225-timers-reglen er afskaffet fra 1. juli 2025 og gælder derfor ikke længere i 2026. Reglen krævede tidligere, at kontanthjælpsmodtagere skulle have arbejdet mindst 225 timer inden for et år for at bevare fuld ydelse. I stedet er der indført en arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for den specifikke gruppe, der modtager mindstesats.
Hvad var 225-timers-reglen?
225-timers-reglen var et krav om, at ugifte kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere skulle have udført mindst 225 timers ustøttet arbejde inden for det seneste år for fortsat at kunne modtage den fulde økonomiske ydelse. Reglen gjaldt for personer, der havde modtaget kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp i sammenlagt et år inden for de seneste tre år, og opfyldte man ikke kravet, blev ydelsen sat ned.
Hvornår blev reglen afskaffet?
225-timers-reglen blev afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025, som en del af den samlede kontanthjælpsreform, der samtidig indførte en ny satsstruktur med mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Sammen med 225-timers-reglen blev også kontanthjælpsloftet, aktivitetstillægget og den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere afskaffet, som led i en generel forenkling af hele kontanthjælpssystemet.
Hvad gælder i stedet i 2026?
| Før juli 2025 | Fra juli 2025 / 2026 |
|---|---|
| 225-timers-reglen (225 arbejdstimer/år) | Afskaffet |
| Kontanthjælpsloft | Afskaffet |
| Aktivitetstillæg | Afskaffet |
| Almindelig kontanthjælp | Mindstesats, grundsats eller forhøjet sats |
| Ingen direkte timekrav for alle | Arbejdspligt op til 37 timer/uge for mindstesatsmodtagere |
I stedet for den brede 225-timers-regel, der potentielt gjaldt for alle langvarige kontanthjælpsmodtagere, er der nu indført en mere målrettet arbejdspligt, som specifikt gælder for dig, der modtager mindstesats, fordi du enten ikke opfylder opholdskravet på 9 ud af de seneste 10 år, eller ikke har mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse bag dig.
Hvem er omfattet af den nye arbejdspligt?
Arbejdspligten gælder specifikt for kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, det vil sige personer, der enten ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 9 af de seneste 10 år, eller som ikke har haft mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Modtager du i stedet grundsats eller forhøjet sats, er du ikke omfattet af denne specifikke arbejdspligt, selvom du naturligvis fortsat skal opfylde det almindelige rådighedskrav om aktiv jobsøgning.
Hvor mange timer gælder arbejdspligten for?
Arbejdspligten er som udgangspunkt fastsat til 37 timer om ugen, svarende til en almindelig fuldtidsstilling, men den kan nedsættes efter en konkret individuel vurdering, hvis din arbejdsevne ikke rækker til dette omfang. Denne fleksibilitet adskiller den nye arbejdspligt fra den tidligere 225-timers-regel, som i højere grad var en fast, generel timegrænse uden samme grad af individuel tilpasning.
Hvorfor blev 225-timers-reglen erstattet?
225-timers-reglen blev kritiseret for at være administrativt tung at håndtere for både kommuner og borgere, og for i praksis at ramme bredt uden altid at tage tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes konkrete situation og arbejdsevne. Ved i stedet at målrette en arbejdspligt specifikt mod mindstesatsmodtagere har man forsøgt at skabe en mere præcis kobling mellem ydelse og arbejdsindsats for netop den gruppe, hvor det økonomiske incitament til beskæftigelse blev vurderet vigtigst.
Hvad hvis du tidligere blev ramt af 225-timers-reglen?
Fik du tidligere din kontanthjælp nedsat, fordi du ikke opfyldte de 225 timers arbejde inden for et år, er denne konsekvens ikke længere relevant efter afskaffelsen fra 1. juli 2025. Din nuværende ydelse beregnes i stedet efter det nye satssystem, og eventuelle tidligere nedsættelser som følge af 225-timers-reglen er ikke længere gældende for din aktuelle sag i 2026.
Forskel på den gamle regel og den nye arbejdspligt
Den vigtigste forskel er, at 225-timers-reglen var en bagudrettet kontrol, der målte, om du havde arbejdet nok inden for det seneste år, mens den nye arbejdspligt er en fremadrettet forpligtelse til aktivt at arbejde op til 37 timer om ugen, hvis du modtager mindstesats. Desuden gjaldt 225-timers-reglen bredere på tværs af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, mens den nye arbejdspligt specifikt er knyttet til mindstesatsen og dermed en mere afgrænset gruppe.
Læs mere om arbejdspligten i detaljer
Ønsker du en fuld gennemgang af, hvordan den nye arbejdspligt fungerer i praksis, herunder hvilke undtagelser der findes, og hvad der sker, hvis du ikke opfylder kravet, har vi en separat, uddybende guide om arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere i 2026. Denne side her fokuserer primært på selve overgangen fra den gamle 225-timers-regel til det nye system, mens den uddybende guide gennemgår arbejdspligtens praktiske mekanik mere detaljeret.
