Ved samlivsophør mellem ugifte samlevende sker der ingen bodeling som ved skilsmisse. Hver part beholder som udgangspunkt det, vedkommende selv har bragt ind i forholdet eller ejer, mens fælles køb deles efter ejerandele – typisk beskrevet i en samejeoverenskomst. Har I fælles forældremyndighed over jeres børn, fortsætter den uændret, selv om samlivet ophører.
Hvad er samlivsophør?
Samlivsophør betegner situationen, hvor to ugifte samlevende – populært kaldet “papirløst forhold” – vælger at gå fra hinanden. Modsat en skilsmisse findes der ingen lov, der automatisk regulerer den økonomiske opgørelse mellem parterne. Ægtefællelovens regler om ligedeling af delingsformuen gælder kun for gifte par, og samlevende har derfor ikke krav på halvdelen af hinandens formue, blot fordi man har boet sammen i mange år. Denne forskel overrasker mange par, som først opdager den manglende beskyttelse, når forholdet allerede er slut.
I stedet gælder almindelige formueretlige regler: hver part ejer det, vedkommende selv har købt eller bragt med ind i forholdet, og hæfter alene for egen gæld. Det eneste, der reelt skal “deles” ved et samlivsophør, er de aktiver, I har erhvervet sammen – typisk bolig, bil eller indbo købt i fællesskab.
Økonomisk deling: hvem ejer hvad?
Udgangspunktet ved samlivsophør er, at hver part tager sine egne aktiver med sig ud af forholdet. Har I købt noget sammen – for eksempel en bolig, en bil eller møbler – ejer I det i et såkaldt sameje. Ved en bolig er udgangspunktet de ejerandele, der står i skødet, og ved andre ting typisk det, hver har betalt. Uden en skriftlig aftale kan det være vanskeligt at bevise, hvem der reelt har betalt hvad, hvilket ofte fører til konflikt, når samlivet ophører.
| Aktiv | Udgangspunkt ved samlivsophør |
|---|---|
| Ejendom købt af den ene alene | Tilhører den, der har købt den |
| Ejendom købt i fællesskab | Sameje efter ejerandele |
| Indbo anskaffet under samlivet | Ofte uklart uden dokumentation |
| Gæld optaget i fællesskab | Solidarisk hæftelse, kan ikke ændres uden kreditors accept |
| Personlig opsparing og pension | Tilhører den enkelte, ingen ligedeling |
Samlevende vs. gifte: forskellen i økonomisk beskyttelse
Forskellen mellem at være gift og blot samlevende bliver først for alvor tydelig, når forholdet ophører. Gifte par er som udgangspunkt omfattet af ægtefællelovens regler om ligedeling af delingsformuen, uanset hvem der har tjent mest eller betalt for hvad under ægteskabet. Samlevende er derimod ikke omfattet af nogen tilsvarende lov og står formueretligt set som to fremmede, der tilfældigvis har boet sammen. Tabellen herunder opsummerer de vigtigste forskelle.
| Forhold | Gifte | Samlevende |
|---|---|---|
| Ligedeling af formuen | ✓ Ja, som udgangspunkt | ✗ Nej |
| Arveret uden testamente | ✓ Ja | ✗ Nej |
| Ægtefællebidrag efter samlivsophør | ✓ Kan tilkendes | ✗ Findes ikke |
| Krav på egne aktiver ved brud | Delvist modereret af ligedeling | ✓ Fuldt ud, medmindre sameje |
Gæld ved samlivsophør
Har I stiftet gæld sammen – for eksempel et realkreditlån til en fælles bolig – hæfter I som udgangspunkt solidarisk over for kreditor, uanset hvordan I internt fordeler betalingerne. I kan ikke ensidigt aftale jer ud af hæftelsen over for banken; en ændring kræver, at kreditor godkender, at kun den ene part fremover hæfter for lånet. Bliver I ikke enige om, hvem der skal overtage en fælles gæld, kan det være nødvendigt at sælge det underliggende aktiv – typisk boligen – for at gøre op med kreditor.
Sådan sikrer I jer med en samejeoverenskomst
Den mest effektive måde at undgå konflikt ved samlivsophør er at oprette en samejeoverenskomst, allerede når I køber noget sammen. Overenskomsten beskriver, hvem der ejer hvor stor en andel, hvordan udgifter til vedligeholdelse fordeles, og hvad der skal ske, hvis en af jer ønsker at flytte eller sælge sin andel. Uden en sådan aftale er det op til jer selv at blive enige efterfølgende – eller i sidste ende at få domstolene til at tage stilling, hvis samejet ikke kan opløses i mindelighed.
Sådan forløber en opgørelse trin for trin
- Gennemgå fælles aktiver og gæld, og bliv enige om, hvad der reelt er fælles, og hvad der tilhører hver især.
- Tjek om I har en samejeoverenskomst, der beskriver fordelingen af boligen eller andre større aktiver.
