Bogføringsloven kræver altså fra den 1. januar 2026 digital bogføring af cirka 118.000 personligt ejede danske virksomheder og foreninger med en omsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Kravet betyder, at alle transaktioner skal registreres i et digitalt bogføringssystem, og at bilag og registreringer skal opbevares digitalt i mindst 5 hele år. Erhvervsministeren fastsatte den endelige ikrafttræden ved en særskilt bekendtgørelse den 21. marts 2025.
Hvad er bogføringsloven helt konkret, og hvorfor ændres den nu?
Bogføringsloven fastsætter altså de grundlæggende regler for, hvordan danske virksomheder skal registrere deres løbende økonomiske transaktioner og opbevare regnskabsmateriale. Loven blev moderniseret i 2022 med et centralt nyt krav om digital bogføring, som indtil videre er trådt i kraft trinvist for forskellige typer virksomheder — først for selskaber med pligt til at indsende årsrapport, og fra 1. januar 2026 også for personligt ejede virksomheder og foreninger over en vis omsætningsgrænse.
Formålet med moderniseringen er at gøre det lettere for både virksomhederne selv og for myndighederne at følge med i regnskabstallene, reducere fejl fra manuel håndtering af bilag og bekæmpe sort arbejde og momssvig, som historisk har været lettere at skjule i papirbaserede eller usammenhængende regnearksløsninger. Erhvervsstyrelsen har flere gange fremhævet, at den årlige samfundsøkonomiske gevinst ved digital bogføring primært kommer fra mindre tidsforbrug hos virksomhederne selv, som slipper for at lede efter bortkomne bilag eller genindtaste tal manuelt flere gange i løbet af året.
Samtidig peger flere brancheorganisationer på, at overgangen også gør det lettere at søge banklet finansiering, fordi et digitalt bogføringssystem løbende kan generere opdaterede regnskabstal, som banken kan bruge direkte i sin kreditvurdering, i stedet for at vente på en årlig årsrapport eller manuelt udarbejdede mellembalancer.
Digitaliseringen gør det også muligt for SKAT at foretage stikprøver og kontroller hurtigere og mere præcist.
Hvem omfattes helt konkret af kravet om digital bogføring i 2026?
Kravet om digital bogføring gælder virksomheder og foreninger, der ikke i forvejen skal indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen — altså typisk enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og foreninger — og som har haft en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to på hinanden følgende regnskabsår. Kravet gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere, så selve overgangen sker gradvist afhængigt af, hvornår den enkelte virksomheds regnskabsår starter.
Nystiftede virksomheder får en særlig overgangsperiode: de omfattes først af kravet fra begyndelsen af deres tredje indkomstår, og kun hvis både år et og år to har haft en omsætning over 300.000 kr. Har din nye virksomhed altså en beskeden omsætning i de første to år, udskydes forpligtelsen tilsvarende, indtil omsætningen rent faktisk overstiger grænsen i to sammenhængende år.
Denne overgangsregel betyder i praksis, at en helt ny virksomhed aldrig kan blive omfattet af kravet i sit første eller andet leveår, uanset hvor høj omsætningen måtte være i den periode. Først når virksomheden har eksisteret længe nok til at have to hele regnskabsår bag sig med omsætning over grænsen, indtræder forpligtelsen fra det tredje år. Reglen går igen på tværs af flere andre danske erhvervsregler, hvor nystiftede virksomheder typisk gives en form for indkøringsperiode, før de fulde administrative krav gælder.
Virksomheder med en omsætning under 300.000 kr. årligt er som udgangspunkt ikke omfattet af kravet om digital bogføring, men skal stadig overholde de generelle regler i bogføringsloven om at kunne dokumentere sine transaktioner over for SKAT på forlangende, blot uden kravet om et specifikt digitalt system.
Selskaber som ApS og A/S har derimod været omfattet af kravet om digital bogføring siden en tidligere fase af lovens ikrafttræden, fordi de allerede skal indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen og dermed i forvejen har en tættere digital relation til myndighederne. 2026-udvidelsen retter sig derfor specifikt mod den store gruppe af personligt ejede virksomheder og foreninger, som hidtil har stået uden for kravet, uanset deres reelle størrelse og omsætning.
Hvilke helt konkrete krav stiller loven til din bogføring?
