Dødsanmeldelse skal indgives digitalt via borger.dk med MitID senest 2 hverdage efter et dødsfald, og det er typisk bedemanden, der klarer denne opgave for familien med fuldmagt. Anmeldelsen kaldes officielt «Anmodning om begravelse eller ligbrænding» og skal godkendes, før afdøde må begraves eller kremeres.
Mister du en nærtstående, kan det administrative arbejde virke uoverskueligt midt i sorgen. Denne guide gennemgår trin for trin, hvad der skal ske, fra lægen konstaterer dødsfaldet, til den digitale dødsanmeldelse er godkendt, og hvad der automatisk sker med afdødes bank, Digital Post og dødsbo.
Trin 1: Tilkald en læge
Det første, du skal gøre ved et dødsfald, er at tilkalde en læge, enten den afdødes egen læge, vagtlægen uden for normal åbningstid, eller en hospitalslæge, hvis dødsfaldet sker på et hospital. Du skal ikke selv foretage dig andet end at kontakte lægen, som herefter undersøger afdøde og udsteder en dødsattest, der danner grundlag for hele den videre proces. Dødsattesten sendes automatisk videre til Sundhedsdatastyrelsen, som registrerer dødsårsagen, uden at du som pårørende behøver foretage dig yderligere i den del af processen.
Trin 2: Anmeld dødsfaldet digitalt
Selve dødsanmeldelsen sker digitalt via borger.dk under «Anmod om begravelse eller ligbrænding», hvor du logger på med MitID og indsender oplysninger om afdøde til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Var afdøde ikke medlem af folkekirken, sker anmeldelsen i stedet via personregistrering.dk, som håndterer den civile registrering for ikke-medlemmer. Har du eller den, der skal anmelde dødsfaldet, ikke MitID eller digitale færdigheder, er begravelsesmyndigheden forpligtet til at hjælpe med at få anmeldelsen indsendt korrekt.
| Trin | Hvem gør det |
|---|---|
| Udstedelse af dødsattest | Læge |
| Digital dødsanmeldelse | Pårørende eller bedemand med fuldmagt |
| Godkendelse af begravelse/kremering | Kirkekontor eller personregistrering.dk |
| Videre sagsbehandling af dødsbo | Skifteretten |
Tjekliste: de første 48 timer efter et dødsfald
- Tilkald læge for at få konstateret dødsfaldet og udstedt dødsattest
- Kontakt eventuelt en bedemand, hvis I ønsker hjælp til det praktiske
- Find testamente, forsikringspapirer og vigtige dokumenter frem
- Sørg for, at dødsanmeldelsen indsendes digitalt inden for fristen på 2 hverdage
- Overvej, om der er kæledyr, planter eller andre praktiske forhold, der kræver akut opmærksomhed i afdødes hjem
Hvad sker der hos Skifteretten efter anmeldelsen?
Når dødsanmeldelsen er godkendt, sender begravelsesmyndigheden automatisk besked videre til Skifteretten, som indkalder de nærmeste pårørende til et skifteretsmøde, typisk nogle uger efter dødsfaldet. På dette møde afklares det, hvilken skifteform boet skal behandles efter, om det er et lille bo, der kan afsluttes med et boudlæg, eller om der er behov for et mere omfattende bobestyrerskifte. Skifteretten udsteder desuden den skifteretsattest, som pårørende har brug for til at få adgang til afdødes spærrede bankkonti og til at handle på boets vegne over for banker, forsikringsselskaber og andre institutioner.
Hvad hvis dødsfaldet sker i udlandet?
Dør en dansk statsborger i udlandet, skal dødsfaldet som udgangspunkt registreres efter reglerne i det land, hvor personen døde, men det danske CPR-register skal også opdateres, hvilket typisk sker gennem den danske ambassade eller det lokale konsulat. Skal afdøde hjemtransporteres til Danmark for at blive begravet eller bisat her, kræver det ofte ekstra dokumentation og koordinering mellem udenlandske myndigheder, et transportfirma og en dansk bedemand. Udenrigsministeriet kan i mange tilfælde vejlede pårørende om den konkrete proces, når et dødsfald sker uden for Danmarks grænser, herunder hvilke papirer der skal bruges for at få liget hjem.
