Delingsformue er det juridiske udgangspunkt for alle gifte par i Danmark: alt, hvad I hver især ejer, skal som hovedregel deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Uden en ægtepagt om særeje gælder denne regel automatisk efter ægtefælleloven. Har en af jer mere gæld end formue, deles gælden dog ikke.
Mange par tror fejlagtigt, at man kun deler det, man har anskaffet sammen under ægteskabet – men delingsformuen omfatter som udgangspunkt alt, inklusive formue og gæld, en af jer havde med ind i ægteskabet. Her får du overblikket over, hvad delingsformue betyder i praksis, hvornår den ophører, og hvilke vigtige undtagelser du bør kende.
Hvad er delingsformue?
Delingsformue – også kaldet formuefællesskab – er den juridiske standardordning for ægtefæller i Danmark. Den betyder, at I hver især bevarer rådigheden over jeres egne aktiver og gæld under ægteskabet, men at værdien af det hele som udgangspunkt skal deles ligeligt mellem jer, hvis ægteskabet ophører. Det gælder, uanset hvem af jer der oprindeligt har tjent, arvet eller anskaffet det pågældende aktiv.
Formuefællesskab er ikke det samme som fælleseje i praktisk forstand – I ejer stadig hver især jeres egne ting og kan som udgangspunkt disponere frit over dem under ægteskabet. Det er først ved en eventuel bodeling, at princippet om ligedeling træder i kraft.
Hvornår ophører formuefællesskabet?
Formuefællesskabet ophører på den såkaldte ophørsdag, som som udgangspunkt er den dag, Familieretshuset modtager jeres ansøgning om separation eller skilsmisse. Ophørsdagen afgør, hvilke aktiver og hvilken gæld der indgår i delingen – ikke tidspunktet, hvor I flyttede fra hinanden. Værdien fastsættes derimod først, når aktivet udlægges til en af jer, eller når skiftet afsluttes (ægtefælleloven §§ 27 og 28).
- Ophørsdagen er som udgangspunkt datoen for ansøgningen om separation eller skilsmisse
- Hvilke aktiver og hvilken gæld der indgår, opgøres pr. denne dato – værdien fastsættes ved udlæg eller skiftets afslutning
- I kan aftale en anden ophørsdag i forbindelse med separationen eller skilsmissen
- Ved dødsfald ophører formuefællesskabet på dødsdagen
5 ting der IKKE indgår i delingsformuen
Selvom delingsformue er udgangspunktet, findes der flere vigtige undtagelser, som ofte overrasker par, der står midt i en bodeling.
| Undtagelse | Forklaring |
|---|---|
| Særeje | Aktiver omfattet af en gyldig ægtepagt om særeje |
| Rimelige pensionsordninger | Rate-, kapital- og livrentepension indgår normalt ikke |
| Børns ejendele | Børneopsparing, tøj og ejendele tilhører barnet, ikke forældrene |
| Arv eller gave med særejebestemmelse | Når arveladeren eller giveren har bestemt, at det skal være modtagerens særeje |
| Erstatning for personskade | Erstatning for erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort, så længe pengene er i behold (§ 36) |
Bemærk, at “rimelig pension” er et skøn – er en pensionsordning usædvanligt stor i forhold til jeres øvrige økonomiske forhold, kan en del af den alligevel indgå i bodelingen. Er I uenige, er det skifteretten, der vurderer det – Familieretshuset tager ikke stilling til bodeling.
Erstatning for personskade, for eksempel godtgørelse for varigt mén efter en trafikulykke eller arbejdsskade, er undtaget fra delingen, fordi beløbet knytter sig til den skadelidtes egen person og tab. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indgår derimod. Er erstatningen blevet blandet sammen med den øvrige fælles økonomi over flere år – for eksempel investeret i den fælles bolig – kan det dog i praksis være vanskeligt at adskille beløbet fra den almindelige delingsformue igen.
