Revisor virksomhed skal som klart udgangspunkt bruge, hvis selskabet i to på hinanden følgende år overskrider mindst to af tre grænser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. eller et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12. Overskrider selskabet ikke disse grænser, kan det fravælge revision og nøjes med en godkendt revisors erklæring eller slet ingen ekstern kontrol af årsrapporten.
Hvornår har din virksomhed helt konkret revisionspligt?
Revisionspligten afgøres af, om selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider mindst to af de tre størrelsesgrænser: balancesum på 4 mio. kr., nettoomsætning på 8 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12. I selskabets første regnskabsår bruges i stedet lidt højere grænser: en balancesum på 7 mio. kr., en nettoomsætning på 14 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 10, så et helt nystiftet selskab får lidt mere albuerum, før revisionspligten slår ind allerede fra start.
Har selskabet i to regnskabsår i træk en balancesum på over 50 mio. kr., kan det slet ikke fravælge revision, uanset om de øvrige to grænser i øvrigt overholdes. Denne særregel skal forhindre, at selskaber med en meget stor balance — for eksempel et selskab, der primært ejer fast ejendom eller værdipapirer — undgår revision blot fordi omsætning og ansættelsestal er lave.
Baggrunden for netop denne særregel er, at balancesummen alene kan være et dårligt mål for et selskabs reelle økonomiske aktivitet og risiko — et holdingselskab eller et ejendomsselskab kan sagtens have en meget stor balance uden hverken høj omsætning eller mange ansætte, men den store formue gør alligevel selskabet interessant at føre kontrol med, særligt af hensyn til kreditorer og eventuelle investorer, der lægger vægt på en uafhængig revisors vurdering af regnskabet.
Ny særregel for helt nye selskaber stiftet efter 1. januar 2026
Selskaber, der stiftes efter 1. januar 2026, er revisionspligtige fra deres allerførste regnskabsår, hvis balancesummen overskrider 55 mio. kr. på balancetidspunktet, eller hvis selskabet tilhører en klassificeret risikobranche og har en nettoomsætning over 5 mio. kr. i det første år. Reglen er indført for at forhindre, at selskaber i brancher med højere risiko for økonomisk kriminalitet kan undgå revision blot ved at være nystiftede.
Er du i tvivl om, hvorvidt din branche er klassificeret som en risikobranche, bør du spørge din revisor eller tjekke erhvervsstyrelsen.dk, da listen kan blive opdateret løbende i takt med, at nye risikoområder identificeres.
Reglen berører typisk brancher, hvor Erhvervsstyrelsen og SKAT historisk har set en højere forekomst af sort arbejde, momssvig eller stråmandskonstruktioner, for eksempel dele af bygge- og anlægsbranchen, rengøringsbranchen samt visse dele af restaurationsbranchen. Driver du virksomhed i en af disse brancher, bør du planlægge med en revisor fra dag ét, selv hvis din forventede omsætning i øvrigt ligger under den almindelige revisionspligtgrænse.
Sådan fravælger du revision helt lovligt
- Bekræft, at selskabet ikke overskrider mindst to af de tre størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år.
- Vedtag fravalget på selskabets generalforsamling, og få det indørt i referatet.
- Angiv fravalget tydeligt i årsrapporten, som stadig skal udarbejdes efter årsregnskabslovens regler.
- Genbekræft fravalget på hver eneste generalforsamling — det gælder ikke automatisk fremadrettet.
- Overvåg løbende, om selskabets vækst betyder, at det nærmer sig grænserne, så du kan nå at få en revisor tilknyttet i god tid, hvis pligten indtræder.
Hvad koster en revisor helt konkret i 2026?
Prisen for revisorbistand varierer altså meget efter selskabets størrelse og kompleksitet. Et lille ApS uden revisionspligt, der blot får hjælp til at færdiggøre årsrapporten, betaler typisk mellem 5.000 og 15.000 kr. om året, mens et selskab med fuld revisionspligt ofte betaler fra 20.000 kr. og opefter, afhængigt af hvor meget bogføringen i forvejen er ryddet op, før revisoren går i gang.
Større selskaber i regnskabsklasse C betaler ofte flere hundrede tusinde kroner årligt til revision, særligt hvis der også skal udarbejdes et koncernregnskab, eller hvis revisoren skal foretage stikprøvekontrol af et stort antal transaktioner på tværs af flere afdelinger eller landegrænser. Jo bedre og mere ryddelig din løbende bogføring er, jo hurtigere kan revisoren arbejde, og jo lavere bliver den samlede regning typisk.
De aller fleste revisionsfirmaer afregner efter medgået tid, typisk mellem 800 og 1.800 kr. i timen afhængigt af revisorens erfaring og firmaets størrelse, mens andre tilbyder en fast pris aftalt på forhånd baseret på selskabets forventede kompleksitet. En fast pris giver dig som virksomhedsejer bedre budgetsikkerhed, mens afregning efter tid kan være billigere, hvis din bogføring er velorganiseret og revisoren derfor bruger færre timer end forventet.
Godkendt revisor eller bogholder — hvad er den reelle forskel?
En godkendt revisor er statsautoriseret eller registreret hos FSR – danske revisorer og har den lovpligtige uddannelse og beskikkelse til at afgive en revisionspåtegning på en årsrapport. En bogholder derimod har ikke nødvendigvis nogen formel beskikkelse og må ikke afgive en revisionspåtegning, men kan sagtens stå for den daglige bogføring, momsangivelser og lønadministration.
Mange små virksomheder vælger en kombination: en bogholder til den løbende bogføring i hverdagen og en godkendt revisor til at kigge årsrapporten igennem én gang årligt, også selvom selskabet ikke har lovpligtig revisionspligt. Det giver en ekstra sikkerhed for, at tallene er korrekte, uden at man skal betale for en fuld revision, hvis loven ikke kræver det.
Ud over den lovpligtige revision tilbyder mange revisionsfirmaer også en lættere løsning kaldet review eller udvidet gennemgang, som ligger et sted mellem en fuld revision og slet ingen ekstern kontrol. En udvidet gennemgang er billigere end en fuld revision, fordi revisoren udfører færre og mindre dybtgående handlinger, men giver stadig en vis grad af sikkerhed for, at årsrapporten er retvisende, hvilket kan være relevant for selskaber, der er lige under revisionspligtgrænsen, men gerne vil signalere ekstra tillid over for banker og samarbejdspartnere.
Regneeksempel: Softwarevirksomheden Nordkod vokser ind i revisionspligten
Nordkod ApS havde altså i sit første år en balancesum på 3 mio. kr., en omsætning på 5 mio. kr. og 8 ansætte — under alle tre grænser, så selskabet fravælger revision på sin første generalforsamling. To år senere er selskabet vokset til en balancesum på 4,5 mio. kr., en omsætning på 9 mio. kr. og 13 ansætte — altså over to af de tre grænser (omsætning og ansætte) i to år i træk. Nordkod bliver derfor revisionspligtig fra det tredje år og skal have tilknyttet en godkendt revisor, før den næste årsrapport kan indsendes.
Havde Nordkod i stedet holdt sig under grænserne, kunne selskabet have fortsæt uden revisionspligt, men ledelsen vælger alligevel at tilknytte en revisor et år før, kravet reelt indtræder, så overgangen sker gnidningsfrit og uden stress i sidste øjeblik.
Nordkods revisor anbefaler samtidig, at selskabet allerede nu begynder at føre månedlige nøgletal for balancesum, omsætning og antal ansætte, så ledelsen løbende kan følge med i, hvor tæt selskabet er på grænserne, i stedet for kun at opdage det, når årsrapporten alligevel skal udarbejdes. På den måde undgår selskabet ubehagelige overraskelser, hvis væksten går hurtigere end forventet i et enkelt år.
5 typiske fejl virksomhedsejere ofte laver omkring revisionspligt
- Glemmer helt at genbekræfte fravalget af revision på hver eneste årlige generalforsamling, så hele indberetningen bliver afvist.
- Venter til lige før fristen for årsrapporten med at finde en revisor, når selskabet først er vokset ind i den lovpligtige revisionspligt.
- Antager fejlagtigt, at et I/S eller en enkeltmandsvirksomhed også har revisionspligt, selvom reglen udelukkende gælder for kapitalselskaber.
- Overser den særlige balancesumsregel på 50 mio. kr., særligt i selskaber med mange faste aktiver som ejendom, men forholdsvis lav årlig omsætning.
- Vælger den billigste revisor uden at undersøge, om vedkommende reelt er godkendt og har den nødvendige branchekendskab til selskabets specifikke område og størrelse.
