En uberettiget anholdelse på op til 5 timer udløser en godtgørelse på 3.100 kr. efter Rigsadvokatens takster (niveau 2024, satsen reguleres løbende), mens en frihedsberøvelse på 5-10 timer giver 4.600 kr. Retten til erstatning følger af retsplejelovens § 1018a og kapitel 93a, hvor staten som udgangspunkt hæfter objektivt – altså uden at du skal bevise fejl fra politiets side. Tjek altid aktuel sats på anklagemyndigheden.dk, da beløbene justeres årligt.
Bliver du anholdt, ransaget eller varetægtsfængslet, uden at sagen senere fører til domfældelse, har du som udgangspunkt krav på økonomisk kompensation fra staten. Reglerne findes i retsplejelovens kapitel 93a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, og de dækker langt mere end selve anholdelsen – også ransagning, beslaglæggelse og varetægtsfængsling er omfattet, hvis sagen ender med frifindelse eller henlæggelse.
Hvornår har du ret til erstatning for uberettiget anholdelse?
Du har som hovedregel ret til erstatning, hvis du har været sigtet, anholdt, varetægtsfængslet, ransaget eller på anden måde udsat for et strafferetligt indgreb, og sagen efterfølgende bliver henlagt, eller du bliver frifundet. Det gælder, uanset om politiet har handlet i god tro – ansvaret er objektivt, hvilket betyder, at det er indgrebets berettigelse i bagklogskabens lys, der afgør sagen, ikke om politiet fulgte reglerne korrekt på tidspunktet.
Der findes dog undtagelser. Har du selv givet anledning til indgrebet – for eksempel ved at afgive en falsk tilståelse, modarbejde efterforskningen unødigt eller opføre dig på en måde, der objektivt gav politiet rimelig grund til mistanke – kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde efter en konkret vurdering af egen skyld.
Sådan beregnes erstatningen: takster og faktorer
Erstatningens størrelse fastsættes efter Rigsadvokatens vejledende takster, der er inddelt efter frihedsberøvelsens varighed. Taksterne reguleres årligt, så tabellen nedenfor skal ses som et udgangspunkt – tjek altid den aktuelle sats, inden du beregner dit eget krav.
| Varighed af frihedsberøvelse | Vejledende takst | Bemærkning |
|---|---|---|
| 10 minutter – 5 timer | 3.100 kr. | Niveau 2024, reguleres årligt |
| 5-10 timer | 4.600 kr. | Niveau 2024, reguleres årligt |
| Over 10 timer, under 1 døgn | Højere trin | Beregnes forholdsmæssigt af Civilstyrelsen |
| Varetægtsfængsling, flere døgn | Fast takst pr. døgn, stigende ved lang varighed | Fastsættes konkret, se civilstyrelsen.dk |
Ud over den tabelfastsatte godtgørelse for selve frihedsberøvelsen kan du få erstattet et dokumenteret økonomisk tab, for eksempel tabt arbejdsfortjeneste, hvis du måtte melde afbud på arbejde, eller udgifter til advokatbistand i forbindelse med kravet. Den tabelfastsatte takst dækker den ikke-økonomiske ulempe – altså selve krænkelsen af din frihed – og kræver ikke, at du dokumenterer et konkret tab.
Regneeksempel: erstatning efter en anholdelse på 8 timer
Peter bliver anholdt klokken 14 mistænkt for vold og løslades klokken 22 samme aften, uden at sagen fører til sigtelse. Frihedsberøvelsen varede 8 timer, hvilket placerer ham i kategorien 5-10 timer med en takst på 4.600 kr. Da Peter ikke havde tabt arbejdsfortjeneste, og sagen ikke medførte advokatudgifter, udgør hans samlede erstatningskrav 4.600 kr. Havde Peter i stedet mistet en dags løn på 1.800 kr., ville kravet i stedet lyde på 6.400 kr. i alt, forudsat at tabet kan dokumenteres med lønseddel eller arbejdsgivererklæring.
