Familieretten er den del af byretten, der afgør familiesager, når forældrene ikke kan blive enige hos Familieretshuset. Her møder begge parter typisk med advokat, og en dommer træffer den endelige afgørelse om fx forældremyndighed, bopæl eller samvær. Sagen starter altid hos Familieretshuset og sendes først videre til familieretten, hvis enighed ikke kan opnås.
Hvad er familieretten?
Familieretten er en særlig afdeling ved hver af landets 24 byretter, som blev oprettet i forbindelse med familieretsreformen i 2019. Formålet var at samle de familiesager, der kræver en egentlig retsafgørelse, ét sted i domstolssystemet – i modsætning til de administrative afgørelser, som Familieretshuset kan træffe uden en dommer. I praksis betyder det, at du som borger aldrig starter en sag direkte i familieretten: alle sager skal først igennem Familieretshuset, som enten afgør sagen selv eller sender den videre, hvis parterne ikke kan blive enige, eller hvis sagen er særligt kompliceret.
Familieretten behandler blandt andet skilsmissesager, hvor parterne er uenige om vilkårene, sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, samt visse sager om ægtefællebidrag og bodeling. Du kan læse mere om, hvad der sker, før sagen når hertil, i vores guide om Familieretshuset i 2026.
Hvornår sendes en sag videre til familieretten?
Sagen sendes videre fra Familieretshuset til familieretten i tre typiske situationer: for det første, hvis parterne slet ikke kan blive enige efter rådgivning og møder i Familieretshuset. For det andet, hvis en af parterne selv beder om, at sagen indbringes for retten – hvilket er en rettighed, du som udgangspunkt altid har i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. For det tredje, hvis Familieretshuset vurderer, at sagen er for kompleks til en administrativ afgørelse, for eksempel ved mistanke om vold eller alvorlig omsorgssvigt.
| Sagstype | Havner ofte i familieretten |
|---|---|
| Skilsmisse med uenighed om vilkår | Ja |
| Forældremyndighed, bopæl og samvær | Ja, hyppigt |
| Ægtefællebidragets størrelse | Ja, ved uenighed |
| Skilsmisse ved enighed | Nej, afgøres administrativt |
| Fremtidsfuldmagt og værgemål | Nej, egen instans |
Sådan forløber en sag i familieretten
Når en sag overgår til familieretten, indkalder retten typisk parterne til et indledende telefonmøde, hvor en dommer sammen med parternes advokater aftaler, hvilken model sagen skal behandles efter, om der er behov for yderligere oplysninger, og hvornår hovedforhandlingen skal finde sted. Processen følger i grove træk disse trin:
- Familieretshuset sender sagen videre til familieretten sammen med sagens akter.
- Familieretten indkalder til et telefonmøde eller forberedende retsmøde.
- Parterne – ofte via advokat – udveksler processkrifter med deres synspunkter.
- Eventuel børnesagkyndig undersøgelse eller yderligere oplysninger indhentes.
- Hovedforhandling afholdes, hvor begge parter og deres advokater møder for dommeren.
- Dommeren afsiger dom eller kendelse, som parterne skal rette sig efter.
Bemærk: i mange sager forsøger dommeren stadig at hjælpe parterne til et forlig undervejs i processen, så sagen ikke behøver at ende med en fuld hovedforhandling. Et forlig indgået i familieretten har samme retsvirkning som en dom.
Advokat i familieretten: er det et krav?
Der er ikke et lovkrav om advokatbistand i familieretten, men langt de fleste parter vælger alligevel at møde med en advokat, der har erfaring med familieret. Sagerne handler ofte om noget af det mest følelsesladede i en persons liv – hvor et barn skal bo, og hvor meget man skal se det – og de praktiske og uskrevne regler i familieretten kan være svære at navigere uden juridisk erfaring. Har du lav eller middel indkomst, kan du søge om fri proces, som helt eller delvist dækker udgiften til advokat. Indkomstgrænserne for fri proces i 2026 er 404.000 kr. for enlige og 513.000 kr. for gifte eller samlevende, med et tillæg på 70.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år.
Hvad koster en advokat i en familieretssag?