Revisionspligt 2026 på en oversigt
| Situation | Balancesum | Nettoomsætning | Ansætte |
|---|---|---|---|
| Fravalg muligt (år 2+) | ≤ 4 mio. kr. | ≤ 8 mio. kr. | ≤ 12 |
| Fravalg muligt (første år) | ≤ 7 mio. kr. | ≤ 14 mio. kr. | ≤ 10 |
| Aldrig fravalg muligt | > 50 mio. kr. (2 år i træk) | Uanset | Uanset |
| Nystiftet efter 1.1.2026 | > 55 mio. kr. | > 5 mio. kr. (risikobranche) | Uanset |
Ofte stillede spørgsmål om revisor og revisionspligt
Skal en enkeltmandsvirksomhed også have revisor?
Nej, revisionspligten gælder kun kapitalselskaber som ApS og A/S. Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber har ingen lovpligtig revisionspligt, uanset størrelse, men kan naturligvis frivilligt vælge at bruge en revisor.
Skal et kommanditselskab (K/S) have revisor?
Det afhænger af, om K/S’ets komplementar er et kapitalselskab — er komplementaren et ApS eller A/S, kan K/S’et blive omfattet af de samme regnskabsregler og dermed potentielt også revisionspligt, hvis størrelsesgrænserne overskrides.
Kan jeg skifte revisor midt i et regnskabsår?
Ja, men det kræver typisk en beslutning på generalforsamlingen, og den nye revisor bør have adgang til hele årets bogføring for at kunne afgive en fyldestgørende erklæring om hele perioden.
Bør jeg vente med at skifte revisor til lige efter en årsrapport er afsluttet?
Ja, de fleste rådgivere anbefaler at skifte revisor kort efter en årsrapport er færdig og godkendt, så den nye revisor får et helt regnskabsår til at sætte sig ind i selskabet, i stedet for at overtage midt i en igangværende revision.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at genbekræfte fravalget af revision?
Så forventer Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt en revisionspåtegning i årsrapporten, og mangler den, kan hele indberetningen blive afvist, indtil forholdet er rettet op og en ny generalforsamlingsbeslutning er registreret.
Kan en revisor nægte at underskrive årsrapporten?
Ja, finder revisoren væsentlige fejl eller mangler, kan revisoren afgive en revisionspåtegning med forbehold eller i sjældne tilfælde helt undlade at afgive en konklusion, hvis grundlaget for revisionen er utilstrækkeligt.
Hvor lang tid tager en revision typisk?
For et mindre selskab tager selve revisionen ofte mellem 1 og 3 uger, forudsat bogføringen er i orden og alle bilag er tilgængelige. Større og mere komplekse selskaber med koncernregnskab kan sagtens bruge flere måneder på hele processen fra opstart til endelig påtegning.
Gælder de samme grænser for alle brancher?
De generelle størrelsesgrænser gælder på tværs af brancher, men den særlige regel om risikobrancher for nystiftede selskaber efter 1. januar 2026 gælder kun for brancher, som Erhvervsstyrelsen konkret har klassificeret som særligt risikofyldte, og listen kan i princippet ændre sig fra år til år.
Kan jeg bruge samme revisor som mit søsterselskab?
Ja, det er almindeligt i koncerner, at flere selskaber bruger samme revisor eller revisionsfirma, så længe revisoren er uafhængig af selskabernes ledelse og ikke har andre interessekonflikter i forhold til de enkelte selskaber.
Kan jeg selv vurdere, om mit selskab har revisionspligt, uden hjælp fra en revisor?
Ja, hvis du kender selskabets balancesum, nettoomsætning og gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede for de sidste to år, kan du selv sammenholde tallene med grænserne. Er du tæt på grænserne eller i tvivl om beregningsmetoden, bør du dog altid få en revisor eller bogholder til at bekræfte vurderingen, før du træffer en endelig beslutning.
Hvad gør jeg, hvis jeg uenig med revisorens konklusion?
Du kan indgå i dialog med revisoren om grundlaget for konklusionen, men er du fortsat uenig, kan du i sidste ende skifte revisor — dog vil en tidligere revisionspåtegning med forbehold stå registreret i de historiske årsrapporter, uanset hvem der reviderer selskabet fremover.
Skal du også have styr på selve indsendelsen af årsrapporten, kan du læse om krav og frister for årsrapport i 2026. Ønsker du samtidig at få styr på den digitale bogføring, kan du læse om bogføringsloven 2026. Se også vores samlede oversigt over virksomhed og selvstændig.