- Alle transaktioner skal registreres løbende i et digitalt bogføringssystem, ikke i et almindeligt regneark eller på papir.
- Bilag skal også opbevares digitalt — fysiske kvitteringer skal scannes eller fotograferes og tilknyttes den rette bogføring.
- Registreringer og bilag skal opbevares i mindst 5 år efter udløbet af det regnskabsår, bilaget vedrører.
- Systemet skal understøtte automatisk sikkerhedskopiering, så data ikke går tabt ved en teknisk fejl eller et nedbrud.
- Der skal være en sammenhængende revisionsspor, så hver enkelt transaktion kan spores tilbage til det oprindelige bilag.
Sådan vælger du et digitalt bogføringssystem
Erhvervsstyrelsen fører en offentlig liste over registrerede digitale bogføringssystemer, der lever op til lovens krav — heriblandt både store etablerede udbydere og mindre, specialiserede løsninger. Bruger du allerede et af disse godkendte systemer, opfylder du automatisk de tekniske krav i loven, uden at du selv skal tage stilling til de underliggende IT-sikkerhedskrav.
Mange af systemerne tilbyder i dag en gratis eller billig løsning målrettet netop mindre enkeltmandsvirksomheder, hvor du blot fotograferer dine bilag med en app, og systemet automatisk foreslår kontering. Vælger du i stedet at fortsætte med et regneark eller et system, der ikke står på Erhvervsstyrelsens liste over godkendte systemer, risikerer du at blive underkendt ved en eventuel kontrol, selvom dine tal reelt er korrekte.
Ved valg af system bør du særligt kigge på, hvor nemt det er at integrere med din bank, så transaktioner automatisk hentes ind uden manuel indtastning, samt hvordan systemet håndterer moms og eventuel lønadministration, hvis du har ansætte. De fleste udbydere tilbyder en gratis prøveperiode på 30 dage, så du kan afprøve, om systemet passer til netop din type virksomhed, før du binder dig til et fast abonnement.
Konsekvenser ved manglende overholdelse af loven
Overholder din virksomhed slet ikke kravet om digital bogføring, kan Erhvervsstyrelsen pålægge bøder direkte til virksomhedens ejer eller ledelse. Konsekvenserne rækker dog videre end selve bøden — mangelfuld bogføring gør det også langt sværere at dokumentere dine udgifter og fradrag over for SKAT ved en skattekontrol, hvilket i praksis kan betyde, at SKAT skønsmæssigt fastslår din indkomst højere, end den reelt har været, fordi du ikke kan dokumentere det modsatte.
I gentagne og grove tilfælde af manglende bogføring kan sagen desuden få strafferetlige konsekvenser efter bogføringsloven, særligt hvis manglerne har sammenhæng med bevidst skatte- eller momsunddragelse frem for blot forsømmelighed eller manglende teknisk kendskab til reglerne.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at kontrollen i den første tid efter ikrafttrædelsen primært vil have vejledende karakter over for virksomheder, der er i god tro og fortsæt med at omstille sig, mens gentagne eller åbenlyse overtrædelser vil blive håndteret mere hårdt. Målet er altså ikke at straffe virksomheder, der reelt forsøger at overholde reglerne, men får behov for lidt ekstra tid til at få systemet opsættet korrekt.
Sammenhæng med moms og årsopgørelse
Digital bogføring hænger tæt sammen med din øvrige indberetning til SKAT — fører du løbende og korrekt bogføring i et godkendt system, bliver det også langt nemmere at udfylde momsangivelsen korrekt hvert kvartal eller halvår, samt at få de rigtige tal med i din årsopgørelse som selvstændig. Mange digitale bogføringssystemer kan i dag direkte overføre momstallene til TastSelv Erhverv, så du undgår at skulle indtaste de samme tal to gange i to forskellige systemer.
Denne sammenhæng er en af de konkrete fordele, som mange virksomhedsejere oplever først efter at være skiftet over til et digitalt system — hvor bogføring, momsangivelse og årsopgørelse tidligere var tre adskilte og til tider modstridende kilder til tal, bliver de nu én sammenhængende proces, hvor én fejlrettelse automatisk slår igennem alle relevante steder.
