Delingsformue er det juridiske udgangspunkt for alle gifte par i Danmark: alt, hvad I hver især ejer, skal som hovedregel deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Uden en ægtepagt om særeje gælder denne regel automatisk, oplyser familieretshuset.dk.
Mange par tror fejlagtigt, at man kun deler det, man har anskaffet sammen under ægteskabet – men delingsformuen omfatter som udgangspunkt alt, inklusive formue og gæld, en af jer havde med ind i ægteskabet. Her får du overblikket over, hvad delingsformue betyder i praksis, hvornår den ophører, og hvilke vigtige undtagelser du bør kende.
Hvad er delingsformue?
Delingsformue – også kaldet formuefællesskab – er den juridiske standardordning for ægtefæller i Danmark. Den betyder, at I hver især bevarer rådigheden over jeres egne aktiver og gæld under ægteskabet, men at værdien af det hele som udgangspunkt skal deles ligeligt mellem jer, hvis ægteskabet ophører. Det gælder, uanset hvem af jer der oprindeligt har tjent, arvet eller anskaffet det pågældende aktiv.
Formuefællesskab er ikke det samme som fælleseje i praktisk forstand – I ejer stadig hver især jeres egne ting og kan som udgangspunkt disponere frit over dem under ægteskabet. Det er først ved en eventuel bodeling, at princippet om ligedeling træder i kraft.
Hvornår ophører formuefællesskabet?
Formuefællesskabet ophører på den såkaldte ophørsdag, som som udgangspunkt er den dag, Familieretshuset modtager jeres ansøgning om separation eller skilsmisse. Det betyder, at det er formuens og gældens størrelse på netop denne dato, der lægges til grund for bodelingen – ikke tidspunktet, hvor skilsmissen senere gennemføres, eller hvor I flyttede fra hinanden.
- Ophørsdagen er som udgangspunkt datoen for ansøgningen om separation eller skilsmisse
- Formue og gæld opgøres pr. denne dato, ikke ved senere skæringspunkter
- Ved dødsfald ophører formuefællesskabet på dødsdagen
5 ting der IKKE indgår i delingsformuen
Selvom delingsformue er udgangspunktet, findes der flere vigtige undtagelser, som ofte overrasker par, der står midt i en bodeling.
| Undtagelse | Forklaring |
|---|---|
| Særeje | Aktiver omfattet af en gyldig ægtepagt om særeje |
| Rimelige pensionsordninger | Rate-, kapital- og livrentepension indgår normalt ikke |
| Børns ejendele | Børneopsparing, tøj og ejendele tilhører barnet, ikke forældrene |
| Personlige ejendele | Smykker, tøj, cykel og mobiltelefon til eget brug |
| Erstatning for personskade | Visse erstatningsbeløb kan være undtaget efter en konkret vurdering |
Bemærk, at «rimelig pension» er et skøn – er en pensionsordning usædvanligt stor i forhold til jeres øvrige økonomiske forhold, kan en del af den alligevel indgå i bodelingen efter en konkret vurdering fra Familieretshuset eller domstolene.
Erstatning for personskade, for eksempel godtgørelse efter en trafikulykke eller arbejdsskade, er som udgangspunkt undtaget fra delingen, fordi beløbet knytter sig til den skadelidtes egen person og tab. Er erstatningen blevet blandet sammen med den øvrige fælles økonomi over flere år – for eksempel investeret i den fælles bolig – kan det dog i praksis være vanskeligt at adskille beløbet fra den almindelige delingsformue igen.
Sådan beregnes bodelingen
Bodelingen tager udgangspunkt i hver ægtefælles nettoformue på ophørsdagen – altså aktiver minus gæld. Har den ene af jer en positiv nettoformue og den anden en negativ (mere gæld end aktiver), lægges de to beløb sammen og deles typisk ligeligt, medmindre andet aftales. Har en af jer særeje eller undtaget pension, holdes disse beløb uden for beregningen, før ligedelingen foretages på resten.
Har en af jer en betydelig gæld, som stammer fra tiden før ægteskabet – for eksempel studiegæld eller et forbrugslån – indgår denne gæld normalt i den samlede opgørelse på samme måde som anden gæld. Det kan i praksis betyde, at den ægtefælle, der har mest gæld, reelt får en større andel af de fælles nettoaktiver for at udligne forskellen, da det er nettoformuen – aktiver minus al gæld – der skal være lige stor for begge parter efter delingen.
Regneeksempel: Anders og Camillas bodeling
Anders har en nettoformue på 800.000 kr., primært i friværdi i parrets fælles hus, mens Camilla har en nettoformue på 200.000 kr. i opsparing. Ingen af dem har særeje. Den samlede delingsformue er derfor 1.000.000 kr., som deles ligeligt – hver får krav på 500.000 kr. I praksis betyder det, at Anders skal udligne differencen til Camilla med 300.000 kr., for eksempel ved at Camilla overtager en større andel af huset, eller ved at Anders betaler et kontant udligningsbeløb.
Delingsformue vs. særeje – hvad er forskellen?
Ønsker I at fravige delingsformuen helt eller delvist, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Uden en sådan aftale gælder delingsformuen automatisk for jer begge, uanset hvor forskellige jeres økonomiske forhold måtte være ved ægteskabets indgåelse.