Erstatning ved længerevarende varetægtsfængsling
Har du siddet varetægtsfængslet i flere døgn eller uger, inden du blev frifundet eller sagen blev henlagt, beregnes erstatningen efter en særskilt, højere takst pr. døgn, som stiger, jo længere fængslingen har varet. Højesteret har i en afgørelse fra maj 2026 taget stilling til spørgsmål om forhøjelse af taksterne ved længerevarende varetægtsfængsling, hvilket understreger, at praksis på området løbende udvikler sig. Har du siddet fængslet i mere end nogle få uger, bør du altid søge advokatbistand til at opgøre kravet korrekt, da beløbene her kan udgøre et betydeligt tocifret antal tusinde kroner.
Hvad hvis du selv har bidraget til anholdelsen?
Har din egen adfærd givet politiet en objektivt begrundet mistanke – for eksempel ved at flygte fra stedet, nægte at legitimere dig uden grund eller afgive modstridende forklaringer – kan erstatningen nedsættes eller bortfalde helt. Vurderingen er konkret og foretages af Civilstyrelsen eller i sidste ende domstolen, hvis kravet indbringes for retten. Har du blot udnyttet din ret til ikke at udtale dig, tæller det ikke som egen skyld – den ret er en grundlæggende del af retssikkerheden.
Hvad dækker erstatningen ud over selve frihedsberøvelsen?
Erstatningen efter retsplejelovens kapitel 93a er ikke begrænset til den tabelfastsatte godtgørelse for selve frihedsberøvelsen. Du kan også få dækket andre former for tab, som en straffesag har påført dig, selvom du aldrig blev anholdt eller varetægtsfængslet.
- Tabt arbejdsfortjeneste, hvis du måtte blive væk fra arbejde i forbindelse med indgrebet
- Udgifter til advokatbistand i forbindelse med selve erstatningssagen
- Godtgørelse for en ransagning af din bolig eller beslaglæggelse af dine ejendele, hvis indgrebet senere viser sig uberettiget
- I sjældnere tilfælde godtgørelse for et konkret dokumenteret image- eller erhvervstab, hvis sagen har fået omtale, der har skadet dit rygte eller din virksomhed
Har du været undergivet flere forskellige indgreb i samme sag – for eksempel både en ransagning og en efterfølgende anholdelse – kan hvert indgreb i princippet udløse sin egen godtgørelse, som lægges sammen til det samlede erstatningskrav.
Historisk udvikling: hvorfor stiger taksterne år for år?
Rigsadvokatens takster for erstatning ved uberettiget frihedsberøvelse justeres løbende for at følge den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet, ligesom mange andre offentlige satser. Justeringen sker typisk en gang årligt, men kan også ske som følge af konkrete retsafgørelser, hvor domstolene har taget stilling til, om det gældende niveau er tilstrækkeligt. Højesterets afgørelse fra maj 2026 om forhøjelse af taksterne ved længerevarende varetægtsfængsling er et eksempel på, at praksis ikke kun ændrer sig administrativt, men også gennem konkrete sager, hvor domstolene vurderer, at et højere niveau er berettiget ud fra den enkelte sags omstændigheder.
Det vigtige at vide er, at du altid har krav på den takst, der gælder på det tidspunkt, hvor sagen afgøres – ikke nødvendigvis den takst, der gjaldt, da selve frihedsberøvelsen fandt sted, hvis der er sket en forhøjelse i mellemtiden.
Sådan søger du erstatningen
Kravet rettes normalt til anklagemyndigheden, som videresender sagen til Civilstyrelsen, hvis I ikke kan blive enige om beløbet. I mange tilfælde bliver du direkte vejledt om retten til erstatning, når sagen mod dig afsluttes med frifindelse eller henlæggelse. Er du uenig i det tilbudte beløb, kan sagen i sidste ende indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93a.
