Dødsattesten er ikke noget, de pårørende selv bestiller — den udfyldes altid af en læge og danner grundlag for den automatiske dødsanmeldelse til Det Centrale Personregister. Skal du som pårørende bruge dokumentation for dødsfaldet over for banken, forsikringsselskabet eller en udenlandsk myndighed, er det typisk en dødsattest eller skifteretsattest fra personregistreringen, du skal bestille, ikke lægens originale dødsattest.
Her får du overblikket over, hvem der udsteder de forskellige dokumenter ved et dødsfald, og hvordan du som pårørende får fat i den dokumentation, du har brug for.
Hvem udsteder dødsattesten?
Dødsattesten udfyldes af en læge, som bekræfter dødsfaldet, herunder tid og sted samt dødsårsag. Er dødsfaldet sket i hjemmet, er det typisk den afdødes egen læge eller en vagtlæge, der udsteder attesten. Sker dødsfaldet på et hospital, er det en læge derfra. Lægens indberetning sker elektronisk og udløser automatisk den formelle dødsanmeldelse til CPR, som er adskilt fra selve dødsattesten.
Dødsattest versus dødsanmeldelse: hvad er forskellen?
| Dokument | Udstedes af | Formål |
|---|---|---|
| Dødsattest | Læge | Bekræfter dødsfald og dødsårsag |
| Dødsanmeldelse | Pårørende eller bedemand via borger.dk | Anmoder om begravelse/kremering |
| Skifteretsattest | Skifteretten | Dokumentation til brug ved boopgørelse |
Sådan får du dokumentation som pårørende trin for trin
- Vent på lægens indberetning, som sker automatisk kort efter dødsfaldet er konstateret.
- Anmeld dødsfaldet til begravelsesmyndigheden via borger.dk senest to hverdage efter dødsfaldet — pårørende eller bedemand kan gøre dette.
- Kontakt skifteretten, hvis du har brug for en skifteretsattest til brug ved boopgørelsen.
- Bestil eventuelt en dødsattest fra personregistreringen, hvis en konkret modtager kræver netop det dokument.
- Videresend dokumentationen til bank, forsikringsselskab eller andre relevante parter.
Hvad kræver banken og forsikringsselskabet?
De fleste banker og forsikringsselskaber accepterer en skifteretsattest som tilstrækkelig dokumentation for dødsfaldet, da den samtidig viser, hvem der er berettiget til at handle på boets vegne. Nogle aktører beder dog specifikt om en dødsattest eller en anden formel attest fra personregistreringen — det er derfor en god idé at spørge den konkrete modtager, præcis hvilket dokument de kræver, før du bruger tid på at fremskaffe det forkerte.
Dokumentation til brug i udlandet
Skal dødsfaldet dokumenteres over for en udenlandsk myndighed, f.eks. i forbindelse med en udenlandsk arvesag eller ejendom i udlandet, kræver mange lande en legaliseret attest med apostille fra Udenrigsministeriet. Se vores guide til apostille på danske dokumenter for hele processen. Nogle lande kræver desuden en autoriseret oversættelse af dokumentet, hvilket bør planlægges ind i god tid, hvis en udenlandsk arvesag skal afsluttes inden for en bestemt frist.
Ligsyn: hvornår er det nødvendigt?
I forbindelse med udfyldelsen af dødsattesten skal lægen foretage et ligsyn, som er en undersøgelse af den afdøde for at fastslå dødsårsagen og udelukke mistænkelige omstændigheder. Ved naturlige dødsfald, hvor dødsårsagen er klar, f.eks. efter langvarig sygdom, er ligsynet ofte en formalitet, der udføres hurtigt. Er der derimod tvivl om dødsårsagen, eller er dødsfaldet pludseligt og uventet, kan lægen indberette sagen til politiet, som kan beslutte at iværksætte en retslægelig obduktion, før dødsattesten kan færdiggøres endeligt. Det kan forlænge processen for de pårørende med flere dage eller uger.
Hvad kan skifteretten hjælpe med?
Skifteretten er den del af domstolssystemet, der behandler dødsboer, og det er her, de pårørende typisk henvender sig for at få boet behandlet og for at få udstedt en skifteretsattest. Skifteretten vurderer, om boet skal behandles som et forenklet privat skifte, hvor arvingerne selv står for opgørelsen, eller om det kræver en mere omfattende behandling, f.eks. hvis boet er insolvent eller der er uenighed mellem arvingerne. Uanset boform er skifteretsattesten normalt det centrale dokument, arvingerne bruger til at dokumentere deres ret over for banker, forsikringsselskaber og andre parter.
Typiske fejl, når pårørende skal fremskaffe dokumentation
- Beder om lægens originale dødsattest i stedet for den relevante skifteretsattest, som de fleste private aktører reelt kræver.
