Kan du få fuld folkepension, selvom du ikke har boet i Danmark hele livet? Det afhænger af optjeningsprincippet: for dig, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025, kræver fuld pension 40 års bopæl i riget mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Når du når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere, gælder i stedet et krav om bopæl i mindst 9/10 af hele optjeningsperioden. Har du boet kortere tid i Danmark, får du en forholdsmæssig brøkpension.
Reglerne er en af de mest oversete dele af folkepensionssystemet, fordi de fleste danskere, der har boet i Danmark hele livet, aldrig støder på dem. Men har du boet, arbejdet eller studeret i udlandet i en længere periode, eller er du flyttet til Danmark som voksen, kan optjeningsprincippet have stor betydning for, hvor meget du reelt får udbetalt, når du når din folkepensionsalder.
Hvad er optjeningsprincippet i folkepensionsloven?
Optjeningsprincippet betyder, at retten til fuld folkepension ikke er en automatisk rettighed, du får blot ved at nå en bestemt alder, men noget du optjener gennem din bopælstid i Danmark, Færøerne eller Grønland. Optjeningsperioden løber fra det år, du fylder 15 år, og frem til det år, du når din folkepensionsalder. Har du boet i riget i hele denne periode, får du fuld pension. Har du kun boet der en del af tiden, bliver din pension beregnet forholdsmæssigt, kaldet brøkpension.
To regelsæt: 40-års reglen og 9/10-reglen
Danmark har to parallelle regelsæt for optjening, afhængigt af hvornår du når din folkepensionsalder. Reglerne blev ændret med virkning fra 1. juli 2025, så de to grupper beregnes forskelligt.
| Regelsæt | Gælder for | Krav til fuld pension |
|---|---|---|
| 40-års reglen | Folkepensionsalder nået før 1. juli 2025 | 40 års bopæl mellem 15 år og pensionsalder |
| 9/10-reglen | Folkepensionsalder nået 1. juli 2025 eller senere | Bopæl i 9/10 af hele optjeningsperioden |
Forskellen kan i praksis betyde, at to personer med samme antal bopælsår i Danmark ender med forskellige pensionsbeløb, alene fordi de rammer folkepensionsalderen på hver sin side af skæringsdatoen 1. juli 2025. Er du i tvivl om, hvilket regelsæt der gælder for dig, kan du få en konkret vurdering hos Udbetaling Danmark eller på borger.dk.
Sådan beregnes brøkpension
Har du ikke optjent fuld pension, får du i stedet en brøkpension, som under 40-års reglen beregnes med 1/40 af den fulde pension for hvert år, du har haft bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland i optjeningsperioden. Har du eksempelvis boet i landet i 30 ud af de 40 mulige år, får du 30/40, altså 75 procent, af den fulde folkepension. Under 9/10-reglen beregnes brøken i stedet ud fra, hvor stor en andel af din individuelle optjeningsperiode (fra 15 år til din folkepensionsalder) du reelt har boet i riget.
Regneeksempel: Karim flyttede til Danmark som 25-årig
Karim er født i udlandet og flyttede til Danmark, da han var 25 år. Hans folkepensionsalder er 67 år, så hans optjeningsperiode løber fra hans 15. år til hans 67. år, i alt 52 år, men han har kun boet i Danmark i 42 af disse år. Falder Karim ind under 40-års reglen, har han allerede optjent mere end de fulde 40 bopælsår og får derfor 100 procent af folkepensionen. Havde Karim i stedet kun nået 30 bopælsår ud af de 40 mulige, ville han få 30/40, svarende til 75 procent af den fulde pension.
Hvad tæller som bopæl i optjeningsperioden?
Bopæl i optjeningsprincippets forstand er den periode, hvor du har været registreret med fast adresse i folkeregisteret i Danmark, Færøerne eller Grønland. Kortere ophold i udlandet, for eksempel ferier, udstationeringer eller studieophold på under et år, tæller normalt ikke som afbrydelse af bopælen, hvis du bevarer din tilknytning til Danmark. Flytter du derimod din folkeregisteradresse til udlandet i en længere periode, tæller den periode som udgangspunkt ikke med i din danske optjening, medmindre en social sikringsaftale siger noget andet.
Er du i tvivl om, hvorvidt en konkret periode i udlandet talte som afbrydelse af din bopæl, kan du bede Udbetaling Danmark om en vejledende vurdering, gerne i god tid før din folkepensionsalder. Det gælder særligt, hvis du i perioden både havde en dansk og en udenlandsk adresse, eller hvis din udrejse og hjemrejse ikke er registreret helt præcist i folkeregisteret.
Undtagelser: EU/EØS og sociale sikringsaftaler
Har du boet eller arbejdet i et andet EU- eller EØS-land, kan du i mange tilfælde få medregnet forsikrings- eller bopælsperioder fra det andet land, når din samlede pensionsret skal vurderes, selvom du ikke nødvendigvis får en højere dansk brøkpension. Danmark har derudover indgået bilaterale sociale sikringsaftaler med en række lande uden for EU/EØS, som i visse tilfælde giver lignende rettigheder. Har du boet i et land, Danmark har en sådan aftale med, bør du oplyse det til Udbetaling Danmark, når du søger, så din sag bliver vurderet korrekt.
