Varmehjælp 2026 gives som varmetillæg til folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003), hvis din årlige varmeudgift overstiger 6.300 kr. som enlig eller 9.450 kr. som samlevende. Maksimalt kan du få dækket varmeudgifter op til 31.700 kr. om året, oplyser borger.dk.
Mange pensionister overser varmetillægget, fordi de tror, det kun handler om selve folkepensionen – men ordningen er en selvstændig ydelse, der skal søges særskilt hos kommunen. Førtidspensionister tilkendt efter 2003 og kontanthjælpsmodtagere har i stedet mulighed for at søge hjælp til en forøget varmeudgift som en enkeltydelse. Her får du overblikket over, hvem der kan få varmehjælp i 2026, hvilke beløbsgrænser der gælder, og hvordan du søger.
Hvem kan få varmehjælp i 2026?
Varmetillæg kan søges af folkepensionister og af førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de gamle regler før 2003. Det er en betingelse, at du har en personlig tillægsprocent over 0 – har du en høj pension eller anden indkomst, kan tillægsprocenten være nedsat til 0, og så kan du ikke få varmetillæg, uanset hvor høj din varmeudgift er.
- Folkepensionister med personlig tillægsprocent over 0
- Førtidspensionister tilkendt før 2003 med personlig tillægsprocent over 0
- Førtidspensionister tilkendt efter 2003 og kontanthjælpsmodtagere: søger i stedet enkeltydelse hos kommunen
Din formue har ingen betydning for retten til varmetillæg – det er udelukkende den personlige tillægsprocent og den dokumenterede varmeudgift, der afgør sagen.
Betingelser: varmeudgift og beløbsgrænser i 2026
For at udløse varmetillæg skal din årlige varmeudgift overstige en fastsat bundgrænse. Tabellen viser de vigtigste satser for 2026.
| Forhold | Beløb 2026 |
|---|---|
| Bundgrænse, enlig | 6.300 kr. om året |
| Bundgrænse, samlevende | 9.450 kr. om året |
| Maksimal dækning | 31.700 kr. om året |
| Tillæg pr. ekstra voksen i husstanden ud over to | 9.500 kr. om året |
Ligger din varmeudgift under bundgrænsen, får du intet varmetillæg. Overstiger den bundgrænsen, dækkes typisk en andel af den overskydende udgift op til maksimumsgrænsen – den præcise procentsats fastsættes af Udbetaling Danmark ud fra din personlige tillægsprocent.
Bor du sammen med en ægtefælle eller samlever, der ikke selv er pensionist, indgår husstandens samlede indkomst stadig i beregningen af din personlige tillægsprocent – det er derfor ikke kun din egen indkomst, der er afgørende for, hvor meget du kan få i varmetillæg.
Sådan søger du varmehjælp hos kommunen
- Log på borger.dk med MitID og find ansøgningen om personligt tillæg / varmetillæg
- Vedlæg dokumentation for din varmeudgift, for eksempel årsopgørelse fra fjernvarmeselskabet eller oliefyrsregninger
- Vedlæg dokumentation for din øvrige indkomst og formue, hvis kommunen beder om det
- Afvent kommunens eller Udbetaling Danmarks afgørelse om personlig tillægsprocent og beløb
Er du i tvivl om, hvorvidt du hører under folkepension, gammel eller ny førtidspension, kan din kommunes borgerservice hjælpe med at afklare, hvilken ansøgningsvej du skal følge.
Har du ikke selv mulighed for at logge på borger.dk, kan en pårørende eller bisidder hjælpe dig med ansøgningen, hvis du giver personen digital fuldmagt. Fuldmagten oprettes også via borger.dk og giver den pårørende adgang til at handle på dine vegne i konkrete sager, herunder ansøgning om varmetillæg. Har du en værge eller er under værgemål, kan din værge tilsvarende søge på dine vegne med den nødvendige dokumentation for værgemålet.
Regneeksempel: enlig pensionist med høj varmeregning
Birgit er folkepensionist og bor alene i et ældre hus med oliefyr. Hendes årlige varmeudgift er 18.500 kr. Da bundgrænsen for enlige er 6.300 kr., har hun en overskydende varmeudgift på 12.200 kr., som kan udløse varmetillæg afhængigt af hendes personlige tillægsprocent. Har Birgit en tillægsprocent på 100, kan hun få dækket hele den overskydende udgift op til maksimumsgrænsen på 31.700 kr. – i praksis betyder det for hende et tillæg på omkring 1.000 kr. om måneden oveni folkepensionen. Havde Birgit i stedet haft en tillægsprocent på kun 50, ville hun typisk kun få dækket halvdelen af den overskydende varmeudgift, svarende til omkring 500 kr. om måneden.
Varmetillæg vs. enkeltydelse – hvad er forskellen?
Varmetillæg er en fast, tilbagevendende ydelse til folke- og gamle førtidspensionister, mens en enkeltydelse er en engangshjælp, som kommunen vurderer konkret fra sag til sag. Førtidspensionister tilkendt efter 2003 og kontanthjælpsmodtagere har ikke adgang til varmetillæg, men kan i stedet søge om en enkeltydelse til en forøget varmeudgift, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for økonomisk trængt situation.
- Varmetillæg: fast, tilbagevendende, kun til folke- og gammel førtidspension
- Enkeltydelse: engangsvurdering hos kommunen, bredere målgruppe men strengere økonomisk vurdering
Klage over afgørelse om varmetillæg
Får du afslag på varmetillæg, eller mener du, at din personlige tillægsprocent er sat forkert, kan du klage over afgørelsen. Klagen sendes først til den myndighed, der har truffet afgørelsen – typisk Udbetaling Danmark for varmetillæg eller kommunen for en enkeltydelse. Er du fortsat uenig efter en fornyet vurdering, kan sagen i sidste ende indbringes for Ankestyrelsen, som behandler klager over afgørelser på det sociale område.
