Privat pasningsordning er et alternativ til det kommunale dagtilbud, hvor du selv ansætter eller indgår aftale med en godkendt børnepasser – og kan få kommunalt tilskud på op til 75 % af dine dokumenterede udgifter. Passeren skal godkendes af kommunen, som blandt andet indhenter straffeattest og børneattest, før pasningen kan starte.
Hvad er en privat pasningsordning?
En privat pasningsordning er en pasningsform uden for det kommunale dagtilbudssystem, hvor forældre selv finder og indgår aftale med en børnepasser – enten en enkeltperson eller en privat virksomhed, der driver pasning erhvervsmæssigt. I modsætning til en godkendt privat institution, som fungerer som et alternativ til en kommunal vuggestue eller børnehave, er en privat pasningsordning ofte mere fleksibel i forhold til antal børn, åbningstider og pasningssted, men kræver til gengæld, at forældrene selv tager et større administrativt ansvar.
Krav til den private pasningsordning
| Krav | Beskrivelse |
|---|---|
| Alder på passeren | Mindst 18 år |
| Straffeattest og børneattest | Skal indhentes og godkendes af kommunen |
| Godkendelse fra kommunen | Kræves, før pasningen må starte |
| Skriftlig aftale | Skal beskrive løn, arbejdstid, opsigelsesvarsel mv. |
| Pasningssted | Skal opfylde kommunens sikkerheds- og hygiejnekrav |
Hvor meget kan du få i tilskud?
Kommunens tilskud til privat pasningsordning kan maksimalt udgøre 75 % af dine dokumenterede udgifter til passeren, og der er samtidig et loft over det maksimale kronebeløb, som varierer fra kommune til kommune. Som eksempler har enkelte kommuner i 2026 fastsat loftet til omkring 7.800-8.700 kr. om måneden for de yngste børn og 4.500-5.000 kr. om måneden for børn over 3 år, men beløbene fastsættes lokalt og bør altid tjekkes hos din egen kommune, da de kan afvige betydeligt fra disse eksempler.
Sådan bliver en passer godkendt
- Find en person eller virksomhed, der ønsker at drive privat pasning, og aftal de overordnede vilkår.
- Indsend ansøgning om godkendelse til kommunen, hvor passeren fremgår med navn og adresse for pasningsstedet.
- Kommunen indhenter straffeattest og børneattest på passeren og vurderer pasningsstedets fysiske rammer.
- Modtag kommunens godkendelse, før pasningen må starte – pasning uden godkendelse giver ikke ret til tilskud.
- Indgå en skriftlig aftale mellem forældre og passer om løn, arbejdstid, ferie og opsigelsesvarsel.
- Søg om det kommunale tilskud digitalt, når godkendelsen og aftalen er på plads.
Hvad skal den skriftlige aftale indeholde?
Aftalen mellem forældre og passer bør som minimum beskrive den aftalte løn, arbejdstider, ferieforhold, opsigelsesvarsel og hvad der sker ved passerens sygdom. Fungerer forældrene reelt som arbejdsgiver for passeren – hvilket er den mest almindelige model – har I samtidig et arbejdsgiveransvar, herunder indberetning af løn og eventuel feriepenge, som I bør sætte jer grundigt ind i, inden ordningen starter. Er passeren i stedet en selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer, der fakturerer for pasningen, ser det administrative ansvar anderledes ud, og det er værd at afklare denne forskel tidligt i forløbet.
Privat pasning vs. kommunalt dagtilbud: hvad er forskellen?
Hvor et kommunalt dagtilbud følger faste åbningstider, en fælles pædagogisk læreplan og en lovbestemt normering, giver en privat pasningsordning langt større fleksibilitet i forhold til pasningstider, gruppestørrelse og pædagogisk tilgang. Til gengæld er tilskuddet til privat pasning ofte lavere end den reelle udgift sammenlignet med den kommunale medfinansiering af en almindelig dagtilbudsplads, hvilket betyder, at egenbetalingen for mange familier reelt bliver højere ved privat pasning end ved en tilsvarende kommunal plads.