- Venter for længe med at anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, hvilket kan forsinke selve begravelsen eller kremeringen.
- Overser, at forskellige modtagere (bank, forsikring, udenlandsk myndighed) kan kræve forskellige typer dokumentation.
- Glemmer at undersøge, om et dokument til udenlandsk brug kræver apostille, før det sendes af sted.
Regneeksempel: Lars skal dokumentere sin fars død over for banken
Lars’ far dør på et hospital, og hospitalets læge udfylder dødsattesten elektronisk samme dag. Lars anmelder dødsfaldet digitalt på borger.dk dagen efter og kontakter skifteretten for at få boet behandlet. Skifteretten udsteder en skifteretsattest, som Lars bruger til at dokumentere sin ret til at handle på boets vegne over for faderens bank, der herefter frigiver midlerne til boopgørelsen. Banken havde ikke brug for selve lægens originale dødsattest, da skifteretsattesten var tilstrækkelig dokumentation.
Hvad hvis dødsfaldet sker i udlandet?
Dør en dansk statsborger i udlandet, udstedes dødsattesten som udgangspunkt af det pågældende lands myndigheder efter lokale regler. Den danske ambassade eller Udenrigsministeriet kan ofte hjælpe med at få dokumentationen legaliseret og videresendt til danske myndigheder, så dødsfaldet kan registreres korrekt i det danske CPR-register, og de pårørende kan komme videre med boopgørelsen i Danmark. Skal den afdøde hjemtransporteres til Danmark, involverer det ofte yderligere dokumentation og koordinering mellem det lokale bedemandsfirma i udlandet og en dansk bedemand, hvilket kan tage betydeligt længere tid end en almindelig dansk begravelsesproces.
Ofte stillede spørgsmål om dødsattest
Kan jeg som pårørende selv bestille lægens originale dødsattest?
Som udgangspunkt nej, den originale lægelige dødsattest er ikke et dokument, pårørende frit kan rekvirere — I skal i stedet bruge dødsanmeldelsen eller en skifteretsattest.
Koster det noget at få en skifteretsattest?
Der kan være et mindre gebyr forbundet med skiftesagen, afhængigt af boets størrelse og kompleksitet — kontakt skifteretten for de aktuelle satser. Er boet insolvent, kan gebyrerne i visse tilfælde dækkes af boets midler, før resten fordeles mellem eventuelle kreditorer og arvinger.
Hvor hurtigt skal dødsfaldet anmeldes?
Anmeldelsen til begravelsesmyndigheden skal ske senest to hverdage efter dødsfaldet, mens selve lægens indberetning normalt sker automatisk med det samme.
Kan en bedemand klare hele processen for os?
Ja, mange familier vælger at give en bedemand fuldmagt til at håndtere dødsanmeldelsen og en del af den øvrige dokumentation, hvilket kan lette processen betydeligt i en svær tid.
Skal jeg bruge dødsattest ved arv, eller er skifteretsattesten nok?
I langt de fleste tilfælde er skifteretsattesten tilstrækkelig dokumentation ved arvesager, da den samtidig bekræfter din ret til at handle på boets vegne.
Hvad gør jeg, hvis lægen mistænker en unaturlig dødsårsag?
Lægen indberetter i så fald sagen til politiet, som kan iværksætte en nærmere undersøgelse eller obduktion — de pårørende kan ikke selv fremskynde denne proces, men bør holde tæt kontakt med den ansvarlige myndighed for opdateringer. En sådan sag kan i praksis udsætte både begravelsen og den videre boopgørelse med flere uger, hvilket er værd at forberede de øvrige pårørende på, hvis situationen opstår.
Kan jeg få dokumentation, selvom jeg ikke er nærmeste pårørende?
Adgangen til de fleste dødsboets dokumenter forbeholdes typisk arvinger og nærmeste pårørende — er du i tvivl om din status, kan skifteretten vejlede om, hvem der har ret til at få udleveret hvilke dokumenter. Har du en fuldmagt fra en arving eller en anden dokumenteret interesse i boet, kan det i nogle tilfælde også give dig adgang, selvom du ikke selv er direkte pårørende eller arving.
Hvor lang tid tager det at få en skifteretsattest?
Det afhænger af boets kompleksitet, men ved et enkelt, ukompliceret bo kan attesten ofte udstedes inden for få uger efter dødsfaldet.
Skal jeg selv rykke skifteretten, hvis sagen trækker ud?
Ja, det er en god idé at følge løbende op, særligt hvis I har en konkret frist over for en bank eller udenlandsk myndighed, da skifteretten ikke altid proaktivt informerer om status uden en henvendelse.
Skal dokumentationen bruges i udlandet, se Apostille på danske dokumenter 2026. Har du samtidig brug for andre attester i forbindelse med boet, læs mere i Dødsfald, arv og testamente. Se det fulde overblik i CPR, folkeregister og adresse.