Husk at overholde klagefristen, som normalt er 4 uger fra du modtager afgørelsen – fristen fremgår altid af selve afgørelsesbrevet.
Sammenhæng med boligstøtte
Modtager du samtidig boligstøtte, påvirker varmetillægget som udgangspunkt ikke beregningen af boligstøtten direkte, men den samlede økonomiske situation kan have betydning, hvis du samtidig søger andre indkomstafhængige ydelser. Bor du i en almen bolig eller lejebolig med høje varmeudgifter inkluderet i huslejen, bør du desuden undersøge, om udgiften er høj nok til at udløse varmetillæg selvstændigt.
Sådan har varmesatserne udviklet sig
Bundgrænserne og maksimumsbeløbene for varmetillæg reguleres normalt en gang årligt, så de følger den generelle prisudvikling. Efter energikrisen i 2021-2022 blev der politisk fokus på, at varmetillægget skulle følge med de stigende varmeudgifter, og satserne er siden blevet justeret opad flere gange. Det betyder, at pensionister, der tidligere lige akkurat lå under bundgrænsen, kan opleve at være berettiget til varmetillæg i et senere år, selvom deres egen varmeudgift ikke er steget – fordi selve beregningsgrundlaget er ændret.
Det er derfor en god idé at gense din situation hvert år, selvom du tidligere har fået afslag – reglerne og beløbsgrænserne ændrer sig løbende.
Fejl at undgå, når du søger varmehjælp
- At tro, at varmetillæg gives automatisk sammen med folkepensionen – det skal søges særskilt
- At undlade at vedlægge dokumentation for den faktiske varmeudgift
- At overse, at en tillægsprocent på 0 udelukker varmetillæg uanset varmeudgiftens størrelse
- At søge for sent i forhold til opvarmningssæsonen, så udbetalingen forsinkes
- At glemme at opdatere ansøgningen, når husstandens sammensætning ændrer sig, for eksempel ved fraflytning eller ny samlever
Hvad hvis din økonomi ændrer sig undervejs?
Stiger dine varmeudgifter markant, for eksempel fordi energipriserne stiger, eller fordi du får et nyt oliefyr med højere driftsudgift, kan du bede kommunen om at genberegne dit varmetillæg. Det er en god idé at gemme kvitteringer og fakturaer løbende, så du hurtigt kan dokumentere ændringen, når du henvender dig. Omvendt kan et fald i varmeudgiften – for eksempel efter en energirenovering – betyde, at dit varmetillæg nedsættes ved næste genberegning.
Ofte stillede spørgsmål om varmehjælp
Hvem kan få varmehjælp i 2026?
Folkepensionister og førtidspensionister tilkendt før 2003 med en personlig tillægsprocent over 0 kan søge varmetillæg. Andre grupper kan søge en enkeltydelse hos kommunen i stedet.
Hvad er indkomstgrænsen for varmehjælp?
Der findes ikke en fast kroneindkomstgrænse – i stedet afgør din personlige tillægsprocent, som beregnes ud fra din samlede indkomst, om og hvor meget varmetillæg du kan få.
Hvor meget kan man få i varmetilskud?
Maksimalt dækkes varmeudgifter op til 31.700 kr. om året i 2026, og beløbet stiger med 9.500 kr. for hver ekstra voksen i husstanden ud over to.
Tæller min formue med, når varmetillæg beregnes?
Nej, formue har ingen betydning for varmetillæg. Det er alene din personlige tillægsprocent og din dokumenterede varmeudgift, der afgør sagen.
Kan førtidspensionister også få varmehjælp?
Ja, hvis førtidspensionen er tilkendt før 2003. Er den tilkendt efter 2003, skal du i stedet søge en enkeltydelse hos kommunen til den forøgede varmeudgift.
Hvor søger jeg varmehjælp henne?
Ansøgningen om varmetillæg findes på borger.dk, mens en enkeltydelse søges direkte hos din kommunes borgerservice eller ydelseskontor.
Kan jeg få varmetillæg, hvis jeg bor i lejebolig?
Ja, varmetillæg er ikke afhængigt af boligform. Bor du til leje og betaler varme separat eller som en del af huslejen, kan udgiften medregnes, hvis du kan dokumentere den konkrete varmeandel.
Hvor lang tid tager det at få svar på ansøgningen?
Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune og hos Udbetaling Danmark, men du bør regne med flere ugers ventetid, især i starten af opvarmningssæsonen, hvor mange søger samtidig.
Kan jeg få varmetillæg, hvis jeg allerede har fået afslag tidligere?
Ja, det kan være en god idé at søge igen. Både din egen økonomi og de generelle beløbsgrænser ændrer sig år for år, så et tidligere afslag betyder ikke, at du automatisk får afslag igen.
Skal jeg søge varmetillæg hvert år?
Ja, varmetillæg genberegnes typisk en gang årligt ud fra din aktuelle varmeudgift og indkomst, så du skal indsende opdateret dokumentation, når kommunen eller Udbetaling Danmark beder om det. Sker der ingen ændringer i din situation, kan genberegningen i nogle tilfælde ske automatisk ud fra allerede registrerede oplysninger, men det er altid en god idé selv at holde øje med, om der kommer en anmodning om ny dokumentation.
Ejer du selv din bolig, kan du læse mere om de løbende udgifter som boligejer og om energitilskud til varmepumpe og energirenovering. Se også den samlede oversigt over bolig og boligstøtte.