnet lige før boet kan afsluttes og arven udbetales. Skal I selv stå for hele processen, kan du læse mere om betingelserne for privat skifte. Se også hovedguiden om dødsfald, arv og testamente for det samlede overblik over hele forløbet fra dødsanmeldelse til udlodning.