Hvad hvis du har boet i udlandet midt i livet?
Har du boet i udlandet i en periode midt i dit voksenliv, for eksempel i forbindelse med et arbejde eller en længere udstationering, tæller den periode normalt ikke med i din danske optjening, medmindre du har bevaret din danske folkeregisteradresse eller er omfattet af en social sikringsaftale. Flytter du senere tilbage til Danmark, genoptages optjeningen fra det tidspunkt, men de tabte år kan ikke indhentes bagudrettet. Det er derfor en god idé at undersøge konsekvenserne, inden du flytter til udlandet i en længere periode som voksen.
Hvorfor blev reglerne ændret i 2025?
Overgangen fra den klassiske 40-års regel til 9/10-reglen hænger sammen med, at folkepensionsalderen selv er steget over tid, mens optjeningskravet tidligere altid var fastlåst til præcis 40 år uanset alder. Ved i stedet at basere kravet på en brøkdel af den enkeltes individuelle optjeningsperiode, sikrer lovgiver, at kravet til fuld pension følger med, når folkepensionsalderen stiger, i stedet for at blive relativt lettere at opfylde for yngre årgange med en højere pensionsalder.
5 ting, du bør vide om optjening til folkepension
- Optjeningsperioden løber altid fra dit 15. år til din individuelle folkepensionsalder.
- Skæringsdatoen 1. juli 2025 afgør, om du hører under 40-års reglen eller 9/10-reglen.
- Kun registreret bopæl i folkeregisteret tæller med, ikke blot statsborgerskab.
- EU/EØS-ophold og sociale sikringsaftaler kan give ekstra rettigheder.
- Brøkpension beregnes automatisk af Udbetaling Danmark ud fra dine registrerede bopælsperioder.
Dansk statsborger, men boet i udlandet det meste af livet
Statsborgerskab har i sig selv ingen betydning for optjeningsprincippet, som udelukkende bygger på registreret bopæl, ikke nationalitet. Er du dansk statsborger, men har boet størstedelen af dit liv i udlandet, kan du derfor godt ende med en lav brøkpension, hvis du ikke har boet ret mange år i Danmark i din optjeningsperiode. Omvendt kan en udenlandsk statsborger, der har boet det meste af sit voksenliv i Danmark, godt opnå fuld eller næsten fuld dansk folkepension, forudsat at bopælskravet er opfyldt.
Gælder optjeningsprincippet også for seniorpension og førtidspension?
Seniorpension og førtidspension har egne, separate regelsæt for optjening, som ikke er identiske med folkepensionens 40-års regel eller 9/10-regel, selvom principperne minder om hinanden. Overgår du senere fra seniorpension eller førtidspension til folkepension, ved du at nå din folkepensionsalder, bliver din ret til folkepension vurderet efter folkepensionens egne optjeningsregler på det tidspunkt, uafhængigt af hvordan din tidligere pension blev beregnet. Det er derfor vigtigt ikke at antage, at en tidligere godkendt pensionsret automatisk overføres uændret til folkepensionen.
Sådan dokumenterer du din bopælshistorik
Udbetaling Danmark har normalt adgang til dine registrerede oplysninger i det danske folkeregister, som strækker sig så langt tilbage, som du har haft bopæl i landet. Har du perioder, der ikke fremgår korrekt, for eksempel fordi du var registreret forkert som udrejst, mens du reelt boede i Danmark, kan du selv skulle fremskaffe dokumentation som lejekontrakter, lønsedler eller anden korrespondance, der beviser din faktiske bopæl i den pågældende periode. Det er en god idé at gennemgå din folkeregisterhistorik i god tid før din folkepensionsalder, så eventuelle fejl kan blive rettet, mens der stadig er tid.
Er du i tvivl om, hvorvidt en konkret periode i udlandet talte som afbrydelse af din bopæl, kan du bede Udbetaling Danmark om en vejledende vurdering, gerne i god tid før din folkepensionsalder. Det gælder særligt, hvis du i perioden både havde en dansk og en udenlandsk adresse, eller hvis din udrejse og hjemrejse ikke er registreret helt præcist i folkeregisteret.
Hvad sker der, hvis du flytter til Danmark sent i livet?
Flytter du til Danmark relativt sent, for eksempel som 55-årig, vil du typisk kun nå at optjene en mindre andel af den fulde optjeningsperiode, inden du når din folkepensionsalder, hvilket resulterer i en forholdsmæssig lav brøkpension fra Danmark alene. I disse tilfælde er det særligt vigtigt at undersøge, om du har optjent pensionsrettigheder i dit tidligere bopælsland, og om der findes en social sikringsaftale, der kan sikre, at dine samlede pensionsrettigheder fra begge lande bliver taget i betragtning, når din økonomiske situation som pensionist skal vurderes.
Kan brøkpension suppleres med udenlandsk pension?