Søskendetilskud ved privat pasning
Har du flere børn, hvoraf mindst ét går i privat pasning og et andet i dagtilbud, SFO eller klub, har du ret til søskendetilskud også ved privat pasning. Kommunen skal her give et tilskud svarende til mindst 85 % af det kommunale søskendetilskud, som i 2026 er hævet fra tidligere 42,5 % til 50 % som led i en politisk aftale, der ligestiller vilkårene mellem privat pasning og de øvrige dagtilbudsformer.
Regneeksempel: Karina vælger privat pasning til sit 1-årige barn
Karina finder en privat børnepasser, der tager 9.000 kr. om måneden for at passe hendes 1-årige barn på hverdage. Kommunen godkender ordningen og yder tilskud svarende til 75 % af den dokumenterede udgift, men maksimalt op til kommunens fastsatte loft på 7.800 kr. om måneden for aldersgruppen. Da 75 % af 9.000 kr. er 6.750 kr., og det ligger under loftet på 7.800 kr., modtager Karina de fulde 6.750 kr. i tilskud og betaler selv de resterende 2.250 kr. om måneden af sin egen lomme.
Hvad hvis passeren bliver syg eller stopper?
Bliver passeren syg i en periode, eller ønsker vedkommende at stoppe ordningen, er det som udgangspunkt jer som forældre, der skal finde en løsning på pasningen i mellemtiden – medmindre I har aftalt andet i den skriftlige kontrakt, for eksempel en vikarordning. Stopper ordningen permanent, skal I enten finde en ny godkendt passer og gennemgå godkendelsesprocessen igen, eller skrive jeres barn op til en almindelig kommunal plads via pladsanvisningen, hvilket kan tage tid, hvis der er venteliste i jeres område.
Typiske fejl ved privat pasningsordning
- At lade pasningen starte, før kommunens godkendelse er på plads, hvilket betyder, at I mister retten til tilskud for perioden.
- At indgå en mundtlig aftale uden at få løn, arbejdstid og opsigelsesvarsel skrevet ned.
- At overse arbejdsgiveransvaret, hvis I reelt fungerer som passerens arbejdsgiver frem for blot at være kunde hos en selvstændig erhvervsdrivende.
- At tro, at tilskuddet dækker den fulde udgift – i praksis dækker det højst 75 %, ofte mindre på grund af det kommunale loft.
- At glemme at undersøge søskendetilskud, hvis I har flere børn i forskellige pasningsformer samtidig.
Kan tilskuddet stoppes eller kræves tilbagebetalt?
Kommunen kan stoppe tilskuddet, hvis pasningen ophører, eller hvis passeren ikke længere opfylder godkendelseskravene – for eksempel hvis en efterfølgende kontrol af straffeattesten giver anledning til bekymring. Har I modtaget tilskud på et forkert grundlag, for eksempel fordi I har opgivet forkerte oplysninger om udgiften til passeren, kan kommunen kræve det for meget udbetalte tilskud tilbagebetalt. Det er derfor vigtigt altid at give kommunen korrekte og opdaterede oplysninger om aftalen med passeren, herunder eventuelle ændringer i løn eller pasningsomfang undervejs i forløbet.
Hvornår giver privat pasning bedst mening?
Privat pasningsordning passer ofte godt til familier med skæve arbejdstider, der ikke matcher institutionernes almindelige åbningstider, eller til familier, der ønsker en mere individuel og fleksibel pasningsform end den, en større institution kan tilbyde. Det kan også være relevant, hvis I bor i et område med lang ventetid til kommunal plads, eller hvis I ønsker, at barnet passes tættere på hjemmet end den tilbudte kommunale institution. Omvendt er privat pasning ofte mindre relevant, hvis I primært er motiveret af at spare penge, da den reelle egenbetaling som beskrevet typisk bliver højere end ved en almindelig kommunal plads.
Kan man kombinere privat pasning med kommunal plads?
Ja, det er muligt at have ét barn i privat pasningsordning, mens et andet barn går i et almindeligt kommunalt dagtilbud, og som beskrevet udløser denne kombination i mange tilfælde søskendetilskud. Nogle familier vælger denne løsning, hvis det yngste barn har brug for mere individuel pasning i de første leveår, mens det ældste allerede trives i en institution med jævnaldrende. Det kræver dog, at I administrerer to forskellige ansøgnings- og godkendelsesprocesser samtidig, hvilket kan være mere tidskrævende end at have begge børn i samme type pasning.
