Styrelsen for Patientklager (STPK) er den statslige myndighed, der behandler klager over sundhedsfaglig behandling i Danmark – fra praktiserende læger og hospitaler til, siden 1. januar 2026, også psykologer. Klagefristen er 2 år fra behandlingen, og den absolutte foraeldelsesfrist er 5 år. Sagsbehandlingstiden ligger typisk på 6-8 måneder, afhængigt af sagens kompleksitet.
Mange forveksler Styrelsen for Patientklager med Patienterstatningen, men de to myndigheder løser vidt forskellige opgaver: STPK vurderer, om en sundhedsperson har handlet fagligt korrekt, og kan give kritik eller indskrænke autorisationen, mens Patienterstatningen udbetaler økonomisk erstatning for behandlingsskader. De to spor kører uafhængigt af hinanden, og mange sager anlægges begge steder samtidig. Denne guide gennemgår, hvad du kan klage over, hvordan processen fungerer, og hvornår du bør bruge det ene eller det andet spor.
Hvad kan du klage over til Styrelsen for Patientklager?
STPK behandler klager over den faglige kvalitet af en sundhedsfaglig behandling – ikke over ventetider, økonomi eller almindelig utilfredshed med kommunikationen, som i stedet hører under patientvejlederen på det pågældende hospital eller kommunen.
- Fejldiagnosticering eller manglende undersøgelse af relevante symptomer.
- Fejl i medicinering, herunder forkert dosering eller overset interaktion mellem lægemidler.
- Manglende eller mangelfuldt informeret samtykke forud for en behandling eller operation.
- Kirurgiske fejl eller uhensigtsmæssig håndtering under en operation.
- Behandling udført af en psykolog, siden nedlæggelsen af Psykolognævnet den 1. januar 2026.
- Journalføring, der ikke lever op til lovens krav om dokumentation.
Sådan indgiver du en klage
- Gå ind på stpk.dk og log på med MitID.
- Angiv, hvilken sundhedsperson eller institution klagen retter sig mod, og hvornår behandlingen fandt sted.
- Beskriv konkret, hvad der efter din opfattelse gik galt, og hvilken konsekvens det havde.
- Vedhæft relevant dokumentation, hvis du har den – journaludskrifter kan du selv rekvirere hos behandlingsstedet.
- Indsend klagen. STPK indhenter herefter selv journalmateriale og en sagkyndig udtalelse fra en uafhængig fagperson.
Hvornår er klagefristen 2 år – og hvornår 5?
Hovedreglen er, at du skal klage senest 2 år efter, du fik kendskab til – eller burde have fået kendskab til – det forhold, klagen handler om. Den absolutte frist er 5 år fra selve behandlingstidspunktet, uanset hvornår du opdagede problemet. I praksis betyder det, at opdager du først en fejl efter flere år – for eksempel fordi en skade først viser sig senere – kan du godt klage inden for 2-årsfristen fra opdagelsen, så længe du er inden for den absolutte grænse på 5 år.
Disciplinærsager: hvad kan STPK reagere med?
Finder STPK grundlag for kritik, kan afgørelsen resultere i flere forskellige reaktioner afhængigt af alvoren.
| Reaktion | Anvendes typisk ved |
|---|---|
| Kritik (skriftlig påtale) | Enkeltstående faglig fejl uden alvorlige konsekvenser |
| Indskærpelse | Gentagne mindre fejl fra samme behandler |
| Indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed | Bekymring for patientsikkerheden fremadrettet |
| Indskrænkning eller frakendelse af autorisation | Alvorlige eller gentagne forsømmelser (afgøres af anden myndighed) |
Det vigtige at vide er, at STPK ikke kan tilkende dig erstatning – heller ikke selvom klagen fører til kritik af behandleren. Ønsker du økonomisk kompensation for en behandlingsskade, skal du søge særskilt hos Patienterstatningen.
Regneeksempel: Birgit klager efter en fejldiagnose
Birgit går til sin praktiserende læge i 18 måneder med mavesmerter, uden at lægen henviser hende til yderligere undersøgelser. Da smerterne forværres, søger hun akut hjælp på hospitalet, hvor en scanning viser en tilstand, der burde have været opdaget langt tidligere. Birgit klager til Styrelsen for Patientklager inden for 2-årsfristen fra det tidspunkt, hun fik kendskab til den forsinkede diagnose. Efter cirka 7 måneders sagsbehandling, hvor STPK indhenter en sagkyndig udtalelse, får hendes tidligere læge kritik for ikke at have henvist til relevant udredning i tide. Sideløbende søger Birgit erstatning hos Patienterstatningen for det behandlingsforløb, hun har mistet.