Praktisk eksempel: Mikael var omfattet af den gamle regel
Mikael modtog kontanthjælp i 2024 og blev underlagt 225-timers-reglen, fordi han havde modtaget ydelsen i over et år. Han opfyldte ikke kravet om 225 timers arbejde og fik derfor sin ydelse nedsat i en periode. Efter reformen den 1. juli 2025 overgik Mikael automatisk til det nye satssystem, og fordi han ikke havde 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse bag sig, modtager han i 2026 mindstesatsen kombineret med den nye arbejdspligt på op til 37 timer om ugen, fremfor den tidligere 225-timers-kontrol.
Kan reglen genindføres senere?
Som med alle politiske reformer kan fremtidige lovændringer i princippet genindføre elementer, der ligner den gamle 225-timers-regel, hvis der politisk vurderes behov for det. Der er dog ingen konkrete planer om dette i 2026, og det nuværende system med satser og en målrettet arbejdspligt er det gældende grundlag, indtil eventuelle nye lovændringer måtte blive vedtaget og træde i kraft.
Hvad hvis du søgte information om reglen, fordi du er ny i systemet?
Er du netop blevet berettiget til kontanthjælp og har hørt om 225-timers-reglen fra ældre kilder eller bekendte, er det vigtigste at vide, at denne specifikke regel ikke længere er relevant for din sag. I stedet bør du sætte dig ind i det nuværende system med de tre hovedsatser og den eventuelle arbejdspligt, hvis du modtager mindstesats, da det er disse regler, der reelt styrer din ydelse og dine forpligtelser i 2026.
Historisk baggrund for 225-timers-reglen
225-timers-reglen blev oprindeligt indført som en del af en tidligere kontanthjælpsreform med det formål at styrke koblingen mellem modtagelse af offentlig forsørgelse og en aktiv arbejdsindsats. Tanken var, at et konkret timekrav ville give et klart og målbart incitament til at søge og tage imod arbejde, selv i mindre omfang, fremfor udelukkende at basere kravet på mere skønsmæssige vurderinger af den enkeltes rådighed og jobsøgningsindsats.
Hvordan blev de 225 timer opgjort tidligere?
Under den tidligere ordning skulle de 225 timers ustøttet arbejde være udført inden for en løbende 12-måneders periode, og timerne skulle stamme fra almindeligt lønnet arbejde uden offentligt tilskud, for at de kunne tælle med i opgørelsen. Arbejde udført som led i løntilskud, virksomhedspraktik eller andre støttede ordninger talte som udgangspunkt ikke med i de 225 timer, hvilket for mange modtagere gjorde det vanskeligere at opfylde kravet, selvom de reelt deltog aktivt i forskellige beskæftigelsesrettede tilbud.
Hvilke undtagelser fandtes under den gamle regel?
Under den tidligere 225-timers-regel fandtes der flere undtagelser, herunder for personer, hvis arbejdsevne var vurderet så begrænset, at 225 timers arbejde inden for 12 måneder ikke var realistisk, samt for personer, der var under afklaring til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Perioden til at opfylde kravet kunne desuden forlænges ved dokumenteret sygdom, graviditet, værnepligt eller andre forhold, der midlertidigt forhindrede den pågældende i at udnytte sine arbejdsmuligheder fuldt ud.
Konsekvenser ved manglende opfyldelse af den gamle regel
Opfyldte man ikke de 225 timers arbejde under den tidligere ordning, blev ens kontanthjælp eller uddannelseshjælp nedsat, typisk med et fast beløb, indtil kravet igen blev opfyldt eller personen på anden vis blev undtaget fra reglen. Denne konsekvens ramte i praksis bredt, herunder også personer, der havde svært ved at finde relevant arbejde af årsager, der lå uden for deres egen kontrol, hvilket var en del af baggrunden for den senere kritik og efterfølgende afskaffelse.
Sammenhæng med den øvrige kontanthjælpsreform
Afskaffelsen af 225-timers-reglen skal ses i sammenhæng med hele den samlede kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. juli 2025, og som blandt andet indførte de nye satser, det forhøjede indtægtsfradrag og den målrettede arbejdspligt. Reformen var et bredt politisk forlig, og de enkelte elementer, herunder afskaffelsen af 225-timers-reglen, skal forstås som dele af en samlet pakke fremfor isolerede, uafhængige ændringer af det danske sociale sikkerhedsnet.
Hvad betyder afskaffelsen for kommunernes sagsbehandling?