Prisen for advokatbistand i familieretten varierer meget efter sagens omfang og advokatens erfaring. Nogle advokater tilbyder et fast indledende møde til en overkommelig pris, mens den samlede sag – inklusive forberedelse, processkrifter og hovedforhandling – typisk koster fra nogle tusinde kroner til et betydeligt højere beløb i komplekse sager med flere retsmøder. Har du ikke råd til fuld advokatbistand og ikke opfylder betingelserne for fri proces, kan en enkeltstående rådgivningssamtale ofte være en god investering, inden du selv fører sagen videre.
Familieretten vs. skifteretten: hvad er forskellen?
Mange forveksler familieretten med skifteretten, men de to har forskellige opgaver. Familieretten afgør spørgsmål om personer og relationer – hvem der har forældremyndighed, hvor et barn skal bo, og hvordan samvær skal fastsættes. Skifteretten, som også hører under byretten, tager sig derimod af den økonomiske opgørelse ved dødsfald og i visse tilfælde ved bodeling efter skilsmisse, hvis parterne ikke selv kan blive enige om delingen af fælleseje. I praksis kan et ægtepar derfor opleve, at forældremyndighedssagen behandles i familieretten, mens den økonomiske bodeling samtidig behandles i skifteretten – to parallelle spor i samme byret.
Digital Post og indkaldelser fra familieretten
Når en sag er overgået til familieretten, sendes indkaldelser, processkrifter og den endelige afgørelse typisk til din Digital Post eller til din advokat, hvis du har antaget en. Det er derfor vigtigt at holde øje med både din egen postkasse og løbende dialog med advokaten, da frister for at svare på processkrifter eller møde op til retsmøder kan være korte. Overholder du ikke en frist, risikerer du i værste fald, at retten træffer afgørelse på det foreliggende grundlag – altså uden din indsigelse.
Regneeksempel: Anders og Mette er uenige om bopæl
Anders og Mette har to børn og kan ikke blive enige om, hvor børnene skal have bopæl efter skilsmissen. Efter tre møder hos Familieretshuset uden resultat beder Mette om, at sagen indbringes for familieretten. Begge tager en advokat, og efter et forberedende telefonmøde og en børnesagkyndig undersøgelse afholdes hovedforhandlingen fem måneder senere. Dommeren lægger vægt på børnenes tilknytning til begge forældre og deres eget udsagn, og afgør, at bopælen skal være hos Mette, mens Anders får en udvidet samværsret hver anden weekend samt halvdelen af skoleferierne.
Retsafgift: koster det at få sin sag behandlet?
Ud over eventuel advokatbistand skal der i visse familieretssager betales en retsafgift for selve sagens behandling. Størrelsen afhænger af sagstypen, og i nogle sagstyper – særligt dem, der handler om børns forhold – er der reduceret eller ingen retsafgift, netop fordi lovgiver har villet undgå økonomiske barrierer for at få afklaret, hvad der er bedst for et barn. Er du i tvivl om, hvilken retsafgift der gælder for netop din sag, oplyser familieretshuset.dk og domstolene de aktuelle satser, når sagen overgår til familieretten.
Hvad hvis du er uenig i dommen?
Er du uenig i familierettens afgørelse, kan du som udgangspunkt anke sagen til landsretten inden for fire uger fra afgørelsen. Anke kræver typisk, at der er væsentlige nye oplysninger, eller at du mener, at retten har fejlvurderet sagen. Bemærk, at en anke i sager om børn ikke automatisk sætter den oprindelige afgørelse i bero – børnene bliver som udgangspunkt boende, som dommeren har bestemt, mens ankesagen behandles, medmindre andet aftales eller besluttes.
Kan sagen forliges undervejs?
Ja, og det sker faktisk i en stor del af sagerne. Selvom en sag er sendt videre til familieretten, betyder det ikke, at den nødvendigvis ender med en fuld hovedforhandling og dom. Dommeren opfordrer ofte parterne til at forsøge et forlig undervejs – for eksempel efter det forberedende møde eller når en børnesagkyndig undersøgelse er afsluttet og har givet et klarere billede af, hvad der reelt er bedst for børnene. Et forlig, der indgås i familieretten, får samme retskraft som en dom og kan som udgangspunkt ikke ændres ensidigt bagefter. Fordelen ved et forlig er, at parterne selv har indflydelse på løsningen, i stedet for at overlade den endelige afgørelse til en dommer.