Sådan beregnes bodelingen
Bodelingen tager udgangspunkt i hver ægtefælles nettoformue på ophørsdagen – altså aktiver minus gæld. Hver af jer har krav på halvdelen af den andens positive nettoformue. Har den ene mere gæld end aktiver, sættes dennes delingsformue til nul: Gælden deles ikke, og den anden skal ikke betale af den, men skylderen får stadig halvdelen af den andens positive nettoformue. Har en af jer særeje eller undtaget pension, holdes disse beløb uden for beregningen, før ligedelingen foretages på resten.
Har en af jer en betydelig gæld, som stammer fra tiden før ægteskabet – for eksempel studiegæld eller et forbrugslån – trækkes denne gæld fra i den pågældendes egen delingsformue, men kun ned til nul. Eksempel: Har Mads aktiver for 100.000 kr. og en studiegæld på 250.000 kr., er hans delingsformue 0 kr., ikke minus 150.000 kr. Har hans ægtefælle Sara en nettoformue på 400.000 kr., får Mads 200.000 kr. af den – men Sara hæfter ikke for hans studiegæld, som han beholder.
Regneeksempel: Anders og Camillas bodeling
Anders har en nettoformue på 800.000 kr., primært i friværdi i parrets fælles hus, mens Camilla har en nettoformue på 200.000 kr. i opsparing. Ingen af dem har særeje. Den samlede delingsformue er derfor 1.000.000 kr., som deles ligeligt – hver får krav på 500.000 kr. I praksis betyder det, at Anders skal udligne differencen til Camilla med 300.000 kr., for eksempel ved at Camilla overtager en større andel af huset, eller ved at Anders betaler et kontant udligningsbeløb.
Delingsformue vs. særeje – hvad er forskellen?
Ønsker I at fravige delingsformuen helt eller delvist, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Uden en sådan aftale gælder delingsformuen automatisk for jer begge, uanset hvor forskellige jeres økonomiske forhold måtte være ved ægteskabets indgåelse.
- Delingsformue: automatisk udgangspunkt, ligedeling ved ophør
- Særeje: kræver aktiv ægtepagt, undtager helt eller delvist fra ligedeling
Delingsformue ved papirløst samliv
Reglerne om delingsformue gælder kun for gifte par – er I papirløst samlevende, findes der ingen tilsvarende automatisk ligedeling, hvis I går fra hinanden. Hver af jer beholder som udgangspunkt det, I selv ejer, medmindre I konkret kan bevise et sameje af et bestemt aktiv, for eksempel fordi I begge har betalt til det. Det er derfor ofte en god idé for papirløst samlevende par at oprette en samlivskontrakt, der regulerer, hvordan fælles aktiver som bolig og indbo skal håndteres ved et eventuelt brud.
Hvad sker der med delingsformuen ved separation frem for direkte skilsmisse?
En separation har samme betydning for delingsformuen som en skilsmisse – formuefællesskabet ophører på ansøgningsdagen, og bodelingen kan gennemføres på samme måde. Forskellen mellem separation og skilsmisse ligger primært i, at separation er en midlertidig tilstand, hvor ægteskabet formelt stadig består, mens skilsmisse er den endelige opløsning. Vælger I efter en periode med separation at blive skilt i stedet for at gå sammen igen, skal bodelingen som udgangspunkt allerede være afklaret fra separationstidspunktet.
Skat ved bodeling
Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller som led i bodelingen ved separation eller skilsmisse udløser som udgangspunkt ikke skat, fordi den sker med succession efter kildeskattelovens § 26 B – uanset om det drejer sig om en bolig, værdipapirer eller andre aktiver, og selvom værdien er steget markant. Er en af jer skattepligtig i udlandet, gælder der andre regler. Skatten udskydes i stedet, indtil den ægtefælle, der overtager aktivet, senere sælger det – så er det den oprindelige anskaffelsessum, der lægges til grund for en eventuel avancebeskatning, ikke værdien på tidspunktet for bodelingen.
Hvad hvis I ikke kan blive enige om bodelingen?
Kan I ikke selv blive enige om, hvordan formuen skal deles, kan en af jer bede skifteretten om hjælp – læs om skifteretsbehandling på domstol.dk. Skifteretten indkalder først til et vejlednings- og forligsmøde, og bliver I ikke enige, udpeger den en autoriseret bobehandler, som gennemfører delingen. Familieretshuset har ingen rolle i bodelingen. Det er ofte hurtigere og billigere at nå til enighed med hjælp fra hver jeres advokat.