Digital Post og NemKonto: hvad sker der konkret?
Afdødes adgang til Digital Post lukkes, når dødsfaldet er registreret, men eventuel post, der er sendt til afdøde forud for dødsfaldet, forbliver som regel tilgængelig for den, der efterfølgende får adgang til boet gennem Skifteretten. Afdødes NemKonto fortsætter med at eksistere, indtil boet er endeligt afsluttet, og det er via denne konto, at eventuel begravelseshjælp og andre udbetalinger til boet bliver indsat. Har afdøde haft faste betalinger eller abonnementer tilknyttet NemKontoen, er det en god idé at få overblik over dem hurtigt, så unødvendige træk ikke fortsætter, mens boet behandles.
Hvad hvis der er uenighed mellem pårørende?
Opstår der uenighed mellem pårørende om, hvem der skal stå for dødsanmeldelsen, eller om hvordan begravelsen skal foregå, er det i sidste ende Skifteretten, der kan afgøre tvister om boets behandling, mens spørgsmål om selve begravelsesformen som udgangspunkt afgøres ud fra afdødes eget udtrykte ønske, hvis et sådant findes. Har afdøde ikke efterladt sig et klart ønske, er det normalt de nærmeste pårørende i fællesskab, der beslutter, men kan de ikke blive enige, kan det være nødvendigt at inddrage en bedemand eller i sjældne tilfælde Skifteretten som mægler. Det bedste værn mod denne type konflikter er, at man i god tid taler åbent om egne ønsker til begravelse eller bisættelse, gerne nedskrevet, så pårørende ikke efterlades i tvivl i en i forvejen svær situation. Husk lige, at et sådant nedskrevet ønske ikke behøver være et formelt testamente for at have praktisk betydning – selv en kort håndskreven note kan gøre en stor forskel for pårørende, der ellers skal gætte sig frem i en følelsesmæssigt belastet situation.
Hvad er fristen for at anmelde et dødsfald?
Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 hverdage efter, at det er indtruffet, og fristen gælder, uanset om det er de pårørende selv eller en bedemand, der står for anmeldelsen. Overholder du ikke fristen, forsinker det den videre proces med begravelse eller kremering, da afdøde ikke må begraves eller brændes, før anmodningen er godkendt af begravelsesmyndigheden. I praksis er de fleste bedemænd vant til at håndtere denne frist rutinemæssigt, så vælger du at overlade opgaven til en bedemand, behøver du sjældent bekymre dig om selve fristen.
Kan bedemanden anmelde dødsfaldet for dig?
Ja, de fleste familier vælger at give bedemanden fuldmagt til at klare den digitale dødsanmeldelse, ansøge om begravelseshjælp og kontakte kirkegård eller krematorium på familiens vegne. Det er dog ikke et lovkrav at bruge en bedemand, og du kan som pårørende sagtens klare hele processen selv, hvis du foretrækker det, eller hvis du ønsker at spare udgiften til denne del af bedemandens ydelser. Vælger du at gøre det selv, skal du blot sikre dig, at du har den nødvendige dokumentation og kender fristen på 2 hverdage.
Hvilke dokumenter skal du bruge?
Til selve dødsanmeldelsen skal du bruge dødsattesten fra lægen samt afdødes CPR-nummer, og du skal oplyse, hvem der indsender anmeldelsen. Skal du efterfølgende søge begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark, skal du desuden have overblik over afdødes formue, da hjælpens størrelse afhænger af formuegrænser. Har afdøde efterladt sig et testamente eller andre vigtige dokumenter, er det en god idé at finde dem frem tidligt i forløbet, da Skifteretten vil efterspørge dem, når boet skal behandles. Skal familien senere også vælge et gravsted, er det en fordel at begynde at undersøge priser og typer allerede på dette tidspunkt.
Hvad sker der automatisk, når dødsfaldet er registreret?
Når dødsfaldet er registreret i CPR, bliver afdødes bankkonti som udgangspunkt spærret, også eventuelle fælleskonti med en efterlevende ægtefælle, som herefter skal bruge en skifteretsattest for at få adgang til midlerne igen. Adgangen til afdødes Digital Post bliver samtidig suspenderet, og sagen sendes automatisk videre til Skifteretten, som står for den videre behandling af dødsboet. Denne automatik betyder, at du som pårørende ikke selv skal underrette hver enkelt bank eller myndighed om dødsfaldet, men det kan stadig tage nogle dage, før alle systemer er opdateret.
Koster det noget at anmelde et dødsfald?
Selve den digitale dødsanmeldelse via borger.dk eller personregistrering.dk er gratis, og det samme gælder lægens udstedelse af dødsattest, som er en del af det offentlige sundhedsvæsens ydelser. De udgifter, der typisk opstår i forbindelse med et dødsfald, knytter sig i stedet til selve begravelsen eller bisættelsen, herunder bedemand, kiste eller urne, kirkegårdsafgift og eventuel annoncering, ikke til den formelle anmeldelsesproces. Vælger du at bruge en bedemand til at klare anmeldelsen for dig, er denne opgave normalt inkluderet i bedemandens samlede honorar og udgør derfor kun en mindre del af den samlede regning.
Kæledyr og praktiske forhold i hjemmet
Døde afdøde alene med kæledyr i hjemmet, er det vigtigt hurtigt at få afklaret, hvem der kan tage sig af dyrene, mens de administrative processer går deres gang, da dette ikke er noget, myndighederne automatisk håndterer. Tilsvarende bør planter, køleskabsindhold og andre hverdagsting i boligen tages hånd om relativt hurtigt, særligt hvis boligen skal stå tom i en periode, mens dødsboet behandles. Bor afdøde til leje, bør pårørende desuden hurtigt kontakte udlejer for at afklare, hvad der skal ske med lejemålet, da huslejen som udgangspunkt fortsætter med at løbe, indtil lejemålet formelt opsiges af boet.
Sådan søger du begravelseshjælp
Begravelseshjælpen søges digitalt hos Udbetaling Danmark via borger.dk, og bedemanden kan også søge på familiens vegne, hvis det er aftalt. I 2026 kan voksne få op til 13.550 kr., mens børn under 18 år får en fast sats på 11.300 kr., og personer født før 1. april 1957 er sikret et minimum på 1.050 kr. uanset formue. Beløbet nedsættes, hvis afdødes formue overstiger bestemte grænser, og udbetalingen sker til afdødes eller boets NemKonto typisk inden for cirka 4 uger efter ansøgningen.
Hvornår kan begravelsen eller bisættelsen tidligst finde sted?
Begravelsen eller bisættelsen kan tidligst finde sted, når den digitale dødsanmeldelse er godkendt af kirkekontoret eller personregistrering.dk, hvilket i de fleste tilfælde sker relativt hurtigt, forudsat at alle oplysninger er korrekte og fristen på 2 hverdage er overholdt. Herudover afhænger den konkrete dato af praktiske forhold som ledig tid hos krematoriet, kirken eller kapellet, samt hvornår familien ønsker at afholde selve ceremonien. Skal der afholdes en kirkelig højtidelighed, kan det være nødvendigt at koordinere datoen med præstens og kirkens kalender, hvilket bedemanden typisk hjælper med at arrangere som en del af den samlede planlægning. Har familien endnu ikke besluttet, om det skal være en begravelse eller en bisættelse, er dette typisk et af de første valg, der skal træffes, før den konkrete dato kan fastlægges.
Regneeksempel: Familien Nørgaard anmelder et dødsfald
Familien Nørgaards far dør på et plejehjem en søndag, og plejehjemmets læge udsteder dødsattesten samme dag. Familien vælger en lokal bedemand, som med fuldmagt indsender den digitale dødsanmeldelse mandag morgen, godt inden for fristen på 2 hverdage. Bedemanden søger samtidig begravelseshjælp på familiens vegne, og da faderen havde en beskeden formue, modtager boet det fulde beløb på 13.550 kr. cirka 3 uger senere, hvilket dækker en del af udgifterne til selve begravelsen.
Hvad hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken?
Var afdøde ikke medlem af folkekirken, foregår den formelle registrering af dødsfaldet gennem personregistrering.dk i stedet for det lokale kirkekontor, men selve fristen på 2 hverdage og kravet om lægeerklæret dødsattest gælder på samme måde. Processen med at søge begravelseshjælp og få behandlet dødsboet hos Skifteretten er identisk, uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Er du i tvivl om, hvor du konkret skal anmelde dødsfaldet, kan bedemanden eller borger.dk hjælpe dig med at finde den rette myndighed baseret på afdødes registrerede trossamfund.
Hvad hvis dødsfaldet er pludseligt eller uventet?
Sker dødsfaldet pludseligt, uden at der er en kendt dødsårsag, eller under mistænkelige omstændigheder, tilkaldes politiet, som kan beslutte, at der skal foretages et retslægeligt ligsyn eller i sjældne tilfælde en obduktion, før dødsattesten kan udstedes endeligt. Denne proces kan forlænge tiden, før dødsanmeldelsen kan indsendes og godkendes, da fristen på 2 hverdage regnes fra det tidspunkt, hvor dødsfaldet formelt er konstateret af myndighederne. Er du pårørende i en sådan situation, vil politiet eller retsmedicineren normalt informere dig løbende om, hvornår afdøde kan frigives til en bedemand, så den videre proces kan gå i gang.
Fejl at undgå ved dødsanmeldelse
- Venter for længe med at tilkalde lægen eller kontakte en bedemand
- Overser fristen på 2 hverdage for den digitale anmeldelse
- Glemmer at finde testamente og vigtige dokumenter frem tidligt i forløbet
- Antager fejlagtigt, at en fælleskonto automatisk forbliver tilgængelig efter dødsfaldet
- Søger ikke begravelseshjælp, selvom boet kan være berettiget til den
Ofte stillede spørgsmål om dødsanmeldelse 2026
Hvor anmelder jeg et dødsfald?
Anmeldelsen sker digitalt via borger.dk med MitID under «Anmod om begravelse eller ligbrænding», eller via personregistrering.dk for ikke-medlemmer af folkekirken.
Hvad er fristen for dødsanmeldelse?
Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 hverdage efter, det er indtruffet.
Skal jeg selv anmelde dødsfaldet, eller gør bedemanden det?
Begge dele er muligt. De fleste vælger at give bedemanden fuldmagt, men du kan også klare anmeldelsen selv.
Hvad sker der med afdødes bankkonto?
Den bliver som udgangspunkt spærret, også fælleskonti, indtil en efterlevende ægtefælle fremviser en skifteretsattest.
Hvor meget kan jeg få i begravelseshjælp?
Voksne kan få op til 13.550 kr. i 2026, børn under 18 år får 11.300 kr., og personer født før 1. april 1957 er sikret minimum 1.050 kr.
Hvad hvis jeg ikke har MitID?
Begravelsesmyndigheden er forpligtet til at hjælpe dig med at få dødsanmeldelsen indsendt korrekt, selvom du ikke selv har MitID.
Hvad koster det at anmelde et dødsfald?
Selve anmeldelsen og lægens dødsattest er gratis, og udgifter opstår først i forbindelse med selve begravelsen eller bisættelsen.
Hvad sker der, hvis dødsfaldet er pludseligt eller mistænkeligt?
Politiet tilkaldes og kan beslutte et retslægeligt ligsyn, hvilket kan forlænge tiden, før dødsattesten og dermed dødsanmeldelsen kan færdiggøres.
Hvad sker der med afdødes Digital Post?
Adgangen lukkes, når dødsfaldet er registreret, men allerede modtaget post forbliver tilgængelig for den, der senere får adgang til boet.
Skal du vælge en bedemand, kan du læse mere om bedemand 2026: valg og pris. Hele oversigten finder du på dødsfald, arv og testamente. Anmeld dødsfaldet digitalt på borger.dk, eller læs mere hos personregistrering.dk.