Radon i boligen må ifølge bygningsreglementet BR18 ikke overstige 100 Bq/m³, og overskrider din bolig denne grænseværdi, bør du reducere niveauet med radonsikring som fugetætning, forbedret ventilation eller i mere alvorlige tilfælde en radonbrønd. Radon er en usynlig, lugtfri gas, der siver op fra undergrunden, og risikoen er særligt høj i områder med granit eller lerjord, som fanger gassen bedre end sandet jord.
Bor du i et hus bygget før 2010, eller har du aldrig fået målt radonniveauet, er det værd at få undersøgt sagen, da radon over tid øger risikoen for lungekræft. Denne guide gennemgår grænseværdien, hvordan du måler radon i din bolig, og hvilke løsninger der findes, hvis niveauet er for højt.
Hvad er radon, og hvorfor er det farligt?
Radon er en radioaktiv gas, der dannes naturligt, når uran i jorden nedbrydes, og gassen kan sive op gennem sprækker i fundamentet og samle sig i indeluften, særligt i kældre og stueetager med direkte jordkontakt. Da radon er både usynlig og lugtfri, kan du kun opdage forhøjede niveauer ved at måle dem, og langvarig indånding af radon øger risikoen for lungekræft, særligt i kombination med rygning. Sundhedsstyrelsen anslår, at radon er en medvirkende årsag til en del af de danske lungekræfttilfælde hvert år, hvilket gør det til en af de mest undervurderede sundhedsrisici i danske boliger.
Hvad er grænseværdien for radon i 2026?
Bygningsreglementet BR18 fastsætter en grænseværdi på 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter) for nybyggeri, og samme værdi anbefales som mål for eksisterende boliger, selvom der ikke er et lovkrav om at måle eller udbedre radon i ældre huse. Overstiger din bolig 100 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du iværksætter radonsikrende tiltag, og jo højere niveauet er over grænsen, jo mere akut bør du prioritere en løsning.
| Radonniveau | Anbefaling |
|---|---|
| Under 100 Bq/m³ | Ingen handling nødvendig |
| 100-200 Bq/m³ | Overvej radonsikring |
| Over 200 Bq/m³ | Radonsikring anbefales stærkt |
Hvilke områder i Danmark har mest radon?
Bornholm har den højeste radonrisiko i Danmark på grund af den granitholdige undergrund, som frigiver mere radon end andre jordtyper. Områder med moræneler, som er udbredt i store dele af Sjælland og det østlige Danmark, har generelt højere radonniveauer end de mere sandede jorder i Vestjylland, fordi leret holder bedre på gassen og presser den opad mod boligens fundament. Bor du i et af disse områder, betyder det ikke automatisk, at din bolig har et problem, men det er en ekstra grund til at få foretaget en måling. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et landsdækkende radonkort baseret på titusindvis af tidligere målinger, som giver et overordnet billede af risikoen område for område, men kortet kan aldrig erstatte en konkret måling i din egen bolig, da lokale forhold som fundamenttype og ventilation varierer meget selv inden for samme gade.
Sådan måler du radon i boligen
- Bestil et radonmålesæt fra et certificeret laboratorium
- Placer mindst to målere i de mest brugte opholdsrum samt eventuel kælder
- Lad målerne sidde i 2-3 måneder, helst i perioden fra 1. oktober til 1. maj
- Send målerne retur til laboratoriet til analyse
- Modtag en rapport med det gennemsnitlige radonniveau i boligen
En kortvarig måling koster typisk 300-800 kr., mens en langtidsmåling over 2-3 måneder, som giver det mest pålidelige resultat, koster omkring 1.200-2.000 kr. Kortvarige målinger kan give en indikation, men da radonniveauet varierer med årstid, vejr og ventilation, er en langtidsmåling altid at foretrække, hvis du vil have et retvisende billede.
Sådan reducerer du radon i boligen
Er niveauet let forhøjet, kan simpel fugetætning af revner og samlinger i fundamentet fra omkring 5.000 kr. være tilstrækkeligt til at bringe niveauet ned under grænseværdien. Ved højere niveauer kan det være nødvendigt at etablere en radonbrønd eller radonsug under boligen, som suger gassen væk, før den når indeluften, hvilket typisk koster mellem 10.000 og 35.000 kr. afhængigt af husets størrelse og fundamenttype. I nybyggeri installeres en radonmembran som standard, hvilket koster mellem 8.000 og 25.000 kr., mens forbedret mekanisk ventilation i eksisterende boliger kan koste 15.000-45.000 kr. som en mere avanceret løsning.
Kan du få tilskud til radonsikring?
Der findes ikke en dedikeret statslig tilskudsordning specifikt til radonsikring, men håndværkerfradraget i 2026 dækker arbejdslønnen ved radonsikring og forbedret ventilation, med op til 9.000 kr. fradrag per person, svarende til 18.000 kr. for en husstand med to voksne. Fradraget dækker kun selve arbejdslønnen inklusive moms, ikke materialer som radonmembran eller rør, og du skal indberette udgiften til SKAT senest den 28. februar året efter, arbejdet er udført.
Regneeksempel: Familien Skou får målt forhøjet radon
Familien Skou bor i et hus fra 1985 på Bornholm og får efter en langtidsmåling til 1.500 kr. konstateret et radonniveau på 180 Bq/m³, hvilket ligger over grænseværdien på 100 Bq/m³. De vælger at få etableret en radonbrønd til 22.000 kr., hvoraf arbejdslønnen på 9.000 kr. kan trækkes fra via håndværkerfradraget, så deres reelle udgift efter fradrag bliver omkring 13.000 kr. Ved en opfølgende måling seks måneder senere er niveauet faldet til 65 Bq/m³, hvilket er godt under grænseværdien.