Regneeksempel: Frisørsalonen Maja overgår til digital bogføring
Maja driver sin frisørsalon som enkeltmandsvirksomhed og havde i 2024 en omsætning på 340.000 kr. og i 2025 en omsætning på 365.000 kr. — begge år over 300.000 kr.-grænsen. Da hendes regnskabsår følger kalenderåret, bliver hun omfattet af kravet om digital bogføring fra og med regnskabsåret 2026. Maja skifter fra sit gamle regneark til et digitalt bogføringssystem fra Erhvervsstyrelsens liste, hvor hun blot fotograferer sine bilag med mobilen, når hun køber produkter til salonen, og systemet automatisk foreslår den rigtige kontering.
Havde Maja i stedet haft en omsætning på 250.000 kr. begge år, ville hun slet ikke være omfattet af kravet endnu, og kunne fortsat have brugt sit regneark, så længe hun kunne dokumentere sine transaktioner over for SKAT på anden vis, hvis det blev nødvendigt.
Maja bemærker desuden, at overgangen til det digitale system faktisk sparer hende tid i hverdagen, fordi hun ikke længere skal bruge en hel søndag hver måned på at samle kvitteringer og indtaste dem manuelt i sit gamle regneark. I stedet fotograferer hun kvitteringen med det samme, hun står i butikken, og resten klarer systemet automatisk — en ekstra fordel, som hun ikke havde forventet, da hun først hørte om det nye lovkrav og frygtede, at det blot ville være endnu en administrativ byrde.
Digital bogføring 2026 på en samlet oversigt
| Forhold | Regel |
|---|---|
| Ikrafttrædelse | 1. januar 2026 |
| Omsætningsgrænse | Over 300.000 kr. i 2 på hinanden følgende år |
| Antal berørte virksomheder | Cirka 118.000 |
| Opbevaringspligt | Mindst 5 år digitalt |
| Nystiftede virksomheder | Omfattet fra 3. indkomstår, hvis år 1 og 2 begge er over grænsen |
Fejl at undgå ved overgangen til digital bogføring
- Venter til sidste øjeblik. Skift til et helt nyt system tager tid at lære ordentligt, så begynd gerne flere måneder før dit regnskabsår starter for alvor.
- Vælger et system, der ikke står på Erhvervsstyrelsens liste. Så opfylder du ikke lovens tekniske krav, selv hvis systemet i øvrigt fungerer udmærket i hverdagen.
- Glemmer at overføre historiske bilag. Ældre papirbilag bør også scannes ind i god tid, så hele den lovpligtige opbevaringsperiode på 5 år reelt er dækket digitalt.
- Blander privat og erhverv i samme bogføring. Selv i en enkeltmandsvirksomhed bør erhvervstransaktioner holdes adskilt fra private udgifter.
- Undervurderer oplæringstiden for medarbejdere. Har du ansætte, der også bogfører, skal også de lære det helt nye system godt at kende, før kravet træder endeligt i kraft.
Hvad hvis du allerede bruger et digitalt system, men det ikke er godkendt?
Mange virksomhedsejere bruger allerede i dag et digitalt regneark eller et simpelt hjemmelavet system til at holde styr på indtægter og udgifter, uden at være klar over, at det ikke nødvendigvis lever op til bogføringslovens tekniske krav om for eksempel automatisk sikkerhedskopiering og et sammenhængende revisionsspor. Et almindeligt regneark, uanset hvor velorganiseret det er, opfylder som udgangspunkt ikke kravene, fordi det ikke er et registreret bogføringssystem efter loven.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit nuværende system lever op til kravene, kan du tjekke Erhvervsstyrelsens offentlige liste over registrerede systemer på erhvervsstyrelsen.dk. Står dit system ikke på listen, bør du planlægge et skifte i god tid før kravet træder i kraft for din virksomhed, så du undgår at stå med en akut omstilling lige før fristen.
Ofte stillede spørgsmål om bogføringsloven
Skal jeg selv anmelde til Erhvervsstyrelsen, at jeg er omfattet af kravet?
Nej, der er ingen særskilt anmeldelse — det er dit eget ansvar som virksomhedsejer at vurdere, om din omsætning overstiger grænsen, og i så fald overgå til et godkendt digitalt system fra det tidspunkt, kravet træder i kraft for din virksomhed.
Fører Erhvervsstyrelsen tilsyn med, om jeg reelt bruger et godkendt system?
Ja, tilsynet føres primært i forbindelse med almindelige skatte- og momskontroller hos SKAT, hvor det også tjekkes, om virksomheden bruger et digitalt system, der lever op til lovens krav, frem for en særskilt og isoleret bogføringskontrol.