- Aftal, hvem der overtager boligen, eller om den skal sælges, og hvordan et eventuelt provenu deles.
- Kontakt banken, hvis fælles gæld skal omlægges til kun den ene parts navn.
- Lav en skriftlig aftale om den endelige opgørelse, så I begge har dokumentation for, hvad der er aftalt.
Pension, forsikring og begunstigelse: husk at opdatere
Mange samlevende har i årenes løb udpeget hinanden som begunstigede på pensionsordninger, livsforsikringer eller i et samlevertestamente. Ved et samlivsophør er det vigtigt at få gennemgået og ændret disse begunstigelser hurtigst muligt – ellers risikerer I, at en tidligere samlever fortsat er indsat som modtager af en udbetaling, hvis uheldet skulle være ude. Kontakt dit pensionsselskab og din bank for at få opdateret begunstigelseserklæringer, og husk også at ændre et eventuelt testamente, hvis I havde oprettet et udvidet samlevertestamente under forholdet.
Adresseændring og folkeregister ved samlivsophør
Når samlivet ophører, og en af jer flytter, skal I huske at melde flytning til folkeregisteret via borger.dk senest fem dage efter, du er flyttet. Det har betydning for blandt andet din kommunale sagsbehandling, din ret til boligstøtte og beregningen af eventuelle sociale ydelser, som ofte afhænger af, om du bor alene eller sammen med en partner. Bliver adressen ikke opdateret, kan det i værste fald medføre fejlagtige udbetalinger, som du senere skal betale tilbage.
Børn ved samlivsophør
Ugifte forældre får fælles forældremyndighed, når de har underskrevet en omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med faderskabet eller medmoderskabet – ellers har moren den alene. Har I fælles forældremyndighed, fortsætter den uændret efter et samlivsophør, præcis som ved en skilsmisse. Tjek eventuelt reglerne om faderskab og medmoderskab på borger.dk. I skal selv, eller med hjælp fra Familieretshuset, blive enige om, hvor barnet skal have bopæl, og hvordan samvær med den anden forælder skal tilrettelægges. Børnebidrag beregnes efter samme regler, uanset om forældrene har været gift eller blot samlevende, og retten til børnepenge og andre familieydelser påvirkes ikke af, om I var gift.
Regneeksempel: Camilla og Thomas flytter fra hinanden
Camilla og Thomas har boet sammen i otte år og købte for fem år siden en lejlighed sammen til 2.400.000 kr. Camilla betalte 60% af udbetalingen, Thomas 40%, og de har en samejeoverenskomst, der afspejler denne fordeling. Da de går fra hinanden, sælges lejligheden for 2.800.000 kr. Efter indfrielse af realkreditlånet er der et nettoprovenu på 900.000 kr., som de deler efter aftalen: Camilla får 540.000 kr. (60%), Thomas får 360.000 kr. (40%). Uden samejeoverenskomsten havde de sandsynligvis skullet diskutere fordelingen ud fra kontoudtog og kvitteringer fem år tilbage – en langt mere konfliktfyldt proces.
Hvad hvis I ikke kan blive enige?
Skifteretten deler kun boer efter ægtefæller og afdøde – ikke efter samlevende. Ejer I en bolig sammen, kan hver af jer som udgangspunkt kræve samejet ophævet. Kan I ikke blive enige om, hvem der overtager boligen, eller til hvilken pris, må sagen anlægges ved byretten som en almindelig civil retssag, og retten kan ende med at bestemme, at boligen skal sælges på offentlig auktion. Det er dyrt og tager tid, og en auktion giver sjældent den bedste pris, så det kan betale sig at forsøge mægling eller rådgivning hos en advokat først.
Kan man søge rådgivning, inden man flytter fra hinanden?
Ja, og det anbefales ofte, især hvis I har en fælles bolig eller børn. En advokat med erfaring i samlivsophør kan hjælpe med at gennemgå jeres fælles økonomi, vurdere om der reelt er tale om et sameje, og udarbejde en skriftlig aftale, så begge parter har klarhed over, hvad der er aftalt. En sådan aftale er ofte langt billigere end en senere retssag, og den kan udformes, så den også tager højde for praktiske spørgsmål som flyttedato, opsigelse af fælles abonnementer og fordeling af indbo.
Typiske fejl ved samlivsophør
- At tro, at man har krav på halvdelen af alt, blot fordi man har boet sammen i mange år.
- At mangle dokumentation for, hvem der reelt har betalt for fælles aktiver som bolig og bil.
- At glemme at få fælles gæld formelt overført til én part, så begge fortsat hæfter over for banken.
- At vente med at oprette en samejeoverenskomst, til konflikten allerede er opstået.
- At overse konsekvenserne for børnebidrag og bopæl, fordi fokus udelukkende er på økonomien.
Hvad hvis kun den ene ønsker at flytte?