Hvad hvis du er utilfreds med afgørelsen?
En afgørelse fra STPK kan som udgangspunkt ikke ankes administrativt til en højere instans – den er endelig i det disciplinære spor. Er du grundlæggende uenig i konklusionen, kan sagen i sjældne tilfælde prøves ved domstolene, men det kræver typisk advokatbistand og en konkret retlig fejl i sagsbehandlingen, ikke blot uenighed i den faglige vurdering.
Hvem kan indgive en patientklage?
Som udgangspunkt er det patienten selv, der klager, men reglerne åbner også op for andre. Er patienten mindreårig, klager forældremyndighedsindehaveren på barnets vegne. Er patienten afgået ved døden, eller er vedkommende varigt ude af stand til at forstå betydningen af en klage, kan nære pårørende – typisk ægtefælle, samlever eller børn – klage på patientens vegne. Du kan også lade dig repræsentere af en advokat eller en anden fuldmagtshaver gennem hele forløbet, hvilket kan give tryghed i komplicerede sager med mange lægefaglige detaljer.
Fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn til Styrelsen for Patientklager
Mange ældre danskere kender stadig myndigheden under dens tidligere navn, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som blev nedlagt og erstattet af den nuværende styrelse i 2018. Navneskiftet fulgte en større reform af klagesystemet på sundhedsområdet, hvor formålet var at samle behandlingen ét sted og gøre processen mere ensartet. Reglerne om klagefrist og sagsbehandling er justeret siden, men grundprincippet er det samme: en uafhængig faglig vurdering af, om behandlingen levede op til normen for almindelig anerkendt faglig standard på tidspunktet, den blev givet.
Hvad betyder en afgørelse for sundhedspersonens fremtid?
En enkeltstående kritik har sjældent alvorlige konsekvenser for en læge eller sygeplejerskes videre virke, men indgår i personens samlede sag hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører det overordnede tilsyn med sundhedspersoners egnethed. Gentagne kritikpunkter fra flere klagesager kan derimod udløse skærpet tilsyn eller i sjældne, alvorlige tilfælde en indskrænkning af autorisationen. Formålet med systemet er grundlæggende ikke at straffe den enkelte behandler, men at forbedre patientsikkerheden fremadrettet – derfor offentliggøres afgørelser typisk i anonymiseret form, så andre sundhedspersoner kan lære af sagerne.
Klage over privatpraktiserende behandlere: tandlæge, kiropraktor og fysioterapeut
Reglerne gælder ikke kun for læger og hospitaler. Alle autoriserede sundhedspersoner er omfattet, herunder tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker, uanset om de arbejder i det offentlige eller driver egen privat klinik. Har du eksempelvis fået en tandbehandling, du mener var fagligt mangelfuld, klager du på præcis samme måde og inden for samme 2-årsfrist som ved en hospitalsbehandling. Det afgørende er, om personen er autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed – ikke-autoriserede behandlere som fx alternative behandlere uden en sundhedsfaglig autorisation falder uden for STPK’s kompetence, og her må du i stedet søge oprejsning gennem almindelige forbrugerretlige regler eller domstolene.
Hvordan adskiller sagsbehandlingen sig fra en almindelig klagesag?
Det, der gør en patientklage særlig, er, at STPK ikke blot læser din beskrivelse og journalen – styrelsen indhenter systematisk en sagkyndig udtalelse fra en uafhængig fagperson inden for samme speciale som den indklagede behandler. Denne sagkyndige vurderer den konkrete behandling op imod, hvad der på behandlingstidspunktet ville være almindelig anerkendt faglig standard – ikke et idealscenarie, men hvad en almindelig kompetent kollega ville have gjort under samme omstændigheder. Denne proces er en af hovedgrundene til, at sagsbehandlingstiden typisk strækker sig over flere måneder, da sagkyndige ofte selv er travle klinikere, der skal afsætte tid til vurderingen ved siden af eget arbejde.
Kan du klage samtidig med, at du overvejer en retssag?
