Kan man inddrive gæld uden en lang og dyr retssag? Ja, via fogedretten, som er den del af byretten, der håndterer betalingspåkrav og udlæg. For gæld op til 100.000 kr. kan du bruge den forenklede betalingspåkrav-ordning med en fast retsafgift på 750 kr., og skyldnerens indsigelsesfrist er normalt 14 dage. Reagerer skyldner ikke, får påtegningen samme retsvirkning som en dom, og fogedretten kan derefter foretage udlæg. Se den fulde vejledning på domstol.dk.
Har du et ubetalt tilgodehavende, som skyldneren ikke reagerer på, er fogedretten det sted, hvor kravet omsættes til håndgribelig inddrivelse – enten i form af udlæg i løn, bankindestående eller aktiver, eller i sidste ende en tvangsauktion over fast ejendom. Fogedretten er ikke en straffedomstol, men en civil inddrivelsesinstans, og processen er standardiseret, så både private og virksomheder kan bruge den uden nødvendigvis at hyre en advokat.
Hvad er fogedretten, og hvornår bruger man den?
Fogedretten er en afdeling ved den lokale byret, som håndterer civile inddrivelsessager – altså sager, hvor en kreditor forsøger at få en skyldner til at betale en ubetalt gæld. Du kan bruge fogedretten, hvis du allerede har et fundament for kravet, for eksempel en dom, et gældsbrev eller en påtegnet betalingspåkrav, eller hvis du ønsker at etablere et sådant fundament via selve betalingspåkrav-processen for krav op til 100.000 kr.
Er kravet omtvistet – altså hvis skyldner reelt bestrider, at gælden består – kan sagen ikke afgøres i fogedretten, men skal i stedet for en almindelig civil retssag. Du kan læse mere om det forløb i vores guide til civil retssag, som beskriver hele processen fra stævning til dom.
Sådan forløber en fogedforretning trin for trin
- Kreditor indgiver et betalingspåkrav eller anmoder om fogedforretning på baggrund af en eksisterende dom.
- Skyldner får en frist – typisk 14 dage – til at gøre indsigelse mod kravet.
- Gør skyldner ikke indsigelse, får betalingspåkravet samme retsvirkning som en dom.
- Kreditor kan bede fogedretten om at foretage udlæg automatisk, hvis det er afkrydset i ansøgningen.
- Fogedretten indkalder skyldner til et møde i fogedretten, hvor økonomien gennemgås.
- Der foretages udlæg i løn, bankindestående, løsøre eller fast ejendom efter en fastlagt prioriteringsrækkefølge.
- Kan kravet ikke dækkes ved udlæg i løsøre, kan en efterfølgende tvangsauktion over fast ejendom komme på tale.
Gebyrer og omkostninger i 2026
| Type sag | Retsafgift | Hvem betaler i sidste ende |
|---|---|---|
| Betalingspåkrav (op til 100.000 kr.) | 750 kr. | Skyldner, hvis kravet vindes |
| Fogedforretning på baggrund af dom | Fast retsafgift, varierer efter kravets størrelse | Skyldner ved gennemført udlæg |
| Yderligere fogedmøder ved manglende betaling | Tillægsgebyr kan pålægges | Skyldner |
Kreditor lægger som udgangspunkt gebyret ud ved indgivelsen, men får beløbet tilbage, hvis skyldner betaler, eller hvis fogedretten gennemfører udlæg med succes – omkostningerne pålægges nemlig skyldner sammen med selve hovedkravet.
Udlæg i løn: hvor meget må der trækkes?
Fogedretten kan foretage udlæg i din løn, men skyldneren har altid ret til at beholde et beløb til rådighed for husførelse – det såkaldte trangsbeneficium. Beløbet, du beskyttes med, afhænger af din husstands sammensætning og forsørgerpligt, og fogedretten fastsætter det konkret ud fra dine oplyste indtægts- og udgiftsforhold. Har du flere kreditorer, prioriteres udlæg normalt efter, hvem der først har anmodet om det, medmindre et krav har særlig fortrinsret, som for eksempel gæld til det offentlige. Læs mere om, hvordan restancer til det offentlige håndteres i vores guide til gæld til det offentlige og inddrivelse.
Prioritering: hvad kan der gøres udlæg i, og i hvilken rækkefølge?
Fogedretten følger en fast rækkefølge, når den vurderer, hvad der skal gøres udlæg i. Formålet er at ramme skyldnerens økonomi mindst muligt, samtidig med at kreditor får sikkerhed for sit krav.
| Prioritet | Aktiv | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1 | Kontanter og bankindestående | Der tages hensyn til trangsbeneficiet ved beløb til husførelse |
| 2 | Løn (løbende indeholdelse) | Kræver typisk et separat udlæg i løn med fast procentsats |
| 3 | Løsøre af værdi, fx bil eller elektronik | Vurderes af fogedretten, sjældent solgt til fuld nypris |
| 4 | Fast ejendom med friværdi | Kan i sidste ende føre til tvangsauktion |
Har skyldner flere kreditorer, der samtidig søger udlæg, gælder som udgangspunkt et «først til mølle»-princip, men visse krav har lovbestemt fortrinsret, herunder gæld til det offentlige og krav med tinglyst pant forud for andre kreditorers udlæg.
Forskellen på fogedretten og en almindelig civil retssag
Mange forveksler fogedretten med en almindelig retssag, men de to har forskellige formål. En civil retssag afgør, om et krav overhovedet består – altså om skyldner reelt skylder pengene. Fogedretten forudsætter derimod, at kravet allerede er fastslået, enten gennem en dom, et gældsbrev eller en påtegnet betalingspåkrav, og handler alene om at gennemføre selve inddrivelsen. Bestrider skyldner kravets eksistens undervejs i en fogedforretning, kan fogedretten i visse tilfælde henvise sagen til afgørelse ved en almindelig retssag, før inddrivelsen kan fortsætte.
Det er denne arbejdsdeling, der gør betalingspåkrav-ordningen så effektiv for ubestridte krav: kreditor slipper for en fuld civil retssag med stævning, svarskrift og hovedforhandling, og kan i stedet gå direkte til en forenklet proces, hvor kravet fastslås, medmindre skyldner aktivt gør indsigelse inden for fristen.
Regneeksempel: fra ubetalt faktura til udlæg
En håndværksvirksomhed har udført arbejde for 42.000 kr. hos en kunde, som ikke betaler trods flere rykkere. Virksomheden indgiver et betalingspåkrav til fogedretten med en retsafgift på 750 kr. og afkrydser automatisk udlæg. Kunden gør ikke indsigelse inden for 14-dages fristen, og påtegningen får dermed samme retsvirkning som en dom. Fogedretten indkalder kunden til et møde, hvor det viser sig, at vedkommende har 15.000 kr. stående på en opsparingskonto ud over det beskyttede rådighedsbeløb. Der foretages udlæg i de 15.000 kr., mens resten af kravet på 27.750 kr. (inklusive retsafgiften) fortsat er udestående og kan følges op med udlæg i løn eller en senere fogedforretning, hvis kundens økonomi ændrer sig.
Fejl at undgå som kreditor og skyldner
- Kreditor: at glemme at afkrydse automatisk udlæg, hvilket forsinker sagen med et ekstra retsmøde
- Kreditor: at indgive betalingspåkrav for et krav, der reelt er omtvistet – sagen afvises da fra fogedretten
- Skyldner: at udeblive fra fogedmødet uden gyldig grund, hvilket kan udløse en afhentning ved politiet
- Skyldner: ikke at gøre indsigelse inden fristen, selvom man reelt bestrider gælden
- Begge parter: manglende dokumentation for aftaler om afdrag eller henstand indgået uden om fogedretten
Hvad hvis skyldner slet ikke kan betale?