Erstatning ved uberettiget anholdelse vs. erstatning som offer for en forbrydelse
Det er vigtigt ikke at forveksle erstatning for uberettiget anholdelse med erstatning fra Erstatningsnævnet til ofre for forbrydelser. De to ordninger er juridisk adskilte og dækker to modsatrettede situationer: erstatning efter retsplejelovens kapitel 93a udbetales til dig, hvis du selv har været genstand for et strafferetligt indgreb, som senere viser sig uberettiget. Erstatning fra Erstatningsnævnet udbetales derimod, hvis du har været offer for en andens forbrydelse, uanset om gerningsmanden findes eller dømmes. Nogle borgere kan i sjældne tilfælde være berettiget til begge dele i samme sagskompleks, hvis de først er blevet fejlagtigt sigtet og senere viser sig at have været offer snarere end gerningsmand.
Ofte stillede spørgsmål om erstatning ved uberettiget anholdelse
Hvor meget erstatning kan man få ved uberettiget anholdelse?
Beløbet afhænger af frihedsberøvelsens varighed. Niveau 2024 er 3.100 kr. for op til 5 timer og 4.600 kr. for 5-10 timer, mens længere frihedsberøvelse og varetægtsfængsling udløser højere, individuelt beregnede beløb. Taksterne reguleres årligt, så tjek altid det aktuelle niveau hos anklagemyndigheden.
Får man automatisk erstatning, hvis man bliver frifundet?
Nej, erstatningen er ikke automatisk – du skal som udgangspunkt selv rejse kravet over for anklagemyndigheden, selvom du typisk bliver vejledt om muligheden i forbindelse med sagens afslutning. Kravet skal fremsættes inden for en rimelig frist efter sagens afgørelse.
Kan man få erstatning for en ransagning uden dom?
Ja, en ransagning eller beslaglæggelse, der senere viser sig uberettiget, kan udløse erstatning efter samme regelsæt som anholdelse, forudsat at du kan dokumentere et tab, eller at indgrebet i sig selv anses for en krænkelse, der berettiger en godtgørelse.
Hvad sker der, hvis jeg selv gav anledning til anholdelsen?
Har din egen adfærd – for eksempel flugt eller modstridende forklaringer – givet politiet en objektivt begrundet mistanke, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde efter en konkret vurdering af egen skyld foretaget af Civilstyrelsen.
Skal man have advokat for at søge erstatningen?
Nej, kravet kan i mange tilfælde rejses uden advokat, især ved kortere frihedsberøvelser med standardtakster. Ved længerevarende varetægtsfængsling eller komplekse sager anbefales advokatbistand, da beløbene kan være betydelige og kræve en konkret opgørelse.
Hvor lang tid tager det at få erstatningen udbetalt?
Sagsbehandlingstiden varierer, men simple sager med standardtakster afgøres typisk inden for få måneder. Er sagen uenig om beløbet eller kræver den en konkret vurdering af egen skyld, kan behandlingen tage længere tid, især hvis den ender for domstolene.
Gælder reglerne også for udlændinge, der bliver anholdt i Danmark?
Ja, retten til erstatning for uberettiget frihedsberøvelse gælder som udgangspunkt for alle, der udsættes for et strafferetligt indgreb i Danmark, uanset statsborgerskab eller opholdsgrundlag. Reglerne i retsplejelovens kapitel 93a knytter sig til selve indgrebet, ikke til personens nationalitet.
Kan man få erstatning, hvis man selv meldte sig til politiet?
Ja, det udelukker ikke i sig selv erstatning. Afgørende er, om sigtelsen eller anholdelsen viste sig uberettiget – altså om sagen endte med frifindelse eller henlæggelse – ikke hvordan politiet først fik kendskab til forholdet.
Skal man selv finde ud af det korrekte beløb, eller hjælper anklagemyndigheden med det?
Anklagemyndigheden og Civilstyrelsen vejleder om taksterne og beregner som udgangspunkt selv den tabelfastsatte del af kravet. Har du yderligere dokumenteret tab, som tabt arbejdsfortjeneste, er det dog en fordel selv at fremlægge dokumentationen tidligt i forløbet.
Emnet hænger tæt sammen med reglerne om sigtelse og tiltale, som forklarer hele forløbet i en straffesag. Har du i stedet været offer for en forbrydelse, kan du læse om erstatning fra Erstatningsnævnet til ofre for forbrydelser.