En bodelingsaftale, som I selv underskriver, kan med fordel udformes skriftligt og gerne gennemgås af hver jeres advokat, selvom I er enige – det sikrer, at aftalen er juridisk holdbar og ikke senere kan anfægtes af den ene part.
Sådan værdiansættes aktiver ved bodeling
Et hus eller en ejerlejlighed værdiansættes typisk til den forventede salgspris eller en mæglervurdering, mens en virksomhed ofte kræver en revisorvurdering af den reelle værdi. Som hovedregel indgår aktiver med værdien på det tidspunkt, de udlægges til en af jer, eller ved skiftets afslutning – ikke på ophørsdagen. Er ægteskabet kortvarigt, indgår pensionsrettigheder slet ikke i delingen (§ 35). Er I uenige om værdiansættelsen af et aktiv, kan I aftale at indhente en uvildig vurdering, før bodelingen gennemføres endeligt.
Boligen ved bodeling – hvem overtager huset?
Ejer I fælles bolig, skal I enten sælge den og dele provenuet, eller aftale, at en af jer overtager boligen mod at udligne den anden ægtefælles andel kontant eller ved at overtage en større del af den fælles gæld. Overtagelse af boligen kræver typisk, at den overtagende part kan blive godkendt til at overtage realkreditlånet alene hos realkreditinstituttet, hvilket forudsætter tilstrækkelig indkomst til at bære lånet på egen hånd.
Ofte stillede spørgsmål om delingsformue
Hvad er delingsformue?
Delingsformue er den automatiske ordning for gifte par i Danmark, hvor hver ægtefælles nettoformue – aktiver minus gæld, dog aldrig under nul – som udgangspunkt deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører, medmindre I har oprettet en ægtepagt om særeje.
Indgår arv i delingsformuen?
Ja, som udgangspunkt indgår arv i delingsformuen, medmindre arveladeren har bestemt, at arven skal være modtagerens særeje, eller I selv har oprettet en ægtepagt om det.
Hvad sker der med delingsformue ved skilsmisse?
Ved skilsmisse gøres hver ægtefælles nettoformue op ud fra aktiver og gæld på ophørsdagen, og hver får halvdelen af den andens positive nettoformue. Særeje, rimelige pensioner og visse personskadeerstatninger holdes uden for.
Kan man ændre fra delingsformue til særeje efter brylluppet?
Ja, I kan til enhver tid under ægteskabet oprette en ægtepagt, der ændrer hele eller dele af jeres formue til særeje – det kræver blot enighed mellem jer og tinglysning af ægtepagten. Er I ikke enige, forbliver delingsformuen gældende for de aktiver, hvor der ikke er indgået en aftale om særeje.
Tæller gæld med i delingsformuen?
Ja, gæld trækkes fra i den pågældende ægtefælles egen delingsformue – men kun ned til nul. Har en af jer mere gæld end aktiver, deles gælden ikke, og den anden hæfter ikke for den.
Hvad hvis en af os har et enkeltmandsfirma?
Værdien af virksomheden indgår som udgangspunkt i delingsformuen som ethvert andet aktiv, medmindre der er oprettet særeje. Det kan derfor være relevant at få vurderet virksomhedens værdi af en revisor i forbindelse med en bodeling.
Gælder delingsformue også ved separation?
Ja, formuefællesskabet ophører på samme måde ved separation som ved skilsmisse, og bodelingen gennemføres efter de samme regler.
Skal man betale skat, når man overtager et aktiv ved bodeling?
Som udgangspunkt nej. Overdragelsen sker med succession efter kildeskattelovens § 26 B, så du overtager den andens anskaffelsessum og -tidspunkt, og en eventuel skat udskydes til et senere salg.
Ønsker I at beskytte en del af jeres formue, kan I læse mere om de forskellige typer særeje og om hvordan I opretter en ægtepagt. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.