- Delingsformue: automatisk udgangspunkt, ligedeling ved ophør
- Særeje: kræver aktiv ægtepagt, undtager helt eller delvist fra ligedeling
Delingsformue ved papirløst samliv
Reglerne om delingsformue gælder kun for gifte par – er I papirløst samlevende, findes der ingen tilsvarende automatisk ligedeling, hvis I går fra hinanden. Hver af jer beholder som udgangspunkt det, I selv ejer, medmindre I konkret kan bevise et sameje af et bestemt aktiv, for eksempel fordi I begge har betalt til det. Det er derfor ofte en god idé for papirløst samlevende par at oprette en samlivskontrakt, der regulerer, hvordan fælles aktiver som bolig og indbo skal håndteres ved et eventuelt brud.
Hvad sker der med delingsformuen ved separation frem for direkte skilsmisse?
En separation har samme betydning for delingsformuen som en skilsmisse – formuefællesskabet ophører på ansøgningsdagen, og bodelingen kan gennemføres på samme måde. Forskellen mellem separation og skilsmisse ligger primært i, at separation er en midlertidig tilstand, hvor ægteskabet formelt stadig består, mens skilsmisse er den endelige opløsning. Vælger I efter en periode med separation at blive skilt i stedet for at gå sammen igen, skal bodelingen som udgangspunkt allerede være afklaret fra separationstidspunktet.
Skat ved bodeling
Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller som led i en bodeling er som udgangspunkt skattefri, uanset om det drejer sig om en bolig, værdipapirer eller andre aktiver. Det gælder også, selvom aktivets værdi er steget markant siden anskaffelsen. Skatten udskydes i stedet, indtil den ægtefælle, der overtager aktivet, senere sælger det – så er det den oprindelige anskaffelsessum, der lægges til grund for en eventuel avancebeskatning, ikke værdien på tidspunktet for bodelingen.
Hvad hvis I ikke kan blive enige om bodelingen?
Kan I ikke selv blive enige om, hvordan formuen skal deles, kan I bede domstol.dk om oplysninger om skifteretsbehandling, eller bede Familieretshuset om at udpege en bodelingsadvokat. Det er ofte hurtigere og billigere at forsøge at nå til enighed med hjælp fra hver jeres advokat, men i konfliktfyldte sager kan en egentlig retsæag være nødvendig for at få formuen opgjort og delt korrekt.
En bodelingsaftale, som I selv underskriver, kan med fordel udformes skriftligt og gerne gennemgås af hver jeres advokat, selvom I er enige – det sikrer, at aftalen er juridisk holdbar og ikke senere kan anfægtes af den ene part.
Sådan værdiansættes aktiver ved bodeling
Et hus eller en ejerlejlighed værdiansættes typisk til den forventede salgspris eller en mæglervurdering, mens en virksomhed ofte kræver en revisorvurdering af den reelle værdi. Pensionsordninger, der undtagelsesvis indgår i delingen, opgøres til deres aktuelle kontante værdi på ophørsdagen. Er I uenige om værdiansættelsen af et aktiv, kan I aftale at indhente en uvildig vurdering, før bodelingen gennemføres endeligt.
Boligen ved bodeling – hvem overtager huset?
Ejer I fælles bolig, skal I enten sælge den og dele provenuet, eller aftale, at en af jer overtager boligen mod at udligne den anden ægtefælles andel kontant eller ved at overtage en større del af den fælles gæld. Overtagelse af boligen kræver typisk, at den overtagende part kan blive godkendt til at overtage realkreditlånet alene hos realkreditinstituttet, hvilket forudsætter tilstrækkelig indkomst til at bære lånet på egen hånd.
Ofte stillede spørgsmål om delingsformue
Hvad er delingsformue?
Delingsformue er den automatiske ordning for gifte par i Danmark, hvor al formue og gæld som udgangspunkt deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører, medmindre I har oprettet en ægtepagt om særeje.
Indgår arv i delingsformuen?
Ja, som udgangspunkt indgår arv i delingsformuen, medmindre arveladeren har bestemt, at arven skal være modtagerens særeje, eller I selv har oprettet en ægtepagt om det.
Hvad sker der med delingsformue ved skilsmisse?
Ved skilsmisse opgøres hver ægtefælles nettoformue på ophørsdagen, og den samlede formue deles herefter ligeligt mellem jer, medmindre dele af formuen er undtaget som særeje eller pension.
Kan man ændre fra delingsformue til særeje efter brylluppet?
Ja, I kan til enhver tid under ægteskabet oprette en ægtepagt, der ændrer hele eller dele af jeres formue til særeje – det kræver blot enighed mellem jer og tinglysning af ægtepagten. Er I ikke enige, forbliver delingsformuen gældende for de aktiver, hvor der ikke er indgået en aftale om særeje.
Tæller gæld med i delingsformuen?
Ja, gæld indgår i beregningen af hver ægtefælles nettoformue og trækkes fra aktiverne, før den samlede formue opgøres og deles.
Hvad hvis en af os har et enkeltmandsfirma?
Værdien af virksomheden indgår som udgangspunkt i delingsformuen som ethvert andet aktiv, medmindre der er oprettet særeje. Det kan derfor være relevant at få vurderet virksomhedens værdi af en revisor i forbindelse med en bodeling.
Gælder delingsformue også ved separation?
Ja, formuefællesskabet ophører på samme måde ved separation som ved skilsmisse, og bodelingen gennemføres efter de samme regler.
Skal man betale skat, når man overtager et aktiv ved bodeling?
Nej, overdragelse mellem ægtefæller som led i en bodeling er som udgangspunkt skattefri. Skatten udskydes til et senere salg af aktivet.
Ønsker I at beskytte en del af jeres formue, kan I læse mere om de forskellige typer særeje og om hvordan I opretter en ægtepagt. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.