Det er ikke ualmindeligt, at kun den ene part i forholdet reelt ønsker samlivet ophævet. Er I fælles om lejekontrakten eller ejer boligen sammen, kan den anden part ikke ensidigt smides ud uden videre – medmindre der er tale om vold eller trusler, hvor politiet kan bortvise den voldelige fra hjemmet, og kommunen kan hjælpe med akut bistand. I de fleste tilfælde må parterne finde en praktisk løsning, hvor den, der ønsker at blive boende, enten overtager lejemålet eller boligen mod at kompensere den anden, eller hvor boligen sættes til salg eller opsiges, så begge kan finde nyt husly. Er I uenige om, hvem der skal blive boende, og situationen er fastlåst, kan en advokat hjælpe med at afklare de juridiske rettigheder til boligen. Ved en lejebolig er det ikke kun kontrakten, der tæller: har I haft fælles husstand i mindst 2 år, kan I aftale, hvem der fortsætter lejemålet, og kan I ikke blive enige, kan retten afgøre det – især med hensyn til mindreårige børn (lejelovens § 166).
Ofte stillede spørgsmål
Har jeg krav på halvdelen af min samlevers formue ved samlivsophør?
Nej. Modsat ægtefæller har samlevende ikke krav på ligedeling af hinandens formue. Hver part beholder som udgangspunkt sine egne aktiver, og kun det, I reelt har købt sammen, skal deles – typisk efter jeres indbyrdes ejerandele, som ideelt bør fremgå af en samejeoverenskomst.
Hvordan deler vi en fælles bolig ved samlivsophør?
Har I en samejeoverenskomst, følger delingen den fordeling, I har aftalt. Har I ikke en aftale, deles efter ejerandelene i skødet og det, I kan dokumentere at have betalt. Kan I ikke blive enige, kan hver af jer kræve samejet ophævet og i sidste ende anlægge sag ved byretten – ikke skifteretten, som kun behandler boer efter ægtefæller og afdøde.
Hvad sker der med fælles gæld, når vi flytter fra hinanden?
I hæfter som udgangspunkt solidarisk for gæld, I har optaget sammen, indtil banken godkender en ændring. I bør derfor kontakte banken hurtigst muligt for at få afklaret, om lånet kan overføres til én part alene, eller om det skal indfries i forbindelse med et boligsalg.
Påvirker samlivsophør forældremyndigheden over vores børn?
Nej. Har I fælles forældremyndighed – som ugifte typisk via en omsorgs- og ansvarserklæring – fortsætter den uændret. I skal dog aftale, hvor barnet skal have bopæl, og hvordan samvær med den anden forælder tilrettelægges – præcis som ved en skilsmisse mellem gifte forældre.
Hvad sker der, hvis kun den ene af os står på lejekontrakten?
Det afgør ikke alene sagen. Har I haft fælles husstand i mindst 2 år, kan I aftale, hvem der skal fortsætte lejemålet – også selv om kun den ene står på kontrakten. Kan I ikke blive enige, kan retten ved dom bestemme, hvem der får retten, når særlige grunde taler for det, navnlig hensynet til jeres mindreårige børn (lejelovens § 166). Har I boet sammen i kortere tid, er det som udgangspunkt lejeren, der bliver.
Kan vi få hjælp fra det offentlige til at løse en uenighed?
Spørgsmål om børn – bopæl, samvær og forældremyndighed – kan I få hjælp til hos Familieretshuset. Rent økonomiske tvister om deling af aktiver mellem samlevende er derimod en privatretlig sag, som ikke behandles af Familieretshuset. Kan I ikke blive enige, er det domstolene (byretten), der afgør tvisten.
Skal vi opdatere pension og forsikring efter samlivsophør?
Ja, det er en af de mest oversete opgaver. Kontakt jeres pensionsselskaber og forsikringsudbydere for at ændre begunstigelsen, hvis I tidligere har indsat hinanden. Har I et udvidet samlevertestamente, bør I også overveje, om det skal tilbagekaldes eller ændres efter samlivsophøret.
Bør vi lave en samejeoverenskomst, selvom vi ikke ejer bolig sammen?
Ja, det anbefales, så snart I anskaffer et aktiv af en vis værdi sammen – det gælder ikke kun boliger, men også for eksempel en fælles bil eller et sommerhus. En kort skriftlig aftale kan spare jer for betydelig konflikt, hvis samlivet en dag ophører.
Vil du sikre dig bedst muligt, mens forholdet stadig er godt, kan du læse vores guide om samejeoverenskomst. Har I fælles børn, er det også værd at kende reglerne hos Familieretshuset. Vil du sammenligne med reglerne for gifte par, er de samlet i vores guide til ægteskab, skilsmisse og partnerskab.
borger.dk har en guide til, når I går fra hinanden, og spørgsmål om børnene kan du tage med Familieretshuset.