Hvad koster et digitalt bogføringssystem typisk?
Priserne varierer meget, men mange løsninger målrettet enkeltmandsvirksomheder starter fra omkring 100-300 kr. om måneden, mens mere avancerede systemer til større virksomheder koster væsentligt mere afhængigt af antallet af bilag og brugere.
Kan jeg trække udgiften til bogføringssystemet fra i skat?
Ja, abonnementet til et digitalt bogføringssystem er en almindelig driftsudgift, som kan fratrækkes i virksomhedens skattepligtige indkomst på samme måde som andre nødvendige driftsomkostninger.
Gælder kravet også for foreninger?
Ja, foreninger med en omsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år er omfattet på samme måde som personligt ejede virksomheder, uanset at en forening ikke har et kommercielt formål på samme måde som en virksomhed.
Skal en forening også vælge et system fra Erhvervsstyrelsens liste?
Ja, samme krav gælder for foreninger som for personligt ejede virksomheder — systemet skal understøtte løbende registrering, digital opbevaring af bilag i mindst 5 år og et sammenhængende revisionsspor, uanset at foreningens indtægter typisk kommer fra kontingenter eller tilskud frem for salg af varer og ydelser.
Kan jeg fortsat bruge fysiske kvitteringer i hverdagen?
Ja, du kan sagtens modtage en fysisk kvittering i butikken, men den skal efterfølgende scannes eller fotograferes og gemmes digitalt sammen med den tilhørende bogføring, så hele dokumentationen findes digitalt.
Må jeg smide den fysiske kvittering ud, når den er scannet?
Ja, så længe den digitale kopi er tydelig og læsbar, accepteres den som gyldig dokumentation på lige fod med originalen, og du behøver ikke opbevare den fysiske kvittering ved siden af.
Hvad hvis min omsætning svinger omkring grænsen på 300.000 kr.?
Kravet afhænger af, om grænsen er overskredet i to på hinanden følgende år — falder omsætningen under grænsen igen, kan forpligtelsen i princippet ophøre, men de fleste rådgivere anbefaler alligevel at blive på det digitale system, når du først er skiftet over, da det sjældent er en fordel at skifte tilbage.
Bliver kravet udvidet til endnu flere virksomheder efter 2026?
Lovgivningen lægger op til en gradvis udvidelse over tid, og flere brancheorganisationer forventer, at omsætningsgrænsen på 300.000 kr. på sigt kan blive sænket eller helt fjernet, så endnu flere små virksomheder omfattes. Tjek altid erhvervsstyrelsen.dk for den seneste status, hvis du er i tvivl om, om din virksomhed allerede er eller snart bliver omfattet.
Skal jeg have hjælp fra en revisor eller bogholder for at overholde loven?
Det er ikke et lovkrav i sig selv, men mange enkeltmandsvirksomheder vælger at få hjælp til opsætningen af det digitale system og den løbende kontering, særligt i overgangsperioden, hvor reglerne stadig er nye for de fleste.
Kan jeg selv skifte bogføringssystem midt i et regnskabsår?
Ja, det er teknisk muligt, men de fleste rådgivere anbefaler at skifte system ved starten af et nyt regnskabsår, så al bogføring for året ligger samlet ét sted, og du undgår at skulle slå op i to forskellige systemer, når årsopgørelsen skal udarbejdes.
Hvad sker der med mine gamle bilag, hvis jeg skifter system?
De fleste digitale bogføringssystemer tilbyder en eksportfunktion, så du kan overføre historiske data til det nye system, eller du kan blot gemme de gamle bilag digitalt i en arkivmappe, så længe opbevaringspligten på 5 år overholdes.
Er kravet forskelligt, hvis jeg driver flere små virksomheder samtidig?
Nej, kravet vurderes for hver enkelt CVR-registreret virksomhed for sig, så driver du flere små enkeltmandsvirksomheder, vurderes hver enkelt virksomheds omsætning separat i forhold til 300.000 kr.-grænsen.
Skal dit selskab også indsende årsrapport, kan du læse om krav og frister for årsrapport i 2026. Er du i tvivl om, hvorvidt dit selskab har revisionspligt, kan du læse om revisorkrav og priser i 2026. Se også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig.