Efterlevelseshjælp 2026 er et engangsbeløb på op til 17.431 kr. til dig, der mister din ægtefælle eller samlever, hvis I har boet sammen på fælles bopæl i Danmark i mindst 3 år før dødsfaldet. Beløbet nedsættes ved en årsindkomst over 286.972 kr. og bortfalder helt over 448.388 kr. Du skal søge hos Udbetaling Danmark senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Hvad er efterlevelseshjælp?
Efterlevelseshjælp er et skattefrit engangsbeløb, der skal give dig et økonomisk pusterum i overgangen til en tilværelse uden din ægtefælle eller samlevers indkomst. Ordningen er særligt rettet mod pensionister, der ikke er berettiget til den automatiske efterlevelsespension, samt andre borgere, der mister en ægtefælle eller samlever, uden selv at være pensionister på tidspunktet for dødsfaldet. Hjælpen administreres af Udbetaling Danmark og skal søges aktivt – den udbetales ikke automatisk, i modsætning til efterlevelsespensionen.
Formålet med efterlevelseshjælpen er at anerkende, at et dødsfald i en husstand ofte medfører betydelige, umiddelbare økonomiske forandringer – bortfald af en indkomst, men samtidig uændrede faste udgifter som husleje, forsikringer og andre løbende forpligtelser. Engangsbeløbet skal hjælpe med at absorbere denne overgangsperiode, indtil din egen økonomi har tilpasset sig den nye situation. I praksis oplever mange efterladte, at de faste udgifter først falder markant senere, hvis overhovedet – for eksempel når en fælles bolig skal sælges eller ombygges til én person – og her fungerer efterlevelseshjælpen som en håndsrækning i den mest sårbare periode.
Efterlevelseshjælpen adskiller sig fra begravelseshjælpen ved, at den ikke er tænkt til at dække selve begravelsesomkostningerne, men derimod til at kompensere for den efterladtes egen tabte økonomiske tryghed. Det er derfor helt almindeligt og lovligt at modtage begge ydelser samtidig, hvis du opfylder betingelserne for begge dele – de udelukker ikke hinanden, fordi de retter sig mod forskellige typer af udgifter.
Boligkravet: mindst 3 års samliv
En central betingelse for at få efterlevelseshjælp er, at du og din afdøde ægtefælle eller samlever skal have boet sammen på en fælles bopæl i Danmark i mindst 3 år umiddelbart før dødsfaldet. Kravet skal sikre, at ordningen er målrettet reelle, længerevarende parforhold, og ikke for eksempel nyligt indgåede ægteskaber eller samlivsforhold. Har I boet sammen i under 3 år, kan du som udgangspunkt ikke få efterlevelseshjælp, uanset hvor akut din økonomiske situation i øvrigt måtte være.
Boperioden opgøres normalt ud fra jeres fælles folkeregisteradresse, så det er vigtigt, at eventuelle flytninger og adresseændringer er korrekt registreret hos CPR-kontoret. Har I af praktiske grunde haft to forskellige officielle adresser i en periode, selvom I reelt boede sammen, kan det være nødvendigt at dokumentere det faktiske samliv over for Udbetaling Danmark på anden vis, for eksempel med fælles lejekontrakt, fælles bankkonto eller vidneerklæringer fra naboer og familie.
For ægtefæller gælder kravet om 3 års samliv også, selvom ægteskabet i sig selv har varet længere – det afgørende er den periode, hvor I rent faktisk har boet sammen på samme adresse, ikke hvor længe I har været gift på papiret. Har I eksempelvis levet adskilt de sidste år af ægteskabet af helbredsmæssige eller praktiske årsager, som ophold på plejehjem, kan det påvirke, om boligkravet anses for opfyldt, og det anbefales at få en konkret vurdering hos Udbetaling Danmark.
Tabel: indkomstgrænser 2026
| Situation | Beløb/grænse 2026 |
|---|---|
| Maksimalt beløb | 17.431 kr. |
| Indkomstgrænse for fuldt beløb | Op til 286.972 kr./år |
| Indkomstgrænse hvor hjælpen bortfalder helt | Over 448.388 kr./år |
| Formuegrænse (kun overskydende del medregnes) | 179.352 kr. (30 % af overskydende formue tælles med) |
| Ansøgningsfrist | Senest 6 måneder efter dødsfaldet |
| Boligkrav | Mindst 3 års fælles bopæl før dødsfaldet |
Ligger din årsindkomst mellem de to grænser, nedsættes efterlevelseshjælpen gradvist, indtil den bortfalder helt ved den øvre grænse. Har du derudover en formue over 179.352 kr., medregnes 30 % af den overskydende del i den samlede indkomstopgørelse, hvilket kan betyde, at også en relativt beskeden formue kan påvirke det beløb, du reelt får udbetalt. Formue omfatter typisk bankindestående, værdipapirer og friværdi i fast ejendom ud over den bolig, du selv bor i.
Hvordan beregnes den nedsatte hjælp?
Beregningen tager udgangspunkt i din personlige indkomst det seneste opgjorte år, typisk baseret på oplysninger fra din årsopgørelse hos SKAT. Ligger indkomsten under 286.972 kr., udbetales det fulde beløb på 17.431 kr. Ligger den mellem 286.972 kr. og 448.388 kr., nedsættes beløbet trinvist i takt med, at indkomsten stiger, indtil det når 0 kr. ved den øvre grænse. Udbetaling Danmark foretager selve beregningen automatisk ud fra de indkomstoplysninger, myndigheden har adgang til, men du bør altid gennemgå den beregnede sats i din afgørelse for at sikre, at tallene stemmer overens med din faktiske situation.
Sådan søger du om efterlevelseshjælp
- Log på borger.dk med MitID, og find ansøgningen om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark.
- Oplys oplysninger om jeres fælles bopæl og samlivsperiode, hvis systemet ikke automatisk kan bekræfte dem.
- Angiv din aktuelle indkomst og formue, så Udbetaling Danmark kan beregne det korrekte beløb.
- Vedhæft eventuel dokumentation for samliv, hvis I ikke har haft fælles folkeregisteradresse hele perioden.
- Indsend ansøgningen senest 6 måneder efter dødsfaldet – vent ikke for længe, da fristen er absolut.
- Vent på afgørelsen, som udbetales direkte til din NemKonto, hvis ansøgningen godkendes.
Du kan læse den fulde, opdaterede beskrivelse af reglerne på borger.dk om efterlevelseshjælp. Har du spørgsmål til din konkrete sag, kan du desuden kontakte Udbetaling Danmark direkte.
Regneeksempel: to forskellige indkomstsituationer
Karin mister sin mand efter 22 års ægteskab. Hendes årlige indkomst er 240.000 kr., under grænsen på 286.972 kr., og hun har ingen nævneværdig formue ud over en mindre opsparing. Fordi hun opfylder boligkravet om 3 års samliv og ligger under indkomstgrænsen, kan hun søge om og modtage det fulde beløb på 17.431 kr. i efterlevelseshjælp, som hun indsender ansøgning om cirka to måneder efter dødsfaldet.
Sammenlign med Jørgen, hvis årsindkomst er 350.000 kr. – et beløb, der ligger mellem de to grænser på 286.972 kr. og 448.388 kr. Hans efterlevelseshjælp nedsættes derfor forholdsmæssigt i forhold til, hvor langt hans indkomst ligger over den nedre grænse, og han ender med at modtage en del af det maksimale beløb, men ikke de fulde 17.431 kr. Havde Jørgen samtidig haft en formue på 400.000 kr., ville 30 % af den del, der overstiger 179.352 kr., også være talt med i hans samlede indkomstopgørelse, hvilket kunne have nedsat hans hjælp yderligere.
Hvad hvis I ikke opfylder boligkravet?
Opfylder I ikke kravet om 3 års fælles bopæl, kan du som udgangspunkt ikke få efterlevelseshjælp, uanset din økonomiske situation. Der findes dog i praksis en vis mulighed for at få en konkret vurdering, hvis I af særlige og udefrakommende grunde ikke har haft samme folkeregisteradresse hele perioden – for eksempel ved udstationering, studieophold eller midlertidig indlæggelse. I sådanne tilfælde skal du selv fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at samlivet reelt har bestået uafbrudt, selvom den formelle registrering ikke afspejler det fuldt ud.
Hvad hvis du er pensionist?
Er du selv pensionist, og modtog din afdøde ægtefælle eller samlever også en offentlig pension, får du normalt automatisk udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet, uden at skulle søge. Denne ordning er forskellig fra efterlevelseshjælpen, og du kan som udgangspunkt ikke modtage begge ydelser for samme dødsfald. Er du i tvivl om, hvilken af de to ordninger der gælder for dig, kan Udbetaling Danmark hjælpe med en konkret afklaring, da det afgørende er, om du og din afdøde partner begge modtog pension på dødstidspunktet. Du kan læse mere om den automatiske ordning i vores guide om efterlevelsespension 2026.
Sammenhæng med begravelseshjælp
Mange efterladte forveksler efterlevelseshjælp med begravelseshjælp, men de to ydelser dækker forskellige behov og kan som nævnt søges samtidig. Begravelseshjælpen skal dække selve udgifterne til begravelsen eller bisættelsen og udbetales til boet eller den, der har betalt regningerne, mens efterlevelseshjælpen er en personlig ydelse til dig som efterladt, uafhængig af begravelsens pris. Har du mistet din ægtefælle eller samlever, kan det derfor være relevant at søge begge ydelser samtidig, hvis du opfylder betingelserne. Læs mere i vores guide om begravelseshjælp.
Hvad hvis din indkomst ændrer sig efter dødsfaldet?
Beregningen af efterlevelseshjælp tager som udgangspunkt afsæt i din senest kendte indkomst, typisk fra den seneste årsopgørelse hos SKAT. Er din indkomst efter dødsfaldet markant lavere end det, der fremgår af de historiske tal – for eksempel fordi du selv har måttet gå ned i tid på arbejdet, eller fordi husstandens indkomst i øvrigt har ændret sig væsentligt – kan det være relevant at gøre Udbetaling Danmark opmærksom på dette, så beregningen bliver så retvisende som muligt. Omvendt vil en stigning i indkomsten efter selve udbetalingen ikke føre til, at du efterfølgende skal tilbagebetale en del af det allerede udbetalte beløb, da efterlevelseshjælpen er en engangsydelse, der ikke reguleres bagudrettet.
Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan indkomstopgørelsen i praksis være mere kompleks end for lønmodtagere, fordi virksomhedens overskud og eventuelle opsparede midler i virksomhedsordningen også kan indgå i vurderingen. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at kontakte Udbetaling Danmark direkte, inden du søger, for at få afklaret præcis hvilke tal, der lægges til grund for beregningen af din efterlevelseshjælp.
Ofte stillede spørgsmål om efterlevelseshjælp
Gælder efterlevelseshjælpen kun for ægtefæller, eller også for samlevere?
Ordningen gælder både for ægtefæller og for samlevere, forudsat at I har boet sammen på fælles bopæl i mindst 3 år før dødsfaldet.
Hvad sker der, hvis jeg søger for sent?
Fristen på 6 måneder efter dødsfaldet er som udgangspunkt absolut, så søger du for sent, risikerer du at miste retten til efterlevelseshjælpen helt, medmindre der foreligger helt særlige, undskyldende omstændigheder.
Tæller pension med i indkomstopgørelsen?
Ja, din samlede indkomst, herunder eventuel pension, løn og anden indtægt, indgår i beregningen af, om og hvor meget efterlevelseshjælp du kan modtage.
Er efterlevelseshjælpen skattepligtig?
Nej, efterlevelseshjælpen er en skattefri engangsydelse, der ikke skal opgives som indkomst i din årsopgørelse.
Kan jeg få efterlevelseshjælp, hvis vi lige var flyttet sammen igen efter en periode fra hinanden?
Det afhænger af, om jeres samlede, sammenhængende samliv reelt udgør de krævede 3 år – kortere afbrydelser kan i praksis komplicere vurderingen, så det anbefales at få en konkret afklaring hos Udbetaling Danmark.
Kan jeg modtage efterlevelseshjælp flere gange, hvis jeg mister flere partnere i løbet af livet?
Ja, ordningen er ikke begrænset til én gang i livet – opfylder du betingelserne på ny efter et senere dødsfald, kan du søge om efterlevelseshjælp igen.
Skal jeg selv beregne, hvor meget jeg kan få?
Nej, Udbetaling Danmark beregner automatisk det korrekte beløb ud fra de indkomst- og formueoplysninger, myndigheden har adgang til, men det er en god idé selv at tjekke tallene i din afgørelse.
Hvad hvis jeg bor i udlandet, da min ægtefælle dør?
Boligkravet forudsætter fælles bopæl i Danmark, så bor en af jer i udlandet på dødstidspunktet, bør du søge en konkret vurdering hos Udbetaling Danmark, da reglerne kan afhænge af de nærmere omstændigheder omkring udstationering eller midlertidigt ophold.
Hvad hvis I var registreret som samlevende, men uden papirer på det?
Var I ikke gift, men levede som papirløst samlevende par, er det afgørende for boligkravet, at samlivet reelt kan dokumenteres, typisk gennem en fælles folkeregisteradresse gennem hele den krævede 3-årige periode. Har I ikke formelt registreret jer som samlevende hos folkeregisteret, selvom I reelt boede sammen, kan det gøre sagsbehandlingen mere kompleks, og Udbetaling Danmark kan i så fald bede om supplerende dokumentation, for eksempel fælles regninger, en lejekontrakt med begge navne, eller anden dokumentation, der sandsynliggør et reelt og vedvarende samliv på samme adresse i den krævede periode.
Er du selv pensionist, kan du læse mere i guiden om efterlevelsespension 2026. Se også den samlede oversigt over sociale ydelser og bonus.