For kommunerne har afskaffelsen af 225-timers-reglen betydet en administrativ forenkling, da sagsbehandlerne ikke længere skal foretage den løbende, ofte komplicerede opgørelse af arbejdstimer inden for rullende 12-måneders perioder for hver enkelt kontanthjælpsmodtager. I stedet kan ressourcerne i højere grad fokuseres på den målrettede opfølgning på arbejdspligten for den mere afgrænsede gruppe af mindstesatsmodtagere, hvilket ifølge myndighederne skulle give en mere effektiv sagsbehandling generelt.
Hvad hvis du søger information på ældre hjemmesider?
Søger du efter information om 225-timers-reglen online, kan du støde på ældre artikler og vejledninger, der stadig beskriver reglen som gældende, da de blev skrevet, før afskaffelsen trådte i kraft den 1. juli 2025. Det er derfor vigtigt altid at tjekke datoen på den information, du finder, og gerne krydstjekke med officielle kilder som borger.dk eller din egen kommune, for at sikre, at du får den korrekte og opdaterede information for 2026.
Reaktioner på afskaffelsen
Afskaffelsen af 225-timers-reglen blev generelt modtaget positivt af faglige organisationer og interesseorganisationer, der havde kritiseret reglens brede og til tider ufleksible virkning, mens andre stemmer i debatten har efterlyst fortsat fokus på klare økonomiske incitamenter til beskæftigelse i det nye system. Den politiske debat om, hvordan man bedst balancerer hjælp til udsatte borgere med et stærkt arbejdsmarkedsincitament, fortsætter løbende, uafhængigt af at selve 225-timers-reglen nu er historie.
Hvad hvis du er i tvivl om din egen situation?
Er du fortsat i tvivl om, hvorvidt gamle regler om 225 timer eller andre tidligere krav påvirker din nuværende sag, er den sikreste løsning altid at kontakte din kommune direkte og bede om en opdateret status på din konkrete kontanthjælpssag. Sagsbehandleren kan give dig et præcist billede af, hvilken sats du modtager, og om du er omfattet af den nye arbejdspligt, uafhængigt af hvad du måtte have læst om ældre regler andre steder på internettet eller hos bekendte, der selv har været i systemet under den tidligere ordning.
Opsummering: fra timekrav til satsstruktur
Kort fortalt gik det danske kontanthjælpssystem fra en bred, tidsbaseret 225-timers-kontrol til en mere målrettet struktur baseret på tre hovedsatser og en arbejdspligt, der specifikt gælder mindstesatsmodtagere. Denne omlægning afspejler et generelt politisk ønske om et enklere og mere gennemskueligt system, hvor de enkelte regler i højere grad er koblet direkte til den konkrete gruppe, de er tiltænkt at påvirke, fremfor brede regler, der gjaldt på tværs af meget forskellige modtagergrupper.
Typiske misforståelser om 225-timers-reglen
- At tro, at reglen stadig gælder i 2026 – den blev afskaffet fra 1. juli 2025.
- At forveksle den gamle 225-timers-regel med den nye arbejdspligt, som fungerer efter andre principper.
- At tro, at arbejdspligten gælder alle kontanthjælpsmodtagere – den gælder specifikt mindstesatsmodtagere.
- At antage, at en tidligere nedsættelse efter 225-timers-reglen fortsat påvirker ens nuværende sats.
- At overse, at kontanthjælpsloftet og aktivitetstillægget også blev afskaffet samtidig med 225-timers-reglen.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder 225-timers-reglen stadig i 2026?
Nej, reglen blev afskaffet fra 1. juli 2025 og er ikke længere gældende.
Hvad erstattede 225-timers-reglen?
En ny arbejdspligt på op til 37 timer om ugen, som specifikt gælder for kontanthjælpsmodtagere på mindstesats.
Hvem er omfattet af den nye arbejdspligt?
Personer på mindstesats, det vil sige uden opfyldt opholdskrav eller uden 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for 10 år.
Blev andre regler afskaffet samtidig med 225-timers-reglen?
Ja, kontanthjælpsloftet, aktivitetstillægget og den særlige støtte blev også afskaffet fra samme dato.
Påvirker en tidligere sanktion efter 225-timers-reglen min sats i dag?
Nej, din nuværende sats beregnes efter det nye system uafhængigt af tidligere sanktioner under den gamle regel.
Kan jeg finde forældet information om 225-timers-reglen online?
Ja, tjek altid datoen på kilden og krydstjek med borger.dk eller din kommune for at sikre opdateret information.
Læs også om de nye kontanthjælpssatser efter reformen og arbejdspligten for kontanthjælpsmodtagere. Se vores samlede oversigt over arbejde, dagpenge og a-kasse.
borger.dk og bm.dk har opdaterede regler om kontanthjælpsreformen.