Hvad hvis du bor til leje, og radonniveauet er højt?
Bor du til leje og har mistanke om forhøjet radon, bør du kontakte din udlejer med resultatet af en måling, da det som udgangspunkt er udlejers ansvar at sikre, at boligen er sundhedsmæssigt forsvarlig at bo i. Nægter udlejer at handle på en dokumenteret overskridelse af grænseværdien, kan du i alvorlige tilfælde klage til kommunen, som kan vurdere, om boligen lever op til sundhedskravene i byggelovgivningen. Husk lige, at radon typisk er et større problem i huse med krybekælder eller direkte jordkontakt end i lejligheder højere oppe i etageejendomme, hvor gassen sjældent når at samle sig i betydelige mængder.
Kan du sælge en bolig med forhøjet radon?
Ja, der er intet lovkrav om, at en bolig skal have et bestemt radonniveau for at blive solgt, men kender du til et forhøjet niveau, bør du oplyse potentielle købere om det, ligesom med andre kendte mangler ved boligen. Mange købere efterspørger i dag en radonmåling som en del af deres due diligence, særligt hvis boligen ligger i et område med kendt højere risiko som Bornholm eller dele af Sjælland. Har du allerede fået udbedret et forhøjet niveau, er en dokumenteret opfølgende måling, der viser resultatet under grænseværdien, et stærkt salgsargument, der kan forebygge senere tvister med køber, ligesom en opdateret ejendomsvurdering generelt styrker overblikket over boligens samlede stand ved et salg.
Radon i sommerhuse og fritidsboliger
Sommerhuse, der kun bruges lejlighedsvis, kan i visse tilfælde have højere radonkoncentrationer end helårsboliger, fordi de sjældnere luftes ud og ofte har direkte jordkontakt uden kælder. Bruger du sommerhuset regelmæssigt hele året, herunder til overnatning, gælder de samme anbefalinger om måling og eventuel sikring som for en almindelig bolig. Står huset ubeboet i lange perioder, er det særligt vigtigt at lufte grundigt ud, inden du opholder dig der i længere tid, da radonniveauet kan have opbygget sig i den periode, hvor huset har stået lukket.
Fejl at undgå ved radonmåling og -sikring
- Måler kun i sommerhalvåret, hvor radonniveauet typisk er lavere på grund af mere udluftning
- Placerer kun én måler, selvom flere rum bør testes for et retvisende billede
- Antager, at nyere boliger automatisk er sikre, uden at have fået det bekræftet med en måling
- Vælger den billigste løsning uden at få vurderet, om den er tilstrækkelig til det målte niveau
- Glemmer at foretage en opfølgende måling efter installation af radonsikring
Radon i nybyggeri vs. ældre boliger
Alt nybyggeri i Danmark skal siden 2010 dokumentere, at radonniveauet holder sig under 100 Bq/m³, typisk ved at indbygge en radonmembran under gulvkonstruktionen som en fast del af byggeriet. Ældre boliger, særligt dem bygget før 1998, hvor kravene til radonsikring var mindre strenge eller ikke-eksisterende, har markant højere risiko for forhøjede niveauer, fordi fundamentet ofte mangler den membran eller tætning, der forhindrer gassen i at trænge ind. Har du overvejet at bygge til eller renovere en ældre bolig, er det derfor en oplagt lejlighed til samtidig at få eftermonteret radonsikring, mens gulve og fundament alligevel er åbne.
Ofte stillede spørgsmål om radon 2026
Hvad er grænseværdien for radon i boligen?
Bygningsreglementet BR18 fastsætter 100 Bq/m³ som grænseværdi for nybyggeri, og samme niveau anbefales som mål for eksisterende boliger.
Hvordan måler jeg radon i min bolig?
Du bestiller et radonmålesæt fra et certificeret laboratorium, placerer det i dine mest brugte rum i 2-3 måneder og sender det retur til analyse.
Er radon farligt?
Ja, langvarig eksponering for forhøjet radon øger risikoen for lungekræft, særligt i kombination med rygning, ifølge Sundhedsstyrelsen.
Hvad koster det at reducere radon i boligen?
Simpel fugetætning starter fra 5.000 kr., mens en radonbrønd typisk koster 10.000-35.000 kr. afhængigt af husets størrelse og fundamenttype.
Hvilke områder i Danmark har mest radon?
Bornholm har den højeste risiko på grund af granit i undergrunden, mens moræneler i det østlige Danmark generelt giver højere niveauer end sandjord i Vestjylland.
Kan jeg få tilskud til radonsikring?
Der findes ingen dedikeret tilskudsordning, men håndværkerfradraget dækker arbejdslønnen med op til 9.000 kr. per person i 2026.
Kan jeg sælge min bolig, hvis radonniveauet er for højt?
Ja, der er intet lovkrav om et bestemt niveau ved salg, men kender du til en overskridelse, bør du oplyse det til potentielle købere.
Har lejligheder i etageejendomme også risiko for radon?
Risikoen er markant lavere end i huse med direkte jordkontakt, da gassen sjældent når at samle sig i betydelige mængder flere etager oppe.
Har du samtidig mistanke om fugtproblemer, bør du også læse om skimmelsvamp i boligen, da årsagerne ofte hænger sammen. Hele oversigten finder du på miljø, energi og bolig-forbedring. Se det officielle radonkort hos Sundhedsstyrelsen, eller læs mere om indeklima hos Miljøstyrelsen.