Ja, mange, der modtager dansk brøkpension, supplerer den med en pension fra et andet land, hvis de har arbejdet der i en del af deres liv. De to pensioner udbetales normalt hver for sig af det relevante lands myndigheder, og den danske brøkpension bliver som udgangspunkt ikke reduceret, blot fordi du samtidig modtager en udenlandsk pension. Har du derimod ret til visse danske tillæg, som ældrecheck eller helbredstillæg, kan udenlandsk pensionsindkomst tælle med i vurderingen af din samlede indkomst og formue, når disse tillæg beregnes.
Hvorfor tæller kun bopæl, og ikke arbejde, i optjeningen?
Folkepensionens optjeningsprincip adskiller sig fra mange andre landes pensionssystemer ved udelukkende at bygge på bopæl, ikke på antal arbejdsår eller indbetalte bidrag. Det betyder, at en person, der har boet i Danmark i hele optjeningsperioden, men kun har arbejdet en del af tiden, stadig kan opnå fuld folkepension, mens en person, der har arbejdet i Danmark, men boet i udlandet, ikke nødvendigvis gør det. Denne model hænger sammen med, at folkepensionen historisk er tænkt som en universel, skattefinansieret grundsikring for alle borgere, i modsætning til arbejdsmarkedspensioner, der derimod bygger direkte på dine egne indbetalinger gennem arbejdslivet.
Ofte stillede spørgsmål om optjening til folkepension
Hvad betyder det, at folkepension skal optjenes?
Det betyder, at retten til fuld folkepension ikke automatisk følger med, blot fordi du når din folkepensionsalder, men bygger på, hvor mange år du har haft registreret bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland mellem dit 15. år og din folkepensionsalder. Har du haft bopæl i hele denne periode, får du fuld pension. Mangler du år, får du i stedet en forholdsmæssig brøkpension, som beregnes automatisk af Udbetaling Danmark ud fra dine registrerede oplysninger i folkeregisteret.
Hvilken regel gælder for mig, 40-års reglen eller 9/10-reglen?
Det afgørende er, hvornår du når din individuelle folkepensionsalder. Når du når den før 1. juli 2025, gælder den klassiske 40-års regel, hvor hvert bopælsår tæller som 1/40 af den fulde pension. Når du når din folkepensionsalder 1. juli 2025 eller senere, gælder i stedet 9/10-reglen, hvor din bopælsandel beregnes ud fra din egen, individuelle optjeningsperiode. De fleste, der læser denne artikel i 2026, vil derfor være omfattet af 9/10-reglen, medmindre de allerede er tæt på pensionsalderen.
Tæller studieophold i udlandet som afbrydelse af bopælen?
Kortere studieophold i udlandet på typisk under et år tæller normalt ikke som en afbrydelse af din danske bopæl, hvis du bevarer din tilknytning til Danmark og ikke afmelder dig folkeregisteret. Er studieopholdet derimod længerevarende, og du reelt flytter din folkeregisteradresse til udlandet, kan perioden falde uden for din danske optjening, medmindre en social sikringsaftale mellem Danmark og opholdslandet siger noget andet.
Kan jeg indhente tabte optjeningsår senere i livet?
Nej, optjeningsårene kan ikke indhentes bagudrettet, hvis du allerede har mistet dem ved at bo i udlandet i en periode uden dansk folkeregisteradresse eller relevant sikringsaftale. Flytter du tilbage til Danmark, genoptages optjeningen blot fra det tidspunkt og frem mod din folkepensionsalder. Har du mistet flere år, end du havde forventet, er det derfor vigtigt at planlægge resten af din tilbageværende optjeningsperiode og eventuelt undersøge, om andre landes pensionsordninger kan supplere din danske folkepension.
Hvordan finder jeg ud af, hvor mange optjeningsår jeg har?
Udbetaling Danmark har adgang til dine historiske oplysninger i folkeregisteret og kan derfor beregne dine optjeningsår, når du søger om folkepension. Ønsker du et overblik tidligere i livet, kan du kontakte Udbetaling Danmark direkte og bede om en vejledende beregning, særligt hvis du har boet i udlandet i en eller flere perioder. Det er en god idé at gøre dette i god tid før din folkepensionsalder, så du kan nå at planlægge din økonomi, hvis du forventer en brøkpension.
Opsummering: sådan afgør du din egen optjeningssituation
Kend din individuelle folkepensionsalder, tjek om du hører under 40-års reglen eller 9/10-reglen ud fra skæringsdatoen 1. juli 2025, og gennemgå din bopælshistorik i god tid, hvis du har boet i udlandet i en eller flere perioder. Har du optjeningsår fra andre EU/EØS-lande eller lande med en social sikringsaftale med Danmark, bør du oplyse det til Udbetaling Danmark, når du søger, så din samlede pensionsret kan blive vurderet korrekt. Er du i tvivl, er en konkret, personlig beregning hos Udbetaling Danmark altid mere pålidelig end at regne selv.
Se også, hvordan folkepensionens satser beregnes i 2026, og hvordan du søger folkepension digitalt. Se den samlede oversigt over pension og seniorliv.
Læs de fulde regler om optjening på borger.dk om betingelser for folkepension og star.dk.