Har skyldner ingen indtægt eller aktiver at gøre udlæg i, konstaterer fogedretten insolvens, og sagen kan afsluttes uden dækning – det kaldes i praksis en «insolvenserklæring». Kreditor kan senere anmode om en ny fogedforretning, hvis skyldnerens økonomi ændrer sig. Skyldner risikerer i den situation ikke fængsel for selve gælden, men gentagne udeblivelser fra fogedretten uden gyldig grund kan i sidste ende føre til en afhentning ved politiets hjælp til det næste møde.
Hvad hvis du er uenig i selve kravet, når du indkaldes til fogedretten?
Møder du op i fogedretten og mener, at kravet slet ikke består, eller at beløbet er forkert, kan du gøre indsigelse på selve mødet. Er der tale om et krav, der allerede er fastslået ved en dom eller en påtegnet betalingspåkrav, kan fogedretten normalt ikke tage stilling til selve kravets berettigelse igen – den opgave hører under den almindelige civile retssag. Har du derimod aldrig haft mulighed for at gøre indsigelse tidligere, for eksempel fordi du ikke modtog betalingspåkravet rettidigt, kan du i visse tilfælde få genoptaget sagen. Det er derfor afgørende at reagere så tidligt som muligt i forløbet, frem for at vente til selve fogedmødet.
Kan man undgå fogedretten som skyldner?
Ja, den mest effektive måde at undgå en fogedforretning på er at reagere, så snart du modtager et betalingspåkrav eller en rykker. Gør du indsigelse inden for fristen, hvis kravet reelt er forkert eller uenighed om beløbet, undgår du, at sagen automatisk får virkning som en dom. Er kravet berettiget, men du mangler midler her og nu, kan det ofte betale sig at kontakte kreditor direkte og forsøge at aftale en afdragsordning, inden sagen når til fogedretten – de fleste kreditorer foretrækker en aftalt løsning frem for en langsommelig inddrivelsesproces med usikkert udfald.
Har du allerede fået en fogedforretning berammet, er det stadig muligt at afværge selve mødet ved at betale gælden eller indgå en aftale med kreditor, inden datoen oprinder. Bemærk dog, at retsafgiften på 750 kr. sjældent refunderes, selvom sagen afsluttes uden et egentligt fogedmøde, da den dækker sagens administration hos retten.
Fogedretten og virksomheders gæld
Virksomheder kan på samme måde som privatpersoner blive genstand for en fogedforretning, hvis de ikke betaler regninger, leverandørgæld eller offentlige afgifter. Er skyldner et selskab, som ikke har aktiver at gøre udlæg i, kan sagen i stedet ende med en konkursbegæring, hvis flere kreditorer samstemmende vurderer, at selskabet er insolvent. Fogedretten og skifteretten er to forskellige spor: fogedretten forsøger at inddrive et konkret krav gennem udlæg, mens skifteretten (konkurs) samler alle kreditorer og fordeler selskabets resterende aktiver ligeligt efter en fast prioritetsorden.
For en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab hæfter ejeren personligt med hele sin formue, hvilket betyder, at en fogedforretning mod virksomheden reelt kan føre til udlæg i indehaverens private aktiver, herunder bolig, hvis gælden ikke kan dækkes af virksomhedens egne midler. Driver du virksomhed i selskabsform som ApS eller A/S, er din personlige hæftelse som udgangspunkt begrænset til den indskudte kapital, medmindre du har underskrevet en personlig kaution for selskabets gæld.
Fogedretten og gæld i ægteskab eller samliv
Er gælden opstået i et parforhold, er det som udgangspunkt kun den, der har underskrevet gældsforpligtelsen, der kan blive genstand for udlæg – dansk ret har ikke en generel regel om automatisk hæftelse for ægtefællers gæld, medmindre begge har skrevet under, eller der er tale om fælles forsørgerudgifter i særlige tilfælde. Bor I sammen uden at være gift, hæfter I som udgangspunkt slet ikke for hinandens individuelle gæld. Du kan læse mere om, hvordan gæld håndteres i forbindelse med skilsmisse og separation, i vores guide til gæld i ægteskabet.
Ofte stillede spørgsmål om fogedretten
Hvad sker der i fogedretten?