Ja, og de to spor udelukker ikke hinanden. En klage til Styrelsen for Patientklager koster ikke noget og kræver ikke advokat, hvilket gør det til et naturligt første skridt, selv hvis du på sigt overvejer at inddrage domstolene – for eksempel i en sag om erstatning, hvor kravet er stort, og modparten bestrider ansvaret. STPK’s afgørelse og den sagkyndige udtalelse, der ligger til grund for den, kan efterfølgende indgå som dokumentation, hvis sagen ender ved domstolene, selvom retten ikke er bundet af styrelsens vurdering. Mange sager om alvorlige behandlingsskader forløber derfor i praksis parallelt: en klage til STPK om den faglige kritik, en ansøgning til Patienterstatningen om erstatningen, og kun undtagelsesvis en egentlig retssag, hvis en af parterne er grundlæggende uenig i afgørelserne.
Statistik: hvor mange klager fører til kritik?
Ikke alle klager fører til kritik af den indklagede sundhedsperson – en stor del af sagerne ender med, at STPK vurderer behandlingen som fagligt forsvarlig, selvom udfaldet for patienten var utilfredsstillende. Det skyldes, at vurderingen alene handler om, hvorvidt behandlingen levede op til den faglige standard på tidspunktet, ikke om resultatet blev, som patienten havde håbet. En kompliceret operation kan for eksempel gå galt, selvom kirurgen har handlet fuldt forsvarligt – i så fald er der grundlag for at søge erstatning hos Patienterstatningen, men ikke nødvendigvis for kritik fra STPK. De to vurderinger er bevidst adskilt, netop fordi de besvarer forskellige spørgsmål: om der var en fejl, og om skaden kunne være undgået.
Sådan skaffer du din journal, før du klager
Selvom STPK selv indhenter journalmateriale som led i sagsbehandlingen, kan det være en fordel at have gennemgået din egen journal, inden du formulerer klagen. Du har ret til at få udleveret journalen fra behandlingsstedet eller se en stor del af den digitalt via sundhed.dk med MitID. En gennemgang på forhånd hjælper dig med at beskrive forløbet mere præcist – hvilke datoer, undersøgelser og beslutninger klagen konkret handler om – hvilket i praksis kan gøre sagsbehandlingen hurtigere, fordi den sagkyndige har lettere ved at finde frem til de relevante notater fra start.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan klager man over en læge til Styrelsen for Patientklager?
Du logger på stpk.dk med MitID, beskriver forløbet og indsender klagen. Styrelsen indhenter selv journalmateriale og en sagkyndig udtalelse, før den træffer afgørelse.
Hvad er fristen for en patientklage?
Fristen er 2 år fra du fik eller burde have fået kendskab til forholdet, og senest 5 år fra selve behandlingen fandt sted.
Kan jeg klage over min psykolog til Styrelsen for Patientklager?
Ja. Siden Psykolognævnet blev nedlagt den 1. januar 2026, hører alle klager over autoriserede psykologers faglige virke under Styrelsen for Patientklager.
Kan jeg få erstatning gennem en klage til STPK?
Nej. STPK kan give kritik eller indskrænke en autorisation, men kan ikke tilkende dig penge. Erstatning for en behandlingsskade søges separat hos Patienterstatningen.
Koster det noget at klage?
Nej, det er gratis at indgive en klage til Styrelsen for Patientklager, uanset om sagen ender med kritik eller bliver afvist.
Hvor lang tid tager det at få svar på en patientklage?
Sagsbehandlingstiden ligger typisk på 6-8 måneder, men kan variere afhængigt af, hvor kompleks sagen er, og hvor mange sagkyndige udtalelser der skal indhentes. Sager med flere involverede behandlingssteder eller uklare journaler tager som regel længere tid end enkeltstående forløb med god dokumentation.
Kan jeg klage anonymt over en sundhedsperson?
Nej, du skal oplyse din identitet, for at STPK kan behandle sagen og indhente relevant journalmateriale. Den indklagede sundhedsperson får som udgangspunkt kendskab til, hvem der har klaget, da vedkommende skal have mulighed for at kommentere sagen som led i den kontradiktoriske sagsbehandling.
Vil du søge økonomisk erstatning for en behandlingsskade, kan du læse mere om Patienterstatningen. Handler din utilfredshed derimod om en kommunal afgørelse i øvrigt, kan du se vores guide til klage over kommunen. Se også vores samlede oversigt over retssystem, klage og forbrugerret.