Typiske fejl i en familieretssag
- At møde uforberedt til det indledende telefonmøde uden at have talt med sin advokat om, hvad man egentlig ønsker.
- At tro, at sagen automatisk går ens vej, fordi man selv oplever situationen som rimelig.
- At involvere børnene direkte i konflikten mellem forældrene, hvilket dommeren typisk lægger negativt vægt på.
- At vente for længe med at søge om fri proces, hvis økonomien er stram.
- At overse frister for processkrifter, hvilket kan svække ens sag betydeligt.
Sammenhæng til andre sager: bodeling og ægtefællebidrag
En sag i familieretten om forældremyndighed, bopæl eller samvær kører ofte parallelt med andre dele af skilsmissen, som slet ikke behandles i familieretten. Selve bodelingen af fælleseje afgøres som udgangspunkt ved en aftale mellem parterne, eller – hvis I ikke kan blive enige – ved skifteretten. Størrelsen af et eventuelt ægtefællebidrag fastsættes derimod af Familieretshuset administrativt, men kan i tvivlstilfælde også ende i familieretten, hvis en af parterne er uenig i beregningen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en skilsmisse i praksis involverer flere sideløbende sager ved forskellige instanser, selvom det for de fleste borgere føles som «én skilsmisse». Vores guider om bodeling og ægtefællebidrag gennemgår disse sideløbende spor i detaljer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er familieretten?
Familieretten er en afdeling ved byretten, der afgør familiesager, når parterne ikke kan blive enige hos Familieretshuset. Familieretten behandler blandt andet sager om forældremyndighed, bopæl, samvær og skilsmisse med uenighed om vilkår. En dommer træffer den endelige afgørelse efter en retssag, som kan omfatte forberedende møder og en hovedforhandling.
Hvornår kommer en sag i familieretten?
En sag kommer i familieretten, når Familieretshuset ikke kan afgøre den administrativt – typisk fordi parterne er uenige, en af parterne beder om at få sagen for retten, eller sagen er særligt kompleks. Sagen starter altid hos Familieretshuset, som sender den videre, hvis betingelserne er opfyldt.
Hvad koster en advokat til familieret?
Prisen varierer efter sagens kompleksitet og advokatens erfaring, men kan spænde fra nogle tusinde kroner til et betydeligt højere beløb i sager med flere retsmøder. Har du lav eller middel indkomst, kan du søge om fri proces, som helt eller delvist dækker advokatudgiften, afhængigt af din husstands samlede indkomst.
Kan man anke en dom fra familieretten?
Ja, som udgangspunkt kan du anke familierettens afgørelse til landsretten inden for fire uger. En anke kræver typisk, at du kan pege på nye oplysninger eller en fejlvurdering i den oprindelige sag. Tal med din advokat om, hvorvidt en anke reelt vil ændre udfaldet, før du beslutter dig.
Skal børnene med til retsmødet?
Nej, børn deltager som udgangspunkt ikke i selve hovedforhandlingen. I stedet kan en børnesagkyndig tale med barnet separat, og børn over 10 år har som udgangspunkt ret til at blive hørt om deres egen holdning, uden at skulle stå i selve retslokalet over for begge forældre.
Er familieretten det samme som en almindelig byret?
Familieretten er en særlig afdeling ved den lokale byret, oprettet specifikt til familiesager. Den fysiske adresse er ofte den samme som byrettens øvrige afdelinger, men sagerne behandles af dommere med særlig erfaring i familieret, og processen er tilpasset, så den tager hensyn til, at der ofte er børn involveret. Du møder derfor ikke i en «almindelig» civil retssal, men i et lokale indrettet til familiesager.
Hvor lang tid tager en sag i familieretten?
Det afhænger af sagens kompleksitet og den enkelte rets sagsmængde, men fra sagen overgår fra Familieretshuset til en endelig afgørelse går der typisk mellem tre og otte måneder. Sager med børnesagkyndig undersøgelse eller flere retsmøder kan tage længere tid.
Vil du forstå hele forløbet fra start, kan du læse vores guide om Familieretshuset i 2026, hvor alle sager begynder. Se også vores samlede overblik over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.
domstol.dk har en samlet oversigt over familieretten og familieretshuset samt vejledning til, hvordan en retssag om børn forløber.