Fogedretten indkalder skyldner til et møde, hvor økonomien gennemgås, og der foretages udlæg i løn, bankindestående, løsøre eller fast ejendom, afhængigt af hvad skyldner ejer. Formålet er at give kreditor sikkerhed for, at kravet kan inddrives, enten straks eller på sigt.
Hvad koster et betalingspåkrav?
Retsafgiften er 750 kr. for krav op til 100.000 kr. Beløbet lægges ud af kreditor ved indgivelsen, men pålægges skyldner sammen med hovedkravet, hvis sagen vindes eller skyldner ikke gør indsigelse rettidigt.
Kan man foretage udlæg i løn?
Ja, men skyldner har altid ret til at beholde et beløb til husførelse, det såkaldte trangsbeneficium. Fogedretten fastsætter det konkrete beskyttede beløb ud fra husstandens størrelse og forsørgerpligt, så udlægget aldrig efterlader skyldner uden midler til livets ophold.
Hvad er forskellen på et betalingspåkrav og en almindelig retssag?
Betalingspåkrav bruges til ubestridte krav op til 100.000 kr. og er en forenklet, billigere proces. Er kravet omtvistet, eller overstiger det beløbsgrænsen, skal sagen i stedet føres som en almindelig civil retssag, hvor begge parter kan fremlægge beviser og argumenter for retten.
Hvad sker der, hvis skyldner ikke møder op i fogedretten?
Udebliver skyldner uden gyldig grund, kan fogedretten beslutte, at politiet skal fremstille personen til et nyt møde. Gentagne udeblivelser tages alvorligt, da fogedretten skal kunne gennemføre sin sagsbehandling.
Kan gæld til det offentlige inddrives på samme måde?
Gæld til det offentlige, som restskat eller børnebidrag, inddrives normalt af Gældsstyrelsen med egne beføjelser til lønindeholdelse, men kan i visse tilfælde også ende i fogedretten, hvis andre inddrivelsesmidler ikke slår til.
Kan man klage over en afgørelse fra fogedretten?
Ja, en afgørelse truffet af fogedretten kan som udgangspunkt kæres til landsretten inden for en frist på typisk 2 uger. Kæremålet vedrører selve fogedrettens beslutning, for eksempel om et bestemt udlæg var berettiget, ikke selve det underliggende krav, hvis dette allerede er fastslået ved dom.
Hvad koster det at hyre en advokat til en fogedsag?
Prisen varierer efter sagens omfang, men mange advokater tilbyder en fast pris for at bistå med et betalingspåkrav. Har du en retshjælpsforsikring, kan den i visse tilfælde dække en del af udgiften, især hvis sagen udvikler sig til en tvist om selve kravets berettigelse.
Kan fogedretten hjælpe med at inddrive gæld i udlandet?
Nej, den danske fogedret har som udgangspunkt kun kompetence til at foretage udlæg i aktiver, der befinder sig i Danmark. Skal du inddrive en gæld hos en skyldner i et andet EU-land, gælder der særlige EU-regler om grænseoverskridende fuldbyrdelse, som kræver en anden fremgangsmåde end den almindelige danske fogedforretning.
Bliver en fogedforretning registreret nogen steder, som andre kan se?
Et gennemført udlæg kan blive registreret i visse offentligt tilgængelige registre og kan i praksis påvirke din kreditværdighed, hvis banker eller andre kreditgivere undersøger din økonomiske historik, inden de tilbyder dig lån eller kredit.
Kan man aftale afdrag direkte med fogedretten under selve mødet?
Ja, fogedretten kan i visse tilfælde godkende en afdragsordning på mødet, hvis kreditor er indforstået, og skyldnerens økonomi realistisk kan bære de aftalte rater. En sådan aftale er normalt at foretrække frem for et gennemført udlæg, da den giver skyldner mere kontrol over, hvilke aktiver der berøres.
Fører udlægget ikke til fuld dækning, og skyldneren ejer en fast ejendom med pant, kan sagen ende med en tvangsauktion over ejendommen. Læs også vores overblik over retssystem, klage og forbrugerret for de øvrige klage- og retsinstanser.