Skat og privat pasningsordning
Det kommunale tilskud til privat pasning er skattefrit for forældrene, men fungerer i praksis som en delvis dækning af jeres udgift til passeren. Er I reelt arbejdsgiver for passeren, skal I indberette lønnen til Skattestyrelsen og eventuelt indeholde A-skat og AM-bidrag, ligesom enhver anden arbejdsgiver – det er et ansvar, mange forældre undervurderer omfanget af, når de starter en privat pasningsordning. Er passeren i stedet en selvstændig erhvervsdrivende, der selv indberetter sin indkomst via eget CVR-nummer, slipper I for dette administrative arbejdsgiveransvar, men bør sikre jer, at aftalen tydeligt afspejler denne konstruktion.
Kan man vælge et familiemedlem som passer?
Ja, mange forældre vælger en bedsteforælder eller et andet familiemedlem som privat passer, hvilket er fuldt lovligt, så længe personen gennemgår samme godkendelsesproces som enhver anden passer – herunder straffeattest, børneattest og godkendelse af pasningsstedet. Fordelen ved at vælge et familiemedlem er ofte en høj grad af tillid og fleksibilitet, mens ulempen kan være, at det bliver sværere at adskille den professionelle aftale fra familierelationen, hvis der senere opstår uenighed om løn, arbejdstid eller andre vilkår. Det anbefales derfor stadig at lave en klar, skriftlig aftale, selvom passeren er en del af familien.
Forsikring og ansvar under privat pasning
Som forældre bør I sikre jer, at passeren har relevant ansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader, der måtte ske under pasningen – enten via passerens egen indboforsikring, hvis vedkommende er privatperson, eller via en erhvervsforsikring, hvis passeren driver pasningen som selvstændig virksomhed. Er I i tvivl om, hvad der er dækket, bør I bede passeren om dokumentation for forsikringsforholdet, inden pasningen starter, så I begge kender rammerne, hvis uheldet skulle være ude.
Ansøgningsfrister for tilskud til privat pasning
De fleste kommuner kræver, at godkendelsen af både passer og pasningssted er på plads, før I søger om det løbende tilskud, og selve tilskuddet gives normalt tidligst fra den måned, hvor godkendelsen er givet – ikke bagudrettet for perioder, hvor pasningen allerede er foregået uden godkendelse. Planlægger I at starte en privat pasningsordning, bør I derfor sætte god tid af til godkendelsesprocessen, så I ikke ender med at betale den fulde pris i en periode, fordi ansøgningen om tilskud endnu ikke er godkendt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget får man i tilskud til privat pasning?
Op til 75 % af dine dokumenterede udgifter til passeren, dog altid begrænset af et månedligt kronebeløbsloft, som din kommune fastsætter og kan variere betydeligt fra kommune til kommune.
Hvad kræves for at blive godkendt som privat passer?
Passeren skal være mindst 18 år og skal godkendes af kommunen, som blandt andet indhenter straffeattest og børneattest samt vurderer pasningsstedets fysiske forhold.
Kan man kombinere privat pasning med tilskud i København?
Ja, ordningen findes i alle kommuner, herunder København, men det konkrete loft for tilskuddet og de administrative krav kan variere – tjek din kommunes hjemmeside for de præcise vilkår.
Skal jeg være arbejdsgiver for passeren?
Det afhænger af ordningen. Er passeren en privatperson, I selv ansætter, har I typisk et arbejdsgiveransvar. Er passeren en selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer, gælder andre regler.
Gælder søskendetilskud ved privat pasning?
Ja, kommunen skal give et søskendetilskud svarende til mindst 85 % af det tilsvarende kommunale søskendetilskud, hvis I har flere børn i pasning samtidig.
Kan en bedsteforælder være godkendt passer?
Ja, det er lovligt, så længe personen gennemgår samme godkendelsesproces som enhver anden passer, herunder straffeattest, børneattest og godkendelse af pasningsstedet.
Skal jeg indberette løn til passeren som arbejdsgiver?
Ja, hvis I reelt fungerer som passerens arbejdsgiver, skal I indberette løn til Skattestyrelsen og indeholde A-skat og AM-bidrag, medmindre passeren er selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer.
Læs også om opskrivning til vuggestue og børnehave og søskendetilskud i dagtilbud. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
borger.dk har opdaterede regler om privat pasningsordning og tilskud.